I den sydvestlige del af byen Montalcino i det dejlige Toscana finder vi vinhuset Il Bosco di Grazia Società agricola s. s. Det er en lille vingård, der drives af de smukke søstre Elisabetta og Giulia Rubegni – som I ser på billedet ovenover – sammen med deres mor Maria Grazia.

Det er selvfølgelig også moderen, der har givet navn til vingården, der oprindelig stammer tilbage fra 1950’erne, hvor den blev købt af familien Rubegni. Søstrene måtte give vingården navnet Il Bosco di Grazia i 2010, da deres broder startede sin egen vingård og registrerede det tidligere, gamle navn på vingården som et trademark tilhørende ham. Sikke en frækhed.

Jeg har lovet Elisabetta Rubegni ikke at nævne det gamle navn på grund af uoverensstemmelserne ,.. og det respekterer jeres flittige vinblogger selvfølgelig. Il Bosco di Grazia lyder da også meget bedre end det gamle navn og de havde alligevel siden 1997 brugt ordet Grazia på deres graciøse Brunello vine.

De smukke søstre ejer et samlet areal på omkring 40 hektar, hvoraf omkring 3 hektar er beplantet med Sangiovese og 5 hektar er olivenlunde.

Det nærliggende bjerg Monte Amiata giver et specielt klima til denne del af Montalcino med meget tørre somre og lidt regn i efteråret, begge betingelser der fremmer en god modning af Sangiovese Grosso druerne.

Arbejdet foregår traditionelt og stort set manuelt. Markerne er tilplantet i år 2000 på marker, hvor også jordbunden giver optimale betingelser for at dyrke Sangiovese. I markerne foretages en streng selektering af druerne, så man holder et lavt udbytte på ca. 40 hektoliter pr. hektar. Fællesnævneren for deres vine er elegance, kompleksitet og lang levetid.

Der laves 4 forskellige vine på gården, Rosato Toscana, Rosso di Montalcino, Brunello Riserva og denne Brunello di Montalcino og produktionen er rimelig beskeden.

Til fremstillingen af denne Brunello Grazia plukkes alle druer med håndkraft og gæringen sker i temperaturkontrollerede ståltanke over en periode på 12 dage. Den efterfølgende maceration varer ca. 30 dage. Herefter lagrer vinen på ståltanke i nogle måneder inden den overføres til slovenske egefade, hvor den ligger i mindst 2 år inden aftapning på flaske, efterfulgt af yderligere mindst 6 måneders flaskelagring.

Duftmæssigt lidt jord … en anelse indelukket, røde bær, tobak, krydderier, balsamico, lidt mentol … faktisk ganske indbydende. Smagen er meget tør, nærmest lidt støvet … svage urter, kirsebær, hindbær og en stor frugtrenhed. Vinen vinder lidt efter lidt tid i glasset, og er faktisk ganske velafbalanceret, der er bløde, men fast tanniner, og generelt en vin, som jeg synes er ganske indbydende.

Købt hos Jysk Vin, pris 289 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

Byggemødets første rødvin blev denne supermarkedsbrunello fra Piccini … et kendt og tit omtalt vinhus i Toscana. Ved sidste byggemøde hos Keeper smagte vi faktiske en søstervin, nemlig en 2006 Piccini, Brunello di Montalcino Poggio Castagno. Dengang skrev jeg også en smule om vinhuset.

Vinhuset er grundlagt af Angiolo Piccini sammen med hustruen Maria Teresa Totti i 1882 med køb af 7 hektar jord i Poggibonsi. Parret startede med produktion af Chianti i halm-indpakkede kolber og vingården voksede løbende med køb af yderligere køb af jord.

I dag ejer vinhuset fire separate godser i sin portefølje, nemlig Tenuta Movaia, som har 170 hektar jord, heraf 60 hektar med vinstokke, Piccini med 400 hektar vinmarker, Fattoria di Valiano med 230 hektar jord, heraf 70 hektar vinmarker og endelig Villa al Cortile, som også har omkring et par hundrede hektar vinmarker.

Med andre en stor historie, ja faktisk producerer Piccini mellem 10-12% af den samlede produktion af Chiantivine.

I dag er det søskendeparret Mario og Martina Piccini, 4. generation på Piccini, som ejer og drifter foretagendet. Mario overtog roret i 1982, mens søster Martina sluttede sig til foretagendet 10 år senere. De styrer i fællesskab et team af unge vinmagere samt en stor flok ansatte i Italien samt stærke partnere i udlandet. Piccini eksporterer deres vine til imponerende 72 lande.

Hovedparten af vinene fra Piccini hører til i den billigere ende, og herhjemme forhandles Piccini da også via Supermarkeder som Kvickly, SuperBest, Fleggaard, Calles Vinlager og lignende. Mange har sikkert også stødt på vine som Piccini Memoro Rosso, hvor 6 stk. sælges til en samlet pris på 150 kr.

Piccini er også leveringsdygtige i supermarkeds-Brunelloer, og det er netop én af disse, som vi her har i glasset. Et godt navn som ”Brunello” og en pris under 100 kr. er bestemt også tillokkende, selvom det selvfølgelig altid kan diskuteres, at man får ”rigtig” Brunello her.

Duftmæssigt er det bestemt Sangiovese med kirsebær, ribs, grønne stilke, kælder, alder. Smagsmæssigt bløde og saftige tanniner, kirsebær, ribs, men ellers meget neutral og lidt kønsløs i udtrykket. Der mangler lidt kant og intensitet … minder lidt om en tynd Chianti.

Fås i SuperBest, hvor prisen normalt ligger omkring 100 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7 

Hvis man i Montalcino følger de gule skilte med navnet “Scopone” på vejen til Castelnuovo dell’Abate, umiddelbart efter borgen “La Croce”, så finder man Azienda Agricola Fattoria Scopone, og det er lige præcis herfra, at sidste lørdags vin, denne Rosso di Montalcino kommer.

Historien om vingården Scopone begynder allerede i det nittende århundrede, hvor gården var bolig for flere familier af landmænd, der arbejdede på markerne i området. Under Anden Verdenskrig blev Scopone et tilflugtssted for evakuerede mennesker og selv i dag kan de ældste beboere i Montalcino huske stedet fra krigens tid.

Efter krigen har gården haft flere ejere, men i 1992 blev ejendommen købt af Genazzani familien, som var på udkig efter et hus på landet. De købte gården og de tilhørende 40 hektar marker. Der var på dette tidspunkt ingen vinproduktionen på gården, men i 1993 lavede deres vicevært Settimio Dinetti, der er født og opvokset blandt vinmarkerne i Montalcino, imidlertid lidt vin fra gårdens eneste vinmark, og det blev i alt til 50 liter vin. Vinen var imidlertid så god, at de 50 liter hurtigt forsvandt i løbet af en middag med en gruppe venner, og så var idéen om en vingård født.

Genazzani familien gik herefter i gang med at tilplante gårdens marker, og 1997 laves gårdens første årgang. Og med hjælp fra én af familiens venner, ønologen Giacomo Tachis, blev vinene fra Scopone en succes. I dag er det fortsat Genazzani familien som driver ejendommen, nemlig i form af Theresia Baijens Genazzani, bistået af hendes mand Andrea og deres børn Vanni, David, Nurit og Sarah, samt hjælp fra ønologen Graziana Grassini.

Navnet “Scopone” har gården i øvrigt fået af lokalbefolkningen på grund af de tykke “Scopi” buske, som stadigvæk gror på omkring 20 hektar af gårdend marker, og som bliver brugt til at fremstille koste.

Hos Azienda Agricola Fattoria Scopone laves der selvfølgelig Brunello DOCG vine, en IGT Toscana “Il Bagatto”, en DOC Sant’Antimo Il Gregoriano, lidt grappa og så denne Rosso di Montalcino DOC, lagret på slovensk eg i mellem 3-6 måneder, hvorefter den lagrer i flaske i mindst 4 måneder inden frigivelse. Der laves 9.000 flasker af denne Rosso di Montalcino om året.

Duftmæssigt en flot vin med lidt “mulle” kælder, tonsvis af frugt og en anelse svag blommefylde i næsen. Smagsmæssigt endnu bedre med brombær, kirsebær … godt med tanniner, som sidder i mund og på tænder, god balance, meget, meget frugtdrevet og smager fabelagtigt godt. Der er en flot syre i vinen, som går hånd i hånd med frugten. Det spiller bare, og vinen er egentlig en god eksponent for, hvorfor vi elsker italienske vine.

Købt hos Ingo, som er youandwine-forhandler. Jeg havde fået Ingo til at finde en kasse med gode italienere til mig, og dette er første vin herfra. Et godt valg og glæder mig allerede til næste vin fra den kasse.

Pris hos youandwine er 150 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

Igen en supermarkedsvin, og igen fra vinhuset Piccini, som jeg for et par uger siden smagt 100-kroners Brunello fra. Denne Chianti Riserva synes bedste valg hos en Spar købmand i sommerlandet, da de medbragte flasker for længst var tømt. Og nu er det store spørgsmål, om vinen vitterlig også smager som en billig supermarkedsvin?

Der er mange meninger om denne Chianti Riserva, og de fleste kommentarer er noget i retning af; Drikkelig, men skuffende. Har meget svært ved at finde antydning af fad. Finder vinen meget tyndbenet, både hvad angår duft, smag og gardiner, som der ingen er af. Kedelig og tyndbenet. Ingen power, ingen kompleksitet, ingenting. Frugtfattig madchianti.

Ikke de bedste anbefalinger, men denne vinblogger gennemgår jo alverdens trængsler for den kræsne læserskare, og således har jeg da også i den gode sags tjeneste indtaget en del af denne flaske med Sangiovese saft.

Omkring vinhuset, så henviser jeg til indlægget, da jeg smagte husets 2006 Brunello di Montalcino Poggio Castagno. I det blogindlæg kan I nemlig læse lidt om det store vinhus Piccini.

Og ja, det er ikke en stor vin, lidt kønsløs i udtrykket. Duftmæssigt helt klart Sangiovese med ribs, jordbær og en smule sødme. Meget blød og drikkevenlig, og det er samtidig også vinens største problem, nemlig at det hele bliver en smule for udvandet og uden kant af nogen slags. Vinen er nu ikke så dårlig, som mange gør den, og til et sølvbryllup vil det være en fin vin … i forhold til så mange andre dårlige vine, som findes på tilbud rundt omkring.

Spar kæden/SuperBest forhandler vinen, som normalt vel koster knap en 50’er. I sommerlandet forlangte den lokale Spar 59,95 kr.

Vinanmeldelse 3/7 

Som kom der Brunello på bordet. Vi er hos vinhuset Piccini, som ligger i byen Castellina i Chianti området. Rigtigt dejligt Sangiovese område.

Vinhuset er grundlagt af Angiolo Piccini sammen med hustruen Maria Teresa Totti i 1882 med køb af 7 hektar jord i Poggibonsi. Parret startede med produktion af Chianti i halm-indpakkede kolber og vingården voksede løbende med køb af yderligere køb af jord.

I dag ejer vinhuset fire separate godser i sin portefølje, nemlig Tenuta Movaia, som har 170 hektar jord, heraf 60 hektar med vinstokke, Piccini med 400 hektar vinmarker, Fattoria di Valiano med 230 hektar jord, heraf 70 hektar vinmarker og endelig Villa al Cortile, som også har omkring et par hundrede hektar vinmarker.

Med andre en stor historie, ja faktisk producerer Piccini mellem 10-12% af den samlede produktion af Chiantivine.

I dag er det søskendeparret Mario og Martina Piccini, 4. generation på Piccini, som ejer og drifter foretagendet. Mario overtog roret i 1982, mens søster Martina sluttede sig til foretagendet 10 år senere. De styrer i fællesskab et team af unge vinmagere samt en stor flok ansatte i Italien samt stærke partnere i udlandet. Piccini eksporterer deres vinene til imponerende 72 lande.

Hovedparten af vinene fra Piccini hører til i den billigere ende, og herhjemme forhandles Piccini da også via Supermarkeder som Kvickly, SuperBest, Fleggaard, Calles Vinlager og lignende. Mange har sikkert også stødt på vine som Piccini Memoro Rosso, hvor 6 stk. sælges til en samlet pris på 150 kr.

Piccini er også leveringsdygtige i supermarkeds-Brunelloer, og det er netop én af disse, som vi her har i glasset. Et godt navn som ”Brunello” og en pris under 100 kr. er bestemt også tillokkende, selvom det selvfølgelig altid kan diskuteres, at man får ”rigtig” Brunello her. Men rigtig Sangiovese får man uden diskussion, og trods serveret blindt var jeg heller ikke i tvivl omkring hverken drue, land … eller at det var Brunello, så på den måde fornægter vinens ophav sig ingenlunde. Jeg elsker Sangiovese.

Første indtryk er farven i glasset, meget lys … også markant lysere end Brunello normalt. Duftmæssigt er første indtryk meget grønne stilke, derefter lidt ribs, blomster og en lidt sæbeagtig duft … sidstnævnte måske lidt skæv i forhold til forventningen og en smule forstyrrende. Smagsmæssigt går de grønne noter igen i munden, og der er bitre kirsebær, tannin … klæber fint på fortænderne, men savner måske en anelse dybde, noget i balancen og noget i eftersmagen. Det kan dog ikke ta’ glæden fra mig ved at smage Sangiovese, så okay til prisen.

Fås i fx Kvickly, hvor prisen normalt på bud (og det er de jo som oftest) ligger på 90-100 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

Videre til aftenens anden rødvin, en ældre, lidt bedaget sag, nemlig denne Chianti Classico fra vinhuset Castello di Monterinaldi fra 1999, For et par uger siden serveret Keeper også en vin fra Castello di Monterinaldi, deres Chianti Classico Riserva fra 1995. Jeg skrev dengang en smule om vinhuset, så læs dette. hvis du vil vide lidt mere om selve vinhuset.

Hos Castello di Monterinaldi eller Agricola Monterinaldi, som vinhuset rettelig hedder, laves en række vine, herunder 4 forskellige Chianti, nemlig 2 almindelige Chianti Classico, hvoraf denne vin er én af dem, en Chianti Classico Riserva og en Chianti Classico Mezzosecolo. Etiketterne på flaskerne ændres ikke, og ser i dag således nøjagtig ud, som både i 1995 og 1999.

Denne vin i årgang 1999 har fået 2 glas i Gambero Rosso, og vinen har også fået sølvmedalje ved Concours Mondial Bruxelles. Jeg har ikke selv kunnet finde sølvmedaljen på Concours Mondials hjemmeside, men den rækker også kun tilbage til 2006, så medaljen må være fra før den tid, hvilket selvfølgelig også passer meget godt på årgangen af vinen.

Imidlertid er vinen efterhånden “futtet af”, og i modsætningen til dens storesøster fra 1995, hvor der fortsat var frugt og syre i vinen, så er her heller intet tilbage. Vinen er kedelig og brun i glasset og lugter af gamle rosiner, sherry og muggen kælder, mens der i smagen er sherry, lidt rom … og ellers bare gammelt. Vi gav alle op … vinen hældt ud og glassene skyllet. Ærgerligt, for meget sjovt med en ældre vin.

Keeper oplyste også, at vinen nok ikke har været opbevaret optimalt i dens mange leveår, hvilket måske har bidraget til dens endelige forfald.

Ingen oplysninger om pris eller forhandling.

Vinanmeldelse 1/7