Næste vin til vores vinaften hos Jan blev denne Brunello di Montalcino fra Azienda Agricola Fattoria Scopone, som man finder, hvis man i Montalcino følger de gule skilte med navnet ”Scopone” på vejen til Castelnuovo dell’Abate, umiddelbart efter borgen La Croce.
Jeg har tidligere skrevet om vingården, nemlig da jeg smagte deres Rosso di Montalcino.
Historien om vingården Scopone begynder allerede i det nittende århundrede, hvor gården var bolig for flere familier af landmænd, der arbejdede på markerne i området. Under Anden Verdenskrig blev Scopone et tilflugtssted for evakuerede mennesker og selv i dag kan de ældste beboere i Montalcino huske stedet fra krigens tid.
Efter krigen har gården haft flere ejere, men i 1992 blev ejendommen købt af Genazzani familien, som var på udkig efter et hus på landet. De købte gården og de tilhørende 40 hektar marker. Der var på dette tidspunkt ingen vinproduktionen på gården, men i 1993 lavede deres vicevært Settimio Dinetti, der er født og opvokset blandt vinmarkerne i Montalcino, imidlertid lidt vin fra gårdens eneste vinmark, og det blev i alt til 50 liter vin. Vinen var imidlertid så god, at de 50 liter hurtigt forsvandt i løbet af en middag med en gruppe venner, og så var idéen om en vingård født.
Genazzani familien gik herefter i gang med at tilplante gårdens marker, og 1997 laves gårdens første årgang. Og med hjælp fra én af familiens venner, ønologen Giacomo Tachis, blev vinene fra Scopone en succes. I dag er det fortsat Genazzani familien som driver ejendommen, nemlig i form af Theresia Baijens Genazzani, bistået af hendes mand Andrea og deres børn Vanni, David, Nurit og Sarah, samt hjælp fra ønologen Graziana Grassini.
Navnet ”Scopone” har gården i øvrigt fået af lokalbefolkningen på grund af de tykke “Scopi” buske, som stadigvæk gror på omkring 20 hektar af gårdend marker, og som bliver brugt til at fremstille koste.
Denne Brunello er lavet på 100% Sangiovese Grosso di Toscana, maceration på 20 dage efterfulgt af 24 måneder i 225 liters medium-ristede franske barriques og sluttelig 8 måneder på flaske inden frigivelsen. Der laves årligt 10.500 flasker af vinen, som selvfølgelig er husets absolutte topvin.
Duftmæssigt godt med fylde. Her er tørrede frugter, rosiner, blommer, gammel kælder og en anelse brændte toner. Smagen er imidlertid i den helt anden boldgade, let og legende. Her er der hindbær, stikkelsbær og stor syrlighed og tonsvis af tanniner, som bare sætter sig på fortænderne … helt utroligt for en vin med en alder på 13 år. Flot, flot. Synes, at det er meget interessant, at der er varme, fylde og tørrede frugter i duften, mens smagen er let, syrlig og stram … virkelig en Dr. Jekyll og Mr. Hyde.
Hvem medbragte vinen: Ulrik
Købt hos youandwine.dk, pris 300 kr.
Næste vin i rækken var denne Alfeo Bolgheri fra det lille vinhus Azienda Agricola Ceralti. Vinen havde Gert haft med hjem fra en ferie i Toscana, og et godt valg denne aften, dels elsker jeg italiensk vin … og specielt vinene fra Bolgheri er interessante, og dels er det altid sjovt med vine, som er købt lokalt … og så er etiketten med æslet da også i særklasse. Og det skulle vise sig, at vinen også var i særklasse.
Tenuta di Argiano er en af Toscanas store, gamle majestætiske vingårde. Selve slottet er bygget i renæssancestil og blev opført fra 1581-1596. Der er har været dyrket vin på slottets marker lige siden. I 1992 overtog grevinde Noémia Marone Cinzano driften og revolutionerede kvaliteten, bl.a. med hjælp fra Sassicaias daværende ønolog. Giacomo Tachis. Sammen forbedrede de kvaliteten i Brunellovinen og skabte supertoscaneren Solengo, i dag en af Italiens ikonvine.
Angelo Gaja er ikke bare en af Italiens, men en af verdens mest berømte vinproducenter. Angelo Gaja er en levende legende. Han har en stor del af æren for, at kvaliteten i Barbaresco og Italien som helhed, er nået op det niveau det i dag er.
Som aftenens kultvin havde jeg valgt Sassicaia … selvfølgelig kunne man næsten fristes til at sige. Det er måske Italiens mest berømte vin og pionér inden for italiensk vinfremstilling, også kaldet Italiens Latour.
Næste vin havde Jan med, nemlig Le Serre Nuove dell’ Ornellaia, 2. vinen fra Tenuta dell’Ornellaia, det berømte vinhus, som blev grundlagt i 1981 af Ludovico Antinori, bror til Piero Antinori, som ejer flere vinhuse i Italien, og bl.a. står bag vine som Solaia, Tignanello og Guado al Tasso.
Okay vin … men ganske uden charme. Sådan kan jeg vist bedst betegne denne vin, som er en masseproduceret vin, som er lavet af druer fra forskellige bønder i Italien specielt til det danske marked. Ingen producent står bag vinen, og i stedet står der med lille skrift bag på etiketten; DA61098828 DK … hvilket referer til cvr.nr. på Taster Wine, som er den danske importør.
Videre til vin nr. 2 fra tirsdag, nemlig denne Chianti Classico Riserva Il Grigio med den bistre udseende mand på etiketten. Vinen er fra Società Agricola San Felice, hvorfra jeg for omkring 4 måneder siden smagte deres kendte supertoscaner, IGT-vinen 
På Uhlandstrasse, en sidegade til Kurfürstendam ramlede vi – da sulten begyndte at melde sig – helt tilfældigt ind i den lille italienske restaurant Mizzio’s, som drives af den italienske familie Petrocelli, som i 1968 med Antonello Petrocelli i spidsen rykkede til den store by i vores broderland fra det skønne Syditalien for at lave ordentligt mad for tyskerne.
Med næste vin er vi hos det store italienske vinhus Marchesi de Frescobaldi, som ejer en række vinslotte i Toscana, nemlig Tenuta di Castelgiocondo, Castello di Pomino, Tenuta di Castiglioni, Tenuta dell’Ammiraglia og Castello di Nipozzano. Denne Nipozzano Riserva Chianti Rufina kommer fra det sidstnævnte slot.