Tag-arkiv: Barolo

Barolo er en appellation i Piemonte og måske en af verdens bedste og mest kendte appellationer. Intet kan måle sig med god Barolo vin og derfor siges det også, at Barolo er vinenes konge og kongernes vin.

Barolo laves selvfølgelig på ren Nebbiolo, som skal komme fra marker i et lille område omkring 11 kilometer syd for Alba i hele eller dele af de 11 små kommuner Barolo, Castiglione Falletto, Serralunga d’Alba, Cherasco, Diano d’Alba, Grinzane Cavour, La Morra, Roddi,  Monforte d’Alba, Novello og Verduno i Cuneo provinsen.

Dette område omfatter omkring 1.700 hektar vinmarker og den årlige produktion ligger på cirka 10 millioner flasker Barolo … som jo i øvrigt har sit  velklingende navn fra landsbyen Barolo.

2012 Luciano Sandrone, Barolo Cannubi Boschis, Piemonte, Italien

2012 Luciano Sandrone, Barolo Cannubi Boschis, Piemonte, ItalienBarolo Cannubi Boschis fra Luciano Sandrone var klart bedste Barolo i det første sæt med 4 vine.

Luciano Sandrone ligger nogle få kilometer nordøst for Barolo by og laver både Barolo, Barbera D’Alba, Dolcetto D’Alba og Nebbiolo D’Alba.

Luciano Sandrone arbejdede oprindeligt i årevis som kælderarbejder for andre vinhuse, bl.a. hos det nærliggende Marchesi di Barolo. I 1977 købte han en lille parcel på Barolo-marken Cannubi Boschis og det blev starten for vingården.

Det følgende år producerede han sin egen vin … alene små mængder og under beskedne forhold i garagen hos sine forældre. Luciano havde dog nogle klare ideer om, hvordan man skulle lave Barolo vine med høj kvalitet og respekt af traditionerne i Barolo, men samtidig indarbejdelse af mange af de nye teknologiske metoder.

Lucianos far havde selv tumlet med at lave lidt vin af druer, som han købte bulk. De var primært til eget forbrug, men faderen satte en familie-etiket på dem og brugte dem ellers som gaver til forretningsforbindelser og venner.

Ja, faktisk så står flere af disse flasker fra periode 1973-1977 udstillet på Luciano Sandrones vingård.

I 1982 mødte Luciano Sandrone sin første internationale distributør på Vin Italy, og han købte næsten alle 1.500 flasker af Lucianos 1978 Barolo, Vinen blev eksporteret til USA, og langsomt blev vinene fra Sandrone mere og mere berømt. Luciano fik købt sin egen vingård, og der blev også løbende opkøbt nye vinmarker.

Det var dog årgangene 1989 og 1990 af Sandrones Barolo Cannubi Boschis, som fangede hele verdens opmærksomhed. De modtog nemlig henholdsvis 97 og 100 point af Robert Parker … og dermed blev Sandrone den tredje italienske vinbonde, som scorede de magiske 100 point hos Robert Parker.

I 1998 byggede Sandrone et nyt vineri, der ligger ved foden af Cannubi. Her arbejdes der med en moderne vinifikation, der dog kombinerer tradition og fornyelse. Der bruges kort skindkontakt og der bruges kun omkring 10 % nye fade. Vinene er lavet i en moderne stil, hvor elegance kombineres med mere traditionelle Barolo karakterer som kraft og struktur.

Luciano Sandrone producerer som nævnt Barolo, Barbera d’Alba, Dolcetto d’Alba og Nebbiolo d’Alba. Hans vine er feminine med en kolossal kompleksitet og en ren frugtkarakter, som bl.a. skyldes at vinstokkene beskæres meget kraftigt, og derved har en meget lav ydelse. Vinene er kendt for deres burgundiske stil og charme.

I dag producerer Luciano Sandrone omkring 140-150.000 flasker fra 27 hektar vinmarker. Lucianos bror Luca er en stor del af teamet på vingården og tager sig primært af arbejdet i markerne.

Endelig er Lucianos datter Barbara den, der oftest tager sig af PR, smagninger og meget andet.

Sandrones vinstokke på Cannubi Boschis marken har en gennemsnitsalder på 30 år og siden den første årgang 1978 er hans Cannubi blevet regnet blandt toppen. Vinen har ligget 18 måneder på 500 liters fade og derefter 18 måneder på flaske før frigivelse.

Næsen er en tak lettere end foregående … lidt tilbageholdende i starten, man langsomt oser det op af glasset. Der er fennikel, lakrids, lidt balsamiske noter, luftig og meget let, lidt fadsødme, lyse kirsebær, lyse blommer og klar fagpræg.

I munden er vinen fyldigere end duften afslører, og mest overraskes man af, hvor flot vinen er balanceret. Der er mørk frugt, kirsebær, læder, lakrids, tobak og krydderier. Garvesyren bider fortsat og giver lidt kant, men samlet smager det vildt godt.

Forhandles fx hos Domaine Brandis, hvor en flaske koster 849 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2014 Poderi Aldo Conterno, Cicala Barolo Bussia, Piemonte, Italien

2014 Poderi Aldo Conterno, Cicala Barolo Bussia, Piemonte, ItalienBarolo terroir smagningen startede med en af de store kanoner … Poderi Aldo Conterno og deres Cicala Barolo Bussia i en årgang 2014.

Aldo Conterno er søn af Giacomo Conterno, hvis far Giuseppe grundlagde det legendariske vinhus i Monforte d’Alba i starten af 1900-tallet og i 1920 startede med at tappe de første Barolo. Da Aldo sammen med sin storbroder Giovanni Conterno i 1961 overtog driften af deres far, så var det Giovanni, der som ældste søn, stod i spidsen for vinhuset.

Aldo ville dog selv stå for produktion af egne vin, så i 1969 forlod han familiens vingård og grundlagde Poderi Aldo Conterno, bl.a. inspireret afAngelo Gajas, der som modernist  var startet med at lave revolutionerende nye Barolo vine med kortere gæring og lagring på barriques.

Aldo Conterno blev fra starten opfattet som meget moderne, mens vinene fra broderen Giacomo Conterno modsat blev opfattet som ekstremt traditionelle. Aldo Conterno var meget åbensindet og ville ikke lade sig begrænse af tidligere generationers traditioner.

Selvom Poderi Aldo Conterno var inspireret af modernisterne, så fastholde Aldo alligevel nogle af de gamle dyder og regnes ikke som en typisk modernist, for nogle af vine laves traditionelt og andre efter mere moderne metoder.

Imidlertid blev Poderi Aldo Conterno alligevel blevet en af en af de mest berømte producenter i området -selvom han måske ikke helt når broderen Giacomo Conterno. Men Aldos vine hører i dag til blandt de allerstørste vine fra Barolo.

Alle Barolo vinene hos Poderi Aldo Conterno kommer alle fra parceller på den berømte Bussia-mark i Monforte d’Alba. Aldo har gennem årene  nedsat udbyttet på markerne gradvist og vinene har nu endnu større koncentration og kompleksitet.

Vinhuset har samlet 25 hektar vinmarker, som alle dyrkes efter økologiske principper, uden at man dog ser det som en nødvendighed at blive certificeret.

Aldo Conterno døde i 2012, så vinhuset drives i dag af hans 3 sønner Franco, Stefano og Giacomo, som er fulgt i fodsporene efter deres far og viderefører familiens tradition. De laver omkring 80.000 flasker årligt.

Her smager vi Poderi Aldo Conternos 2014 Cicala Barolo Bussia, som selvfølgelig er lavet med druer fra marken Bussia Cicala, der er en af de marker, som ligger udenfor den centrale del af Bussia. De er i øvrigt den mark, som I kan se på billedet ovenover.

Vinstokkene på Vigna Cicala er omkring 40-45 år gamle og selve vinifikationen foregår på traditionel hvis, hvor macerationen typisk varer 30 dage. Efter gæringen ligger den på stål, hvorefter den overføres til botti, hvor den lagrer i 28-30 måneder.

Duften er moden lys frugt, vilde jordbær og i starten voldsomt indbydende. Så kommer der tørrede roser, sæbe, læder, kampfer, mynte, tigerbalsam, gazebind, syrlige og urtede grønne elementer, stikker faktisk lidt af i næsen, og med lidt luft kommer der afarter af blomsterne, måske endda lidt tyggegummi og tonsvis af eg … jeg er ikke ovenud begejstret for duften.

Smagen er klart fin og bedre end duften … det smager egentlig meget godt, klart med lidt en mørkere side og smagen er vildt blød og cremet.  Smagen er koncentrerede  friske kirsebær, moreller og grønne krydderier, salt og fin lang afslutning, men samlet set er det duften, som trækker ned.

Forhandles flere steder, bl.a. hos Domaine Brandis, hvor en flaske koster 1.200 kr.

Vinanmeldelse 5/7

Barolo terroir smagning … er bedste Barolo fra Ravera, Bussia eller Cannubi?

Barolo er vinenes konge og kongernes vin … lyder et kendt udsagn, og alle vininteresserede ender alle med at blive smaskforelskede i de tanninrige vine fra Barolo. Hvad er også mere majestætisk end en velproduceret Nebbiolo?

Nogle af markerne i Barolo land er nærmest ikoniske, og navne som Ravera, Bussia og Cannubi klinger sødt i sky hos inkarnerede Nebbiolo fans.

Jacob fra Propperiet aka Mister Ruby havde sat sig for at undersøge forskellene mellem netop disse tre marker, altså Ravera i Novello, Bussia i Monforte d´Alba og Cannubi i Barolo. En smagning med vine fra 5 af de bedste producenter fra hver mark. Det skulle selvfølgelig også ende med en kåring af aftenens bedste Barolo.

Det var sikkert bare en undskyldning for at drikke noget forbandet godt vin eller igen nyde selskabet af en flok glade vinnørder. Men jeg var lykkelig, havde selvfølgelig fluks tilmeldt mig den lukkede smagning og havde fået lov at tage min vinbuddy Jan med.

Og det giver totalt mening med sådan en smagning, for hvornår får man ellers muligheden for at smage en perlerække af store Barolo vine imod hinanden? Bare prisen for at stable sådan en smagning op, vil afskrække de fleste, for produktionen af Barolo er forholdsvis lille, efterspørgslen stor og priserne ofte meget høje … specielt enkeltmarksvinene fra de gode marker.

Samlet havde Jacob fundet 16 kombattanter, som skulle forsøge at jorde hinanden på deres respektive terrior, og det var altså 6 fra Cannubi og 5 fra henholdsvis Bussia og Ravera.

Barolo smagepanelet 1

Smagepanelet denne aften – de smukke mennesker som ses ved bordet på billederne – bestod af flere gode branchefolk, selvfølgelig Mister Ruby himself samt et par gengangere fra sidst, nemlig Sofie fra VildMedVin, Mads fra Højbjerg Vin og undertegnede.

René Langdahl Jørgensen havde meldt forfald, så resten af holdet var nye for mig, nemlig Humphrey, Jesper Stig, Simon fra Cavalcade Vine og Carsten fra H.J. Hansen Vin. Derudover et godt gensyn med  Jesper Jensen – ham der ikke er ejendomsmægler –  og så var der selvfølgelig også Jan, som jeg havde slæbt med.

Barolo smagepanelet 2

Det var en broget flok, men alle med det tilfælles, at vi alle elsker Barolo. Og det var jo egentlig et godt udgangspunkt for netop sådan en aften, hvor vi skulle dykke ned og nørder i vine fra de tre marker, som Jacob viste på et kort.

Det er selvfølgelig Cannubi øverst med rødt, mens Bussia – den lilla – er væsentlig større end både Cannubi og Ravera, der er indtegnet med den charmerende farve, som er svær at definere … og vel nærmest hudfarvet eller cremefarvet, som Ole Henriksen formentlig ville ha’ sagt.

De 3 marker ligger alle omkring Barolo by … Cannubi lige nord for med den mest sandede jordbund af de tre, Bussia mod øst og Ravera mod sydvest. Numrene fra 1 til 16 viser placering af producenternes marker og meget passende fordelt med en klat/gruppe længst mod nord, Bussia vinene i midten og Ravera vinene længst mod syd.

Vinene var udvalgt af Jacob i samråd med en af de skarpeste knive i skuffen. Han vil ikke nævnes, men han lever og ånder for Barolo oa han kender hver en millimeter jord og alle vinbønder i området. Lad os lige se nærmere på de 3 legendariske marker og hvilke vine, som vi skulle smage fra de respektive områder.

Cannubi

Cannubi marken ligger i Barolo kommune og er den største cru vinmark i kommunen og er reelt en stor bakkekam i 220-320 meters højde med flere individuelle parceller.

Det er en historisk mark og derudover måske Barolos mest velansete og prestigefyldte vinmark. Jorden består i en kombination af sand, kalk samt kalkholdig lerjord.  James Suckling, en af verdens mest anerkendte vinkritikere, har kaldt marken; A Vineyard Kissed By God.

Det siges, at Barolo vin egentligt oprindelig er født i Cannubi og den ældste flaske fra Langhe – lavet af Manzone familien – kan findes i Bra og har teksten Cannubi 1752 på flasken.

Der har der i mange år eksisteret en større krig omkring afgrænsningen af Cannubi, hvor de gamle producenter alene regner den centrale del som den rigtige Cannubi mark … i dag nogle gange kaldt Cannubi Cannubi.

Samlet er hele Cannubi på 37 hektar, hvoraf den centrale og oprindelige del er på 18 hektar, mens  Cannubi Boschis er på 7 hektar, Cannubi Muscatel 6 hektar, Cannubi Valletta 3,5 hektar og Cannubi San Lorenzo 2,5 hektar.

Striden har primært ståer mellem det store historiske hus
Marchesi di Barolo på den ene side og et par håndfulde mindre producenter på den anden.

Hos Marchesi di Barolo argumenterer man for, at hele den lange bakkekam historisk har gået under betegnelsen Cannubi, men at visse parceller med tiden har fået tillægsbetegnelser.

De mindre producenter med Mascarello, Rinaldi og Luciano Sandrone i spidsen fremførte derimod, at historiske dokumenter støtter, at den centrale del altid har været regnet for noget særligt, og at det ikke bør være muligt at undlade tillægsbetegnelsen til Cannubi, hvis druerne ikke er fra denne del, for at give forbrugerne reel information om, hvorfra i zonen druerne kommer.

Der findes omkring 30 forskellige ejere af parceller på Cannubi og omkring 20 forskellige producenter af Barolo vine fra marken, og til denne aften havde Jacob valgt disse vine:

Bussia

Bussia ligger i Monforte d’Alba i den sydlige del af Barolo-regionen mellem Barolo og Castiglione-Falletto. Den er med 292,3 hektar den næststørste cru-mark i hele Monforte d’Alba … kun overgået i størrelse af Bricco San Pietro.

Bussia er ofte udskældt, da der pga. størrelsen af marken kommer mange stilarter og kvaliteter derfra. Bussia var da også oprindelig opdelt i 14 adskilte vinmarker. Derfor kan det også være svært af forstå markens terroir, da jorden varierer meget afhængigt af, hvilken del af Bussia marken, som man taler om.

Nogle producenter bruger derfor også fortsat deres lieu-dit på flaskerne, fx Aldo Conterno og Oddero. Men generelt – hvis man skal generalisere – består jorden på Bussia generelt af mergel, kalksten, fossile sedimenter, masser af jern og sand.

Bussia strækker sig fra omkring 210 til 460 meters højde og blev – officielt sammen med Rocche di Castiglione – en af de første anerkendte Barolo crus i 1961.

Denne aften skulle vi smage disse 5 Bussia vine:

Ravera

Ravera marken ligger syd for Barolo by i Novello kommunen og er samlet på 130.4 hektar i omkring 400 meters højde og er knap så kendt eller berømt som de to andre marker denne aften.

Ravera har også en mere lerholdig jordbund og en mangel på sand, hvorfor jorden er mere hvid og komprimeret. Marken vender primært mod sydvest hvilket betyder, at den ikke får helt så meget sol som nogle af de mest kendte Barolo-marker. Dermed modner druerne senere på Ravera og ofte høstes Ravera 7-10 dage senere end de to andre marker.

Flere Barolo-eksperter argumenterer dog for, at denne position faktisk kan være en fordel efterhånden som de globale klimaændringer giver varmere og varmere vejr.

Fra denne mark havde Jacob fået skrabet disse 5 vine sammen.

Smagningen

Efter en velkomst med lidt bobler på terrassen, så skulle vi i gang med smagningen, hvor vinene kom i sæt af 4 vine og serveret af Mister Rubys søde viv, så Jacob heller ikke vidste, hvilke vine vi smagte hvornår.

Den eneste hjælp var, at alle tre marker var repræsenteret i hvert sæt. Vi skulle så undervejs vurdere, hvilke mark den enkelte vin kom fra og så give point. Først efter alle vinene var smagt, så blev sløret løftet og pointene talt sammen.

Ved en hurtig smag på vinene i første sæt var min første tanke, at fuck det smager godt, og at det ville blive svært at finde nuancerne mellem de forskellige vine. Men det var det overraskende ikke, for jo mere man fordybende sig, dykkede ned i de enkelte vine og lod indtrykkene lagre, jo større blev forskellene og nuancerne.

Og der var faktisk pænt med forskelle og nuancer i vinene, selvom det selvfølgelig var indenfor en Barolo referenceramme. Forskellene var dog større end jeg havde forventet. Jeg havde ikke på forhånd troet på en bestemt vinder … men skulle jeg ha’ satset mine surt tjenste sparepenge på en, så havde det været på Poderi Aldo Conterno.

Men de dyre herrer i feltet – Aldo Conterno og Vietti – og endte slet ikke på vinderpodiet, men lå begge og rodede omkring 90 point sammenlagt.

Som sidst var der god debat om vinene … og efter en hurtig finetuning ind på hinanden, så kom der igen sjove og alternative smagsnoter frem. Denne gang var der ingen blåskimmelrøv, svævende auberginer eller døde håndklæder … men til gengæld skilte et par vine sig ud med en aroma af skaldyr fra den lokale fiskehandler, båndsalat fra et gammelt kassettebånd og en vandmelon glemt i solen samt en overmoden havregrød.

Der var overraskelser for alle omkring bordet, da producenterne til sidst blev afsløret, men generelt lå vi alle faktisk meget tæt i vores vurderinger af vinene.

Vinderne og pointene

Top 5 vinene blev La Biòca, Barolo Bussia på førstepladsen efterfulgt af Parusso, Barolo Bussia og Elvio Cogno, Barolo Ravera med henholdsvis sølv og bronze. Derefter kom Luciano Sandrone, Barolo Cannubi Boschis og på 5. pladsen Réva, Barolo Ravera.

Damilano, Barolo Cannubi havde desværre prop og udgik. Men her får I lige alle vinene i den række, som vi smagte dem. Efter hver vin har jeg skrevet gennemsnitlig point samt mine point bagefter:

Jeg har selvfølgelig linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene. Ses der på most value for money, så blev alle vist overrasket af 2013 Serio & Battista Borgogno, Barolo Cannubi … en vin til 250 kr. og en flot, imponerende score på 91 point.

De blev den store Bussia mark, der måske stik imod forventninger, løb med sejren som bedste mark, hvor Cannubi selvfølgelig blev trukket lidt ned af den skaldyrs og båndsalatsbefængte Paolo Scavino Barolo.

Det betød et samlet gennemsnit til Bussia på 92,36, Ravera med 91,08 og endelig Cannubi på rosinen i pølseenden med en gennemsnit på beskedne 89,74 point.

Smagepanelet 3

Samlet blev det igen en monstrøs vinaften extraordinaire … så stor tak til Jacob for initiativet og invitationen til smagningen. Det var enestående at smage 16 top Barolo vine fra 3 marker i streg. Det er noget, som man ikke oplever hver dag.

Vi sluttede som sidst aftenen med lidt ost, pølser og brød … og dertil selvfølgelig lidt af slanterne fra blindsmagningen. Men for at rense munden, så åbnede Jacob også lidt afslutningsbobler … en tysk Sekt 2015 Blanc de Noirs Brut fra Weingut Griesel. Så var det vist også tid til sætte kursen nordover … fyldt med gode Barolo minder.

2010 Poderi Marcarini, Barolo Brunate, Piemonte, Italien

2010 Poderi Marcarini, Barolo Brunate, Piemonte, ItalienMit næste vinøse møde var med unge Andrea Marchetti, som er seneste generation på vingården Azienda Agricola Poderi Marcarini. Jeg bad ham servere sin bedste vin og det blev denne Barolo Brunate i en ældre årgang 2010. Sikke en krævende vinblogger!

Poderi Marcarini ligger i La Morra og grundlagt i midten af 1800-tallet af Giuseppe Tarditi, men siden 1990 har det være Manuel Marchetti, der som enke mand efter Luisa Bava – oldebarn efter den gamle grundlægger – repræsenterer 5. generation.

Manuel Marchetti driver Azienda Agricola Poderi Marcarini med sine børn Francesca, Lisa og Andrea … og sidstnævnte er altså den unge mand, som I kan se på billedet ovenover fra aftenen på Winemakers Fair.

Han er langsomt ved at overtage driften og produktionen af vinen fra deres 15 hektar vinmarker, som ligger ved La Morra, bl.a. parceller på de klassiske marker Berri, La Serra og Brunate.

Derudover har familien også lidt marker i Roero, hvor druerne til deres hvide Arneis dyrkes, og i Neviglie, hvor druerne til deres Moscati dyrkes. Samlet når de således op på 20 hektar vinmarker samt en årlig produktion på omkring 125.000 flasker vin.

I produktionen arbejdes der med beskæring af planterne og begrænsning af drue produktionen, for at opnå bedst mulige kvalitet.

Deres vine opnår generelt gode ratings af de førende italienske vinguider, herunder 2-3 glas i Gambero Rosso for de fleste årgange af netop denne Barolo Brunate. I vinkælderen bruges kun store tønder på 20-40 hektoliter, så vinene kan modnes langsomt.

De er således på alle måder traditionalister, og de høster kun fuldmodne druer. Gæringen er strengt kontrolleret og macerationen med skindkontakt varer i mindst 4 uger. Når den malolaktiske gæring er afsluttet, så lagrer vinene i mindst to år.

Udover vinproduktionen, så har familien også en vinbutik centralt i La Morra by samt et lille agriturismo aka hotel i Neviglie, altså længere mod øst forbi Monforte d’Alba,

Denne Barolo Brunate er lavet på præcis samme måde som beskrevet ovenfor. Druerne kommer fra Brunate marken, hvor Marcarinis vinstokke er plantet i periode mellem 1978 og 1987. Og så maceration i mindst 4 uger, malolaktisk gæring samt lagring på 20-40 hektoliter gamle egefade i 2 år.

I næsen er der læder, blomster, meget luftbåren og æterisk aroma, hvor vi stikker næsen i sky og fanger moden frugt og gamle fade. Der er en typisk italiensk og balsamiske syre, mentol, kirsebær, endda lidt tobak, tørrede bær, lakrids, fennikel og en gammel habit i et mølædt klædeskab. Hvor dufter det godt, modent og lækkert.

Vinen er også blød i 5. potens, så den smelter nærmest i munden og smager rigtigt godt. Det er cremet, modent og fløjsblødt, tanninerne fortsatte sindssygt markante og voldsomme sammen med en lys og omgængelig balsamisk syre + en megalang eftersmag. Det er sgu rigtigt lækker Barolo.

Forhandles af H.J. Hansen Vin / Vinspecialisten, hvor en flaske i nyere årgang koster 500 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2012 Domenico Clerico, Barolo, Piemonte, Italien

2012 Domenico Clerico, Barolo, Piemonte, ItalienDer var mere Barolo i vente … for Paul havde taget en af slagsen med fra Domenico Clerico, som desværre døde sidste år. Han var en af de progressive Barolo Boys fra Monforte d’Alba sammen med andre producenter som Luciano Sandrone, Paolo Scavino og Roberto Voerzio.

Domenico Clerico overtog faderens lille vingård i 1976 … en lille gård med 4 hektar vinmarker, hvor druerne dog blev solgt til det lokale kooperativ. Domenico var meget beæret over tilbuddet og han takkede faderen mange gange og lovede, at han sammen med sin hustru Giuliana ville gøre alt, hvad der stod i hans magt for at leve op til faderens forventninger.

Domenico var dog klar over, at skulle projektet med at lave egne vine lykkes og driften gøres rentabel, så var det nødvendigt at tilkøbe flere vinmarker og i produktionen af vinene sigte efter en tilgængelig stil … moderne, tætte og kompakte Barolo’er.

I 1977 købte han et lille parcel på Bussia marken og få år senere lykkedes det at erhverve marker i Ginestra og løbende blev markerne forøget, således vinhuset i dag samlet ejer 21 hektar, hvilket betyder en årlig produktion på 110.000 flasker.

Selvom Domenico Clerico er stor fortaler for vine, som udtrykker terrior, så blev han alligevel kendt som en af de store modernister i Barolo. I starten anvendte Domenico store egefade, men begyndte hurtigt at eksperimentere med tonneaux og snart derefter begyndte han at ælde vinene på barriques. I de seneste år skiftede stilen dog langsomt mere og mere over mod den traditionelle stil.

Der laves 9 forskellige vine på og denne Barolo er entry-level aka basisvinen af de i alt 5 forskellige Barolo’er. Druerne kommer fra markerne omkring Monforte d’Alba fra 45-50 år gamle vinstokke. Vinen er lavet med 16 måneders lagring på barriques efterfulgt af yderligere 16 måneder på 50 hektoliter egefade og efter flaskningen er vinen lagret yderligere 1 år inden frigivelse.

Duftmæssigt god mørk Barolo … frugten lidt overmodne bær, blommer, kirsebær, balsamiske noter, trøfler, champignon, dyb kælder, vanilje, violer, kridt, støvet jord, røg, tobak og en smule mentol. Det er både kraftigt, fast og alligevel med et par røde italienske hingste i syren.

Smagen er også fast, mørk og tæt sammen med balsamico, tobak, chokolade, blæk, læder og tanninerne er også modne. Det er en kraftig og saftig Barolo, men alligevel med kant, nerve, fedme og samtidig føler jeg også, at den også er lidt afdæmpet med potentiale til endnu større højder med lidt alder i kælderen.

Forhandles fx af Lundens Vin Kompagni, hvor en flaske koster 350 kr., mens prisen er 295 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2005 Cascina Ebreo, Torbido, Piemonte, Italien

2005 Cascina Ebreo, Torbido, Piemonte, ItalienNæste vin – Torbido – blev et happy gensyn med vinhuset Cascina Ebreo eller Azienda Agricola Weimer Gygax, som det også hedder. Bag huset står nemlig de to ejere, Peter Weimer og Romy Gygax.

Peter stammer fra en landbrugsfamilie i Tyskland, og Romy har samme baggrund, men hun er blot fra Schweiz. De besluttede i starten af 90’erne, at de ville producere vin, så i 1991 købte de en 200 år gammel gård Cascina Ebreo med sydøstlige orienterede vinmarker.

Efter lidt renovering af ejendommen, så droppede de i 1993 de begge deres almindelige job indenfor henholdsvis industri samt bank, brændte alle broer og flyttede til den italienske vingård, som ligger i den lille by Novello, blot lidt over en kilometers penge vest for Monforte d’Alba.

Samtidig måtte de genplante vinmarkerne, som ikke var passet i over 7 år, men så fik Peter også lige præcis de vinsorter, som han ville. Han havde nemlig et mål, han ville producere tre vine, nemlig en stor Barolo, en meget typisk Barbera for området og så en kraftig hvidvin, hvor han ville eksperimentere med Sauvignon Blanc og Semillon.

I alt har gården en parcel på 2,1 hektar på Barolo marken Ravera i det kølige Novello, et område som spiller en vigtig rolle i topvine som Rinaldis Cannubi/Ravera og Sandrones Le Vigne, hvor druerne fra Ravera bidrager med elegance og kølig struktur.

På marken Ravera har Cascina Ebreo 1,1 hektar Nebbiolo, 0,6 hektar Barbera og mest mystisk af alt 0,4 hektar Sauvignon Blanc og Semillon.

Men det betyder, at Peter netop kan lave sine tre vine, og det er denne topvin Torbido på Nebbiolo, den røde Barbera vin Segreto og så den hvide Sinché … men alle i ganske små mængder, idet huset samlet alene producerer 8.500 flasker vin hvert år.

Markerne dyrkes efter økologiske/ biodynamiske principper, alt arbejde foregår i hånden, der benyttes ingen pesticider eller plantegifte og man forsøge at skabe et modstandsdygtigt mikromiljø i vinmarken.

Topvinen Torbido er reelt en Barolo, da druerne kommer fra Ravera marken, men da Peter Weymer skulle have testet sin første årgang af Barolo konsortiet, så blev den ufiltrerede vin ikke godkendt, da juryen mente at vinen var grumset.

Peter blev stiktosset og har siden nægtet at sende sin vin ind til godkendelse. I stedet sælger han i protest vinen under navnet Torbido, som netop betyder grumset, og som en Vino da Tavola vin … altså den laveste af alle klassifikationer i Italien.

Vinen er fermenteret helt klassisk med maceration i 20-25 dage og gæring alene på druernes naturlige gærceller og uden automatisk temperaturkontrol og med overpumpning hver 3. time …også om natten.

Efter endt gæring og et kort ophold i de rustfrie ståltanke, som lagrer vinen derefter 30-36 måneder på store franske egefade på 600 liter. Kun en lille del af tønderne fornyes hvert år og kommer primært fra Allier og Tronçais, medium ristet. Vinen flaskes derefter ufiltreret og lagrer minimum 2 år på flaske inden frigivelse.

Martin havde – totalt forudseende – åbnet vinen 9 timer inden vi skulle smage den, så alle betingelser for fuld udfoldelse var dermed til stede … og det er sgu også stor Barolo.

Duftmæssigt har vi nu sat skolelæreren op til tavlen … blæk og skolekridt er lagt frem. Derudover er næsen mørk, tæt og tjæreholdig, lidt svedsket sammen med mørke bær, kamfer, roser, violer, grannåle, kraft, våde fade, læder, eg, vanilje, portvin, balsamiske elementer og alligevel ganske skarp, kølig, tæt, kompleks og i den grad levende.

I munden er mørket forduftet, for her er der italienske hingste i syren og vinen er næsten overvældende i tanninerne, som dog er bøjet en smule af. Syren viser bella figure og er præcis, streng og irettesættende. Der er lys frugt, som bider med … hindbær, rabarber og derudover bark, skov, mint og vilde svampe. Frugten lys, følelsen dyb og mørk.

Forhandles af Anduma Vini, hvor en flaske koster 449 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2008 Beni di Batasiolo, Barolo, Piemonte, Italien

2008 Beni di Batasiolo, Barolo, Piemonte, ItalienVidere med lidt Barolo … og denne kommer fra Beni di Batasiolo, som drives af den energiske og karismatiske Dogliani familie.

Vingården er grundlagt i 1978, og hed oprindeligt Fratelli Dogliani inden den fik det nuværende navn Beni di Batasiolo, opkaldt efter ét af huset allerbedste marker.

Beni di Batasiolo har samlet mere end 100 hektar vinmarker, bl.a. parceller på de 5 topmarker Briccolina. Boscareto. Brunate. Bussia og Cerequio.  Markerne ligger i alt i 4 områder; Barolo, La Morra, Monforte D’Alba og Serralunga d’Alba.

Beni di Batasiolos vinmarker ligger 150-350 meter over havets overflade og er anlagt på stejle skråninger, der vender mod sydøst og sydvest. Jorden er sammensat af kalkholdig mergel, jernholdig kalk og sand, et meget veldrænet og frugtbart voksested for Nebbiolo.

Udover de fantastiske Barolo vine fra husets topmarker,  så producerer Beni di Batasiolo en lang række andre flotte vine: Barbaresco, Barbera d’Asti, Moscato d’Asti og mange flere. Vinene lagrer i den fantastisk flotte kælder, som I kan se på billedet ovenover. Der er plads til 480 barriques i kælderen.

Udover vingården omfatter Batasiolo også et stort 5 stjernet luksushotel & spa kaldet Il Boscareto, der ligger i Serralunga d’Alba og har ikke mindre end 38 værelser.

Fra Dogliani familien er det i dag ønologen Oreste Dogliani, som er ansvarlig vinmager på Beni di Batasiolo, mens Fiorenzo Dogliani står som samlet leder og Sabrina Dogliani for markedsføringen af huset og vinene.

Dette er husets almindelige Barolo, som selvfølgelig er på 100% Nebbiolo, og vinificationen er traditionel. Skallerne udblødes i mosten i 10-12 dage i rustfrie ståltanke.

Gæringen finder sted ved en lav kontrolleret temperatur, der bevarer druernes ædle frugt og krydderi i den endelige vin. Når gæringen er forbi, så lagres vinen i 24 måneder på små egetræsfade og derefter 12 måneder på rustfrie ståltanke inden flaskning. Derefter lagrer vinen endnu en periode, inden den frigives.

Duftmæssigt en ganske moden frugt med lidt både brombær, blåbær, blommer, tranebær og tobak. Der er nogle balsamiske elementer, landlighed og en moden syre, svag chokolade, læder, krydderier samt grønne urter. Lidt mørk i duften for en Barolo.

Smagen er blød, syren virker moden og det smager godt. Der er klar italiensk syre i vinen, som dog måske er en anelse for svag. Det er dog meget drikkevenlig Barolo, let syre, elegant og igen lidt til den mørke og mere moderne side.

Forhandles af Skjold Burne, hvor en flaske koster 299,75 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2013 Pecchenino, Barolo San Giuseppe, Piemonte, Italien

2013 Pecchenino, Barolo San Giuseppe, Piemonte, ItalienEF dag … og EF det står ikke for de europæiske fællesskaber, men for endelig fredag. Pladespilleren aka iTunes på min lettere bedagede – men ifølge børnene totalt outdatede – computer spytter lidt Ibrahim Electric ud gennem mine nok ligeså outdatede højttalere og der er piemontisk Nebbiolo væske i glasset fra Winefamly kassen … en Barolo San Giuseppe fra Azienda Agricola Pecchenino. Life is good lige nu, lige her.

Pecchenino holder til ved byen Dogliani omkring 5 kilometer syd for Montforte d’Alba i Piemonte. Vingården stammer tilbage fra slutningen af 1700-tallet og har gennem alle årene været familieejet … gået fra generation til generation. I starten af 1900-tallet var det Attilio Pecchenino, som drev gården med 8 hektar vinmarker, men i dag er det børnebørnene Orlando og Attilio Pecchenino, som driver stedet.

Brødrene overtog driften fra deres far Marino i 1987 og de har siden opkøbt yderligere vinmarker, således vinhuset i dag omfatter 25 hektar vinmarker, heraf 22 hektar ligger omkring Dogliani og de sidste 3 hektar ved Monforte d’Alba, bl.a. parceller på markerne San Giuseppe og Bussia, som leverer druer til husets Barolo’er.

Familien har dog specialiseret sig i Dolcetto druen, og ikke mindre end 70% af markerne er tilplantet med Dolcetto, men de øvrige druer er Barbera, Nebbiolo, Chardonnay og Sauvignon Blanc. Den årlige produktion ligger på omkring 100.000 flasker vin.

Udover vinproduktionen driver familien også – i bedste italienske stil – Case Pecchenino, et mindre B&B til de mange vinturister, som hvert år valfarter til Piemonte. Det er i øvrigt en meget charmerende gammel stenbygning … totalt romantisk, som I også kan se på billedet ovenover.

Barolo San Giuseppe er én af husets 2 Barolo’er, hvor druerne kommer fra marken San Giuseppe, som ligger i 390 meters højde lige øst for Monforte d’Alba og er en af Barolos mindre Cru-marker. Jordbunden består primært af kalksten, hvilket giver jorden en usædvanlig høj PH-værdi. Dette bidrager i høj grad til vinens syre.

Vinen er lavet med 20 dages maceraton før fermenteringen ved 28 grader og har derudover lagret 24 måneder i store 25 hektoliter egefade ud af de samlede 38 måneder, som regler siger en Barolo skal være lagret inden frigivelse.

Næsen er tobak, peber, balsamisk syre, lyse blommer, brombær, hindbær, violer, blomster, svag citronskal og vinen har derudover næsten en lidt mørk sjæl med kraft og cigaræsker.

I munden fanger jeg syrlige kirsebær og rimeligt pænt med unge tanniner, som sætter sig solidt på dine tænder. Det er nærmest de vilde tanniner, som Gnags sang engang ;o) Tanninerne og syren giver sammen med lidt peber et soldt og rustikt greb, men det er fortsat meget ungt endnu og der kommer aldrig helt en vauw effekt. Det er ikke helt komplekst og forfinet endnu, men perfekt til en lidt outdated far.

Forhandles af Winefamly, hvor prisen til gengæld er meget fornuftigt med 177,76 kr. mod en normalpris på 295 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2011 Alberto Voerzio, Barolo La Serra, Piemonte, Italien

2011 Alberto Voerzio, Barolo La Serra, Piemonte, ItalienEn Piemontesmagning uden Barolo vil være som at besøge et kunstmuseum uden malerier, så selvfølgelig skulle der Barolo i glasset. Det blev løst på fin manér med denne Barolo La Serra fra Aberto Voerzio.

For de fleste Barolo elskere vil navnet Voerzio omgående ringe en klokke, og Alberto er da også nevø til den kendte Roberto Voerzio, som vel er én af de mest hypede producenter i Barolo området. Robertos Barolo’er koster da også spidsen af en jetjager, så jeg har faktisk kun smagt hans Langhe Nebbiolo’er, som dog også har et fantastisk højt niveau.

Azienda Agricola Alberto Voerzio ligger i La Morra og den unge Alberto grundlagde sit vinhus i 2006 efter endt uddannelse og flere ophold i Frankrig.

Den unge vinmager har samlet 4 hektar vinmarker, bl.a. 1,16 hektar på den berømte La Serra mark samt 0,5 hektar på Fossati marken, mens de øvrige hektar er fordelt på forskellige marker omkring La Morra. Parcellen på Le Serra ligger i øvrigt lige op til onkel Robertos mark, så måske har Alberto købt dette stykke af onklen.

Denne Barolo La Serra fra Alberto Voerzio er lavet med spontangæring alene med druernes naturlige gær. Macerationen varer normalvis alene 5 dage, hvorefter fermenteringen starter i rustfrie ståltanke og varer omkring 12-15 dage med 2 gange daglig overpumpning.

Efter den alkoholiske gæring lagres vinen 24 måneder på barriques, heraf 30% nye fade, mens de resterende har været brugt op til to gange tidligere. Efter tredje gang, så lader de dem gå ;o)

Efter lagring kommes vinen igen på rustfrie ståltanke, hvor den ved 4 grader lagrer 15 dage, således eventuelle gærrester kan falde til bunds og sorteres fra. Der ligger den så og hygger sig i 8 måneder. Derefter kommer vinen retur på egefadene, hvor de ligger yderligere måneder inden flaskning, som sker uden filtrering.

Etiketten lægger sig en smule op af onkel Roberto … lidt samme opstilling, skrifttyper og med farverige billeder. Der er alene lavet små 2.200 flasker af denne vin i denne årgang 2011.

Duftmæssigt et sandt Nebbiolo bombardement med fjerlette bær, hindbær, violer, pebermynte, blomster, eg, kridt, grafit, kaffe, toast og tobak. Selvom det er let, forførende og elegant, så er vinen måske alligevel en kende mørkere end lige forventet og har derudover en slat krydderier i eftersmagen.

I munden er det også ganske let … tanninerne bider, men det vil du elske. Dejlig lys syre.  Frugten er hindbær og kirsebær, mens der er elementer af mineraler, kridt … alt er bare så præcist og direkte. Virkelig fin Barolo.

Forhandles af Piemonte Vine & Delikatesser, hvor en flaske koster 500 kr. Hvis du køber 6 flasker er prisen 400 kr. pr. flaske.

Vinanmeldelse 6/7  

2006 E. Pira & Figli Chiara Boschis, Barolo Via Nuova, Piemonte, Italien

2006 E. Pira & Figli Chiara Boschis, Barolo Via Nuova, Piemonte, ItalienI den vestlige del af Barolo by finder vi den smukke og arbejdssomme Chiara Boschis, som driver det gamle vinhus E. Pira & Figli. Chiara er således kvinden, vinmageren og komponisten bag denne smukke Barolo Via Nuova.

E. Pira & Figli er grundlagt af Pira familien, som producerede vin i gennem mange, mange generationer. Imidlertid medførte en lang række dødsfald i familien, senest med den tragiske død af Luigi Pira, at hans søstre stod tilbage med ejerskabet og de kunne ikke selv drive huset videre.

De solgte derfor vingården til nogle venner af famlien, nemlig Boschis familien, som var villige til at fortsætte driften i Luigi Piras ånd, altså virkelig traditionel produktion, hvor druerne trampes og vinen laves uden nogle tekniske hjælpemidler overhovedet.

Siden 1990 har det været Chiara Boschis, som har drevet E. Pira & Figli. Hun er egentlig uddannet indenfor økonomi, men havde inden overtagelsen fulgt hendes brødres arbejde på familiens klassiske Barolo hus Borgogno aka Giacomo Borgogno & Figli.

Chiara er således del af den gamle Borgogno familie og hun var i 1990 den første kvindelige ejer og vinmager i det ellers konservative Barolo. Faktisk har hun også en hovedrolle i Barolo Boys filmen om revolutionen i Barolo i 1990’erne.

Samlet har Chiara Boschis 6 hektar vinmarker, herunder 2,5 hektar ved Barolo, nemlig med 2 hektar på den berømte mark Cannubi og Cannubi San Lorenzo samt 0,5 hektar på marken Via Nuova.

De sidste knap 4 hektar ligger ved Cinterni i Monforte d’Alba. Det er således et ganske lille vinhus med en meget beskeden produktion på kun 12.000 flasker årligt.

Chiara har en klar idé om, hvad hun vil opnå med hendes vine, nemlig en sammensmeltning af den ekstraordinære kraft af Barolo med elegance og intens aromaer. Hun arbejder efter målet med streng grøn høst, nøje udvælgelse af druerne, nøjagtig vinifikation, forkortet maceration og lagring på barriques.

Hmmm, man kan vel – uden nødvendigvis at hænge labels på – sige, at Chiara i produktionen i dag læner sig mere op ad modernisterne end det ophav, som egentlig var det oprindelig grundlag i E. Pira & Figli.

Der laves 5 forskellige vine, nemlig en Dolcetto d’Alba, en Barbera d’Alba, en Langhe Nebbiolo og så to Baroloer, Barolo Cannubi og denne Barolo Via Nuova.

Vinen er lavet ved, at druerne først afstilkes og presses, vinifikation i rustfrie ståltanke med maceration i en uge, fermentering og derefter lagring på nye, franske, let ristede barriques i 2 år. Aftappes uden filtrering eller afklaring og lagrer 12 måneder på flaske inden frigivelsen.

I næsen virker frugten mere mørk end forventet af en Barolo, mere mellemrøde bær, men byder derudover på landlighed og mejeri, fersk kød, tørrede blomster, tavlekridt, lakrids, mandler, vanilje, violer og balsamisk syre. Virker tæt og lidt sødbrændt.

Og hvilken herlig syre, som vinen byder din mund … in your face med fuld kraft på syreråstofferne, let frugt, hindbær og stramme, irettesættende tanniner. Bam. Det er både barsk, elegant, let og syrerigt, som god Barolo skal være.

Forhandles af Erik Sørensen Vin, hvor en flaske – ganske vist 2012 – koster 600 kr.

Vinanmeldelse 6/7