Vi slutter vort lille Gérard Bertrand intermezzo med endnu en gammel kending, nemlig vinen Terroir Corbières i en årgang 2014. Sidst jeg smagte vinen var det årgang 2011 … men både smagsnoter og rating har ikke ændret sig særlig meget.
Terroir Corbières er et GSM blend, altså et klassisk blend på Grenache, Syrah og Mourvèdre. Hvordan fordelingen mellem de tre druesorter er, ja det fremgår faktisk ikke. Vinen kommer fra Bertrands Terrior serie, som omfatter 8 forskellige vine fra forskellige områder i det sydfranske.
Denne er en AOC Corbières, et ganske stort område i Languedoc, ja faktisk den største appellation i hele Languedoc-Roussillon, og appellationen leverer omkring 46% af den samlede produktionen i hele området.
Corbières dækker i dag næsten 14.000 hektar, hvorfor det er svært at sige noget generelt omkring jordbund og topografi. Bertrand henter dog sine druer fra marker, hvor jordbunden hovedsageligt består af en blanding af ler og kalksten med en stor andel af småsten og grus i det øverste jordlag.
Druerne til vinen er håndplukket og ellers er vinen lavet på rustfrie ståltanke med en malolaktisk gæring på mellem 10-18 dage, hvorefter vinen sammenstikkes og lagret på franske 225 liter barriques i 8 måneder, hvorefter vinen flaskes.
Her lagrer den yderligere et par måneder inden frigivelse. Det skulle efter sigende være én af de få vine, som ikke er dyrker økologisk hos Bertrand.
Der er en vis landlighed over vinen, men ellers er der lidt brombær, tørret frugt, mynte, peber, ristede elementer, noget grønt og syrligt, jern, krydderier og lidt vanilje.
I munden er vinen fyldig, har fået godt med sol, har noget rustik frugt, tørhed, grafit, peber og tanninerne er fortsat unge og markant. Eftersmagen efterlader en lidt krydret smag, men er ellers ikke så lang.
Forhandles af Vinspecialisten, pris 110 kr.
Rating 3,5/7 
Og selvfølgelig skulle vi – suk – smage mer’ rosé, nemlig en 2016 Cote des Roses Rosé fra Bertrands nye blockbuster serie af vine, som sælges under navnet Cote des Roses og kommer i en specialdesignet og meget elegant flaske, hvor bunden er lavet som – surprise – en rose.
Hedonisme er læren om, at nydelsen er det højeste gode, og at mennesket i sidste ende kun handler for at opnå nydelse. Så det har den gode Gérard Bertrand selvfølgelig kaldt en af sine vine, nemlig en af de mange rosévin, som ustandselig dukker op, når sommeren nærmer sig og på det punkt, holder Bertrand sig heller ikke tilbage.
Vinspecialisten holdt forleden en lille Gérard Bertrand smagning, hvor hans Gérards søde, unge og yndige datter Emma kom forbi for at præsentere vinene og fortælle lidt om faderens store, imponerende vinhus. Og Emma startede med at skænke denne Cigalus Blanc i en nyere 2014 udgave.
Chave er kongen af Hermitage og det smager simpelthen bare FÅKING fabulous … er jeg nødsaget til at sige efter mit første møde med den hundedyre og legendariske druesaft … l’Hermitage 2011.
Og vi tager endnu et hovedspring med Le Sot de L’Ange og vinmageren Quentin Bourse, nemlig med vinen med navnet Caradhras.
Og vi slutter champagne ræset af med denne Rosé … atter en champagne fra Boizels The Essential serie.
De fleste champagner er non vintage aka NV, og altså lavet med druer fra flere årgange, men her har vi fat i en vintage champagne … altså årgangschampagne fra et enkelt år, en 2006’er Gabriel Grand Cru fra champagnehuset Gosset-Brabant.
Jeg smagte skam også en Blanc de Blancs fra champagnehuset Boizel og igen er det en champagne fra deres serie The Essential … altså basisboblerne fra huset.
Og vi bobler sgu da bare videre med næste champagnehus, nemlig Claude Cazals og en Blanc de Blancs – ren Chardonnay med det smukke navn Carte Or … altså kort aka mark af guld.