Tag-arkiv: 4

God. Nu begynder der at være kvalitet i vinene. Det er vine over gennemsnittet og vi begynder at bemærke detaljer, finesser, en vis kompleksitet, balance og uden de store fejl. Parker vil rate sådanne vine til 80-89 point.

2019 Château Surain, Mademoiselle Voila Blanc, Bordeaux, Frankrig

2019 Château Surain, Mademoiselle Voila Blanc, Bordeaux, FrankrigTilbage i august sidste år fik jeg – ud af det blå – pludselig en mail fra Adrien Surain – ejer og ung vinmager på Château Surain i Bordeaux – om jeg ville teste nogle af hans vine? Jeg svarede høfligt, at de ville jeg gerne … en smule stolt over, at man nu selv i Bordeaux havde fået øje på den flittige vinbloggers talrige skriblerier.

Og så havde jeg egentlig glemt alt om den mail … altså lige indtil sidste uge, hvor der pludselig kom en kasse med 6 forskellige vine direkte fra Bordeaux i Frankrig. WTF? Hvorfra og hvorfor?

Altså lige indtil, at jeg huskede min korrespondance for næsten 9 måneder siden med Adrien om, hvorvidt jeg ville rate hans vine, da han godt kunne bruge nogle danske anmeldelser, da flere af hans vine bliver solgt på det danske marked.

I kassen var der følgende 6 vine:

Jeg starter – praktisk som jeg nu engang er – fra toppen, så her starter jeg med at smage Adriens Mademoiselle Voila Blanc, som er en lille sag lavet på halv Semillon og halv Sauvignon Blanc. Men inden vi kommer så langt, så lad os kigge nærmere på Château Surain, der ligger midt i byen Saint-Gervais på højre bred 25-30 kilometer nordvest for Libourne.

Château Surain

Den lille vinslot eller vingård er grundlagt tilbage i 1920 af Roger Surain, som selv var født i Saint-Gervais og havde en stor lidenskab for vin og kærlighed til det lokale terroir. Han startede med alene 1 hektar vinmark, men i dag er dette vokset til 12 hektar.

Vingården ligger på højre bred, men ikke i en af de store appellationer, men i et område, hvor der primært laves almindelig Bordeaux og Bordeaux Supérieur vine.

Det er i dag Adrien Surain, som driver vingården som 4. generation. Han havde egentlig selv en karriere som som IT projektleder og var bosat i Hong-Kong, mens hans onkel samtidig i Frankrig kæmpede med økonomien på familiens vingård.

På Château Surain var forretningen baseret på at sælge druer og bulkvine til lokale négociants, men i 2013 var økonomien på gården så trængt, så Adriens onkel var klar til at sælge. Men i kraft af sit IT-job i Hong-Kong, så kunne Adrien investere i familievirksomheden med nyt udstyr, større ståltanke og udvidede faciliteter, således familien allerede i 2015 kunne lave de første vine i eget navn.

I 2017 flyttede Adrien selv tilbage til Bordeaux, hvor han nu satser sine sparepenge på Château Surain og arbejder på fuld tid i både de 12 hektar vinmarker og vinkælderen. Han driver vingården med hjælp fra sin onkel og bror med respekt for natur og miljø, og der bruges ikke pesticider i marken. Derudover skeles der til den biodynamiske drift, da høstdagene afhænder fuldstændig af månekalenderen.

Hans ambition er meget enkel, nemlig at fremstille ukomplicerede, frugtdrevne vine, som skiller sig markant ud og vil appellere til et yngre publikum, der ikke har råd at betale prisen på en normal Bordeaux vin fra de traditionelle Cru Classé-slotte.

Og vinene adskiller fra Château Surain adskiller sig i den grad fra normalen i det ellers konservative Bordeaux. Adrien anvender sjove navne som Popcorn, Mademoiselle Voila og News Drinker, bruger moderne etiketter og – helligbrøde – endda bourgogneflasker forseglet med voks på toppen.

Han siger selv, at da han startede med at lave vin, så hørte han hele tiden, at Bordeaux vine var forældede, for tekniske, arrogante og på ingen måder sexede, så det besluttede han sig for … og hans vine skal være både sjove og sexede.

Og på én eller anden måde er det også befriende at se en anderledes vinkel på Bordeaux vine. Der findes i hvert fald mange små Bordeaux producenter, som har det svært i skyggen af de klassificerede Cru Classé-slotte. De får typisk dårlige priser for deres vin … men hos Château Surain har de i hvert fald valgt en meget anderledes markedsføringsstrategi, hvor de skiller sig ud.

Château Surain laver samlet 40.000 flasker årligt, fordelt på de nævnte pt. 5 forskellige vine … alle meget prisvenlige vine, der viser, at der også kan findes value-for-money vine i et område som Bordeaux. Og vi starter med den hvide fra sortimentet.

2019 Château Surain, Mademoiselle Voila Blanc

Vinen er lavet på 50% Semillon og 50% Sauvignon Blanc, som efter høsten presses og køles ned til 5 grader. Derefter sker gæring i store rustfrie ståltanke, hvor vinen også lagrer en ganske kort periode.

Næsen er sådan meget ligetil … der er tropisk frugt, fersken, melon, lidt grillede citroner, lidt muskatnød, meget venlig, rund og med et lille grøn/syrlig/bitter note, nærmest som solbærblade, mentol og ellers måske lidt til neutrale side.

Smagen læner sig egentlig godt op af duften, men blød smag, men den lille syrlighed, som der er i duften, går igen i smagen. Derudover er der fersken, en lidt vandet grape og syrlig eftersmag.

Denne vin forhandles ikke herhjemme endnu, så derfor kender jeg heller ikke prisen.

Vinanmeldelse 4/7 

2017 Château de Luc, Corbières Les Jumelles, Languedoc, Frankrig

2017 Château de Luc, Corbières Les Jumelles, Languedoc, FrankrigChâteau de Luc er et slot, som ligger i byen Luc sur Orbieu i Corbières. Slottet blev bygget i det 5. århundrede og har siden 1876 været drevet som vinslot af familien Fabre, der har været vinbønder i Corbières siden 1605. Fra Château de Luc og Vignobles Famillefabre smager jeg nu vinen Les Jumelles.

Familien Fabre ejer i dag 5 vinslotte i Languedoc, nemlig Château la Tour de Rieux, Château Fabre Gasparets, Domaine de la grande courtade, Château de Coulon og så selvfølgelig Château de Luc.

Den store familievirksomhed har siden 1982 været drevet af Louis Fabre, som selv bor på Château de Luc. Siden 1998 har Louis’ søster Marie også været med i driften. Og siden 2004 har han fået hjælp af sine to døtre Clémence og Paule samt niecen Jeanne, så næste generation er langsomt begyndt at overtage driften.

Samlet har Fabre familien i alt 350 hektar vinmarker til deres 5 vinslotte, og markerne har siden 1992 været drevet økologisk. Det betyder en lang række vine, som laves i samarbejde med de ansatte ønologer Stéphane Yerle og Bernard Rehs.

Her smager vi én af vinene fra Fabre familien, nemlig deres Corbières vin Les Jumelles fra Château de Luc, lavet på 40% Syrah, 20% Carignan, 20% Grenache samt 20 % Mourvèdre høstet med et udbytte på 40 hektoliter pr. hektar og selvfølgelig ved håndkraft.

Vinen er lavet ved med vinificering af hver druesort separat … for Carignan og Grenache med hele bær, mens Syrah og Mourvèdre druerne er lavet med særlig lang maceration. Vinen er alene lavet på rustfrie ståltanke, hvor den også er lagret efter endt fermentering.

Det er duftmæssigt – i forhold til foregående – ikke en vin, som stikker meget ud. Der er tør engelsk lakrids, tørre krydderier, en smule mere bundtræk og dybde, rosmarin, peber og meget ren i næsen, næsten lidt stålagtig og kølig i stilen.

Smagsmæssigt er der også en ren, direkte frugt, blåbær, solbær, syren fint afbalanceret, ren og stringent Languedoc vin, klart lettere og mere streng end de fleste andre vine fra området.

Forhandles af Vinimperiet, hvor en flaske koster 80 kr.

Vinanmeldelse 4/7

2016 Château Puech-Haut, Cuvée Prestige Rouge, Languedoc, Frankrig

2016 Château Puech-Haut, Cuvée Prestige Rouge, Languedoc, FrankrigChâteau Puech-Haut ligger ved byen Saint-Drézéry nordøst for Montpellier i appellationen Coteaux du Languedoc. Og det er netop der, at denne Cuvée Prestige Rouge kommer fra.

Château Puech-Haut er grundlagt i 1980’erne af industrimagnaten Gérard Bru, som med en stor formue i ryggen startede med at købe 25 hektar jord ved Saint-Drézéry … og selvom der ikke var hverken vinstokke eller vineri, så mente han, at jorden med ler, kalksten og små rullesten ville være optimal for vinproduktion.

Ved siden at driften af hans store el-forretning med over 500 ansatte, så brugte han 10 år på at rydde jorden, pløje og plante vinstokke. Da der samtidig ikke var en tilhørende vingård, så købte Gérard da bare et gammelt palæ i Montpellier, fik det revet ned og genopført sten for sten i topmoderniseret stand på den købte jord og det fungerer i dag som hovedbygning på Château Puech-Haut.

I 1990 var Château Puech-Haut klar til at starte med at producere vine, så Gérard Bru solgte sin virksomhed og satsede fuldt ud på sit vinprojekt … altså sammen med en købt kvægfarm med 360 wagyu-kvæg til oksekødproduktion i kobe stil.

Til vinproduktionen ansatte han de bedste folk, herunder den legendariske flyvende vinmager Michel Rolland som vinkonsulent, men han er dog senere i 2008 blevet afløst af den store Philippe Cambie. Og vinene laves fuldstændigt kompromisløse med sigte på højeste kvalitet. Derfor anvender Gérard Bru og hans hold ikke tilsætning af naturgær og kører med meget lav eller slet ingen tilsætning af svovl.

I dag har Château Puech-Haut omkring 200 hektar vinmarker, som er fordelt på 3 ejendomme, hvilket udover Château Puech-Haut også omfatter Château Lavabre og Theyron’s Domain.

Cuvée Prestige Rouge er en af de mange vine på Château Puech-Haut. Den er lavet på 60% Grenache og 40% Syrah høstet med et udbytte på 40 hektoliter pr. hektar.

Hver druesort er vinificeret separat i betontanke med maceration og efterfølgende spontangæring i 5 uger for Syrah druerne og i 3,5 uger for Grenache druerne. Efter endt fermentering er vinen lagret 10-12 måneder på medium brændte barriques fra Bourgogne.

Næsen er egentlig ganske spændende omend en smule beskeden, tilbageholdende og ikke særlig eksplosiv i aromaerne. Det er mørke bær, sorte kirsebær, lidt svage fadnoter, mintchokolade, lakrids og grønne urter.

Smagen er sådan lidt mainstream, god, venlig og rund … frugten tilpas frisk, men ellers neutral i smagen. Det er klart den søde pige i klassen, men det smager sgu meget godt og et fint afbalanceret.

Forhandles af The Wine Company, hvor en flaske koster 150 kr., mens prisen er 135 kr. ved køb af 3 stk.

Vinanmeldelse 4/7 

2017 Domaine Anne Gros & Jean-Paul Tollot, Minervois L’O de la Vie, Languedoc, Frankrig

2017 Domaine Anne Gros & Jean-Paul Tollot, Minervois L'O de la Vie, Languedoc, FrankrigDenne L’O de la Vie – livets vand – er på papiret måske feltet stærkeste vin … den er i hvert fald lavet af et par fremragende vinmagere fra Bourgogne, nemlig ægteparret Anne Gros & Jean-Paul Tollot … og livets vand smager såmænd også godt, men er lidt af en mundfuld og lidt af en bamsefar.

Deres vinhus i Languedoc ligger i den lille landsby Les Cazelles for foden af Montagne Noir i Le Causse zonen i den nordøstlige del af Minervois-appellationen. Sammen har det søde burgundiske ægtepar i 2006 realiseret en gammel drøm om et fælles projekt om at lave vine sammen i Sydfrankrig.

Begge laver til dagligt vine i Bourgogne … Anne Gros fra nogle af Bourgognes mest eftertragtede appellationer på hendes eget lille Domaine Anne Gros i Vosne-Romanée, Der lærte hun at lave vin fra sin far François Gros, men har siden 1995 drevet det burgundiske vinhus alene. Jean-Paul Tollot laver også selv vin på sin families vingård Domaine Tollot-Beaut i Chorey-les-Beaune.

Da de skulle realisere deres fælles projekt, så fokuserede de i første omgang om Provence, og de fandt da også en nydelig vingård med fine marker til. Men nej, det var for pænt og lidt for borgerligt.

Derfor endte de i stedet i Languedoc, hvor de købte nogle højt beliggende marker med gamle vinstokke. De opførte samtidig et nyt og moderne vineri helt fra bunden … og skulle så lave at lave vine på andet end Pinot Noir og Chardonnay, nemlig druesorter som Carignan, Syrah, Grenache og Cinsault.

Samlet har de i projektet i dag 14 hektar vinmarker med gamle vinstokke, hvor nogle  er over 100 år gamle – andre helt unge. Alle dyrkes efter økologiske forskrifter.

Vinene fra Domaine Anne Gros & Jean Paul-Tollot serveres på flere af Frankrigs toprestauranter og opnår konstant flotte ratings fra de internationale vinanmeldere. Men lad os da endelig kigge på en af vinene, nemlig denne 2017 L’O de la Vie, som primært er lavet på Syrah … måske med et lidt splash Grenache i.

Druerne kommer fra en yngre vinmark på samlet 2 hektar i dalen ved Ruisseau de la Vie, hvilket nok også har givet inspiration til den livgivende navn til vinen. Vinen er lavet efter inspiration fra parrets elskede Bourgogne, men er efter endt fermentering alene lagret på rustfrie ståltanke, men hvor lang tid fremgår dog ikke.

Umiddelbart er der masser af mørk Languedoc karakter i næsen, og selvom den er lavet med burgundiske metoder, så er det en mørk stil, lidt en frugt- og marmeladebombe og lidt af en bamsefar. Der er tørret kød, oliven, peber, brombær, blåbær og svagt sødme.

Smagen er utrolig blød og cremet … det virker bare, men det runde og søde bliver – i min nogle gange uskarpe optik – en snas for meget med søde solbær, blommer, mælkechokolade, lakridspiber, kaffe, stor tørhed og tørre tanniner. Det kunne faktisk godt minde om Nordrhône på sød epo.

Jeg gav efter blindsmagningen vinen 3,5 fede fingre, men ved nærmere eftertanke er den dom nok en kende for hård, for vinen har altså også noget cosiness over sig og den lækre cremede fornemmelse i munden. Vi lander den på 4 fingre.

Forhandles af Theis Vine, hvor en flaske koster 179,95 kr., mens prisen er 139,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 4/7

2017 Domaine Borie de Maurel, La Féline Minervois la Livinieré, Languedoc, Frankrig

2017 Domaine Borie de Maurel, La Féline Minervois la Livinieré, Languedoc, FrankrigI appellationen AOC Minervois la Livinieré finder vi midt i byen Félines-Minervois Domaine Borie de Maurel, som står bag denne 2017 La Féline.

AOC Minervois la Livinieré appellationen blev udskilt fra AOC Minervois i 1997 og er i dag kvalitetsmæssigt regnet bedre end det omkringliggende Minervois på grund af både en højere beliggenhed og dermed koldere klima, særlig jordbund og ikke mindst generelt et større ambitionsniveau hos de omkring 40 vinproducenter, som ligger i den 350 hektar store område, som også kalder sig Le 1’er Cru du Languedoc.

Domaine Borie de Maurel er grundlagt i 1989 af Michel Escande, som droppede sin lidenskab med at sejle og sammen med sine kone slog sig ned i Félines-Minervois. De lånte penge til et godt – omend træt – hus med vinkælder og 5 hektar tilhørende vinmarker.

Michel besluttede sig for at lave vin … og med et portion sejhed, tålmodighed og viljestyrke, så startede han produktion af sine egne vine under navnet Domaine Borie de Maurel, Og allerede i starten af 1990’erne blev nogle af de første cuvéer rost af den internationale presse, hvorved de lokale gav ham øgenavnet Félines troldmand … le Sorcier de Félines.

I dag er de 5 hektar vokset til 70 hektar, hvoraf dog alene 35 hektar er vinmarker. Michel laver fortsat selv vinene, men nu med hjælp fra sin assistent Paco Guiterrez Ortega og den ældste søn Gabriel, mens hustruen Sylvie står for salg, besøgende og administrationen.

Alle marker drives efter økologiske principper uden brug kunstig gødning eller farlige pesticider … men i stedet anvendes helt naturlig hestegødning fra husets 2 Percheron heste Luna og Ninon, som også anvendes i markerne. Man høster også druerne omkring 15 dage senere end alle nabogårdene og laver alt efter gamle principper.

Nå, men her skal vi altså smage husets La Féline Minervois la Livinieré med navn efter byen. Den er lavet på 70% Syrah, 25% Grenache og 5% Carignan. Alle druerne er høstet manuelt og så afstilket inden en blid og lang fermentering i – så vidt jeg kan se – ståltanke, hvor vinen efter fermenteringen også er lagret i 16 måneder før aftapning på flaske med let filtrering.

Duftmæssigt er det også en forholdsvis let vin, men måske også en kende mere flad end den første af Landuedoc vinene. Men vinhusets økologiske tilgang kan også duftes … lidt øko og bio kant med dejlige landlige aromaer. Næsen er tæt og kompakt med blomster, flæsk, sorte oliven, karamel, brombær, peber samt masser af krydderier.

I munden er vinen virkelig meget tør … blæk, tør engelsk lakrids, tanninerne er egentlig ikke hårde, men meget tydelige og sætter sig meget bestemmende i ganen. Krydderierne er også smagsmæssigt meget dominerende og giver sammen med tørheden og markante tanniner vinen et hårdt udtryk.

Forhandles af Uhrskov Vine, hvor en flaske koster 149 kr., mens prisen er 129 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4/7

2019 Sunday Bay, Sauvignon Blanc, Marlborough, New Zealand

2019 Sunday Bay, Sauvignon Blanc, Marlborough, New ZealandNew Zealand er blandt mange ting kendte for deres sprøde, friske hvidvine på Sauvignon Blanc, som er mest udbredt på Sydøen. Det er også derfra, at næste vin kommer …. en 2019 Sauvignon Blanc fra Sunday Bay i Marlborough.

I hvert fald kommer druerne fra Marlborough, men vinen er slet ikke flasket på et vinhus i New Zealand, men derimod i England af Greencroft Bottling Company … et stort firma, der ligger ved Stanley nær Durham og kan flaske 90.000 flasker vin i timen.

Det er engelske Direct Wines Ltd., som står bag produktionen af vinen. Direct Wines Ltd. er verdens største postordre-vinhandel, der sælger deres vine gennem deres egen vinklub Laithwaite’s Wine og en række andre større vinklubber som fx Sunday Times Wine Club.

På Laithwaite’s Wines hjemmeside kan man selvfølgelig også finde denne Sunday Bay Sauvignon Blanc. Og der kommer vi lidt tættere på, hvem der egentlig har lavet vinen … inden den i tanke blev sendt til England for at blive tappet på flaske.

Vinen stammer nemlig fra det ældre ægtepar Phil og Chris Rose, som er vinavlere ved Rapaura i Marlborough. De dyrkede oprindelig Lucerne – en helseplante – til eksport til Japan, men efter oliekrisen begyndte de i 1978 i stedet at etablere vinmarker på deres jord og etablerede Rose Family Estate, men solgte alle deres druer til vinproducenter.

I dag producerer de selv vin med hjælp fra deres 5 børn, og en del har siden 1991 været solgt under deres eget vinbrand Wairau River Wines, mens en anden del altså sælges bulk … som fx til denne Sunday Bay Sauvignon Blanc til engelske Direct Wines Ltd.

Det er selvfølgelig 100% Sauvignon Blanc og vinen er udelukkende lavet på rustfrie ståltanke … både gæring og en kortvarig lagring for at sikre friskheden i vinen.

Vild grøn aroma, grønt græs, grønne blade på tomatplanter, brændenælder, stikkelsbær, passionsfrugt, hyldeblomst, lemon, hyben, masser af syre … vild næse, som nærmest vibrerer og snerper lidt sippet og knibsk.

Smagen er også grøn og frisk … masser af grøn syre, stram, ikke helt så skarp, velslebet og hvæset som duften, men den hiver dig hårdt i smagssanserne, kantet helt ud til randen, har svag sødme, masser af urter, hyld, syre citroner og pivskarp syre.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 99,95 kr., mens prisen er 79 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4/7  

2011 Giuseppe Mascarello e Figlio, Barolo Monprivato, Piemonte, Italien

2011 Mascarello, Barolo Monprivato, Piemonte, ItalienVi sluttede vor vinaften totalt eksklusivt med denne Barolo Monprivato fra det klassiske vinhus Giuseppe Mascarello e Figlio, der ligger i Barololand ved byen Castiglione Falletto, blot et par kilometer nord for Monforte D’Alba. Imidlertid skulle det vise sig, at vinen var lidt en Tornerose … men mere om dette senere.

Giuseppe Mascarello e Figlio er en af de store traditionalister i Barolo og regnes blandt Italiens ypperste producenter både lokalt og internationalt.

Huset blev grundlagt i 1881 af Giuseppe Mascarello, men det var Giuseppes søn Murizio Mascarello, som i 1904 købte vingården Monprivato i Castiglione Falletto og fik tilplantet markerne med både Nebbiolo, Dolcetto og Barbera, som lagde grunden for vinhusets senere succes.

Siden er vingården gået i arv fra generation til generation, og i dag er det Mauro Mascarello, der står i spidsen sammen med konen Maria Teresa. som står for administrationen, samt sønnen – selvfølgelig også døbt Giuseppe – som også er uddannet ønolog fra landbrugsskolen i Alba.

Mascarello familien har i dag i alt 15 hektar vinmarker, der alle ligger indenfor Barolo området. Nogle er en del af Mascarellos Monprivato ejendom, og dermed en del af familiens historie, mens andre er tilkøbt af Mauro.

Der er i alt 7 forskellige vinmarker, nemlig Monprivato, Bricco, Codana, Toetto, Villero, Santo Stefano di Perno og Scudetto. Og selve Monprivato marken på 6,13 hektar har været i familiens eje siden 1904, men er en gammel vinmark, hvor der har været dyrket vin siden 1666 jf. gamle arkiver og den er da også blandt de 11 marker, som oprindeligt blev anvendt til Barolo.

Marken er ligger ved Castiglione Falletto i 280 meters højde, har en undergrund med ler, silt, mergel og kalksten samt en ideel sydvestlig eksponering … helt perfekt for Nebbiolo. Mascarello laver kun denne vin i de bedste årgange … ellers går druerne til hans andre Barolo’er og de dårligste til hans Langhe Nebbiolo.

Vinen er lavet helt traditionelt med gæring i store egetræskar over 20-25 dage med laget af skallerne ovenpå. Efter endt fermentering er vinen lagret 30 måneder på store slavonske egefade. Det er en vin, som huset lavede første gang i 1970 og som i den store årgang 2010 i september 2015 blev kåret til Italiens bedste vin af den ansete avis Corriere della Sera.

Denne årgang 2011 har fået 95 point af både Wine Advocate, Wine Enthusiast og Wine Spectator. Med andre ord burde det således være en værdig afslutning på vinaftenen.

I næsen er der nogle mælkede noter, drikkeyoghurt, bacon, flæsk, røget kød, masser af træ og nok også alt for megen træ, lidt kanel, en klar syrlighed, spidskommen, kamfer, fennikel, violer, nogle lidt sjove krydderier … men for pokker, hvor fylder træet meget … lidt som om, at der er noget ubalance i vinen i øjeblikket, træet ikke integreret eller bare noget uorden, en lille dissonans.

Smagen er meget tør, klart meget italiensk og alle gættede også, at det måtte bære italienske Nebbiolo. Det er virkelig tørt, meget tørre tanniner, frugten ren … men igen rammer en lille ubalance, nærmest en uligevægt, en lille skævhed, som helt klart ikke skal være der. Jeg havde i starten flasken mistænkt for prop, men korkproppen havde ingen fejl … what so ever.

Jeg vil så i stedet gætte på, at vinen pt er inde i en lukket periode, hvilket kan ske for gode Barolo’er. Da jeg sidste år besøgte Parusso i Monforte d’Alba, så fortalte Guilia Parusso, at en vin kunne komme ned i en dal, for senere at blive mere frisk igen. Dér oplevede jeg det på egen krop … først med deres 2010 Barolo Bussia Riserva Oro, som var helt væk, og 2000 Barolo Bussia Riserva XX, som var freaking fantastisk.

Vine er levende … på godt og ondt.

Mascarello Barolo Monprivato forhandles flere steder, men en 2012’er kan fås til 999 kr. hos Vinomani, mens vinen i denne årgang 2011 koster 1.700 kr. hos Unika Vine. For år tilbage kunne sådan en flaske købes i SuperBest til 600 kr., så priserne på god Barolo er virkelig røget i vejret.

Vinanmeldelse 4/7

2015 Weingut Pflüger, Dürkheimer Pinot Noir Trocken, Pfalz, Tyskland

2015 Weingut Pflüger, Dürkheimer Pinot Noir Trocken, Pfalz, TysklandVi fortsætter Spätburgunder bølgen med noch ein … en 2015 Dürkheimer Pinot Noir Trocken fra Weingut Pflüger, der netop holder til i byen Bad Dürkheim tæt på byens wurstmarktplatz, en tysk pølsemarkedsplads. Lyder som et dejligt sted.

Weingut Pflüger drives af den unge winzer Alexander Pflüger, der i 2010 overtog driften af det gamle familievinbrug fra sin far. Familien har været vinavlere siden det 18. århundrede og har i dag samlet 20 hektar vinmarker omkring byerne Bad Dürkheim, Ungstein og Wachenheim.

De bedste marker er klart Ungsteiner Michelsberg, Ungsteiner Herrenberg, Dürkheimer Spielberg samt Dürkheimer Fuchsmantel og alle marker har i over 20 år været drevet 100% økologisk og siden 2008 også certificeret biodynamisk.

Vinene laves i 3 serier … Gutsweine, som kan kendes på en sort top på flaskerne, Ortsweine med grøn top som denne Dürkheimer Pinot Noir Trocken og så topvinene … Pflügers Lagenweine med en gylden/guld top.

Ortswein vinene hos Pflüger er høstet med et udbytte på op til 60 hektoliter pr. hektar, lidt mindre end de 80 hektoliter for basisvinene og denne Dürkheimer Pinot Noir Trocken, hvor druerne kommer fra de forskellige marker omkring Bad Dürkheim. Der er dog ret få og sparsomme oplysninger om produktionen af vinen, som derfor springer vi i stedet direkte til mine smagsnoter.

Duftmæssigt er det virkelig en stram, syrlig, grøn og meget urtet aroma, klart nogle landlige, animalske noter med en smule bio bio kant, men ikke så vildt endda. Der er grønne grene, bark, syre ribs, stikkelsbær, hybenroser, granatæbler, teblade og ganske svagt – et pænt stykke under de grønne, stramme dufte – også bare en smule sødme og kanel, men de fornemmes altså også kun sagte.

Smagen er dog slet ikke så grøn og streng som duften lovede … ja faktisk er der mere krop og sødme i vinen end forventet. Bevares, det er fortsat en lidt grøn vin, men fyldig og sød i munden med pænt kirsebærsødme, jordbær og måske endda også lidt mørkere bær som fx brombær. Det er lidt peber, søde krydderier og en lille blomstret eftersmag. Det er et sted mellem 3.5 og 4 tomler.

Jeg kan ikke huske, hvor jeg har købt vinen, men formentlig i Tyskland, hvor en flaske koster 12,50€ … svarende til 93 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2012 Weingut Otto & Martin Frey, Gneis Spätburgunder, Baden, Tyskland

2012 Weingut Otto & Martin Frey, Gneis Spätburgunder, Baden, TysklandEnhjørningen er et vildt, mytisk væsen, som alene kan tæmmes af en jomfru. Det siges, at hvis man drikker fra dens horn, så har det helbredende virkning. Enhjørningen er også en del af våbenskjoldet hos Weingut Otto & Martin Frey, hvorfra jeg nu smager en 2012 Gneis Spätburgunder.

Weingut Otto & Martin Frey ligger lidt udenfor den lille by Denzlingen i Breisgau området i Baden … det er på samme side af motorvejen som fx Berhard Huber, men blot omkring 10-15 kilometer syd for Malterdingen.

Otto er faderen og Martin sønnen. De driver i fællesskab det gamle vinhus, som familien har drevet siden 1775, hvor Frey familien slog sig ned i Denzlingen og overtog Gasthof Ochsen. Der drev de lidt af hvert … var både kroværter, skomagere, krydderi- og tøjhandlere, Schultheiß – en slags skatteopkrævere – og var også vinavlere.

Otto Frey overtog driften af vingården i 1970, men dengang var produktionen en blandet landhandel med lidt vinavl, kalveopdræt og frugtavl. Otto ændrede det meste … han omlagde således driften til ren vinproduktion og flyttede vinhuset fra byens centrum til den nuværende vingård udenfor byen.

Samtidig studerede han også til vintekniker ved den statslige tekniske skole og det blev starten på vinproduktionen, som i dag omfatter 16 hektar vinmarker og en årligt produktion på omkring 90-100.000 flasker vin årligt. I dag er det dog primært sønnen Martin, der står for produktionen, mens Otto hjælper til.

Deres 16 hektar vinmarker er fordelt på 9 forskellige marker, nemlig Emmendinger Wöpplingsberg, Glottertaler Eichberg og Rinzberg, Sexauer Sonnhalde Reichenbächle samt Denzlinger Sonnhalde, Steinhalde og Hummelgarten og så Wildtaler Sonnenberg.

Den mest kendte af markerne er formentlig Glottertaler Eichberg, der ligger i den allervestligste del af Kaiserstuhl med syd/sydøstlig eksponering samt en undergrund af vulkansk oprindelse med både mineralsk vulkansk aske og forvitret gnejs … en gammel og stribet grundfjeldsbjergart.

Og det er netop fra Großlage Glottertäler Eichberg, at druerne til denne Gneis Spätburgunder kommer, helt præcis fra de to parceller Einbollen og Wisser Eck på Eichberg. Gneisverwitterungsboden, som Frey så smukt selv kalder markerne. Udover Frey, så ejer Weingut Salwey faktisk også parceller på marken.

Druerne er høstet i de køligste temperaturer på dagen, hvorefter der sker afstilkning samt en kold premaceration med tøris i omkring 5 dage, hvorefter fermenteringen sker over 14 dage efterfulgt af en eftermaceration i 3 inden presning og lagring af vinen på barriques, der har været anvendt 1-3 gange tidligere. Jeg kan dog ikke se, hvor lang tid vinen har lagret inden aftapning på flaske.

I glasset er vinen det herligste transparente teglfarve … meget svagt et lille orange skær. Og det dufter sgu også herligt, fin, ren og meget rank i frugten, ribs, stikkelsbær, hindbær, røg, ristede noter, aske, pænt fadpræg med lidt kanel, vanilje samt jern, sten og flint.

Smagsmæssigt er det en lille syrebasse, godt med ribs, stikkelsbær, måske endda lidt granatæbler. Du kan slet ikke fornemme, at vinen har næsten 8 år på bagen, for syren er vild, røget og utæmmet. Den er vild interessant, kantet og ubehøvlet … en vild mineralsk, stålsat krabat med en skarp tunge, peber og spidse albuer.

Købt i Berlin, pris 16,90€ … svarende til 126 kr.

Vinanmeldelse 4/7

2015 Bertani, Ognisanti Valpolicella Classico Superiore, Veneto, Italien

2015 Bertani, Ognisanti Valpolicella Classico Superiore, Veneto, ItalienAlle Amarone elskere kender det store, gamle, klassiske og legendariske vinhus Bertani, der ligger smukt på skråningerne i Valpantena dalen. Der er derfra vi nu smager denne Ognisanti Valpolicella Classico Superiore i årgang 2015.

Cantine Bertani ligger helt præcis i den lille by Grezzana omkring 10 kilometer nord for Verona, og er grundlagt tilbage i 1857 af de to brødre Giovan Battista og Gaetano Bertani i Quinto di Valpantena. På det tidspunkt var Gaetano allerede en dygtig vinmager, som havde studeret i Frankrig hos Professor Guyot og lært nye tekniker.

Og fra starten anvendte brødrene de nye og moderne tekniker, både i vinkælderen samt i deres marker i Valpantena og Soave, men altid med respekt for de gamle traditioner. Og det gav succes … brødrene blev berømt i hele Verona området for deres professionalisme og kvaliteten af deres vine.

Bertani var dog også gode forretningsfolk, og de forstod værdien af selv at flaske vinene for at optimere fortjenesten. De investerede derfor yderligere og i slutningen af 1800-tallet blev husets vine også solgt i mange byer i USA, ja stort set over hele verdenen.

Den store berømmelse betød bl.a. også at deres vin i 1937 blev anvendt ved middagen i forbindelse med kroningen af Kong George VI i England. Derudover har vinhuset fået en lang række store hædersbevisninger for deres vine samt en masse internationale medaljer gennem årene.

I 1952 købte familien den vildt smukke 1700-tals barokvilla Villa Novare med tilhørende 220 hektar jord i Arbizzano nord fra Verona og omkring 5 kilometer svag sydvest for deres hovedsæde i Grezzana.

Det var oprindelig familien Fattori, som i 1735 havde begyndt byggeriet af villaen … nærmest ovenpå en vinkælder fra det 16. århundrede. Inden byggeriet var afsluttet, blev villaen i 1769 solgt til familien Mosconi. De færdiggjorde ejendommen og tilføjede en romantisk park på otte hektar anlagt i engelsk landskabsstil.

Derudover fokuserede familien Mosconi på vindyrkning og blev en af de største vinproducenter i Norditalien på den tid … men det er en helt anden historie.

I første halvdel af det 19. århundrede tog tingene en imidlertid en anden drejning. Herskabsvillaen blev forladt og både parken og en række værelser udsat for vandalisme. Det blev dog overtaget af det lokale kooperativ Cantina Sociale della Valpolicella, som omkring 1933 anvendte villaen som hovedsæde og de var også med til at gøre ejendommen ganske historisk.

Det var nemlig netop i kælderen under Villa Novare, at en af de ansatte på kooperativet ved en fejl glemte at standse gæringen på den søde Recioto og dermed skabte prototypen på det, som vi i dag kender som Amarone.

I dag har Bertani familien omdøbt den berømte ejendom til Villa Mosconi Bertani og renoveret den til fordums glans … en ganske imponerende bygning. Den er imidlertid ikke hovedsæde for vinhuset … det er fortsat ejendommen i Grezzana.

Selve vineriet i Grezzana betragtes i øvrigt også som værende et af de smukkeste i det dejlige Valpolicella Classico område.

Bertani har i dag omkring 200 hektar vinmarker, der ligger i både Valpolicella ved Villa Novare samt Valpantena, ved Gardasøen og derudover i Soave. Og det er fortsat med familien Bertani ved roet. De har dog ansat Gian Matteo Baldi, som direktør for foretagendet og Cristian Ridolfi som ansvarlig vinmager.

Bertani er blandt de få Amarone producenter, der ikke køber deres druer af lokale bønder, de anvender derimod udelukkende druer fra egne marker, og kan således selv kontrollere hele processen fra start til slut.

Hele produktionen er de senere år optimeret, men vinene laves fortsat laves efter de klassiske forskrifter … blot med det bedste mulige udstyr til rådighed. Bertanis vine er anerkendt over hele verden for deres exceptionelle kvalitet, og beundringsværdige håndværk.

Bertani producerer i dag ikke kun de kendte vine som Secco Bertani, Villa Arvedi eller Amarone Classico, men også bl.a. flot Soave og IGT Verona. Her smager vi deres 2015 Ognisanti Valpolicella Classico Superiore DOC … en vin jeg tidligere har smagt i årgang 2014.

Vinen er lavet på 80% Corvina Veronese og 20% Rondinella, som kommer fra husets gamle vinstokke på marken Ognisanti ved Tenuta Novare  … en sydvendt mark, som Bertani har ejet siden 1957 og har sit navn efter et lille kapel, som lå lige midt i marken i gamle dage.

Druerne høstes forholdsvis sent, typisk i anden halvdel af oktober måned, hvilket er muligt på Ognisanti marken. Det giver sammen med en lang maceration masser af koncentration samt blød, sød frugt til vinen.

Fermenteringen sker i rustfrie ståltanke med en konstant og kontrolleret temperatur på 20 grader, hvorefter vinen lagrer hele 18 måneder på franske barriques, heraf 25% nye fade. Efter flaskning lagrer vinen 6 måneder på flaske inden frigivelse.

Næsen byder på modne kirsebær og blommer, søde krydderier, en fyldig aroma, hvor sødmen og krydderierne fylder godt sammen med lidt eg, babybræk – på den gode måde – og sammenlagt egentlig en meget behagelig, rund og venlig duft.

I munden er vinen herlig frisk og har en flot balance mellem syre og sødme. Der er lidt peber, frugt meget direkte og frisk. Det er en vin, som alle vil kunne lide … en pleaser, men aldrig med for meget og samtidig tilstrækkelig syre til en rank ryg. Der mangler måske lidt dybde, men har en god smag og slutter med syrlig, bitter sødme.

Bertani forhandles herhjemme bl.a. af Uhrskov Vine og VildMedVin, men denne er ikke fundet i sortimentet. I hjemlandet koster vinen 16,90€ … svarende til omkring 126 kr.

Vinanmeldelse 4/7