Helt øde i det sydvestlige hjørne af Valencia – næsten på grænsen til Castilla-La Mancha – i det lidt ukendte Moixent ved Clariano finder vi Pablo Calatayuds lille vinhus Celler del Roure. Derfra smager vi nu denne spændende vin Safrá laver på de ukendte druer Mandó og Arcos.
Pablo Calatayud er uddannet agronom og efter han var færdig med sine studier i slutningen af 1990’erne, så grundlagde han Celler del Roure sammen med far. Ingen af dem havde tidligere erfaring inden for vin, for familien havde arbejdet i møbelindustrien, men ville lave vin i deres hjemland.
De begyndte at plante nogle af området mest valgte druer som Tempranillo, Merlot og Cabernet Sauvignon … og deres første vine på markedet var blandet med Monastrell fik succes både i Valencia og på eksportmarkederne. Men da Pablo Calatayud fik mere erfaring og begyndte at rejse og besøge andre vingårde, så indså han, at de var på den forkerte vej.
Fast besluttet på at finde lokale druer, der havde spillet en dominerende rolle i området før phylloxera, så stødte han på en lokal vindyrker, der brugte sine Mandó vinstokke til sine hjemmelavede hverdagsvine.
Pablo blev fascineret af druen, som var anderledes og helt klart friskere end andre lokale druer, så derfor begyndte han at pode sine Tempranillo og Merlot vinstokke med Mandó. Inden længe begyndte han også at anvende Mandó i blendet i sin topvin Maduresa.
I 2006 købte familien den nuværende vingård i Moixent. Udover omkring 40 hektar gamle vinmarker, så omfattede ejendommen en gammel underjordisk kælder/tunnel med omkring 100 jordkrukker indbygget i kælderen.
På billedet ovenover – uhøfligt lånt fra husets hjemmeside – kan I se de specielle amforakrukker, der nærmest er bygget ned i jorden … og Pablo Calatayud med sin far.
Pablo og hans far var meget overraskede over at opdage, at disse amforaer ikke tilføjede smag, men at vinene føltes meget friskere i dem. Dette var begyndelsen på et helt nyt sortiment af rødvine fremstillet af Mandó, hvoraf denne Safrá er én af dem .. alle med etiketter med billedet af en guldsmed.
De fleste af vinene i serien er gærede i tanke af rustfrit stål, men siden 2015 har Pabro også brugt gamle stenkar der er omhyggeligt bevaret i kælderen. Efter fermenteringen er vinene så lagret i disse jordamforaer.
I dag har Celler del Roure således samlet 50 hektar, som primært er tilplantet med druesorter som Pedro Ximénez, Macabeo, Tortosina, Malvasía, Verdil, Merseguera, Monastrell, Garnacha Tintorera, Mandó og Arcos.
Og denne Safrá er netop lavet på 70% Mandó og 30% Arcos … og inden vi går videre, så skal vi måske lige kigge nærmere på disse to druesorter, som det er første gang, at jeg støder på her på Houlbergs Vinblog.
Mandó kaldes også for Garró. Det er en rød, spansk druesort, der er tæt på at uddø og således kun findes begrænset i Spanien, hvor den historisk er blevet dyrket i Baix Ebre i Catalonien samt i Valencia og andre dele af det østlige Spanien. Under appellationerne Pla de Bages i Catalonien og Valencia dyrkes druen officielt som en autoriseret druesort under Mandó.
Den anden drue Arcos – eller helt korrekt Arcos de Miguel – er en rød. spansk druesort, der er hjemmehørende i regionerne Valencia og Alicante … og i øjeblikket er ved genfundet efter næsten at ha’ været udryddet.
Arcos er en sent spirende sort, der ikke lader sig påvirke af forårsfrost og den producerer mellemstore, kompakte bunter af druer med blåsorte bær, der er runde, små og tyndhudede. Den giver dog et lavt udbytte, men er til gengæld også modstandsdygtig over for tørke, men giver langt mere, når den dyrkes i frugtbar jord.
Arcos de Miguel giver rødvine med karakteristiske aromaer, en lys frugt, medium syre og et mellemhøjt alkoholindhold. Selvom det er normalt med vine alene på Arcos, så blandes den ofte med Tempranillo eller Cabernet Sauvignon.
Safrá – der er det spanske ord for safran – er lavet ved, at druerne høstes af to omgange … første del en del tidligere end normalt og den anden del ved fuld modenhed. Ifølge Pablo er Mandó en af de eneste druer, som kan klare den tidlige høst, som skal give vinen ekstra friskhed.
Druerne kommer fra marken Finca Els Corrals der ligger tæt på vingården i 600 meters højde med 20-40 gamle vinstokke, der er dyrket økologisk. Vinen er lavet med druernes naturlig gærceller og gæring og maceration er sket i både ståltanke og stenkar, mens den malolaktiske gæring er sket i de 2.800 liter amfora lerbeholderne, hvor vinen også er lagret 6 måneder. Der er lavet omkring 16.500 flasker af vinen.
I glasset er vinen svagt transparent med nogle violette nuancer, mens den duftmæssigt har sådan et specielt udtryk … parfumeret og storblomstret med drikkeyoghurt, granatæbler, hindbær, hyben, lidt sommertrøfler, fennikel og så alligevel med en slags modenhed, der sådan lidt er tilbagelænet, rolig og småædel.
Og hvor den let, fin og elegant i smagen … totalt saftjuiceagtig med havtorn, granatæbler, hindbær og ribs, god energi og friskhed, let på benene, medgørlig med en lys sødme som en sommernat. Det er en vin, der overrasker, charmerer og forfører. Tanninerne er – som kroppen – lette og slanke med et lille balsamisk bid. Jeg er fan, fabelagtig lille storcharmør til latterlig god pris.
Forhandles af D’Wine, hvor en flaske koster 179 kr., mens prisen er 119 kr. ved køb af 12 flasker.
Efter en røvfuld tyske vine med burgundisk elegance, så skulle vi også smage denne Beaune 1er Cru Les Montrevenots fra Jean Monnier & Fils i Bourgogne og som de forrige også i årgang 2018.
Med denne 2019 Marsberg Scheurebe støder vi atter på den legesyge Christian Stahl på Winzerhof Stahl. Han har fået noget særligt ud af druesorten skabt i 1915-16 af Dr. Georg Scheu og her fra nogle gamle vinstokke fra en mark i Randersacker.
Næste vin var en orangevin, men nu er vi i Spanien hos Bodegas Rodríguez y Sanzo, der via opkøbsaftaler på druer laver vine fra det meste af Spanien. Denne Orange Wine Albillo er fra Toro i Castilla y León.
Den tredje og sidste vin fra Luciano Ercolino på Vinosìa blev fra hjemmebanen i Campanien, for det er en 2013 Marziacanale Taurasi fra husets egne marker.
Steffen overraskede også med hans vin nummer 2, hvilket blev denne Fleurie fra det beaujolais baserede vinhus Clos de la Roilette.
Det er den unge Amélie Berthaut, der i dag driver vinhuset Domaine Berthaut-Gerbet i Fixin i Bourgogne og det er derfra, at vi nu smager denne Chambolle-Musigny 1er Cru Les Plantes i årgang 2017.
I min test af de eksklusive vine fra Bourgorgne var næste også en Pommard og atter fra årgang 2013, for det var Jean Gagnerot Pommard 1er Cru Les Rugiens.
Her er det så den anden årgang af Volnay 1er Cru Robardselles fra Domaine Rossignol-Cornu et Fils midt i Volnay by … altså 2013’eren.
Når vi er ved de gode ting i livet, så skal jeg smage mer’ bourgognevin. Life is good. Jeg fortsætter hos huset Domaine Michel & Marc Rossignol og denne gang med deres 2017 Volnay 1er Cru Les Pitures.