Tag-arkiv: Spanien

2004 Bodegas Muga, Prado Enea Gran Reserva, Rioja, Spanien

Efter smutturen til Toro var vi med næste vin retur i Rioja, hvor vi finder Bodegas Muga, som holder til i et smukt gammelt hus i den historiske by Barrio de La Estación i hjertet af vinområdet Haro, Rioja. Jeg har tidligere til byggemøde smagt vine fra Muga, og her er det husets Prado Enea Gran Reserva.

Bodegas Muga er grundlagt i 1932 af Isaac Muga Martinez, og drives i dag af 3. generation i form af Manu, Jorge, Juan og Isaac Muga. De  laver vin via traditionerne fra den klassiske skole i Rioja, nemlig udblødning og gæring i trækar, langsom dekantering vinteren over, traditionel filtrering af bundfald og klaring af vinen med friske æggehvider. En klar fremtidsvision kombineres med traditionelle produktionsmetoder.

Herudover fremstiller Muga selv deres tønder fra amerikansk, fransk, ungarsk, russisk, spansk egetræ, og gården råder da også over ikke mindre end 14.000 tønder. Jeg har faktisk lidt svært ved at forestille mig, hvor meget så mange tønder må fylde i en kælder, men vinhuset råder også over 25.000 m2 bygninger/kældre.

Bodegas Mugas vinmarker ligger ved foden af Montes-Obarenses inden for det område, som kaldes Rioja Alta. Jorden i dette område er for det meste ler og kalksten, opdelt i små områder med forskellig terroir. Det er nemlig markerne El Estepal, La Loma, Baltracones, La Loma Alta og Sajazarra.

De ejer i alt 250 hektar vinmarker, men har derudover også kontrollen med yderligere 150 hektar, ejet af andre vinavlerne i området. Der dyrkes primært vinsorterne Tempranillo, Garnacha (Grenache), Mazuelo (Carignan) og Graciano og de hvide druer Viura og Malvasia.

Denne Prado Enea Gran Reserva er lavet på 80% Tempranillo, 20% Garnacha, Mazuelo og Graciano … og sammen med topvinen Torre Muga altid af de druer, som er høstet senest. Vinen er lagret 12 måneder i træbeholdere, 36 måneder i egetræsfade og minimum 36 måneder på flaske. Og efter alle disse måneder, år … er vinen klar til at drikke.

Denne vin udgør rygraden i Mugas renommé og i årtier har netop denne vin været et forbillede for flertallet af Riojas producenter, fordi de her kunne opleve, hvor smukt druens frugt kunne eksponeres … selv efter lang tids fadlagring. Vinen er med i Neil Beckett’s antologi “1001 Vine, du skal smage før du dør”, baseret på bidrag fra ikke færre end 45 hovedsageligt britiske og amerikanske vineksperter.

Og jo … den er klar til at drikke. Næsen byder på mørke bær, solbær, gazebind, hospitalsgang, lækker sygeplejerske, timian og andre krydderier, egenoter og en slat vanilje. I munden er vinen præget af røde bær, frugtsten, stor tørhed … og trods en lang lagring også en fin lethed og stramhed, som virkelig klæder vinen. Bevares, det er fortsat en vin med muskler, men elegant og lækker.

Købt hos Supervin, pris 370 kr. ved køb af 6 flasker og 399,95 kr. ved køb af en enkelt.

Rating 5/7 

2009 Bodegas Numanthia, Numanthia, Toro, Spanien

Mere spansk, denne gang fra Toro området, nemlig med vinhuset Numanthia og vinen af samme navn … et vinhus, som er ejet af den store LVMH Group, hvor bogstaverne står for Louis Vuitton og Möet Hennessy.

Det er en ganske “lille” koncern, som udover ejerskabet af tøjmærker som fx Louis Vuitton, Marc Jacobs, parfumer som fx Dior, Givenchy, ur- og smykkefirmaer som TAG Heuer, Bulgari … altså også ejer en række spændende og særdeles eksklusive vinhuse.

Det er – bare for at nævne nogle få  – Champagne Moët & Chandon, Dom Pérignon, Krug, Maison Ruinart, Château d’Yquem, Château Cheval Blanc. Jeg har samlet talt omkring 24 vin- og whiskyhuse, hvoraf  Bodegas Numanthia altså er ét af husene.

Derudover ejer LVMH Group en avis, et skibsværft, en forlystelsespark samt lidt hoteller … og så har jeg sikker glemt en del.

Bodegas Numanthia er grundlagt i begyndelsen af 1990’erne af Dominio de Eguren, der i forvejen drev de to anderkendt vinhuse Viñedos y Bodegas Sierra Cantabria og Señorío de San Vicente i Rioja. Han ville også etablere sig i området Toro, og det blev starten på Bodegas Numanthia.

Første årgang fra Bodega Numanthia blev prestigevinen Numanthia i årgang 1998 … og i løbet af få år blev Numanthia én af Spaniens absolut bedste vine. Den helt store anerkendelse kom i sommeren 2002, da Numanthia af et spansk vintidskrift blev kåret til årets bedste spanske vin. De 2 første årgange af Numanthia (1998, 1999) har begge fået 95 point af Robert Parker.

Navnet Numanthia er i Castilien et symbol på den heroiske modstand indbyggerne i Numancia i år 133 før Kristus fødsel udviste i kampen mod de romerske besættere. Numancia-borgerne kæmpede bravt og holdt stand i over 20 år inden det lykkedes romerne at ødelægge byen. Ligeså modstandsdygtig har den lokale Tempranillo-klon vist sig at være. Druen Tinta de Toro (Tempranillo) overlevede nemlig som den eneste i Spanien, da vinlusen Phylloxera for mere end 100 år siden lagde hele Europa øde.

Bodegas Numanthia har 40 hektar marker på den sydlige side af Duero-floden helt ned til flodbredden. Naboskabet til vandet er den vigtigste årsag til de helt specielle gunstige jordbundsforhold, der muliggør den enorme kompleksitet druerne besidder. Markerne ligger forholdsvist højt, ca. 700 meter over havets overflade, og vinstokkenes alder er mellem 70–100 år, og dermed på toppen af deres ydeevne. Markerne gødes udelukkende økologisk.

Denne Numanthia í årgang 2009 er lavet på 100% Tinta de Toro, en meget nær slægtning til Tempranillo og Tinto Fino. I vineriet undergår druerne en meget konsekvent sortering, og kun den bedste kvalitet indgår i produktionen til Numanthia. Vinen lagrer i 18 måneder på helt nye franske fade. Den malolaktiske gæring foregår ligeledes på træfade. Vinene tappes uden klaring og filtrering.

Produktionen er særdeles begrænset, kun ca. 24 hl pr. hektar. Der produceres 30.000 flasker af denne vin hvert år.

Duftmæssigt meget karakteristisk en spansk vin … næse med røde kirsebær blandet med lidt blåbær, blommer, figner, vanilje, balsamico, chokolade, eg og brændte fade. Smagen er fyldig og varm med blommer, blåbær, god tørhed og masser af tanniner … krydderier … sådan lidt en varmkrydret fornemmelse … måske også en anelse alkohol, som egentlig gerne må fordufte og fin lang eftersmag, hvor vinen bare sidder langt inde i munden i et rum stykke tid.

Købt hos Supervin, pris 350 kr. ved 6 flasker og 390 kr. ved køb af en enkelt.

Rating 5/7  

2008 Bodegas Lagunilla, Optimus, Rioja, Spanien

Næste vin var også fra Rioja, nemlig denne Optimus fra Bodegas Lagunilla, som ligger nord for byen Cenicero, få hundrede meter fra floden Rio Ebro i Rioja.

Bodegas Lagunilla er grundlagt i 1885 af Don Felipe Lagunilla San Martín. Udover at være grundlægger af vinhuset, så var det var ham, der anbefalede brug og indførelse af amerikanske grundstammer til klonede udgaver af de spanske vinstokke for at redde stokkene i Rioja fra Phylloxera.

Hans utrættelige arbejde med genplantningen af vinstokke klonet på amerikanske sorter blev belønnet med en udnævnelse til Comendador de la Orden del Mérito Agrícola af den spanske konge Alfonso XIII i 1908.

Faktisk har huset i dag en serie af vine Lagunilla Casa del Commendador, som er opkaldt efter grundlæggeren.

Don Felipe Lagunilla San Martín skrev også bøger om vinproduktion i Rioja, grundlagde det rekreative La Fraternal for krigsveteraner og var gennem alle årene en stor ambassadør for Rioja, inden han døde  i 1927 i en alder af kun 66 år.

Siden har vinhuset haft forskellige ejere, bl.a. spiritusgiganten Diageo, inden vinhuset i 2012 blev købt af den nuværende ejer The Haciendas Company Ltd., som havde fulgt vinhuset siden 1994.

The Haciendas Company er et større historie, som ejer 3 hoteller Hacianda Zorita, 3 restauranter i henholdsvis Spanien, London og Stavanger … af alle steder. Ja, og så lige en række vinhuse, hele 4 af slagsen, nemlig Hacienda Marqués de la Concordia, Hacienda Zorita, Federico Paternina og så Bodegas Lagunilla.

Jeg har ikke fundet meget om selve Bodegas Lagunilla, størrelse på marker eller tilsvarende, men vil gætte på, at der er tale om en større vingård, bl.a. ud fra at vinene sælges i danske supermarkeder. Ansvarlig vinmager for alle vinhusene i koncernen er Carmelo Angulo, som har vundet en række priser for specielt vinene fra Marqués de la Concordia.

Optimus er Lagunillas prestigevin, der kun laves i udvalgte årgange og i så begrænset et antal, at hver flaske er nummereret.

Optimus er lavet af druer af topkvalitet. Sorterne er Tempranillo, Syrah, Merlot og Cabernet. En mild sagt atypisk druesammensætning af eksperimentel karakter, som Rioja DO institute har givet specialtilladelse til. Druerne er håndplukket og har fået lov til at modne optimalt før høst. Vinen er fadlagret i nye franske fade (Allier) 50% og amerikanske 50% med normal ristning. Vinen er særdeles kraftig og kommer fra Lagunillas bedste vinmark.

I næsen er der godt med blommer, sødme, vanilje, kaffe og søde krydderier. I smagen er der mørkerøde bær, solbær, vanilje og kaffe … lidt ligesom duften, og egentlig ganske fin, fyldig og varm vin.

Købt hus Supervin, pris 139,95 kr. ved 6 flasker og 299,95  kr. ved en flaske. Set flere gange på tilbud i SuperBest til 129 kr.

Rating 4/7  

2001 Bodegas Faustino, Faustino I Gran Reserva, Rioja, Spanien

Faustino … nærmest lidt et levn fra 1980’erne … eller dengang Rioja var højeste mode … eller hvad? Jeg har tidligere smagt vine fra huset og været både skuffet og glad. Flemming havde valgt denne 13 år gamle sag, som aftenens første røde vin, Faustino I Gran Reserva, husets absolutte topvin.

Og den er faktisk ganske fornuftig, selvom etiketten er “lidt for meget” og den matte flaske også lidt popsmart … som om, at vinen kom fra en meget gammel kælder. Man det er selvfølgelig også et ældre vinhus, etableret tilbage i 1861 af Eleuterio Martinez Arzok.

I starten var det primært bulk vin, som der blev solgt, men i 1930 blev vinhuset overtaget af Faustino Martinez Perez de Albeniz, og han begyndte at skrive Rioja på etiketten og sælge vinen på flasker.

I 1960 begyndte det store eksport eventyr for Faustino familien som lancerede Faustino I til VII som et brand og i dag sælges vinene i 47 lande og er blandt de absolut største Rioja huse. Bodegas Faustino var også ét af de første store spanske vinhuse, som blev kendt i Danmark.

Bodegas Faustino ligger i Oyon Álava, 5 km fra hovedbyen i Rioja Logronos, hvor vinhuset ejer ikke mindre end 650 hektar vinmarker, hvilket betyder at familien næsten er selvforsynende med druer fra egne marker. De egne marker sikrer kvaliteten forbliver på et højt niveau, hvor druerne bliver plukket på det mest optimale tidspunkt og druerne undgår en lang transport.

Faustinos vinmarker er placeret på højsletten i det nordlige Rioja Alavesa. På dette område findes gode klimatiske og geografiske betingelser for dyrkning af vin med korte vintre, mange skråninger i form af bakker og dale samt en placering på 400 til 600 meter over havets overflade.

Faustinos vinkældre er fyldt med over 30.000 egetræsfade, hvor hvert fad i gennemsnit rummer 225 liter vin. Egetræsfadene kommer fra Limoges skovene i Frankrig og Virginia i USA. Hvert år udskiftes 3.000 af de gamle fade med nye. Specielt egetræet fra Virginia er med til, at give Faustinos vine sin karakteristiske noter af fad, vanilje og vilde bær.

Det var anden generation af familien Faustino (1867-1957), som begyndte at portrættere Faustinos etiketter med forskellige ansigter. Der er imidlertid ingen sammenhæng mellem billederne og relationen til Faustino, ud over at det var Faustino Martinez kone, som udvalgte portrætterne med baggrund i, hvilke ophavsrettigheder som var ledige. Det første billede blev sat på Faustinos vine i 1930’erne.

Etiketten på Faustino I bærer et billede af den nederlandske købmand Nicolaes van Bambeeck, malet af landsmanden Rembrandt Harmenszoon van Rijn (1606-1669)  i 1641. Billedet er udstillet på kunstmuseet i Bruxelles. Rembrandt malede senere købmandens kone Agatha Bas, men de to portrætter blev på et tidspunkt skilt fra hinanden og maleriet af Agatha ejes i dag af den britiske dronning og hænger på Buckingham Palace.

Faustino er også kendt for sin talrække. Talrækken blev skabt med ambitionen om at lave kvaliteter fra 1 til 5, hvor 1 var den bedste kvalitet. Vinhuset fik imidlertid aldrig praktiseret ambitionen, hvorfor der kom huller i talrækken, som i dag går indeholder 1, 5 og 7.

I dag er det 4. generation af Faustino familien, som ejer og driver det store vinfirma Grupo Faustino, som udover Bodegas Faustino også omfatter en række andre vinhuse, nemlig Bodegas Campillo og Bodegas Marqués de Vitoria, ligeledes i Rioja samt Bodegas Valcarlos i Navarra, Bodegas Leganza i Mancha, Bodegas Portia i Ribera del Duero samt Bodegas Victorianas. Sammenlagt en stor historie.

Denne 2001 Faustino I Gran Reserva er lavet på 86% Tempranillo, 9% Graciano og 5% Mazuelo. Vinen indeholder 9% af den sjældne Graciano drue, hvis vinstokke kun udgør 0,2% af det samlede areal i Rioja, Spanien. Grunden til den lave beplantning skyldes at Graciano drue har et meget lavt udbytte. Graciano druen kompenserer det lave udbytte med en rig og moden smag med tydelige hint af egetræ.

Vinen er lagret 26 måneder på franske og amerikanske egertræsfade. Vinen har fået en række priser, bl.a. blev den i december 2013 valgt til Decanter’s Number One Wine of the Year. Udvalgt ud af mere end 3200 vine, der er blevet anbefalet af Decanters smageteam. Vinen er ikke kun den højeste scorende vin, men også bedømt som “Best Value Wine”, altså bedste køb til prisen.

Duftmæssigt er vinen ganske animalsk med grønne noter, brombær, vanilje og lidt eg. Smagen er også præget af grønne noter, syrlige kirsebær og lidt mørkere bær. Tanninerne er intense, og vinen nærmest klistrer til tænderne. Her også vanilje, lidt tobak, men samtidig også en fin lethed og ren frugt. Meget tiltalende vin, som jeg … ikke gættede og gav 4,5Thumbs Up.

Købt hos Supervin, pris 109,95 kr. ved køb af 6 flasker og 159,95 kr. ved køb af en enkelt.

Rating 4,5/7 

N.V. Bodegas Álvaro Domecq, Pedro Ximénez 1730, Jerez, Spanien

Gammelost med rom … og hertil lidt sød vin. Klassiker. Vinen var en sherry på Pedro Ximénez druen, nemlig denne tyktflydende nektar Pedro Ximénez 1730 fra Bodegas Álvaro Domecq.

Sherryhuset Bodegas Álvaro Domecq ligger selvfølgelig i Sherryens højborg … byen Jerez de la Frontera, og er grundlagt i 1999, da Álvaro Domecq Romero købte resterne fra Bodegas Pilar Aranda y Latorre, ét af de ældre sherryhuse og almacenistas (lagre af sherry) med fade helt tilbage til 1800-tallet.

Bodegas Pilar Aranda y Latorre var ejet af Doña Pilar Aranda. Hun havde arvet bodegaen af sin far i 1946 og den var – som nævnt – én af de mest berømte almacenistas i Jerez.

Efter hendes død var de fleste af de syv lagersteder, der var en del af Bodegas Pilar Aranda y Latorre, blevet lejet ud til større huse, og omkring omkring 85% af den årlige produktion blev solgt til Gonzalez Byass til blanding i deres sherryer og 15% til Emilio Lustau, bl.a. til sherryer i den dedikerede Almacenista serie, fx den berømte Amontillado Fino.

Álvaro Domecq var selv en del af den indflydelsesrige Domecq familie, som oprindeligt kommer fra Frankrig. Familien Demecq havde selv drevet sherryhuset Pedro Domecq i Jerez siden 1730. Det er faktisk også derfor, at årstallet 1730 går igen på alle etiketterne fra Bodegas Álvaro Domecq.

Imidlertid solgte familien i 1994 deres gamle sherryhus Pedro Domecqi til Allied Lyons under Bacardi-Martini koncernen. De fortsatte driften af sherryhuset under navnet Allied Domecq, så det gav det lidt problemer, da Álvaro i 1999 grundlagde Bodegas Álvaro Domecq. Álvaro måtte derfor sælge vinene under navnet Pilar Aranda indtil 2004, hvor tvisten endelig blev løst.

Álvaro Domecq er også et par ord værd, for han lyder som lidt af en farverig og spændende person. Han mistede sin moder i en tidlig alder, da han var 4 år, og sin fader, da han var 20 år. Han forlod jurastudiet og arbejdede sig op i familie virksomheden Pedro Domecq, hvor han i mange år var præsident.

Don Álvaro Domecq var en ægte spanske aristokrat, der levede et farverigt liv. Han var en succesfuld pilot i General Franco luftvåben og han var også en fremragende rytter. Han blev også borgmester i Jerez, var næstformand i Parlamentet og derudover var han et glødende medlem af den kristne organisation Opus Dei.

Samtidig var han også tyrefægter – han var blot 17 år, da han var i ringen første gang, og han deltog i tyrefægtning i mange lande. I sæsonen 1943 var han i aktion ikke mindre end 50 gange. I 1950 så han sin nære ven Manoleto dø i ringen, og kort tid efter trak Àlvaro sig tilbage – til et nyt liv som tyreopdrætter.

Álvaro Domecq døde i 2005, og herefter blev hovedparten af vinhuset solgt til den nuværende ejer investeringsselskabet Inveravante / Avanteselecta, som er en del af en stor koncern, som ejer en række spanske vingårde, handelsselskaber og hoteller. De har dog fortsat linjen med at lave de flotte sherryer.

Pedro Ximénez 1730 er én af husets ypperste Sherry’er, 100 % Pedro Ximénez. PX 1730’eren er husets stolthed, dyb brun, med overvældende bouquet, slet ikke ulig den fineste Cognac, bare i en sød udgave. Pedro Ximenez giver den fineste søde vin, hvor druerne tørrer under solen, til de nærmer sig rosiner. Gæringen er ekstremt lang og svær, før vinen lagrer både i solera og separat … i alt i 40 år. Vinen har i Sumiller Guide vundet prisen som bedste søde vin.

Og sikke en væske … tyktflydende Pedro Ximenez lander i glasset … en brunsort sirup, som indikerer stor sødme. I næsen er det kogte blommer, rosiner, sirup, lakrids, karamel, kaffe, honning, tørrede dadler, nødder og du kan næste dufte de gamle, våde egetræsfade. Og smagen leverer det, som næsen lover … sukkersød, tyktflydende nektar … karameller, søde lakridser … hvor er det sødt og dejligt.

Forhandles af Erik Sørensen Vin, hvor prisen på en flaske er 239,95 kr. (375 ml)

Rating 5,5/7  

2011 Vinos de Benjamín Romeo, Predicador Tinto, Rioja, Spanien

Vinen på jobbet i tirsdags var denne Predicador Tinto fra et berømt vinhus i Rioja, nemlig Vinos de Benjamín Romeo, også kaldet Bodega Contador. Vinhuset ligger få hundrede meter øst for byen San Vicente de la Sonsierra, et område fyldt med vinhuse … og det lyder jo bestemt ikke ringe.

Bodega Contador er grundlagt i 1995 af Benjamín Romeo, da han købte en købte en hundrede år gammel hule hugget ind i klippen under slottet i byen San Vicente de la Sonsierra.

Han begyndte samtidig at købe vinmarker for at blive rigtig vinproducent … eller bodeguero som man siger i Rioja. I 1996 lavede han sin første årgang af vinen La Cueva del Contador, produceret i sine forældres garage i San Vicente de la Sonsierra.

Inden købet af de gamle kældre havde Benjamín Romeo arbejdet som vinmager på Bodegas y Vinedos Artadi. Det vinhus gik i øvrigt senere hen og fik de berømte 100 point af Robert Parker, nemlig for vinen Viña el Pisón, men det var nu et godt stykke tid efter Benjamín Romeo havde forladt Artadi.

I de efterfølgende år opkøbte Benjamín Romeo yderligere vinmarker, og i 1999 lavede han sin første årgang af vinen Contador … husets nye topvin. Produktionen var dog begrænset af både de ydmyge faciliteter i forældrenes garage samt kapaciteten i det gamle kælder.

Gennembruddet for Benjamin Romeo kom i år 2000, hvor Contador scorede 98 point af Robert Parker … en score, som Benjamin dog tog med ophøjet ro og kommentaren; var det alt? Efterfølgende har Benjamín Romeo da også høstet såvel 98 point i 2001 som 99 point i 2003, indtil det hele kulminerede i 2004 med 100 point. Efterfølgende år 2005 af Contador opnåede også imponerende 98 Parker point.

Dermed findes der i dag kun to bodegaer i Rioja, som har modtaget de berømte 100 points af Robert Parker, Bodegas y Vinedos Artadi og Vinos de Benjamín Romeo.

Successen gjorde det også muligt for Benjamín Romeo at flytte fra garagen. Sammen med arkitekt Hector Herrera tegnede Benjamin en topmoderne vingård, som blev bygget i 2006-2008, lige mellem alle vinmarkerne, eller i hvert fald nogle af dem, for Vinos de Benjamín Romeo har i alt 50 små parceller. Samlet ejer bodegaen omkring 30 hektar vinmarker, som alle dyrkes og passes biodynamisk.

Der laves 8 forskellige vine på Vinos de Benjamín Romeo, nemlig og selvfølgelig topvinen Contador og derudover vinene La viña de Andrés Romeo, La Cueva del Contador, denne Predicador i både en hvid og en rød udgave, A Mi Manera, Carmen Hilera og endelig Qué Bonito Cacareaba.

Predicador ligger sådan nærmest midt i feltet af vinene, og er lavet med druer fra yngre vinstokke, typisk mellem 20 og 35 år. Druerne kommer fra forskellige marker, nemlig markerne Murmurón, Ábalos, Cuba Negra, Canoca, Sacramento, Guiasol, Chulato, San Francisco, Paulejas, La Rad, Emparrado, Bardallo, Hoyo, Maltabaja, Mangada og Concova y Valseca. Vinstokkene gennemgår en nærmest fanatisk grønthøst, hvor der kun efterlades en klase druer pr. gren.

På Vinspecialistens hjemmeside står det, at vinen er et blend på 93% Tempranillo og 7% Grenache Noir. Det er imidlertid ikke rigtigt for denne årgang 2011, hvor blendet er 91% Tempranillo og 9% Mazuelo (Carignan). Det er kun den fritløbende juice, der benyttes, hvilket bevirker, at mosten har en utrolig ren frugt samt et minimalt indhold af bitterstoffer. Vinen har lagret 16 måneder på ét år gamle franske egetræsfade. Der laves årligt omkring 90.000 flasker af denne vin.

I næsen er der røde kirsebær sammen med fyldige solbær. Herudover har jeg noteret bær, mentol, mynte, cigaræsker og egetræ, jern eller sten, krydderier og lidt fed i næse og der er også lidt sødme. Selvom smagen er fyldig, blød og cremet, så er der en kølig stil over vinen, hvilket er meget tiltalende. Godt med frugt og friskhed, fin balance og tanninerne virker også bløde. Måske en smule flad i eftersmagen sammen med lidt egenoter, men ganske fornøjelig vin.

Købt hos Vinspecialisten, pris 220 kr.

Rating 5/7  

2010 Alvaro Palacios, Propiedad, Rioja, Spanien

Tirsdag var Jan forbi … og hvad er så bedre end et godt glas vin? Og så fra én af mine ynglings vinmagere, nemlig Alvaro Palacios. Han er jo om nogen synonym med den nye generation i Spanien, og hans prestigevin l´Ermita er sammen med Pingus og Vega Sicila blandt de førende spanske kultvine. Her er det dog en Rioja vin fra Palacios, nemlig hans Propiedad … ren Grenache fra 90 år gamle vinstokke.

Alvaro Palacio er ud af en børneflok på 9 børn, og hans forældre var dengang ejere af den respekterede vingård Palacios Remondo i Rioja. Alvaro kunne have valgt at blive boende og overtage driften af vingården, men i stedet rejste han til Bordeaux, hvor han blev uddannet som ønolog for efterfølgende at arbejde for Moueix-familien på Château Petrus.

Da Alvaro kom hjem til Spanien igen, tog han til vindistriktet Priorat, som på det tidspunkt hovedsagligt var kendt for produktion af bulk vin. Da vinmarkerne kun gav et lille udbytte, var flere og flere af vinbønderne begyndt at nedlægge deres marker.

I 1990 købte Alvario sin første vinmark Finca Dofi, med det mål at fremstille en krydsning mellem Pétrus og La Grange. I 1993 købte han efterfølgende prestigemarken l’Ermita, som var beplantet med mellem 60 og 100 år gamle vinstokke, der ikke var podet på amerikanske rødder. Allerede i 1995 begyndte kritikerne at overøse Alvaro Palacio med deres roser, og denne meget positive kritik fortsætter.

I 2000 spurgte Alvaros far, om han ville overtage den daglige ledelse på vingården i Rioja, og fristelsen til at kunne lede vingården uden indblanding var for stor.

Det første skridt var at opgive “negociant”-forretningen, da Alvaro mente, at man med over 100 hektar vinmarker ikke havde brug for andres druer. Han implementerede også økologi i vinmarkerne, og udbyttet blev sænket betydeligt. Efterfølgende begyndte han at arbejde vinmarkens terroir og opdelte derfor vinproduktionen i flere forskellige cuvéer. Og resultatet udeblev ikke: Rioja i verdensklasse!

Og én af disse vine er denne Propiedad, hvor druerne jo netop kommer fra familievingården Palacios Remondo, helt præcis markerne Valviejo, Valmira og Las Mulgas. Vinen er – som nævnt – lavet på ren Grenache fra 90 år gamle stokke, og lagret 14 måneder på 50% nye, franske barriques, mens den resterende del barriques har været brugt én gang tidligere. Vinen har fået 99 point (ud af 100 mulige) i den spanske vinguide Guía Proensa, som kalder vinen verdensklasse Rioja af Alvaro Palacios. De slår fast, at Palacios Remondò Propiedad 2010 sandsynligvis er den bedste Palacio Remondò Propiedad af nogensinde!

Der laves flere slags Palacio Remondò Propiedad, bl.a. én på et blend af Tempranillo, Grenache, Graciano og Mazuelo, men jeg mener nu, at den bliver kaldt Propiedad H. Denne Propiedad – uden et H – er topvinen fra Palacios Remondo og altså udelukkende på Grenache.

Og hvilket kraftværk af en vin. Blid, kølig og alligevel med power … men ganske elegant. Lad os starte i næsen … det lød vist forkert. Vi starter med at dufte, og her mødes du af mørke bær, modne røde frugter … næsten helt indtørret frugt, mineralitet, lakrids, vanilje, kaffe … lidt ovre i en espresso, tobak, jord … ganske kompleks. Der er ikke én note, som dominerer helt vildt og stikker af fra de andre … nej alle noterne er ganske blide.

Smagen er præget af god balance og fin elegance. Nem at drikke … er ganske behagelig og efterlader dig med et køligt og elegant aftryk. Der er fint med frugt … sgu ganske godt håndværk og bekræfter mig endnu en gang i min smag … Alvaro Palacios er én af de bedste vinmagere i verden. Palacios er gud kunne man næsten fristes til at sige. Klart 5,5 Thumbs Up … og det skulle måske endda have været 6 Thumbs Up. Nogle dage er man bare fedtet … og andre dage mere rundhåndet … sådan er livet. Men vi læner os fandme op ad fremragende.

Købt i Vinspecialisten, men kan ikke finde en pris på den i dag. Lillebroderen Propiedad H koster 230 kr.

Rating 5,5/7 

2009 Viñas del Cenit, Cenit, Tierra del Vino de Zamora, Spanien

Vinaftenens sidste vin havde Jan med. Det var denne Cenit … fra Bodegas Viñas del Cenit, et lille vinhus, som ligger i den lille landsby Villanueva de Campeán på grænsen til naboregionen Toro. Appellationen (DO) er forholdsvis ukendt … jeg havde ikke smagt noget derfra før, men hedder Tierra del Vino de Zamora og ligger i Castilla y León.

Zamora strækker sig over den sydøstlige del af Zamoraprovinsen samt den nordlige del af Salamancaprovinsen. Området gennemskæres af Duero floden samt den gamle romerske sølvvej Vía de Plata.

Det var romerne, der i sin tid indførte vindyrkning i området og sidenhen har vindyrkning haft stor betydning for området. Især i de landlige zoner har den haft stor betydning for økonomien. Fra middelalderen og frem til det 20. århundrede var vin stort set det eneste, der blev dyrket i området.

Sidenhen ramte vinpesten phylloxera, hvor Zamora dog ikke var blandt de hårdest ramte områder. Bodegas Viñas del Cenit råder da også over nogle af områdets ældste vinstokke, der overlevede vinpesten i slutningen af 1800-tallet.

Mange af stokkene hos vinhuset er derfor mellem 80 og 180 år gamle, hvilket danner grundlag for nogle imponerende vine. Grundet mange nyplantninger de senere år er gennemsnitsalderen på vinstokkene 35 år, hvormed grundlaget for de næste mange års produktion allerede er eksisterer.

Vinhuset råder over hundredevis af små vinmarker, der er tilplantet med nye og gamle Tempranillo vinstokke. Samlet råder vinhuset over 44 hektar vinmarker.

Bodegas Viñas del Cenit er grundlagt i 2003 og ejes i dag af det store spanske selskab Corporación Inveravante, som igen ejes af den spanske milliardær Manuel Jove Capellán, som tjente hans formue ved salget af selskabet Fadesa Inmobiliaria, som Manuel havde stiftet i 1970’erne. Han fik ikke mindre end 2,8 milliarder euro for hans andel af Fadesa, så der er vist penge til lidt af hvert … herunder også investering i vingårde.

Siden 2003 har ønologen Almudena Alberca stået i spidsen for produktionen af vin hos Bodegas Viñas del Cenit. Almudena er uddannet i Palencia, hvorefter hun søgte mod New Zealand for at opnå erfaring inden for fremstilling af vin. Efter nogle år besluttede hun dog at vende tilbage til de spanske rødder og endte hos Viñas del Cenit.

Hun laver samlet 4 vine … nemlig Cénit VDC, Vía Cénit, Venta Mazarrón og så denne topvin Cénit. For Almudena er det en fornøjelse at arbejde med det store potentiale, som de gamle vinstokke giver. Og vinene har fået flotte ord og bedømmelser med på vejen, bl.a. fra Robert Parker. Således har 2008 årgangen af Cenit opnået 94 point fra Robert Parker, mens 2009 årgangen – som vi har her – er vurderet til imponerende 98 point i Robert Parkers Wine Advocate.

Cénit er lavet på 100 % Tempranillo fra 120-180 år gamle stokke. Lagret 19 måneder på franske egetræsfade.

Duftmæssigt masser af frugt, mørke bær, blommer, figner sammen med brændte toner, fade, kælder, bacon, lys chokolade og krydret våd hundesnude. Ganske kompleks næse i den kraftige afdeling og tonsvis af direkte frugt. Smagen er intens mørke bær, solbær og generelt blød, blid med et flot lethed. Men, men … også en voldsom tørhed, let peber samt en smule sødme. Kompleks, elegant og kraftfuld.

Hvem medbragte vinen: Jan

Forhandles hos D’Wine, hvor prisen er 599 kr.

Rating 6/7 

2011 Paco Del Vicario, Penta, Castilla La Mancha, Spanien

Så blev det Pauls tur, og han havde medbragt vinen Penta fra Bodega Pago del Vicario, som ligger 9 kilomter fra Ciudad Real, tæt ved Guadiana-floden og nationalparken Parque Nacional de Cabañeros i det sydlige Spanien … i området Castilla La Mancha.

Beliggenheden tæt ved floden frembringer et særligt klima som i dagtimerne – temperaturmæssigt – er en hel del mildere end normalt for området. Områdets stærke sol og relativt lave fugtighedsgrad giver – sammen med relativt kølige nætter – særdeles gunstige betingelser for modningen af druerne.

Vingården har i alt 130 hektar vinmarker … de fleste i Tierra de Castilla men også en del i Bierzo.Vinmarkerne ligger i godt 600 meters højde. Jordbundsforholdene er meget forskelligartede, spændende fra sand- og leragtige forhold til klippeagtige områder med højt skiferindhold, kalkforekomster og meget organisk materiale. Netop disse forhold udnyttes til fordel for de relativt mange forskellige druetyper, der her anvendes. Af samme grund er vinmarkerne inddelt i mange mindre separate dele.

Pago del Vicario ejes af to brødre med græske rødder. De grundlagde vingården i år 2000 og kaldte den Pago del Vicario, hvilket betyder præstens vinmarker. Navnet refererer til flere forhold, bl.a. den nærliggende sø Embalse del Vicario samt gårdens oprindelige ejer, som blev sognepræst i bispedømmet Ciudad Real.

Vinmager på Bodega Pago del Vicario er Susana López Mendiondo, som er oplært hos Peter Sisseck. Hun har dog fået hjælp af den australske Richard Smart, én af de mange “flyvende vinmagere”. Han har også været stærkt involveret med bistand til udvælgelse og sammensætning af Paco del Vicarios vinmarker i relation til de anvendte druesorter.

Produktionen er økologisk/organisk, bl.a. fjerner man ikke ukrudt omkring vinstokkene i marker. Det mener man er unødvendigt, idet de vilde urter giver rigdom til jorden, således vinstokkene vokser og tager det bedste fra jorden.

Udover produktionen af vine drives også et 4-stjernet hotel på stedet … og selvfølgelig en tilhørende restaurant.

Denne vin med det græsk inspirerede navn Penta – hvilket betyder fem – er også lavet på 5 druesorter, nemlig sorterne Cabernet Sauvignon, Merlot, Petit Verdot, Tempranillo og Syrah. Den har såmænd også lagret i 5 måneder på franske fade.

I næsen har jeg noget solbær, brombær, chokolade og en smule krydderier. Lidt landlig og rustik i udtrykket. Smagen er varm, fyldig og tør … godt med tanniner. Også grøn og kantet i munden, har god syrlighed, som passede fantastisk til de braiserede svinekæber, som vinen blev nydt til. Derudover mynte, røde bær og generelt meget frugtrig og varm vin.

Hvem medbragte vinen: Paul

Forhandles bl.a. hos World Of Wine, pris 94 kr.

Rating 4,5/7 

2011 Bodega Cooperativa San Pedro Regalado, Canta Perdices, Ribero del Duero, Spanien

Efter Priorat vinen Clos Les Fites så havde vi lyst til mere spansk vin, da vi endelig var hjemme. Jeg fandt denne Canta Perdices fra Bodega Cooperativa San Pedro Regalado i vinkøleskabet, og fik hurtigt trukket proppen op … men lidt af en skuffelse, for vi er ikke engang tæt på forrige vin i kvalitetsniveau … nærmere lysår væk.

Jeg har tidligere i år smagt en vin fra samme hus, nemlig vinen Embocadero, som faktisk var en rigtig dejlig vin til fornuftige penge.

Bodega Cooperativa San Pedro Regalado ligger lidt nord for byen La Aguilera i Ribera del Duero. Der er – som navnet rigtigt indikerer – tale om et kooperativ, som er grundlagt i 1958 af de lokale vinbønder i La Aguilera. De forenede deres kræfter for at lave deres egne vine … frem for blot at sælge druerne bulk.

Og navnet San Pedro Regalado valgte de efter en lokal helgen, hvis jordiske rester hviler i helligdommen Santuario de la Aguilera la reina Isabel la Católica i byen. Og den gode San Pedro Regalado er også i dag skytshelgen for landets tyrefægtere … så er den vist sat på plads.

Kooperativet råder over 150 hektar vinmarker, men de ligger spredt på små parceller i og mellem de træbevoksede bakker i den nordlige del af Ribera del Duero. Mange af deres vinstokke med Tempranillo … eller Tinta del Pais, som de kalder druen lokalt … er mellem 70 og 100 år gamle.

Jorden i dette område er tør, veldrænet kalksten, sten og lerjord … og altså optimale betingelser for at udvikle små Tempranillo druer med stor koncentration.

Siden 1997 har Cesar Mate stået i spidsen for kooperativet. Efter endt uddannelse som ønolog har han været vinmager på San Pedro, og i dag er han også direktør for foretagendet. Efter overtagelse af direktørstolen har han investeret i en større renovering af vineriet, indkøb af moderne teknologi og investering i yderligere vinmarker. Det er også blevet belønnet med fine anmeldelser, bl.a. fik 2009 Embocadero’en 92 Parker point og faktisk har denne Canta Perdices, blot i årgang 2009, også fået 91 Parker point … hvilket jeg dog er noget overrasket over.

Der laves officielt 5 forskellige vine på Bodega Cooperativa San Pedro Regalado, en Embocadero Tinto Joven, en Embocadero Tinto Roble, en Embocadero Crianza, en Embocadero Rosado og en sød vin Llano de Elena. Denne her … Canta Perdices fremgår på samme måde som Embocadero … ikke af kooperativets hjemmeside. Canta Perdices er spansk for “en lille fugl synger”, og det fremgår også ganske illustrativt på vinens etikette, hvor der sidder 3 små fugle på nodelinjerne.

Nå, men vinen er lavet på ren Tempranillo … herudover ikke mange informationer omkring vinen.

I næsen er vinen ganske støvet og tør … det er mit første indtryk. Herefter følger en let syntetisk duft, som dog – hvis jeg skal være retfærdig – bliver bedre efter et stykke tid, hvor vinen er tilført mere luft …. nemlig med lidt mere frugt, blåbær, kirsebær og vanilje. I munden er vinen dog lidt genstridig … og nogle af duftindtrykkene går faktisk igen i smagen, fx det støvede, lidt tørre og skarpe … er en smule ubarmhjertig … slet ikke en vin for mig.

Købt hos Gourmondo i Tyskland, pris 6,90€ … eller ca.  51 kr., hvilket selvfølgelig også er i den billigere ende.

Rating 2/7