Jeg har tidligere smagt masser af vine fra australske Peter Lehmann, men mærkelig nok aldrig skrevet om vinhuset her på bloggen … og så kommer der nu en Riesling, der smager ærketysk, og totalt surprise netop kommer fra Lehmann.
Peter Lehmann grundlagde sit vinhus i 1979 og til at starte med hed det faktisk Masterson Wines. På det tidspunkt havde Peter Lehmann arbejdet i næsten 20 år som vinmager hos Saltram Wines i Barossa, men da de i 1978 ville ophæve aftalerne med vinbønderne, der leverede druer til huset, så fik Peter lov til at starte sit eget sideprojekt, hvor han i stedet opkøbte druerne.
Han vidste nemlig, at en ophævelse ville betyde økonomisk ruin for de små avlere, og det kunne han ikke acceptere. Han fik accept fra ejerne af Saltram til projektet, som officielt dog var ejet af Peters hustru Margaret og han fortsatte samtidig som vinmager hos Saltram.
Saltram blev dog allerede året efter – altså i 1979 – solgt til den canadiske spirituskoncern Seagram, men de nye ejere kunne ikke acceptere, at Peter også lavede vine i sit eget sideprojekt. Han opsagde derfor jobbet og sprang ind i projektet på fuld tid, som sidenhen selvfølgelig også fik navnet Peter Lehmann Wines.
Sammen med nogle investorer fik Peter også bygget et nyt vineri, og Peter hyrede også en håndfuld af sine gamle kolleger til at hjælpe med projektet, bl.a. Andrew Wigan, der i mange år fungerede som ansvalig vinmager på Peter Lehmann Wines.
Mange mener, at Peter reddede vinindustrien i Barossa Valley og ikke mindst de mange små vinavlere. Men de mange små vinavlere blev også redningen for vinhuset, der i 1993 kom i problemer, da nogle af de oprindelige investorer solgte deres andele til et investeringsselskab, der pludselig fik brug for kapital.
Det blev reddet ved at gå på børsen, hvor han, fra den ene dag til den anden, solgte aktier til tusindvis af små investorer. Selv om det var mod Peter Lehmanns principper selv at eje jord, blev de nye tider markeret ved året efter at købe det første stykke jord, nemlig den 18 hektar store Stonewell Vineyard.
I dag er vinhuset fortsat kun et beskedent antal hektar vinmarker, hvilket alene dækker 2% af den samlede produktion. Så grundstenen i firmaet er fortsat levering af druer fra selvstændige vinavlere i alle hjørner af Barossa regionen.
Der er omkring 140 selvstændige vinbønder, som leverer druer til Lehmann. De fleste avlere har imellem 20 og 70 hektar marker og arbejder tæt med Lehamnn om at lave de bedst mulige druer.
Peter Lehmann døde i 2013 og blev 82 år. Han blev verdensberømt for sine omfattende serier af vine i ethvert prisleje, prisvindende vine år efter år og især kendt som en legende for sin store indsats i Barossa Valley. I dag er vinhuset ejet af den australske koncern Casella Family Brands.
Denne Wigan Riesling er en af husets ikoniske vine, som 6 gange er kåret som verdens bedste Riesling af IWSC. Den er opkaldt efter den tidligere vinmager Andrew Wigan. Druerne til vinen er udvalgt fra de ældste og bedste parceller, og dermed de vinmarker der giver det laveste udbytte.
Straks efter høsten koldgæres druerne i ståltanke, og efter en to ugers gæringsperiode klares vinen og den aftappes efterfølgende straks på flaske uden lagring på fade. Herefter lagrer vinen 5 år på flaske i kældrene inden den endelige frigivelse til salg.
Uha det dufter vildt godt … det er benzin og petroleum, det er et gammelt stykke olieret og selvantændende tvist, som du finder på gulvet hos din mekaniker og det stinker af skadelige dampe, men på den herligste måde. Det er tropisk frugt, men lime og citrus spiller andenviolin sammen med en dekadent aroma af vilde blomster.
Smagen er måske ikke helt på niveau med duften, men står alligevel syleskarp, stålsat og stringent med grønne, umodne æbler, igen masser af citron. Det er tør, sprød og virkelig lækker Riesling, hvorfor man ikke tænker australsk, når man smager den.
Forhandles af Kjær Sommerfeldt, hvor en flaske koster 249 kr.
Epsilon Wines ligger i den lille by Daveyston i Greenock, Barrosa Valley og drives af ægteparret Julie og Aaron Southern … og derfra smager vi nu deres 14,8% højoktan powervin Barrosa Valley Shiraz.
Lige et par kilometer syd for den lille by Macclesfield i Adelaide Hills i South Australia området finder vi vinhuset Longview Vineyards og derfra smager vi denne Macclesfield Chardonnay.
Vi sluttede det australske kænguru ræs af Frankland Estate vinene med at smage Olmo’s Reward igen … blot nogle år ældre, nemlig i årgang 2010.
Netley Road Vineyard Riesling fra Frankland Estate er endnu en Single Vineyard vin og er den ældste parcel Frankland Estate producerer fra.
Vinen Olmo’s Reward er en af topvinene hos Frankland Estate og er selvfølgelig opkaldt efter den gamle californiske professor Dr. Harold Olmo, der tilbage i 1956 første gang så potentialet til vinproduktion i Frankland River området.
Mer’ australsk Shiraz, men her på et helt andet niveau. Det er vinen Isolation Ridge Vineyard Shiraz fra Frankland Estate.
I Rocky Gully serien laver Frankland Estate også en vin på Shiraz – Rocky Gully Shiraz – og den skulle vi selvfølgelig også smage.
Gladys er lidt af en rappenskralde, men et fast medlem i ledelsesteamet og en del af familien på Frankland Estate. Helt menneskelig er hun nu ikke, da hun er en perlehøne, som spankulerer rundt mellem vinstokkene, hvor hun også foretager sin nødtørft. Det er oss’ derfor, at hun har lagt navn til denne Chicken Shit Chardonnay fra Frankland Estate.
Mer’ druesaft fra marken Isolation Ridge Vineyard, nemlig Frankland Estates 2013 Isolation Ridge Vineyard Cabernet Sauvignon.