Tag-arkiv: 3½

2014 Hedegårdens Vinavl, Bonde Bordvin Rondo & Leon Millot, Jylland, Danmark

Og vi fortsætter i samme plovfuge … blot med vinbonden Simons Bonde Bordvin på Rondo & Leon Millot … et mere klassisk blend i Danmark, og umiddelbart også den bedste af de røde vine fra Hedegårdens Vinavl. Og det er tilsyneladende to druer, som klæder hinanden ganske pænt.

Rondo stammer oprindeligt fra Tjekkoslovakiet, som en krydsning lavet af professor Kraus i 1964. Han havde imidlertid ikke plads nok til at udvikle den nærmere, hvorfor han sendte nogle frø fra krydsningen til Geisenheim. Her blev den så videreudviklet af professor Helmut Becker og en af frøene blev til Rondo. Rondo er i dag den mest dyrkede rødvinsdrue herhjemme.

Og lige efter kommer Leon Millot, som også er en hybrid skabt i slutningen af 1800-tallet af franskmanden E. Kuhlmann i Alsace ved at krydse Millardet et Grasset, som selv er en hybrid, med sorten Goldriesling. Det skete kort efter, at vinrodlusen havde lagt store dele af de europæiske vinarealer øde, hvorfor man herefter energisk søgte at fremavle mere robuste sorter. Sorten blev hos Kuhlmann benævnt 194-2.

Og jeg har faktisk en enkelt vinstok på Leon Millot stående ved min terrasse, og bidrager på denne måde til den vide udbredelse.

Og her har vi altså Rondo & Leon Millot i skøn forening, og lavet på fuldstændig samme vis som forrige vin, dvs. lagret 4 måneder på eg, og bør som søsteren åbnes og dekanteres 2 timer før nydelse.

I glasset fortsat en ganske mørk vin … men langt mere klassisk i duften. Det er lidt solbær, blåbær, lidt rustik, en smule kantet måske og en kende neutral i aromaen. Til gengæld er vinen langt mere blød og langt mere sammenhængende end forrige vin. Der er knap så meget syre … mindre syrlig, mere fylde sammen med fin fylde for en dansk vin … og en smule peber.

På vingården koster vinen 200 kr., hvilket er ganske okay for denne lille danske bandit.

Rating 3,5/7   

2011 Gérard Bertrand, Terroir Corbières, Languedoc-Roussillon, Frankrig

Den store ex-rugby-spiller Gérard Bertrand – der efter faderens død overtog familiens vingård og nu har opbygget et større vin-imperium i det sydfranske – laver også vine i appellationen AOC Corbiéres i Languedoc, og til Selection smagning i sidste uge smagte vi denne Terroir Corbières.

Bertrand har jeg skrevet om en del gange på bloggen … faktisk 8 blogindlæg, bl.a. fordi vi tidligere har kørt et Gérard Bertrand tema på jobbet. Så vil I vide mere om Bertrand, så tjek lige de andre indlæg. Søg blot på Bertrand i søgefeltet.

I stedet så lad os kigge nærmere på denne Terroir Corbières, som et GSM blend, altså et klassisk blend på Grenache, Syrah og Mourvèdre. Hvordan fordelingen mellem de tre druesorter er, ja det fremgår faktisk ikke. Vinen kommer fra Bertrands Terrior serie, som omfatter 8 forskellige vine fra forskellige områder i det sydfranske.

Denne er en AOC Corbières, et ganske stort område i Languedoc, ja faktisk den største appellation i hele Languedoc-Roussillon, og leverer omkring 46% af den samlede produktionen i hele området.

Corbières dækker i dag næsten 14.000 hektar, hvorfor det er svært at sige noget generelt omkring jordbund og topografi. Bertrand henter dog sine druer fra marker, hvor jordbunden hovedsageligt består af en blanding af ler og kalksten med en stor andel af småsten og grus i det øverste jordlag.

Druerne til vinen er håndplukket og ellers er vinen lavet på rustfrie ståltanke med en malolaktisk gæring på mellem 10-18 dage, hvorefter vinen sammenstikkes og lagret på franske 225 liter barriques i 8 måneder, hvorefter vinen flaskes. Her lagrer den yderligere et par måneder inden frigivelse. Det skulle efter sigende være én af de få vine, som ikke er dyrker økologisk hos Bertrand.

I næsen stikker vinen lidt … man fornemmer lidt alkohol, peber, brombær, lidt ristede noter, lidt vanilje, krydderier samt noter af jern. I munden er vinen fyldig, har fået godt med sol, har noget rustik frugt, lidt jern og virker ellers lidt neutral. Eftersmagen efterlader lidt krydret smag, men er ellers ikke så lang.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 110 kr.

Rating 3,5/7   

2014 Bodegas Valentin Bianchi, Elsa Bianchi Torrontés, Mendoza, Argentina

Ugen bød også på en Selection smagning hos den lokale Vinspecialist, hvor første vin var denne Elsa Bianchi Torrontés fra det store og velkendte vinhus Bodegas Valentin Bianchi, som ligger lige uden for San Rafael i det solrige Mendoza i Argentina.

Bodegas Valentin Bianchi hører til blandt de ansete producenter i Argentina. Valentin Bianchis vine er utroligt populære – især i USA – og roses i høj grad af Robert Parker. Bodegaen er også et yndet turistmål, som hvert år besøges af ikke mindre end 100.000 turister !!!

Det er et hus, som hører til blandt én af Vinspecialisten/HJ Hansens storsællerter, bl.a. sælges der tonsvis af den prisbillige Elsa i forskellige afskygninger, og det er netop én af disse afskygninger, som vi her har fat i … endda i en spændende version på den lokale drue Torrontés, som jeg ikke er stødt på tidligere.

Torrontés kan vel kaldes Argentinas grønne nationaldrue, Druen stammer egentlig fra Galicia, regionen bag Santiago de Compostela i Spanien, og en smule gror også omkring Cordoba. Men i Argentina gror der omkring 16.000 hektar med druen, mest i provinsen la Rioja i den varme nordlige del af landet.

Det er en drue, som typisk er aromatisk og giver en frisk tør hvidvin, der bør nydes ung. Den kan i smag minde en smule om Gewurztraminer eller Muscat. Det gør denne Elsa Bianchi Torrontés nu ikke, men det vender jeg fluks tilbage til.

Selve vinhuset Bodegas Valentin Bianchi er grundlagt i 1928 af Don Valentin Bianchi, som havde en drøm om at eje en lille vingård og selv lave vin. Den lille vingård han købte kaldte han “El Chiche”.

I dag er det imidlertid blevet en større historie, for nu omfatter vingården mere end 700 hektar vinmarker og salg af vinene i hele verden. Det er 3. generation af Bianchi familien som driver vingården i dag, nemlig Raúl, Sylvia og Valentín Bianchi samt Ricardo Stradella, og de har indrettet et supermoderne vineri  i Mendoza.

Vinmager på gården er Francisco Martinez, der har været på Bodegas Bianchi i mere end 30 år, samt Facundo Pereira.

Denne Elsa Bianchi Torrontés er lavet på 100% Torrontés druer, som kommer fra vinmarken Finca Doña Elsa. Vinen er lavet på ren stål ved temperatur på 15° og en macerationsperiode på 2 uger, ingen lagring eller andre dikkedarer. Selvfølgelig filtreret inden flaskningen.

I glasset er vinen meget lys … næsten hvid. I næsen ganske frisk vin, der er lidt syre, fersken, grape, citrus samt en lidt gæret note. I munden frisk syre med lidt bitterhed, grape igen … måske også en smule vandet i udtrykket, og sammenligning med Gewurztraminer eller Muscat kan jeg slet ikke finde. Fin og let vin en sommerdag på terrassen.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 70 kr.

Rating 3,5/7   

2014 Weingut Willi Haag, Brauneberger Juffer Kabinett Riesling Feinherb, Mosel, Tyskland

Vi er vel nærmest inde i en stime af Moselvine. Og stimer er karakteriseret ved enkeltindividernes opretholdelse af ensartet indbyrdes afstand og synkroniseret bevægelsesretning og hastighed. What? Det skal jeg selvfølgelig nok forsøge.

Næste vin er i hvert fald fra Weingut Willi Haag, en halvsød en af slagsen, nemlig hans Brauneberger Juffer Kabinett Riesling Feinherb.

Weingut Willi Haag ligger – som Steinmetz – i byen Brauneberg i Mosel. Haag familien er kendt i Brauneberg og kan dateres tilbage til 1605. Oprindelig hed vinhuset Weingut Ferdinand Haag, men blev i starten af 1960’erne delt mellem de to brødre Willi og Fritz.

Fritz Haag er nok det mest berømte af de to vinhuse, og samtidig også det største med i alt 12,2 hektar vinmarker.

Weingut Willi Haag har alene 6 hektar stejle vinmarker i og omkring Brauneberg. Alle markerne – bl.a. de to berømte Brauneberger Juffer og  Juffer-Sonnenuhr – ligger med sydvendte skrænter og den legendariske skifer jordbund, som er velkendt fra Mosel.

Weingut Willi Haag har siden 1995 været drevet af Markus Haag med hjælp fra moderen Inga.

Og udover egne vine under navnet Willi Haag, ja så driver Markus også vinhuset Richard Friedrich-Bauer fra hjemmet i Brauneberg, og jeg har også tidligere en Schwartzriesling Trocken fra Weingut Richard Friedrich-Bauer.

Nå, men tilbage til denne Brauneberger Juffer Kabinett Riesling Feinherb, som i næsen byder på let petroleum … ganske fint for en ung 2014 Riesling. Ellers er duften sådan godt fyldig, intens med modne æbler, fersken, citrus, popkorn og våde sten. I munden er vinen fyldig og krydret, men med en ikke klædelig gæret syre, som jeg ikke bryder mig om. Vinen har sødme, men virker ikke specielt afbalanceret.

I Tyskland koster vinen 7,20€ … eller omkring 54 kr.

Rating 3,5/7  

2009 Accordini Igino, Le Bessole Valpolicella Ripasso Classico Superiore, Veneto, Italien

Så skulle der også lidt rødvin i glasset, og den første blev en Ripasso, nemlig husets Le Bessole Valpolicella Ripasso Classico Superiore i en årgang 2009, og vores charmerende værtinde fortalte selvfølgelig lidt om vinen og hvordan den laves med en Valpolicella, som ligger med kvaset fra Amarone og/eller Recioto.

Det skal jeg ikke trætte jer med, det ved I sikkert allerede.

Ripassoen er én af husets mange vine, som sælges på de internationale markeder, bl.a. til hele Europa, Kina, Canada og USA.

Samlet laver Azienda Vitivinicola Accordini Igino mere end 300.000 flasker vin årligt, hvilket samlet betyder mere end 1.700 hektoliter Amarone della Valpolicella DOCG, Valpolicella DOC Ripasso Superiore, Valpolicella DOC Superiore og Recioto della Valpolicella.

Herudover kommer så Golfina vinen … the Swingin’ Lugano.

I de 300.000 flasker indgår også en mere moderne serie vine under navnet Ilary Cordin, opkaldt efter Guido og Lilianas smukke datter Ilaria, som i dag står for produktionen af mange af vinene og markedsføringen af hele huset. Ilary Cordin serien er mere moderne vine, som også lagres i barriques.

På billedet nedenunder kan I se vinbuddy Jesper … men mere interessant et stort billede af vinmageren Ilaria på væggen. Ja, det er Ilaria til venstre.

Accordini - Jesper smager
Smagelokalet hos Accordino Igino, hvor Ilari – vinmager og La Bella Figure – har plads på væggen.

Druerne til vinen kommer fra Colline di Moron, et bakket område mellem San Pietro in Cariano og Negrar. Vinen er lavet på 70% Corvina og Corvinoni, 30% Rondinella samt 10% Rossignola og trækker hele 15,5% alkohol. Lagret på store træfade, men hvor lang kan jeg ikke umiddelbart se. Måske fik jeg det fortalt … men så har jeg glemt det.

Imidlertid er denne Ripasso ikke lige min kop te, som i næsen har lidt håndsæbe, spidskommen, gær, mandler, solbær og en lidt speciel landlig duft. Smagen er bedre end duften, egentlig ganske cremet og blød, god frugt … meget renhed i frugten og med et lille peberbid i eftersmagen sammen med en smule alkohol.

Koster 10€ … og det giver sådan cirkus 75 kr. på vingården.

Rating 3,5/7 

2011 Viña Errazuriz, Arboleda Carmenere, Aconcagua Valley, Chile

Ugen bød også på et enkelt lille glas af denne Arboleda Carmenere fra Viña Arboleda … det lille sideprojekt for Eduardo Chadwick a.k.a. Viña Errazuriz. Det er et vinhus/projekt, som jeg har skrevet om tidligere, nemlig da jeg smagte deres Arboleda Pinot Noir.

Eduardo Chadwick grundlagde Viña Arboleda i 1999 som et lille prestigeprojekt. Vinhuset ejer vingården Aconcagua Costa med 230 hektar vinmarker på et formidabelt område kun 12 kilometer fra Stillehavet i nærheden af Concón.

Det er et forholdsvis koldt område med en årlig gennemsnitlig temperatur på 14 grader og omkring 350 mm nedbør. Der er køligt og blæsende. Her dyrker Arboleda primært Sauvignon Blanc og Chardonnay samt Pinot Noir og Syrah.

Regionens klima er præget af tørre somre og regnfulde vintre, hvilket gør vinmarkernes lerede jordbund perfekt, da den holder på fugten fra de regnfulde vintre og frigiver den i de tørre somre.

Floraen og faunaen på Aconcagua Costa er meget forskellig og det giver en mangfoldighed af plante- og dyrearter. Viña Arboleda har da også gjort en masse tiltag for at beskytte naturen, bl.a. de mange vandløb, der findes i området. Ligeledes har man lavet et slags reservoir på 8 hektar …. et slags fredet område for trækfugle, som krydser området på forskellige tidspunkter af året.

Selve navnet Arboleda er spansk og betyder “at dyrke træer”, hvilket skal ses som en hyldest til de oprindelige chilenske træer, som vokser på husets vinmarker. Og derfor er der også et stort træ på etiketterne af husets vine.

Denne Arboleda Carmenere er selvfølgelig på 100% Carmenere og druerne kommer fra flere forskellige vinmarker, der alle er beliggende i Colchagua Valley, 200 kilometer fra Santiago. Vinifikation er ganske traditionel med ompumpning af vinen under gæringen samt lagring på 40% egetræsfade (80% amerikanske og 20% franske) i 12 måneder.

Og lad mig afsløre med det samme; det ikke er en vin, som falder i min smag. Duftmæssigt er det overmodne blommer, rosinvand, gammel sherry, gammel kælder, chokolade, vanilje … opulent og lidt kvalm, hvis jeg skal være ærlig. I munden er vinen fyldig og har godt med solmodne, mørke bær, lidt peber, vanilje og sødme. Mangler ganske enkelt noget syre og rygrad. Det hele bliver lidt overgjort. fladt, tamt og kønsløst.

Nu skal det retfærdigvis siges, at jeg alene smagte vinen dagen efter, at flasken var åbnet. Flasken havde dog stået med proppen i over natten, men jeg smagte altså ikke vinen lige efter åbningen af flasken. Om det havde ændret noget … ja, det skal jeg ikke kunne sige.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 150 kr.

Rating 3,5/7  

2013 Marchesi de Frescobaldi, Chianti Castiglioni, Toscana, Italien

2013 Marchesi de Frescobaldi, Chianti Castiglioni, Toscana, ItalienÉn af weekendens vine blev en Chianti … Chianti Castiglioni fra vinhuset Marchesi de Frescobaldi, som jeg efterhånden har skrevet om en del gange her på bloggen. Jeg har endda også tidligere smagt denne Chianti, blot i en årgang 2009. Så for nærmere beskrivelse af vinhuset vil jeg blot henvise til tidligere blogindlæg.

Jeg skal derfor blot linke til de vine, som jeg tidligere har skrevet om fra vinhuset, nemlig deres 2009 Chianti Castiglioni, 2008 Nipozzano Riserva Chianti Rufina, 2006 Lamaione IGT, 2009 Luce IGT, 2008 Morellino di Scansano Riserva Pietraregia dell’ Ammiraglia, 2011 Nipozzano Vecchie Viti Chianti Rufina Riserva og 2007 Castel Giocondo Brunello di Montalcino.

Den store  vinfamilie ejer en helt række vinslotte i Toscana, nemlig Tenuta di Castelgiocondo, Castello di Pomino, Tenuta Luce Della Vite, Tenuta dell’Ammiraglia, Castello di Nipozzano og Tenuta di Castiglioni. Det er selvfølgelig fra sidstnævnte at denne Chianti stammer fra.

Druerne til denne Chianti Castiglioni hentes fra 40 hektar lerjord beliggende i 150 til 250 meters højde med forskellige eksponeringer. Vinstokkene er gennemsnitlig 20 år gamle og høstudbyttet er så lavt som 45 hektoliter pr. hektar. Lavet på 90% Sangiovese og 10% Merlot, lavet på ren stål … har slet ikke set egefade.

Duftmæssigt lidt grønne blade, umodne bær, ribs og en lidt sjov duft, som jeg ikke lige kan definere. Der er krydderier, støvet og tør jord samt gamle egetræsplanker. I munden har vinen frisk frugt … igen lidt ribs, jordbær, men – akkurat som 2009’eren – lidt vandet i udtrykket. Der også godt med tanniner, en frisk syre og krydret smag.

Lidt kantet. Umiddelbart ikke den store forskel i forhold til første gang, at jeg smagte vinen. Blev en smule bedre næste dag … så et godt råd må være, at give vinen rigeligt med luft. Rigeligt.

Forhandles hos Vinspecialisten, pris 100 kr., pt. på tilbud til 80 kr.

Rating 3,5/7 

2011 Weingut Holger Dütsch, Spätburgunder Trocken, Baden, Tyskland

En omtumlet arbejdsuge er ovre … og jeg sidder fortsat i løbetøjet efter 10K, som kroppen vist trængte til … ren nødvendighed. Nu falder der ro på … det er weekend. Hvad er så bedre end at åbne et flaske vin, og da det jo er fredag, så faldt valget på en Spätburgunder, som denne fredag kommer fra en lille producent i Baden, nemlig Weingut Holger Dütsch.

Holger Dütsch har sine vinmarker i bakkerne ved foden af bjergene Schwarzwald og Yberg ved den lille by Neuweier få kilometer syd for kurbyen Baden-Baden. Neuweier bliver da også ofte kaldt Baden-Baden-Neuweier, og Dütsch’s vinkælder ligger da også lige i centrum af Neuweier.

Vinhuset er grundlagt af Holger Dütsch i 2004, så det er et forholdsvis nyt vinhus. Holger driver vinhuset sammen med hustruen Hannelore Dütsch-Weiß, og samlet har parret 4 hektar vinmarker, hvor de dyrker sorter som Riesling, Silvaner, Müller-Thurgau, Blaufränkisch og Spätburgunder.

Vinhuset er etableret efter Holgers livslange drøm om at blive vinproducent, og parret har dog også egenhændigt tilplantet husets 4 hektar vinmarker.

Før livet som selvstændig vinbonde havde Holger arbejdet hos vinproducenter i Württemberg, Rheingau og i Sydtyrol. Derfra tog han jobbet som administrator på Weingut Schloss Neuweier … ikke langt fra hans nuværende vingård. Dér var han i 6 år, inden drømmen om egen vingård gik i opfyldelse.

Holgers bedste mark er Neuweierer Mauerberg, som ligger i Schwarzwald bakkerne på et sted, som kendes under navnet “Das Goldene Loch” … det gyldne hul. Marken er ganske stejl, 60% hældning og en eksponering perfekt mod sydvest. Derved får marken de sidste solskråler fra Vogeserne i vest, hvilket giver et “gyldent lys”, som har medført navnet det gyldne hul.

Derudover ejer Holger også marken Neuweierer Altenberg og de samlede 4 hektar giver basis for en årlig produktion på omkring 25.000 flasker vin.

Nå, men én af disse 25.000 flasker vin er denne Spätburgunder. Holger laver to forskellige Spätburgundere, en Spätburgunder »S« Trocken og så denne Spätburgunder Trocken. Den med S’et er vistnok en tand kraftigere i udtrykket, men begge vine er lavet med en maceration på 2-3 uger efterfulgt af lagring på små egetræsfade … hvor lang tid ved jeg dog ikke.

I glasset fin transparent … og en anelse mere mørk end tyske Spätburgundere, dvs. mere mørk end et klassisk dansk tegltag … fra dengang de ikke var sortglaserede. I næsen klare Pinot toner med jordbær, urter, mynte samt lidt rustfri stål eller jern … eller i hvert fald noget i den retning. Der er ikke så meget stald og animalske noter, men mere en ren, stringent og lidt “kold” næse.

I munden er vinen let og ganske tilgængelig. Der er lyserøde bær … hindbær, jordbær og bløde tanniner og en anelse syre, som er lidt kantet. Vinen er lidt mere fyldig og mørk i udtrykket end tyske Spätburgundere normalt, men selvfølgelig fortsat i den lette afdeling. Vinen er også en anelse flad og vandet i eftersmagen, og med lidt et let peberbid … meget, meget let.

Købt i Tyskland på weine.de, pris 9,50€ … eller omkring 71 kr.

Rating 3,5/7  

2013 Weingut Karl Haidle, Spätburgunder Trocken, Württemberg, Tyskland

Fredagens Spätburgunder kommer fra Weingut Karl Haidle, som holder til tæt på ruinerne af den gamle borg Yburg – en gammel 1300-tals befæstning, opkaldt efter én af de tidligere ejere Hans von Yberg – i den lille by Kernen-Stetten. Vi er i området Remstal og vinområdet Württemberg i delstaten Baden-Württemberg.

Vinhuset er grundlagt i 1949 af Karl Haidle og er én af de ældste vingårde i Remstal. I dag drives vingården af 2. generation, nemlig Hans Haidle sammen med hustruen Susanne og datteren Bärbel.

Hans overtog driften efter far Karl i 1968 og har siden udvidet både vineri og markerne, således de oprindelige 0,5 hektar i dag er vokset til samlet 19 hektar vinmarker.

Den allerbedste mark er Stettener Pulvermächer, som ligger lige bag vingården. Herudover tæller arealet også markerne Häder, Lindhälder, Mönchsberg i Stetten, Altenberg, Burghalde og Sonnenberg i Schnait samt endelig Nonnenberg i Strümpfelbach.

På marken Schnaiter Burghalde dyrker Haidle primært hans bedste Spätburgundere … og marken er da også allerede i vinmæssigt sammenhæng omtalt helt tilbage i 1600-tallet. Marken har en 35 grader hældning og en undergrund med sandet, leret jord og farvet mergel.

Den bedste mark Stettener Pulvermächer, som ligger helt opad borgen Yburg, anvendes til husets Riesling. Den mark har sit navn fra et nærliggende gammelt stenbrud, hvor personen, som forestod de farlige sprængninger, blev kaldt en Pulvermächer.

Samlet har Haidle omkring 7 hektar med Riesling og ellers er markerne tilplantet med Kerner samt røde sorter som Dornfelder, Trollinger, Spätburgunder, Lemberger og Zweigelt. De bedste af husets vine på Lemberger, Spätburgunder, Dornfelder og Zweigelt modnes i franske barriques. Samlet producerer vingården omkring 140.000 flasker vin hvert år og er selvfølgelig også medlem af VDP … Verbandes Deutscher Prädikats- und Qualitätsweingüter.

Her har vi husets almindelige entry-level Spätburgunder, som hos Haidle er en del af serien Tradition. Serierne over hedder henholdsvis Création og Passion. Det betyder også, at vi her har en vin, som ikke har ligget på eg. Det er i hvert fald mit bud, selvom det ikke fremgår af oplysningerne omkring vinen.

I næsen har vinen ikke de søde, animalske staldaromaer, som ellers kan være ganske charmerende, men i stedet en lidt støvet note, balsamisk syre og en smule friskfrugt af hindbær. Kan herudover ikke finde andre duftnoter. I munden er der igen hindbær, godt med syre og lidt peber. Virker lidt simpel i udtrykket og ikke så kompleks, men syren er sådan set fin og ganske vedvarende sammen med den friske og syrlige frugt.

Købt i Tyskland på weine.de, pris 9,20€ … eller ca. 69 kr.

Rating 3,5/7  

2013 Winzergenossenschaft Sasbach, Limburg Weißer Burgunder Kabinett Trocken, Baden, Tyskland

I den lille by Sasbach i Kaiserstuhl finder vi vinkooperativet Winzergenossenschaft Sasbach am Kaiserstuhl eG og de står bag denne hvidvin, en Limburg Weißer Burgunder Kabinett Trocken.

Kooperativet er et af de mindste vinkooperativer i Kaiserstuhl og er grundlagt i 1935 af 46 modige vinavlere, som ønskede at være fælles om produktionen af vinene.

I dag dækker kooperativet med det medlemmer alene lidt over 100 hektar vinmarker, hvor 2/3-dele af tilplantet med Burgunder-sortene, dvs. Spätburgunder, Grauburgunder og Weißer Burgunder.

Der sker en streng udvælgelse af druerne i markerne, og al høst sker manuelt for at sikre bedst mulig kvalitet. Det er kooperativet vinmager Werner Giener, som står for produktionen af vinene, mens husets Geschäftsführer er Thomas Langenbacher, som står for drift og ledelse af kooperativet.

Der laves både hvidvin, rødvine, sekt samt Jäger-Weine, og specielt er huset glade for deres rødvine. I 1992 vandt kooperativet førstepladsen for én af deres rødvine i det internationale vinmagasin Vinum.

Her har vi husets Limburg Weißer Burgunder Kabinett Trocken. Kan ikke finde de store oplysninger om vinen … udover, at den også fås i en halbtrocken udgave.

Duftmæssigt modne pærer, lidt ananas, sødme, en lidt smøragtig note og ellers lidt neutral … ikke umiddelbart megen syre eller mineralitet. I munden sød med æbler, pærer og en blid syre … ikke voldsom, men middel. Strukturen er fin og vinen er meget drikkevenlig.

Ikke fundet en forhandler herhjemme, men findes i Tyskland til 6,95€ … eller omkring 52 kr.

Rating 3,5/7