Tag-arkiv: 3½

2013 Weingut Knewitz, Spätburgunder, Rheinhessen, Tyskland

2013 Weingut Knewitz, Spätburgunder, Rheinhessen, TysklandFredag er Spätburgunderdag … sådan er det bare. No Need to Argue, som Cranberries engang sang. Denne fredags Spätburgunder kommer fra Weingut Knewitz, som holder til i den lille Appenheim omkring 10-12 kilometer vest for Mainz og ikke langt fra Rhinen i det dejlige Rheinhessen.

Vingården drives af de to unge brødre Tobias og Björn Knewitz, og de er 3. generation på vingården. Gården ejes dog fortsat af faderen Gerold Knewitz, men siden 2010 har driften været forestået af Tobias og Björn … med storebror Tobias i den styrende rolle.

Tobias deltog allerede i driften som 17-årig, og har inden overtagelsen af driften i 2010 stået i lære hos Weingut Dautermann i Ingelheim samt hos Meßmer og Philipp Kuhn i Pfalz. Og det er et par unge brødre, idet Tobias i dag blot er 24 år, mens Björn blot er 21 år.

Tobias er netop af Falstaff kåret som Newcomer des Jahres 2015 bl.a. grundet hans enorme kvalitetsløft af vinene fra Weingut Knewitz og specielt husets vine på Riesling og Silvaner. Tobias siger selv, at han mål er at gå lige til grænsen.

Vingården har samlet omkring 20 hektar vinmarker, og de bedste marker er Appenheimer Hundertgulden, Gau-Algesheimer Goldberg samt Ingelheimer Schlossberg. Ale marker drives økologisk og vingården producerer årligt omkring 100.000 flasker vin.

Vinene er helt traditionelt opdelt i Gutsweine, Ortsweine samt Lagenweine, og denne Spätburgunder er én af husets Gutsweine, som der dog ikke findes de store oplysninger om.

I glasset er vinen nærmest lidt mørk transparent, og ikke den normale lyse, teglfarvede væske, som vi ofte finder i de tyske Spätburgundere. I næsen er der røg, kirsebær, vanilje, lidt mineralitet, men ellers virker den lidt grov og kantet. Det går igen i smagen, som også er en smule grov med kantet syre og bitre noter. Tanninerne virker ellers ganske modne, og der er også lidt ribs og nelliker i det samlede smagsbillede. Ikke min favorit.

Købt i Tyskland via weine.de, pris 8,90€ … eller omkring 66 kr.

Rating 3,5/7  

2014 Domaine de Tavernel, Passerel Rouge Vin de Pays du Gard, Languedoc, Frankrig

2014 Domaine de Tavernel, Passerel Rouge Vin de Pays du Gard, Languedoc, FrankrigNår vi nu er i gang med Domaine de Tavernel, hvorfor så ikke snuppe den røde udgave af Vin de Pays du Gard vinen? Passerel Rouge Vin de Pays du Gard … et blend på internationale samt lokale druer og samtidig en meget easygoing vin.

Som med den hvide udgave kan der være en forskel på denne Passerel Vin de Pays du Gard og den Vin de Pays du Gard, som vinhuset har skrevet om på deres hjemmeside. Bjarne fra Vinimperiet skriver, at vinen er lavet på druerne Merlot, Marselan, Caladoc, Syrah og Cabernet Sauvignon, mens der også er lidt Grenache i den anden udgave.

Dér er det nemlig 15% Caladoc, 30% Merlot, 10% Cabernet-Sauvignon, 20% Marselan, 10% Grenache og 15% Syrah. Et par af druerne er knap så kendte, nemlig Caladoc og Marselan, så de er måske værd at kigge nærmere på. Og faktisk har begge druer det til fælles, at de begge er lavet af Pauk Truel.

Caladoc er en fransk druesort, som primært findes i Languedoc. Druen er en blanding af Grenache og Malbec, og den blev opfundet/skabt af Paul Truel i 1958 på Institut National de la Recherche Agronomique. Den anvendes i flere forskellige landvine i Languedoc, men er ikke tilladt i nogle officielle appellationer (AOC).

Marselan skabte Paul Truel nogle år senere, nemlig i 1961. Det er en blanding af Cabernet Sauvignon og Grenache. Paul plantede først druen nær den franske by Marseillan, hvorfra den også har fået sit navn. Ligesom Caladoc vokser druen primært i Languedoc, men findes også i både USA samt Kina.

Druerne til denne Passerel Rouge Vin de Pays du Gard er høstet med et udbytte på 65 hektoliter pr. hektar, vinificeret traditionelt med maksimalt 5 til 6 dages maceration og har lagret 3 måneder på ståltank, altså uden brug af eg.

I næsen nærmest en vådkrydret note, mørke bær, solbær, brombær sammen med lidt lakrids og røg. Bjarne fra Vinimperiet skriver selv “et strejf af moskus”, og det giver fuldstændig mening, for der er en tone af noget vådt, uldent, krydret, som er meget fin. I munden er vinen blød, fyldig og krydret … ved første tår lidt sin egen, men den vinder langsomt og er meget drikkevenlig.

Købt i Vinimperiet, pris 65 kr.

Rating 3,5/7 

2014 Domaine de Tavernel, Passerel Blanc Vin de Pays du Gard, Languedoc, Frankrig

2014 Domaine de Tavernel, Passerel Blanc Vin de Pays du Gard, Languedoc, FrankrigDomaine de Tavernel ligger mellem Provence og Camargue ved den lille by Beaucaire omkring 5-6 kilometer nord for Arles, ikke langt fra bjergkæden Alpilles og kun 400-500 meter fra Rhônefloden i Languedoc.

Og fra vinhuset kommer denne Pays du Gard vin, som helt præcis hedder Passerel Blanc Vin de Pays du Gard.

Vin de Pays du Gard eller IGP Pay du Gard er en betegnelse/klassifikation for en land-/bordvin fra området Gard i Languedoc, og vinene herfra deler en del karakteristika med vine fra Rhône. Betegnelse er blevet anvendt siden 2009. Gard området afgrænses i syd af Middelhavet og i nord af Massif Central.

Vinhuset Domaine de Tavernel er grundlagt i 1925 af familien Amphoux, men er opkaldt efter byens borgmester tilbage i 1830, nemlig Monsieur Tavernel.

Siden 1980 har Pierre Amphoux stået i spidsen for vinhuset, og får i dag hjælp fra datteren Denise Compagne. Sammen driver de lige omkring 100 hektar vinmarker, som siden 1987 har været certificeret økologisk.

Der laves ikke så mange forskellige vine hos Domaine de Tavernel, men Vins De Pays du Gard laves som hvid, rosé og rød. Så laves der en Cuvée Millésime Elevé en Fût de Chêne samt en Vin de Pays des Bouches-du-Rhône, som de kalder Mas du Petit Azégat. På husets hjemmeside er der ingen vin med navnet Passerel, men måske er det “blot” deres almindelige Vins De Pays du Gard.

Hvis vinen er identisk med den Vins De Pays du Gard, som er omtalt på husets hjemmeside, så er vinen lavet på 30% Vermentino, 50% Muscat og 20% Colombard. På Vinimperiets hjemmeside har Bjarne skrevet, at vinen er på 50% Vermentino og 50% Muscat, som det er nok en variation af vinen, og derfor også har fået navnet Passerel.

Passerel betyder “emne” .. og vinen er bestemt også et godt emne som en rigtig festvin, virkelig bællepotentiale. Druerne er høstet med udbytte på 65 hektoliter pr. hektar, og er ellers lavet på ren stål, gæring ved lav temperatur i 10-15 dage og efterfølgende lagret 3 måneder på ståltank.

I næsen er det virkelig eksotiske frugter, blomster, citrus, grapefrugt og en lidt krydret note. Meget aromatisk og parfumeret, men alligevel frisk. I munden er vinen meget let drikkelig, frisk … god frugt og krydrede elementer. Den er også en smule flad i udtrykket, og savner måske en anelse syre, som modstykke til det frugtrige og krydrede. Men ellers virkelig en pleaser.

Købt hos Vinimperiet, hvor prisen er 65 kr.

Rating 3,5/7 

2014 Weingut Hensel, Liter Riesling Halbtrocken, Pfalz, Tyskland

2014 Weingut Hensel, Liter Riesling Halbtrocken, Pfalz, TysklandÉn af weekendens festvine var denne 1 Liter Liter Riesling Halbtrocken fra Weingut Hensel. Det skulle egentligt ha’ været i den knastørre udgave, som jeg tidligere har smagt i en årgang 2013 og var meget begejstret for. Men det gik vist for stærkt ved bestillingen, så det blev den halvtørre udgave.

Nå, men vinen kommer fra et vinhus, som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen, nemlig Weingut Hensel, som ligger tæt på byen Bad Dürkheim i Pfalz. Og vinen er hans én af hans entry-level Rieslinger, nemlig endnu en delevenlig 1 liter flaske, en rigtig Gutswein af bedste skuffe.

På etiketten står der også rg … Hensels forkortelse af Riesling. Der er også et lille fly tegnet over navnet Hensel, og det skyldes, at vingården ligger lige op af flyvepladsen Dürkheimer, og den nuværende ejer og leder af huset Thomas Hensel laver vine, som kan gøre dig flyvende … i hvert fald ifølge Hensel selv.

Hensel kalder sig også “das Weingut am Flugplatz”. Det med luft under vingerne går også igen i Weingut Hensel vinene, som laves i serierne Aufwind, Höhenflug og Ikarus … ja, og så denne serie, som Hensel blot kalder “Liter”.

Thomas selv har også gået i god vinskole, og er oplært hos Müller-Catoir af den legendariske Hans-Günter Schwarz, men i 1990 måtte han tage retur, overtage familieejendommen i Pflaz og videreføre vinproduktionen. I dag har Thomas Hensel omkring 19 hektar vinmarker omkring flyvepladsen i Bad Durkheim og laver nogle fremragende vine.

Alle druerne håndplukkes, og der bruges kun de bedste og mest modne druer. I kælderen håndteres druerne også med største forsigtighed, forsigtig presning, og en meget omhyggelig filtrering. Vinene er de nævnte tre serier has også specielle navne som rg, sg, wb, df, sl, gb, mo, gt og denne sp, alle opkaldt efter druerne, dvs. sp efter Spätburgunder. Så kan I jo gætte lidt på de øvrige.

Udover vinene fra Hensel selv, så producerer Thomas Hensel også en række vine med Markus Schneider, som også er en af de spændende producenter i Pfalz, bla. en serie vine under navnet Hensel und Gretel. Fra denne serie har jeg bl.a. smagt deres 2012 Hensel & Gretel Cuveé Weiswein Trocken.

Nå, men her står den altså på Riesling i litervis. Sådan. Hensel siger selv; ligetil og lækre, bordvine til hverdag, festivaler og restauranter. Og blot kaldet “Liter”. Og altså her i den halvtørre udgave.

Men at den er halvtør betyder nu imidlertid slet ikke så meget, for vinen er langtfra præget af sødme … heldigvis. I stedet er der godt med frisk syre. I næsen der grønne pærer, grønne æbler, stikkelsbær samt en snert af lidt citrus. I munden er der god, frisk syre og det mærkes slet ikke, at vinen er halvtør. Der er god harmoni mellem et let sødme og den friske syre.

Købt i Tyskland på Weine.de, hvor prisen er 5,90€ for en liter … hvilket svarer til 44 kr. og det er sgu billigt.

Rating 3,5/7  

2011 Tiberini, Rosso di Montepulciano, Toscana, Italien

2011 Tiberini, Rosso di Montepulciano, Toscana, ItalienDen snart forgangne uge bød bl.a. på en stor toscansk smagning, et battle mellem Vino Nobile og Brunello, og den første vin fra denne aften var denne Rosso di Montepulciano fra vinhuset Azienda Agricola Tiberini, som netop holder til i byen Montepulciano.

Ja helt præcis holder Azienda Agricola Tiberini til et par kilometer nord for Montepulciano, nemlig på vingården Podere Le Caggiole, som Tiberinoi familien har drevet igennem 6 generationer.

Det var oprindelig Giuseppe Tiberini, som grundlagde vinhuset. Det er en rigtig bondefamilie, og alle generationerne har lært håndværket fra de ældre i familien. Dengang var herren i huset Capoccia, Capofamiglia  … eneherskende, en slags godfather, som man ikke sagde imod.

Den tradition ændrede  Gino “Capoccia” Tiberini i 1960, hvor han besluttede, at nu var tiden moden til, at de øvrige i familien kunne få medindflydelse.

I dag er det Ginos to børnebørn, Luca og Fabio Tiberini, som driver vingården, som samlet ejer 22 hektar jord på nogle af de bedst egnede skråninger for produktion af Vino Nobile. Vin- og olivenmarkerne udgør dog alene 16,5 hektar.

Luca og Fabri overtog driften fra deres far Marino Tiberini og laver sammen omkring 9 forskellige vine på gården, lidt Chianti, Rosso di Montepulciano og Vino Nobile. Lucas to børn Niccolo og Giada hjælper også til … så måske er den 7. generation på vingården allerede sikret.

Her har vi husets Rosso di Montepulciano, som er lavet på 90% Pugnolo Gentile og 10% Canaiolo Nero og Mammolo med 3 måneders lagring på franske Allierfade. Nu skal du ikke blive bange for, at der ikke er Sangiovese i sådan en Montepulciano vin. Prugnolo Gentile di Montepulciano er såmænd blot en lokal klon af Sangiovese druen … eller af Sangiovese Grosso for at være helt præcis.

Lavet i store 50 hektoliter ståltanke, maceration i 18-21 dage, og efter lagringen på eg, så lagrer vinen også 6 måneder på flaske, inden den frigives.

Den har i næsen en fin landlig duft … sådan lidt babybræk (på den gode måde), gamle får, stikkelsbær, ribs, kirsebær og et strejf af lidt krydderier. I munden meget rank, godt med syre, friskhed … faktisk stor surhed, og en smule kantet, selvom den egentlig er fin harmonisk i sin smagspallette.

Forhandles hos Toscavini, pris 69 kr.

Rating 3,5/7 

2012 Winegrowers of ARA, Herringbone Hills Pinot Noir, Marlborough, New Zealand

Vinen Herringbone Hills Pinot Noir har jeg smagt en del gange, seneste smagte og skrev jeg om 2010’eren her på bloggen. Nu har jeg smagt vinen igen i årgang 2012, men vinen er desværre ikke blevet bedre, nærmere tværtimod.

Winegrowers of Ara består af en gruppe vinproducenter, der i 2002 gik sammen for via fælles kræfter og kapital at opbygge et vineri, der kombinerede den nye viden og teknologi med de gamle dyrkningsprincipper.

Ara ligger i det berømte Marlborough-område i New Zealand, og huset har i dag 420 hektar vinmarker, men da man i alt råder over 1.600 hektar jord er der basis for fremtidig udvidelse.

Til at styre arbejdet i markerne og den efterfølgende produktionsproces har Ara hyret Dr. Damien Martin fra vinuniversitet i Bordeaux – en herre, der tidligere har skabt betydelige resultater i New Zealand.

Umiddelbart er klimaet mildt med lange solrige dage, men om aftenen sænker køligheden fra havet sig, hvilket er med til at give vinen en frisk syre og sprødhed. Jordbunden består af en blanding af grus og ler, hvilket giver en god dræning samtidig med, at den kan lagre overskydende vand til senere brug.

Herringbone Hills er en geologisk formation, der ligger lige op til Aras vinmarker. I midten af nogle bakker løb tidligere en flod, som nu har boret sig ned i jorden. Med bakkeformationer på tværs af flodlejet er opstået et nærmest sildebensagtigt mønster – og deraf navnet på denne vin.

Druerne gæres ud på rustfrie ståltanke. Efterfølgende forbliver vinen sammen med skallerne, mens temperaturen hæves til 32-36 grader. 30% af vinen lægges derefter på gamle franske egetræsfade, hvor den lagrer i seks måneder, inden den blandes med de resterende 70% af vinen, hvorefter den endelige blanding filtreres og tappes på flaske.

Der er en sødlig og landlig næse … hestestald, hvilket vi jo elsker, men ellers virker vinen mere grov … og knap så elegant. Vi er sådan mere ovre i kirsebær, mørke bær, krydderier og den lidt “fluffy” og “overdone” stil, som jeg skrev om sidst, er ikke blevet mindre. I munden er vinen nærmest lidt skarp, kantet og bitter med syrlige ribs, granatæbler … selvom den bevarer en vis lethed.

Jeg plejer at elske denne vin … det gør jeg ikke denne gang. Måske det bare er mig. Eller måske ikke.

Forhandles i Vinspecialisten, hvor prisen er 105 kr.

Rating 3,5/7  

2011 Weingut Kirch, Volkacher Ratsherr Spätburgunder Spätlese Trocken, Franken, Tyskland

Ved ét af Mainflodens mange sving ligger den lille by Fahr, og netop dér finder man vinhuset Weingut Kirch, som står bag denne Volkacher Ratsherr Spätburgunder Spätlese Trocken, som – ja, det indrømmer jeg modvilligt – jeg ikke gættede ved blindsmagningen ved sidste byggemøde.

Vinhuset drives af ægteparret Monika og Matthias Kirch, og begges familier har gennem mange år været vinbønder i området, som i øvrigt er præget af mange vinhuse med navnet Kirch.

Ægteskabet mellem Monika og Matthias blev samtidig en sammenlægning af de to vinhuse Weingut Franz Kirch i Fahr samt Weingut Gebhard Kram i Nordheim. Det nye vinhus kaldte de blot Weingut Kirch, men har fortsat deres marker omkring både Fahr, Volkach og Nordheim. Deres bedste marker er således Nordheimer Vögelein og Volkacher Ratsherr-Berg

Samlet driver Monika og Matthias Kirch det lille vinhus med de lokale sorter, hvilket er de hvide druer Silvaner, Müller-Thurgau, Bacchus, Riesling, Rieslaner, Weißer Burgunder, Grauer Burgunder, Traminer, Scheurebe og Kerner samt de røde druer Spätburgunder, Regent, Domina og Schwarzriesling.

Udover vinbruget udlejes også 3 ferielejligheder, som ganske fantasifuldt er kaldt ferienwohnung Riesling, Silvaner og Spätburgunder. Ikke overraskende Spätburgunder lejligheden den største og mest eksklusive!

Hos Weingut Kirch laver de en lang række vine samt lidt Edel-Destillate. Denne Volkacher Ratsherr Spätburgunder Spätlese Trocken hører til blandt serien Rotweine Superpremium Trocken, men der er nu ikke mange oplysninger om vinen. Det ser ikke ud til, at vinen har lagret på egetræsfade, men altså fremstillet på ståltanke.

Og det er heller ikke den sædvanlige Spätburgunder, som vi her har i glasset, hvor den først adskiller sig ved at være en tak mørkere end normalt. I næsen er her godt med vanilje , kanel (hvilket ellers antyder, at vinen har set egetræ), sødme og godt med fyldig frugt … lidt mørkere frugt. I munden meget stor frugtsødme, brombær, modne kirsebær … sødmen præger vinen, hvorved den mister elegance og lethed, og det gør vinen lidt en turnoff for mig.

Jesper havde købt vinen i Franken. På vingården koster den 8,70€ … eller omkring 65 kr.

Rating 3,5/7  

2014 Bernt Nielsen, La Petite Colline Leon Millot, Jylland, Danmark

Da den danske vinhøst anno 2015 ser ud til at mislykkes … så er der jo ekstra god grund til at hylde det danske vinår 2014, som endda overgik 2013 i både kvalitet og kvantitet. Og til ugens bestyrelsesmøde smagte vi netop en dansk vin fra årgang 2014 … nemlig Bernt Nielsens egen Leon-Millot.

Det er en vin, som jeg tidligere har smagt og skrevet om her på bloggen … blot i årgang 2013.

Bernt er den venligste mand, du kan finde, bestyrelsesmedlem i Randers Vinlaugh, ex-læge, ex-maratonløber, efterlønner, Bordeauxfil og herudover også vinbonde i beskedent omfang. I hele hans have på en lille bakke i Albæk udenfor Randers dyrker Bernt nemlig både Leon Millot, Rondo, Solaris og nogle af de andre “danske” druer.

Det er også hos Bernt, at jeg tidligere har været til Mouton Rothschild smagning. Bernt arbejder endda i øjeblikket på en bog om Mouton Rothschild, for – som Bernt siger – en sådan bog findes faktisk ikke i dag.

På den sirligt håndskrevne dogme-etikette står Bernt B. Nielsen, Leon-Millot og 2014. Bernt har aldrig lavet etiketter til vinene. Som Bernt siger, så skal han jo bare selv se, hvad flaskerne indeholder.

Druen Leon-Millot er en Merlot hybrid skabt i slutningen af 1800-tallet af franskmanden E. Kuhlmann i Alsace. Druen blev skabt i en periode, hvor vinrodlusen havde lagt store dele af de europæiske vinarealer øde, og hvor man herefter energisk søgte at fremavle sorter med så stærke indslag af amerikanske vinarter, at de var immune over for rodlusens angreb. Leon Millot blev hos Kuhlmann benævnt 194-2.

Leon Millot er en interspecifik sort – med hele tre vinarter i sin genetiske arvemasse: V. Riparia, V. Rupestris og V. Vinifera. I 1882 krydsede Millardet i Bordeaux de to amerikanske arter V. Riparia og V. Rupestris, og det kom der sorten Millardet et de Grasset 101-14 ud af. Kuhlmann krydsede Millardet et de Grasset med vinifera-sorten Goldrisling … og resultatet af dette arbejde blev Leon Millot.

Druen er i dag blandt de mest udbredte i Danmark, men ses også i andre kølige vinlande som østkysten af USA, Canada, England og Schweiz. Og jeg har faktisk en enkelt vinstok på Leon Millot stående ved min terrasse, og bidrager på denne måde til den vide udbredelse.

Bernt lavede vinen på ren Leon-Millot første gang i 2013 … og dengang blev det til en samlet produktion på 5 flasker. Her i årgang 2014 er det blevet til hele 9 flasker. Den er laget på eg … eller rettere sagt med egespåner.

I næsen et lidt støvet udtryk, røde bær, en grøn note … sådan lidt urtet og med anis, lidt våd indelukket og en duft af jul? Smagsmæssigt godt med frugt, frisk og livlig syre, syrlige røde bolsjer og lidt bitterhed i eftersmagen. I forhold til danske vine i øvrigt, så er det fremragende arbejde fra den lille vinbonde fra Albæk. Vi har hjertet med og hoster op med 3,5 … en spids bedre end 2013’eren.

Eksklusiv vin, som ikke sælges ;o)

Vinanmeldelse 3,5/7 

2013 PrimeWine, Prohibition Zinfandel, Californien, USA

Designervin kan man vist kalde næste vin … eller i det mindste en international vin, da den er lavet af et svensk vinfirma med amerikanske druer og flasket i Tyskland. Vinen er denne Prohibition Zinfandel … Round & Tasty som den avis-inspirerede etikette kækt lokker med.

Bag vinen står det svenske firma Primewine. Det er det største vinimportfirma i Sverige og en del af PrimeWine Groups, som består af PrimeWine, Mondowine, BGS Wine Import og Multibev. Og de sælger alt indenfor alkoholiske drikke.

PrimeWine har siden 2002 arbejdet sammen med vinmagere over hele verden for at lave en serie af egne vine, som sælges sammen med nogle af de mere kendte vinhuse, som firmaet samtidig importerer. PrimeWine forhandler samlet over 600 vine, primært til det svenske marked.

Fra Californien laver PrimeWine 3 forskellige vine, nemlig hvidvinen SomeZin Chardonnay, som fås både på flaske og i Bag in Box samt de to røde Amazin’ Zinfandel og denne Prohibition Zinfandel, som ligeledes fås både på flaske og i Bag in Box.

Hvor druerne kommer fra – udover Californien – ja, det vides ikke. Hvordan den er produceret, ja, det vides heller ikke. På etiketten kan man dog læse, at den er flasket af D-RP 907 009 … og det siger jo ikke ret meget.

Jeres flittige vinblogger har dog undersøgt sagen, og så vist jeg kan finde ud af, så står D for Deutchland … altså Tyskland, og RP for Rhineland-Palatinate eller Rheinland-Pfalz, som vi bedst kender det under. Og lidt yderligere gravearbejde har afsløres, at det formentlig drejer sig om vinfirmaet Zimmermann-Graeff & Müller, til daglig blot forkortet til ZGM, som ligger i byen Zell i Mosel.

Med andre ord, en californisk Zinfandel, lavet af svenske vinimportfirma og flasket i Mosel. Det kan man da kalde internationalt samarbejde.

I glasset ganske mørk med nærmest lilla kanter. I næsen er det søde amarettakirsebær, marmelade … virkelig smæk på sødmen, lys chokolade, vanilje, tør jord, egetræ, røg … og alligevel et køligt element. Smagen er meget, meget sød. Det er ærlig talt også for meget til mine smagsløg. Det er søde, røde bær, solbær, overmodne kirsebær, blommer, lys chokolade. Virkelig en pleaser … men alt for sød for mig.

Forhandles af Smalle Vine, hvor prisen er 115 kr.

Rating 3,5/7 

2013 Domaine Du Séminaire, Côtes du Rhône Village Valréas Prestige, Rhône, Frankrig

Fra klassisk italiensk til klassisk fransk … idet vi her har vinen Côtes du Rhône Village Valréas Prestige fra en lille vingård Domaine Du Séminaire, som ligger smukt blandt gamle egetræer og lavendelmarker i bakkerne ved landsbyen Valréas omkring 20-25 kilometer nord for Orange.

Vingården er grundlagt tilbage i 1928 af Louis Manet, som senere overdrog vingården til svigersønnen Pierre Pouizin i 1939. Næste generation Denis Pouizin overtog i 1975, men siden 2003 har det været 4. generation i form af Hervé Pouizin, som har forestået driften … og siden 2009 sammen med hustruen Mathilde Mure.

Parret ejer i alt 100 hektar jord, hvoraf de 40 hektar er vinmarker. De ældste marker er plantet for 70 år siden og indeholder Grenache, Syrah, Mourvedre, Carignan og Viognier. Siden 2012 har vinmarkerne været certificeret agriculture biologique, altså økologiske.

På Domaine Du Séminaire laver Hervé 6 forskellige vine, nemlig en hvid Cuvée Blanc Fleur de Viognier, roséen Cuvée Sourire samt de fire røde; Côtes du Rhône Tradition, Côtes du Rhône Village Valréas Prestige Fût de Chên, Côtes du Rhône Village Valréas Les Séguine samt denne Côtes du Rhône Village Valréas Prestige.

Denne Côtes du Rhône Village Valréas Prestige kommer fra fra 50-70 år gamle vinstokke med et udbytte på 30 hektoliter pr. hektar. Vinmarken har en syd/sydøstlig eksponering og en jordbund, der er en blanding ler og limestone, hvilket holder perfekt på vandet – en egenskab, der er særdeles vigtig i den lange varme og tørre sommerperiode.

Vinen er lavet på 80% Grenache og 20% Syrah, og den vinificeres med så lidt indblanding som overhovedet muligt på store cementtanke. Traditionel med temperaturstyret alkoholisk og malolaktisk gæring samt 8-12 måneders efterfølgende lagring, men altså helt uden brug af eg. Alene lagring i cementtanke.

I glasset er vinen godt mørk og – som 2011’eren jeg sidst smagte fra huset – lidt uklar, men det kan vi jo godt lide. I næsen er der lidt mejeri og marcipan, hvilket lover rigtigt godt, modne solbær, brombær, kirsebær … næsten kandiserede, for vinen virker lidt sød. Derudover lidt krydderier, lavendel og mynte.

Smagen rummer tæt mørk frugt, dejlig blødhed, godt modent udtryk … hertil lidt frugtsten, tanniner og en smule bitterhed, som imidlertid ikke klæder vinen. Som med 2011’eren bliver det hele også lidt vandet og neutral, og vinen fiser ligesom hurtig ud og er væk. Og som sidst bliver dommen derfor – ganske okay Rhône vin … uden at dupere.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 100 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7