Denne Villa Aurora Barbaresco Riserva fra Azienda Agricola Roberto Sarotto er lidt en underlig, sær og mærkelig vin … smager slet ikke som Nebbiolo, men mere som noget fra det sydlige Italien. Det vender vi selvfølgelig tilbage til.
Azienda Agricola Roberto Sarotto ligger lidt øst for den lille by Neviglie. Det er omkring 10 kilometer øst for Alba i det dejlige piemontiske landskab. Vingården er oprindelig grundlagt i 1800-tallet af Giuseppe Sarotto, som selv kom fra Barbaresco og slog sig ned i Neviglie som landmand.
Da han døde, blev vinmarkerne delt mellem hans 3 sønner Giulio, Giovanni og Giacomo … og Azienda Agricola Roberto Sarotto er en videreførsel af Giacomos del. Giacomo begyndte nemlig efter arven at lave sine egne vin hjulpet af sin søn Giovanni og senere hans barnebarn Luigi Giovanni.
Fra 1870 til midt tæt på 2. verdenskrig ekspanderede familien og specialiserede sig i produktionen af vine på Dolcetto, som de bulk i træfade bl.a. eksportere helt til England. Efter krigen optog Luigi Giovannis søn Angelo driften, bl.a. med nye druesorter, men solgte alle druer til andre producenter og kooperativer.
Det ændrede Angelos søn Roberto i 1991, da han overtog driften fra sin fader og lige siden har familien brugt alle druer til deres egen produktion … ja endda udvidet med køb af en 20 hektar stor vingård i Barolo området.
Dermed har familien samlet 50 hektar vinmarker, som er fordelt i både Barolo, Barbaresco, Neviglie og Gavi. Til at hjælpe Roberto er der hustruen Aurora, men også Robertos forældre hjælper til med driften på gården.
Roberto Sarotto laver primært kraftige og bløde vine med et tydeligt præg af fad og hvor den kraftige syre er under kontrol. Han har et stort moderne vineri, hvor der er en kapacitet på 5.000 hektoliter, heraf 800 hektoliter i egefade.
Denne 2004 Villa Aurora Barbaresco Riserva er lavet af nogle gamle fade, som gamle Angelo Sarotto havde gemt væk og var glemt. Da Roberto fandt fadene med den glemte Riserva vin, så besluttede han, at den skulle flaskes … og det er altså denne vin.
Næsen er ganske opulent, men bestemt ikke uinteressant. Der er en smule babybræk – på den gode måde – mørk frugt, ja nærmest tørret mørk frugt, blåbær, lidt læder, masser af mælkesødme, mælkechokolade, kanel og sød tobak.
I munden er vinen også ganske sød … også alt for sød, så det minder på ingen måder om Nebbiolo, men snarere om noget fra Syditalien. Men samtidig er vinen dog virkelig tør, så det stritter lidt i forskellige retninger, men jeg nåede ikke at blive fan af denne vin.
Er tidligere forhandlet i Irma, Spar og andre supermarkeder, men prisen har jeg ikke et bud på.
Bodegas Arzuaga Navarro var til Ribera del Duero smagningen helt uretfærdigt repræsenteret med hele 3 vine, men det blev dog ikke denne La Planta, som løb med medaljerne.
Den første vin i den spanske Ribera del Duero smagning var denne Portia Roble fra vinhuset Bodegas Portia, der ligger i et ikonisk, moderne byggeri tæt ved byen Gumiel de Izán i Burgos distriktet.
Jeg er tosset med Weingut Chat Sauvage. Så simpelt kan det siges, men denne Jeder Zeit Pinot Noir er lidt noget skrammel og ikke repræsentativ for vinene fra huset.
Vi var nytårsaften tørstige efter mer’ rødvin og jeg åbnede denne modne 2007 Barbaresco fra Marchesi di Barolo, som imidlertid ikke bærer sin alder særlig godt.
Fra Chile smager jeres flittige vinblogger nu en Chardonnay Reserva de Familia, som kommer fra vinhuset Viña Santa Carolina, som er en del af en kæmpestor vinkoncern, der årligt laver over 25 millioner flaske vin.
Denne Côtes-du-Rhône Saint-Esprit er en af de kendte og mest solgte vine hos det store vinhus Delas Frères … et vinhus, som jeg ofte har smagt og skrevet om her på Houlbergs Vinblog.
Mer’ tørst på MasVino, så Gert E bestilte lidt rødt … og det blev denne Bourgogne Pinot Noir Beaucharme fra Domaine Louis Max, der ligger midt i Nuits-Saint-Georges.
Denne Castello di Fonterutoli Chianti Classico fra Mazzei familien er en lettere bedaget kvinde med et lag bruncreme, hornbriller, rynker fra et liv med oplevelser samt et lilla – men svindende – hår behændigt holdt på plads af et efalock hårnet i rødbrune nuancer.
Dr. Peter Weigl er en østrigsk læge … neurolog, men pokkers vininteresseret. Derfor købte han i 2002 en vingård i Ljutomer aka Jeruzalem i det nordøstlige hjørne af Slovenien og vinområdet Štajerska. Og det er derfra, at vi smager denne Jeruzo Pinot Noir.