Efter Marchesi di Barolos Barbera vine, så blev det tid til Nebbiolo … først med deres 2010 Barbaresco – men den har jeg tidligere smagt og skrevet om her på bloggen – og derefter selvfølgelig Barolo vinene, hvor denne Barolo del Comune di Barolo var den første i rækken … en fin række med samlet 4 x Barolo’er.

Husets Barbaresco var jeg ikke synderligt begejstret for første gang jeg smagte den, og det gentog sig ved denne smagning. Selvom der alene er 25 kilometer mellem Barbaresco og Barolo, så er der store forskellige i vinene.

Måske er det vejret, som spiller ind … for i Barolo ligger markerne en anelse koldere, og jordforholdene er også anderledes. Det betyder, at rødderne i Barolo typisk går en del dybere end i Barbaresco.

Barbaresco modnes tidligere end Barolo, og har typisk et lavere indhold af tanniner. Dette betyder, at Barbaresco kræver mindre tid til at modne, ligesom Barbaresco er drikkeklar tidligere end de noget hårdere Barolo. Man siger også, at Barolo er kongen, mens Barbaresco er dronningen.

På denne Barolo del Comune di Barolo kan man i øvrigt se de to slotte Castello di Serralunga og Castello Falletti, som tidligere – sammen med Palazzo Barolo – var ejet af vinhuset. I dag er Palazzo Barolo åbent for offentligheden og huser forskellige arrangementer, fx kunstudstillinger og klassiske koncenter. Herudover er Palazzo Barolo også hjemsted for Opera Pia Barolo, en godgørende organisation i Barolo.

Castello Falletti kaldes også Castello di Barolo ejes af kommunen i Barolo og huser i dag blandt andet WiMu … hvilket er en forkortelse af Museo del Vino a Barolo eller med andre ord et museum om vinene i Barolo. Castello di Serralunga er ligeledes åbent for offentligheden og én af områdets turistattraktioner.

Nå, men tilbage til vinen, denne Barolo del Comune di Barolo, der – som navnet indikerer – er lavet med druerne fra flere steder i Barolo. Faktisk er vinen et blend af Nebbiolo druer fra Marchesi di Barolo markerne Cannubi, Sarmassa, Coste di Rose, Castellero, Boschetti, Preda, Vignane og Ravera.

Macerationstiden er kort … omkring 8 dage, og derefter har vinen lagret på slovensk og fransk eg … herunder også på de gamle, store fade, som stammer tilbage fra 1864. Kan ikke helt se, hvor lang tid vinen lagrer på egetræsfadene … Vinspecialisten skriver selv 5 år, mens andre forhandlere skriver 2 år. Den hviler på flaske et par måneder inden frigivelse.

Duftmæssigt har jeg lidt syrlige kirsebær, balsamico, trøfler, grønne buske, kælder, champignon og krydderier. Meget mere kompleks end husets Barbaresco og langt mere tyngde. Smagsmæssigt meget ren frugt, godt med tanniner og syre. Meget præcis i udtrykket, og vinen åbner godt op i glasset. Hovedoverskriften må være dybde, præcision og stram syre.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 375 kr.

Rating 5/7  

En kilometers penge nord for byen Dogliani i Piemonte … og ca. 4 kilometer syd for Monforte d’Alba finder vi vinhuset Azienda Agricola Ca’ Viola & C. S.S. … eller blot kaldet Ca’ Viola, og det står bag byggemødet næste vin i rækken, nemlig denne 2006 Barolo Sottocastello di Novello.

Ca’ Viola blev grundlagt i 1991 af Giuseppe ”Beppe” Caviola. Han var oprindelig uddannet ønolog fra Alba, og kom fra anden lille landsby Montelupo omkring 6 kilometer nordøst for Montforte d’Alba, hvor hans far drev en “Alimentari”, altså en lille kombineret købmand, slagterforretning og tobakshandel.

Butikken var i særdeleshed berømt for sin charcuterivarer og piemontesiske Fassone oksekød og kalvekød, alt lavet af Beppes far selv. Beppe er derfor også opvokset med god mad og vin, og derfor var valget om uddannelse til ønolog heller ikke svær. Og skolen i Alba havde gennem generationer været kendt for uddannelse af nogle af de bedste vinavlere.

Efter endt uddannelse startede Beppe på l’Enologia al Gallo, hvor han mødte Maurizio Anselmo, som han udviklede et dyb venskab med. Maurizio kom fra Rodello og ejede en traktor. Da Beppe drømte om at lave egne vin, så han fik lov af låne Maurizios traktor og så lejede han ellers en vinmark … marken Barturot på 2,15 hektar i Montelupo Albese nær sin hjemby. Og i forældrenes garage begyndte Giuseppe Caviola så at lave vine med hjælp fra vennen.

En dag kom den etablerede vinproducent Elio Altare forbi og smagte Beppes vin. Han opmuntrede Beppe til at få flasket vinene og sendt på markedet, så i 1991 kom de første flasker …. helt præcist 860 flasker Dolcetto d’Alba Barturot på markedet med navnet Ca’ Viola. På etiketterne kan man se en ulv, og det motiv er inspireret af hjembyen Montelupo, som betyder “ulvebjerget”.

I 1996 blev produktionen flyttet fra forældrenes garage til en lånt kælder hos vennen Piero Cane, men i dag er hele produktionen flyttet til Villa Bracco, en stor, gammel villa fra 1800-tallet, som Giuseppe og hustruen Simonetta købte i 2002. Villaen ligger som nævnt en kilometers penge nord for byen Dogliani og er blevet moderniseret og indeholder produktionslokaler, kældre og hotel … foruden privatboligen.

Guiseppe ejer i dag også selv Barturot marken, ja faktisk ejer han samlet lidt over 13 hektar vinmarker, hvorfra han producerer Dolcetto d’Alba, Barbera d’Alba, Langhe Nebbiolo og Barolo. Vinene kommer fra kommunerne Montelupo ved Serralunga, hvor han har markerne Barturot, Vilot, Bric du Luv og Brichet på samlet 11,5 hektar samt i Novello, hvor han har Barolo marken Sottocastello på 1,89 hektar. De kalkholdige vinmarker ligger i ca. 450 meters højde og er syd til syd-øst vendte.

Vinene fra Ca’ Viola har på få år manifesteret sig som tilhørende den kvalitetsmæssige top i Piemonte med bl.a. 3 glas i Gambero Rosso samt flotte scores hos både James Suckling, Wine Spectator og Robert Parker’s Wine Advocate.

Siden 1996 har Beppe også arbejdet som konsulent for en række andre vinproducenter i Piemonte, bl.a. Marziano Abbona, Damilano, Luigi Einaudi … som jo heller ikke ligger ret langt fra Dogliani … Fontanabianca, Fiorenzo Nada, Pecchenino, Albino Rocca, Vietti og Villa Sparina.

Denne Barolo Sottocastello er selvfølgelig ren Nebbiolo fra marken Sottocastello, og denne 2006 er faktisk første årgang af vinen. Vinstokkene er forholdsvis nye, alene en alder på 10 år i dag, og er lavet med en macerationstid på 10-15 dage, hvorefter vinen har lagret 36 måneder på store gamle botti på 50 hl. og franske Tonneau egefad på 900 liter, efterfulgt af 12 måneder på flaske inden frigivelse. Der produceres årligt 8.000 – 9.500 flasker af denne Barolo.

I glasset er vinen en anelse brun/orange i kanten, hvilket indikerer lidt alder. Synes nu ellers ikke, at Baroloer fra 2006 burde viser alderstegn, rykker eller andre skavanker allerede nu. I næsen har vin dog fortsat lidt kant med grønne blade, kirsebær … men igen lidt alder, lette oxyderede toner … hvilket egentlig ikke spiller helt fantastisk sammen med de grønne og syrlige noter.

Smagsmæssigt mærkes alderen dog ikke, for der er kant, syrlige kirsebær, stikkelsbær, stramhed og godt med tanniner. Der er en ganske lille sødme, men jeg synes ikke, at vinen er helt i balance. Måske er den vækket af Tornerose-søvnen for tidligt … eller for sent … eller også er det bare mig denne lørdag. Er ellers stor fan af Barolo … men har lidt svært ved at finde denne vin. Ærgrer mig sgu lidt … måske rækkefølgen efter den kraftige Bordeaux heller ikke hjalp Beppe.

Forhandles hos The Wine Company, hvor prisen er 349 kr. eller 299 kr., hvis du køber 3 stk.

Vinanmeldelse 4/7  

Lige update med en vin fra weekenden, nemlig denne Barolo Le Radici fra Azienda Agrituristica Fratelli Revello, som holder til i byen La Morra, omkring 10 km. sydvest for Alba i Piemonte. Vinen kommer fra Revello, som dog ikke  har lagt navn til vinen, da druerne til vinen nemlig taget fra lidt yngre stokke og druer, som ikke nåede at blive en del af husets normale Barolo’er … prisen er til gengæld også under det halve.

Først en smule om Azienda Agrituristica Fratelli Revello, som ejes og drives af Revello familien. De har siden 1967 været involveret i vinproduktion, men det var først med de to brødre Enzo og Carlo Revellos indtræden i 1990, at man stilede mod at sælge vinen under eget navn. Vinhuset har 8,5 hektar med parceller på bla. Rocche dell’ Annunziata, Gattera og Giachini. Den samlede produktion ligger på ca. 40.000 flasker årligt.

Da man høstede de første druer til Barolo i 1992 havde man ikke mulighed for at vinificere de enkelte marker separat. Samtidig var man nødt til at sælge en del druer for at skaffe kapital til kælderudstyr.

Situationen var den samme i 1993 og først i 1994 kunne man vinificere og tappe Giachini som enkeltmarksbarolo, hvorimod Rocche først i 1996 kunne tappes som enkeltmark. Udover Barolo producerer Revello også Dolcetto d’Alba og Barbera d’Alba, hvor specielt enkeltmarksvinen Barbera d’Alba Ciabot du Re bør fremhæves.

Som for så mange andre af Piemontes “Unge Løver” har brødrene Revello været i lære hos Elio Altare, med hvad deraf følger af grønthøstning, kort maceration og barriquelagring. Kvaliteten på vinene fra Revello er allerede i dag meget høj, men forventningerne til fremtiden er lige så høje og intet tyder på at Revello vil skuffe.

Navnet på denne uklassificerede vin Le Radici, der betyder rødderne, henviser til tanken om at komme tilbage til det oprindelige og typiske lokale produkt, som afspejler de karakteristika som Barolo området er så kendt for.

Vinen er lavet på ren Nebbiolo, har lagret i minimum 20 måneder på barriques, og er fremstillet efter moderne Barolo-stil. Det vil sige en forholdsvis kort maceration, gerne i rotorfermentor for at få farveintensiteten bedre frem og rimelig høje temperaturer under gæringen. Metoden gør vinen en anelse blødere i tanninen og lidt saftigere i smagen.

Duftmæssigt er der rosmarin-grene, grønne noter, modne kirsebær, blomster, mynte, læder, trøffel … specielt på 2. dagen udfolder vinen sig virkelig. Lige efter åbningen var den en smule stram, men efter en døgn uden prop er den ganske fortræffelig.

Smagen er flot og moden, hindbær, modne kirsebær … god struktur og dejligt bløde tanniner og flot tørhed …. som samlet giver en god lang eftersmag. Vigtigt at give vinen godt med luft … næsten forvandlet over natten.

Købt hos Veras Vine i Nordjylland, pris på bud var 110 kr. og et fund til prisen. Thumbs Up for det.

Vinanmeldelse 5/7 

Aftenens sidste Barolo var selvfølgelig også fra Elio Grasso, nemlig husets topvin Barolo Rüncot Riserva.

Jeg har i tidligere indlæg vist skrevet alt om vinhuset. Hvad kan jeg mere fortælle, som ikke allerede er skrevet om vinhuset? Jo forresten … vidste I, at Elio Grasso var bankmand inden han skiftede de bonede gulve ud med livet som vinbonde? Elio arbejdede i en bank i Torino i 1978, da hans bedstefar døde og efterlod ham vingården og lidt vinstokke på de i dag så berømte marker Gavarini og Ginestra i Monforte d’Alba. Elio forlod da også straks banken for at blive vinbonde.

Vinen her kommer netop fra den allerbedste del af den 1,8 hektar store Gavarini vinmark, og Rüncot Riserva laves også kun i de bedste årgang. Således er der fx ikke lavet Rüncot Riserva i 2005, 2009 og 2011.

Der arbejdes med meget små udbytter per hektar og det skaber en vin med en enorm intensitet. Vinen har et meget stort potentiale, og er allerede nu pga. den varme årgang 2007 mere tilgængelig end 2006-årgangen. Parker har givet vinen 95 point i denne årgang 2007.

Den vil kunne holde sig både 10 og 20 år i kælderen og udvikle sig yderligere, og er i modsætning til Elio Grassos andre Barolo’er lagret på 100% nye franske egefade, og fadene er smukt integreret i vinen.

Lad os endelig komme til smagningen af vinen. Duftmæssigt er der jord, kælder, den virker utrolig animalsk og meget tæt i duften med mørke frugter, næsten blommeagtigt, blomster, lavendel, lakrids, mynte, mineraler … lag på lag, dufter formidabelt. Smagen er sådan lidt solbær, fløjl, blødhed … igen meget tæt, kompakt og fyldig, og tanninerne skuer slet ikke, men er i fuld balance. Kraftig og fyldig eftersmag … men fortsat med syrebid og mineraler. Sådan … jeg synes den er bedre end 2006’eren … efter hvad jeg kan huske af indtryk fra den.

Forhandles af Jysk Vin, normalpris 775 kr., pt. på bud til 599 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7 

Den anden vin fra Azienda Agricola Conterno Fantino var den berømte Barolo Sori Ginestra, dvs. vinen som i 1987 kom på forsiden af Wine Spectator og gjorde vinhuset internationalt berømt. Husets Ginestra mark er på 3 hektar, og vinstokkene på marken er lidt yngre end på Mosconi marken, nemlig mellem 25-30 år.

Af andre kendte vinhuse, som har parceller på Ginestra er bl.a. Elio Grasso, som vi i øvrigt vender tilbage til lige om lidt, samt huse som Domenico Clerico, Paolo Conterno og sikkert nogle stykker mere. Ginestra er samtidig også én af de ældste vinmarker i Monforte.

Robert Parker’s The Wine Advocate gav denne 2009 Conterno Fantino, Barolo Sori Ginestra 95 point i juni 2013 med kommentarerne: “Last in the lineup is the 2009 Barolo Sori Ginestra that incorporates many of the high points of the two wines described above. You get the toasted spiciness of the Barolo Vigna del Gris as well as the Nebbiolo brightness of the Barolo Mosconi. In between those two poles are shades of licorice, spice, balsam notes, crushed granite and cedar. The wine is stacked tall, one plush layer on top of the next and the palate is rewarded with a lovely quality of tannin that is firm and unyielding  but also polished and tight at the same time”.

Vinen laves på nøjagtig samme måde som Mosconi’en, så det skal jeg ikke trætte jer mere med.

Vi springer derfor over til smagningen af vinen. Duftmæssigt lidt i samme boldgade som Mosconi’en, måske en anelse mere krydret og mineralsk. Smagsmæssigt mærkes der klart en forskel, idet denne vin er en smule skarpere og hårdere i tanninerne.

Virker mere mineralsk, men igen et fabelagtigt godt glas vin med masser af frugtsyre, intensitet og flot balance.

De fleste anmeldere rangerer denne vin over Mosconi’en, men jeg synes Mosconi’en er en tak bedre … men der er nok heller ingen tvivl om, at denne vin nok er mere velegnet til at ligge nogle år … så skal den nok vise sit sande jeg. På alle punkter en meget flot vin, som man kan glæde sig til om nogle år.

Vinen forhandles herhjemme af Philipson Wine, og prisen er 499,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 6/7 

Den tredie Baroloproducent vi smagte var Azienda Agricola Conterno Fantino, og det var intet mindre end smagen af himmeriget. Pludselig forstår man alt postyret omkring Barolo. Duft, smag … denne vin har det hele.

Conterno Fantino blev grundlagt i 1982, da Guido Fantino og Claudio Conterno slog deres markbesiddelser sammen og skabte vingården i en tid, hvor ingen ellers regnede Barolo for noget særligt.

Claudio Conterno var blandt de første i Piemonte som gik over til økologisk dyrkning, hvilket gav husets i forvejen storartede vine et bemærkelsesværdigt kvalitetsløft. Guido Fantino er blandt Barolos dygtigste vinmagere, og hans vartegn er ekstremt kraftfulde vine med en underliggende finesse.

I 1987 kom Barolo Sori Ginestra på forsiden af Wine Spectator og så var det internationale gennembrud sikret. Conterno Fantino hører i dag til den ypperste elite af Piemontes producenter. Conterno Fantino producerer adskillige vine af sublim kvalitet, men det er hans uforlignelige Single Vineyard Barolo’er fra markerne Sori Ginestra og Vigna del Gris, der har gjort huset verdensberømt.

Som de øvrige vinhuse denne aften, så er Conterno Fantino beliggende i området omkring byen Monforte d’Alba, hvor vinene i forvejen typisk er meget mørke og maskuline, og det var netop den vinstil, Guido Fantino efterstræbte ved etableringen af vinhuset. Conterno Fantino hører derudover til modernisterne i Monforte d’Alba, en bølge der startede i 1980’erne og hvor målet var, at lave endnu bedre, mere drikkevenlige vine med større koncentration og frugt.

Dette sker ved en begrænsning i udbyttet og anvendelse af små, nye barriques i stedet for de traditionelle kæmpefade (botti). Dette gav sammen med ændrede produktionsmetoder de mørkere og mere tætpakkede vine. Dermed får vinene også ofte ristede toner af fad, røg og tjære, men samtidig også mindre tanninindhold, hvilket betyder at de nemmere kan drikkes i en forholdsvis ung alder.

Vi smagte denne aften to vine fra huset, og den første vin var denne Barolo Mosconi, hvor druerne kommer fra den sydvendte Mosconi-mark, som typisk giver en vin, som er rigere og blødere end de ganske stringente Vigna del Gris og Sori Ginestra. Marken er på 1,3 hektar, og de ældste vinstokke har en alder på 57 år, hvilket suppleres med nyere stokke på lidt over 10 år. Macaration sker alene i 7-10 dage, hvorefter vinen lagrer 24 måneder på franske barriques efterfulgt af 12 måneder på flaske.

Duftmæssigt er der kælder, god med animalske noter, hestestald og nærmest en bæreksplosion, mandler, chokolade og let bacon. Dufter simpelthen så kraftig og intens, at det bare varmer dig om hjertet. Hmmmmmm. Smagen let mørke kirsebær, igen tonsvis af frugt … sindssyg intens, god fyldighed … langt mere fyldig end de øvrige vine so far, selvom der fortsat er godt med tannin. Der er også lidt lakrids eller lidt over i “kongen af Danmark – bolsje”… flot, flot balance … jeg er solgt … dette er bare sindssygt godt. Thumbs Up Big Time.

Vinen forhandles herhjemme af Philipson Wine, men der er Mosconi’en kun tilgængelig i en årgang 2007. Den koster 599,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 7/7 

Vi fortsætter med endnu en vin fra Giovanni Manzone, idet vi her har hans topvine, fortsat en Barolo Gramolere, men nu i en Riserva udgave, og fra år 2005. Manzone kalder også bare vinen for Barolo Riserva, men druerne kommer fra den berømte Gramolere mark, som blev købt tilbage i 1965.

Manzone har flere vinmarker, bl.a. Bricat, Castelletto, La Serra, Il Crutin, Le Ciliegie og som toppen af kransekagen altså også Le Gramolere, som er den berømte mark med perfekt eksponering mod syd, beliggende i en højde af 400 meter og med over 40 år gammel vinstokke. Her har andre vingårde også parceller, bl.a. Fratelli Alessandria.

I Monforte d’Alba er de vigtigste marker Arnulfo, Bussia Soprana, Bussia Sottana, Bussia, Dardu, Gaverini, Ginestra, Gramolere, La Villa, Le Coste, Mosconi, Munie, Pianpolvere, San Giovanni og Santo Stefano de Perno, og heraf ejer Manzone således en del af Gramolere.

DOCG reglerne i Barolo kræver, at en Barolo lagres i tre år før den frigives. De to år skal være på fad og skal vinen – som denne – kalde sig “Riserva”, skal den lagres i fem år, før den sælges. Denne Barolo Gramolere Riserva har lagret de nødvendige 5 år, heraf 36 måneder på store 700 liters fade efter en maceration på 21 dage med skindet. Der laves alene 2.000 flasker af denne årligt.

Duftmæssigt en meget rank vin med babybræk … på den gode måde forstås, muscatnød, bitre kirsebær, stikkelsbær, blomster og en smule tobak. Smagen præges derimod af en særlig blødhed i kombination med masser af tannin … i en ganske skøn balance. Herudover lidt saltet smag, lidt krydderurter, vanilje og tobak.

Selv om denne Riserva er 2 år ældre end den “almindelige” 2007’er, så gør den varme sommer i 2007, at denne vin fortsat står mere rank og hård med masser af tannin og syre end den yngre søster. Det er nødvendigvis heller ikke alle mennesker, som synes at en sådan Barolo er fantastisk, men Barolo er måske også snare berømt, fordi den har stor kompleksitet og ofte kan lagre længe. Denne vin har bestemt kompleksitet … men er nok også fortsat i sin unge alder.

Har ikke fundet en pris på denne Riserva i Danmark, men prisen på udenlandske hjemmesider ligger omkring 55€.

Vinanmeldelse 5/7  

Selvfølgelig skulle vi også smage et par vine fra Giovanni Manzone, og vi startede med denne Barolo Gramolere i en årgang 2007.

Giovanni Manzone blev etableret i 1925, da Giovanni Manzone købte “Ciabot del Preve”, som tidligere var residens for sognekontoret i den nærliggende by Castelletto.  I 1965 begyndte Giovanni og Stefano Manzone som det første vineri at tappe egne vine og købte ligeledes godt beliggende vinmarker på Gramolere højen.

I 2005 begyndte Mauro Manzone at hjælpe hans far, Giovanni med vinfremstillingen, men Brian fortalte, at det fortsat er “gammelfar” som fortsat suverænt bestemmer på gården. Mauro Manzone er ellers godt uddannet som ønolog fra Scuola enologica di Alba, den lokale, berømte vinskole.

Giovanni Manzone fokuserer udelukkende på topkvalitet og produktionen ligger på ca. 50.000 flasker/år. De stejle terroir dominerede vinmarker ligger i ca. 450 m højde, og det lave høstudbytte fra vinstokkene herfra er grundlaget for produktion af flot koncentrerede og friske vine, der smager fremragende allerede som unge, men samtidig har potentialet til et langt liv i kælderen.

Der arbejdes udelukkende efter økologiske principper i markerne (dvs. uden brug  af pesticider eller kunstgødning) og alle vine tappes uden klaring eller filtrering og der tilsættes kun et minimum af svovldioxid. Manzone lader også græsset gro mellem rækkerne af vinstokke, så det slås alene for at danne yderligere gødning til jorden.

De flotte Barolos’ fra Giovanni Manzone har igennem tiden fået et utal af 3 glas fra Gambero Rosso og flotte scores fra både Decanter, Wine Spectator og Robert Parker’s Wine Advocate.

Lad os starte med at smage denne Barolo Gramolere fra Manzone. Duftmæssigt mere råstyrke i denne vin i forhold til SenZanome, og der er vinblade, kirsebær, tobak, lidt animalsk i næsen med gazebind, svag mentol og urter. Smagen er også mere frugtintens, godt med frugtsyre, blomster, bitre kirsebær … og fylder i det hele taget meget mere i munden. Stadig ung med masser af tanniner, og lidt mint, lakrids og grønne noter.

Forhandles bl.a. af The Wine Company, pris 349 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

Jeg var i løbet af ugen til en flot Barolo smagning i Randers Vinlaugh, ja faktisk en Barolo smagning alene med vine fra Monforte d’Alba, og endda forestået af en vinbonde, som er pæredansk og til dagligt bor i Randers.

Jeg havde nemlig aftalt med Brian Falkner, som er medinvestor i den lille vingård SenZanome om at komme forbi laughet og fortælle lidt om, hvordan det er at investere i – det vi andre kun kan drømme om – egen vingård i Piemonte, om projektet, historien, udfordringerne og ikke mindst vinene.

Jeg havde også lokket Brian til at bruge en del af sin sommerferie i Barololand på at indkøbe endnu flere Barolo’er fra nogle af de andre naboer rundt om i Monforte d’Alba. Så der var med andre ord lagt op til en spændende aften.

Vi startede smagningen med Brians egen 2008 SenZanome, Bricco San Pietro Barolo. Jeg har tidligere smagt vinen i årgang 2007 (og andre vine fra SenZanome), så det blogindlæg linker jeg selvfølgelig lige til.

Vingården SenZanome ligger blot blot 10-15 minutters gang borte ligger Monforte d’Alba med sit glimrende udbud af barer og restauranter. Og det var faktisk fra begyndelsen den lille flække, der var den egentlige tiltrækningskraft på projektets initiativtagere. De havde besøgt Barolo-området gennem mere end 25 år, og det endte næsten altid med at blive i Monforte, at de boede, spiste og ”hængte ud”.

Efterhånden formede ønsket om at få en permanent bolig sig. Det blev så til købet af et ældre, temmelig faldefærdigt hus i udkanten af byen, og med det fulgte næsten halvanden hektar mark – beplantet med træer og buske. Huset blev istandsat, og i 2007 købte investorerne – efter lange forhandlinger – også marken på den anden side af huset. Marken var på 1 hektar og havde 40-70-årige gamle Dolcetto-, Barbera- og Nebbiolostokke.

Brian fortalte, at forhandlingerne om 1 hektar marken var med en gammel italiensk mand, som i den mørke stue, siddende for bordenden iført sorte solbriller, totalt mafio-style, overhovedet ikke var til at stikke i omkring prisen for marken. De fik dog en lille rabat i form af en 12 liters Barolo.

Med købet af vinmarken, så måtte man i gang med produktion af vin. De entrerede derfor med Giovanni Manzone, hvis vingård ikke ligger langt fra SenZanome. Manzone står for alt konsulentarbejde, pasning af markerne og selve vinifikationen. I efteråret 2007 blev der høstet for første gang og året efter kunne de nye vinproducenter lancere deres første vin, en Dolcetto d’Alba. Disse stokke er dog i dag revet op og erstattet af Nebbiolo, som der jo alt andet lige er bedre økonomi i.

Efterfølgende har investorerne i foråret 2010 også fældet de træer og buske, som stod på de 1,5 hektar jord, som fulgte med huskøbet, og her er der nu også plantet vinstokke. Med de nyplantede stokke er fordelingen på markerne 80% Nebbiolo og 20% Barbera, og den totale årsproduktion vil i fremtiden ligge på omkring 15.000 flasker.

Denne Barolo Bricco San Pietro er således blot anden årgang fra danskerne. Høstet i de første 10 dage i oktober, en maceration på 30 dage, og lagret i 36 måneder  i 500 og 700 liters egetræsfade.

Duftmæssigt ribs, kirsebær, brombær, læder, tobak og godt med grønne toner. Smagsmæssigt endnu meget ung, for der er masser af syre, hækplanter, stor frugt renhed, og tanninerne bider fortsat. Skal have nogle år i kælderen endnu. Brian fortalte også, at 2008 var en køligere år end 2007, hvorfor 2007’eren står en smule mere varm i udtrykket. Derudover hører Manzone … og dermed også SenZanome til blandt traditionalisterne, hvormed vinene står mere ranke og kølige i udtrykket. 2008’eren er nok en bedre gemmevin end 2007’eren, men lige her og nu, så foretrækker jeg nok 2007’eren.

I dag kan vinene bl.a. købes via iMall Webshop, pris 232 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7