Vi skulle i Piemonte rundt smage mer’ vin fra Giovanni Almondo, for den første vin på Nebbiolo blev nemlig denne 2019 Roero.

Vinen er som sagt lavet på 100% Nebbiolo fra sydvendt skråning i 320 meters højde med sandet jordbund, hvilket er med til at give en aromatisk og relativt letdrikkelige vin.

Vinen er lavet helt klassisk med gæring og maceration over 15-18 dage og efter endt fermentering lagret 18 måneder på store brugte, slavonske egefade.

I glasset er vinen lidt lysere end foregående vin, lidt småtransparent, har en – uha – lys, let og luftig duft, læder, violer, let sødme, blomster, lidt lynghonning og en vild blomstereng, blomstervand, en lys frugt med jordbær, hindbær og rabarber samt en let modenhed.

Smagen er også lys, let og frisk, men slet ikke stram, vild eller tanninrig … bare lys og bestemt. Den har en frugt med hindbær og ribs, meget frisk og direkte frugt, mens syren måske virker en smule aggressiv … men til pengene er det vild god Nebbiolo.

Forhandles af Bichel Vine, hvor en flaske koster 185 kr.

Vinanmeldelse 5/7

Med næste vin – en 2014 Barbaresco Roncagliette – har vi fat i en lille, nyere kultproducent Olek Bondonio, der ligger et par kilometer sydvest for Barbaresco by.

Olek frigav sin første vin i 2005 og har lige siden stille og roligt gjort sig bemærket som en ung stjerneproducent på vej frem.

Selvom måske fortsat ikke er så kendt et navn, så er det bestemt ved at ændre sig. Hans Barbaresco vine er begyndt at få en meget stærk tilhængerskare blandt Piemonte elskere  over hele kloden og har specielt en stærk tilhængerskare i bl.a. Skandinavien.

Olek er imidlertid selv ikke meget for markedsføring og har ringe interesse i at indsende vine til anmeldelse. Han er en stille mand, der hellere vil ud i markerne end at promovere sine vine. Han er dog selv forhenværende professionel half pipe snowboarder,  som blev ført ind i vinens verden allerede som barn ved at tilbringe flere ferier væk fra barndomshjemmet i Torine hos  bedsteforældrene på familiens vingård La Berchialla.

Hans forfædre har været i vinavlere i Barbaresco området i flere  århundreder og Oleks tip-tip-oldefar Guglielmo Como var i 1894 et af de stiftende medlemmer af Barbaresco Cantina Sociale … i dag bedre kendt i som Produttori del Barbaresco.

La Berchialla er dog ikke blot en typisk, gammel italiensk vingård, for den er velsignet med en ideel beliggenhed på toppen af ​​Roncagliette marken, som er et af ​​Barbarescos bedste. Roncagliette marken blev særligt berømt via vinene fra Oleks nabo Angelo Gaja, hvor Sorì Tildin vinen netop var med druer fra Roncagliette.

La Berchialla har været i familiens eje i over 200 år, så det var der, at Olek blev introduceret til arbejdet og produktionen af vin og det var nok også derfor, at Olek til sidst lagde snowboardet på hylden og  flyttede sit fokus til vin.

Han startede derfor med at studere landbrug, senere ønologi og bestod eksamen på universitetet i Torino i 2002. Hans speciale var om ekstraktionens påvirkning af vinen ved forskellige vinifikationsmetoder.

Derefter tilbragte han tid med ophold hos producenter i Bordeaux, Australien og New Zealand, før han vendte tilbage for at overtage La Berchialla og hans families 3 hektar gamle vinstokke i Barbaresco.

Gennem 3 generationer havde Oleks familie solgt deres druer til Produttori di Barbaresco og havde ingen ambition om selv at lave vine. Men det ændrede Olek Bondonio og den første årgang 2005 var hans debutårgang og alene med 2.000 flasker.

Oleks filosofi i markarbejdet er at følge planternes egen cyklus, således det er vinstokkene selv, der bestemmer, hvornår de kræver aktion. I dag arbejder han kun efter biodynamiske principper, men om det nogensinde kommer til at stå på etiketten, må tiden vise, for sådan noget er ikke vigtigt for Olek.

I vinkælderen arbejder Olek efter traditionelle metoder med brug af en kurvepresse, op til 2 måneders maceration/lang skindkontakt for Nebbiolo druerne og udelukkende gæring med druernes naturlige gærceller, hvilket gælder for alle vinene.

Ligeledes filtreres eller klares vinene ikke inden de aftappes på flaske … den eneste form for klaring og filtrering, er den naturlige der fremkommer ved omstikning af vinen.

Der bruges udelukkende store botti til lagring af Nebbiolo, dog har han et par 500 liters til at lagre dele af de andre vine. Han anvender også kun minimal svovl og han forsøger kun at bruge lidt, når vinen hældes på flaske.

I 2017 fik han bygget en ny vinkælder … gravet ind under den gamle vingård, så nu er arbejdsforholdene helt optimale.

Denne 2014 Barberesco Roncagliette er netop lavet sådan, altså spontangæring, 60 dages maceration, ingen klaring eller filtrering af mosten, lavt svovlet og lagret 20 måneder på store botti.

I glasset er vinen langt mørkere end forventet for en Nebbiolo, men lidt orange kanter afslører også, at vinen har alder. Men duften er nu ret skuffende, meget overmoden, træt … klart på vej over kanten og er nok også lige røget over. Det er kogte blommer, sherry, råddent træ, gamle huse, let appelsin og lidt engelsk lakrids.

Jeg overvejede, at den måske kunne have en form for prop eller flaskefejl, men proppen fejlede imidlertid ikke. Det skal dog siges, at den værste overmodenhed aftager en smule med tid i glasset, men det tager dog meget, meget lang tid. Men derefter komme der en smule læder og kamfer frem, men frugten er fortsat langt væk.

Det gælder også smagsmæssigt, hvor vinen virker tør og overbrændt, således det er svært at finde frugten. Tanninerne kan du imidlertid ikke undgå at stifte bekendtskab med, hvor de er både iltre, fyrrige og sindssyge vilde, hvormed de udtørrer munden totalt og det er næsten som at få en Dan Dryer håndtørrer i kæften. Efter en periode dukker der en smule frugt op … mest lys ribs, men vinen er samlet set en skuffelse. Svær at vurdere … ender på 4 tomler, hvilket nok mest skyldes de vilde og flotte tanniner.

Forhandles bl.a. af Vinpusheren, men forhandles flere steder. Prisen ligger omkring 500 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

Det piemontiske vinhus La Ca’ Növa er et af de huse, der måske giver allermest value-for-money for deres vine. Til kun 108 kr. er denne 2019 Langhe Nebbiolo en fin bevisførelse herfor.

Sidst jeg smagte denne vin i årgang 2018, da skrev jeg også lidt om vinhuset. Det skal jeg nu nok undlade og blot se lidt mere på vinen.

La Ca’ Növas Langhe Nebbiolo er lavet på druer fra omkring 20 år gamle stokke  i kalkholdig jord og sand fra en ung vinmark. Efter høsten så sker der spontan gæring og maceration i store ståltanke med pump-over 3-4 gange dagligt. Efter endt fermentering er vinen lagret 8 måneder på store 3.000 liter egefade. Der laves årligt 4.000 flasker af vinen.

2019’eren minder rigtigt meget om 2018’eren … lys, transparent Langhe Nebbiolo med samme lidt mælkede noter, jordbæryoghurt, en lys frugt med hindbær, jordbær og lyse kirsebær, meget frugtrig og frugten virker meget direkte og ren supplere med violer, læder, blomster og småsøde fadpræg med vanilje, svag kanel og røg.

Som sidst er smagen præget af frisk, tør og direkte frugt, kirsebær, rabarber, hindbær og måske lidt brombær med en fin, kølig elegance, tonsvis af tørre tanniner, som giver vinen et tørt og frisk bid, mens syren er ung, men igen let og meget direkte. Man får bare så meget Nebbiolo vin for pengene.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster beskedne 108 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

Næste vin er skam også fra Piero Bussi og igen ren Nebbiolo, for det er nemlig hans Monferrato Rosso Bricco Castagna.

Igen kommer Nebbiolo druerne fra området Calosso i 350 meters højde, men her altså udelukkende fra marken Bricco Castagna.

Ellers er vinen lavet som Autumnalis med traditionel gæring og maceration i store betontanke. Efter endt gæring er vinen lagret 18 måneder på franske barriques.

I forhold til Autumnalis har vinen mere krop, dybde og virker mørkere og vådere i næsen. Der er fortsat klare Nebbiolo dyder som læder, violer, roser, kirsebær, tranebær og hindbær, grøntsagsfond,  grønne urter samt et let fagpræg med en smule vanilje, våd eg og mulle skovbund.

Smagsmæssigt kan fadaftrykket også smages, selvom det fortsat er en let vin med stringent syre og pænt tørre tanniner. Det bliver dog nu suppleret af mere rund sødme og frugten er også mørkere, mere smooth, men fortsat med dette tørre bid, som bare hænger lang tid i munden.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster beskedne 108 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

Jeg har før smagt Monferrato Rosso Autumnalis fra Azienda Vitivinicola Bussi Piero. Sidst var det i en årgang 2018, men nu smager jeg så vinen i årgang 2019.

Vinhuset Piero Bussi ligger nord for den lille by Calosso mellem Langhe og Monferrato. Det er grundlagt lige efter den første verdenskrig, hvor Agostino Bussi stoppede med at sælge sine Barbera og Nebbiolo druer fra familiens 1,5 hektar marker og i stedet selv begyndte at producere vin.

Det var dog sønnen Germano Bussi, der igennem 1960’erne udvidede vinmarkerne til 4 hektar og bl.a. startede med at vinificere den søde og mousserende vin Moscato d’Asti, som var vanskelig at fremstille dengang.

I dag drives vingården af Germanos søn Piero sammen med 4. generation i form af Federico, som i dag samlet driver 12 hektar vinmarker. Federico kom med i driften i 2012 og laver sammen med faderen 10 forskellige vine, herunder altså også denne Monferrato Rosso Autumnalis.

Derudover har Piero Busso også skrevet bogen Gente di Calosso, der handler om byen Calosso, byens historie og nogle af folkene i byen. Han søgte bl.a. hjælp fra den lokale historiker Vittorio Boido og fik også tilladelse til sit forehavende af den daværende borgmester Demichelis Gualtiero.

Nå, men tilbage til denne Monferrato Rosso Autumnalis, der selvfølgelig er 100% Nebbiolo fra marker ved Calosso i 350 meters højde og 10-30 år gamle vinstokke og lavet fuldstændig traditionelt med gæring og maceration i betontanke. Efter endt fermentering er vinen lagret 6 måneder på franske barriques og tonneaux fade.

Dejlig tør Nebbiolo næse … ren, stringent med knuste rosenblade, vilde blomster, læder, lyse og syrlige kirsebær, ribs og granatæbler. Hvor dufter det godt … der er te-blade, ren og balsamisk syre og faktisk meget stabil og indbydende Nebbiolo.

I munden er det syrlig, frisk og stringent vin … tør, frugtfrisk og endda næsten saftig. Syren er tør, direkte og bitter, som forstærkes af tørre og let bløde tanniner samt en støvet og stenet mineralitet. Igen får man lette Barolo associationer. Hvor er det en lækker Nebbiolo vin og prisen ekstremt venlig.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster beskedne 80 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

Sidst jeg smagte denne Gattinara Vigna Valferana fra Nervi var det i en årgang 2013. Siden har vinen fået Conterno-navnet på etiketten, hvilket har øget prisen til det dobbelte, så denne 2014 koster 800 kr. – hyperinflation på et år.

Vinhuset og Giacomo Conternos overtagelse har jeg således skrevet om tidligere, så derfor kigger jeg alene denne gang på selve denne Gattinara Vigna Valferana, hvor druerne kommer fra den 5,3 store vinmark Valferana, der siden 1228 har været en af de bedste marker i området.

Navnet Valferana kommer af ordet Val Florana, som vel nærmest betyder jerndalen. Marken har nemlig et usædvanligt højt indhold af jern og mangan i undergrunden. Det er en vin, som har lagret hele 4 år på egefade mod konsortiets regler om obligatoriske på 2 år.

I glasset en let, lys og transparent vin, som duftmæssigt udsender aromaer er en smule grøntsagsfond,  knuste blomster, roser, violer, grønne urter, kaktus, hyben, tørrede tranebær, jordbær, brændt ler, læder, charcuteri, tobak, peber, bitre frugtkerner, syrlige bolsjer og en smule drikkeyoghurt. Som med 2013’eren er duften på ingen vis frembrusende eller vild, men afdæmpet, sart og fantastisk.

Igen er det ingen stram Nebbiolo, for vinen har igen samme lyse og feminine side, meget ren, frisk og lettere end forventet med ret god syre, hyben, ribs, stikkelsbær og tørre, bitre tanniner, som stadigvæk er i det bidske og mundrensende humør. Vinen slutter med både lidt blomstrede og mineralske elementer, ren, clean og cool … det smager fandens godt.

Importør er Adriat Vinimport og i vinbutikkerne koster en flaske af denne årgang over 800 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

Sidste gang jeg smagte en vin fra Massimo Rivetti var det deres Langhe Nebbiolo Avene i årgang 2019, men nu smager jeg altså vinen igen i en helt ny årgang 2020.

Vinen er lavet 100% Nebbiolo druer fra 20 år gamle vinstokke på en 1,25 hektar stor vinmark i omkring 500 meters højde i Mango området.

Vinen er lavet på rustfrie ståltanke med gæring og maceration ved 26 grader over 12-15 dage. Efter endt fermentering er vinen lagret 12 måneder i store 25 hektoliter slavonske egefade og efter aftapning på flaske yderligere 6 måneder.

Duftmæssigt bliver du glad i knolden … først denne lyse og lette transparente farve og så den lyse, feminine og lette duft, der er så tiltrækkende med blomsterparfume, tørrede og knuste rosenblade, violer, kamfer, tranebær, ribs, kirsebær, virkelig frisk og syrlig. Der kommer også en smule frisk træ, fennikel, diskret sødme og en stilsikker mineralitet.

Vinen smager nærmest også som duften … lys, let og feminin med saftig og læskende nerve suppleret med bolsjesødme, stor friskhed, en herlig lys frugt, masser af tanniner. Som med 2019’eren er der en lille snert af sort te, lidt Campari, Aperol og tranebær. Igen bliver jeg nærmest forfalden, for vildt lækker mini-Barolo og til prisen er det bare en sikker vinder.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 149 kr. mens prisen er 134 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7

I vor tirsdagsvinklub på jobbet smagte vi forleden denne fine 2013 Barolo Bricco San Pietro Riserva fra det i dag ophørte vinhus SenZanome.

Vinen er lavet af Giovanni Manzone, mens ejendom og de 2,5 hektar vinmarker er solgt til  Elio Grasso,

Druerne til Barolo Bricco San Pietro Riserva er høstet primo oktober, og lavet med en lang maceration på 30 dage. Efter endt fermentering er vinen så lagret i 36 måneder  i 500 og 700 liters egetræsfade.

Duftmæssigt er det virke arketypisk Barolo med læder, violer, rosenblade, men er ikke sådan ultralys, let og feminin, men har en vis bund og dybde i aromaerne. Der dukker lidt kirsebær og hindbær op, mentol, tranebær, jernagtige noter, eg, engelsk lakrids, medicinskab samt lidt røg. Giv den endelig god tid i glasset, så samles duftene mere og der dukker også lidt lakridskonfekt sødme op.

Smagen er tør, bitter med tranebær, kirsebær, lidt kant samt en okay syre. Tanninerne er fortsat ung, fyrrige, syrlige og vildt tørre. Der er lidt peber, læder, tobak og fint bid. Det smager fortsat meget ungt med spændstighed, jernede noter og stiv rankhed.

Forhandles bl.a. af Lundens Vin Kompagni, hvor denne magnum koster 1.100 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7