2008 Schola Sarmenti, Cubardi, Puglia, Italien

2008 Schola Sarmenti, Cubardi, Puglia, ItalienUgen bød også på mer’ vin, blandt andet denne Cubardi fra vinhuset Schola Sarmenti, som holder til i den lille by Nardò i støvlelandets indvendige hæl i Puglia … eller Apulien, som det også kaldes herhjemme.

Vinhuset er ejet af Lorenzo Marra, mens husets vinmager er Alessandro Calabrese. Hos Schola Sarmenti er målet at lave vine, som afspejler området, kulturen og det lokale køkken. Det opnås blandt andet ved at høste fra meget gamle vinstokke, nogle op til 70 år gamle.

Druerne til denne Cubardi kommer fra 65 år gamle vinstokke, som gror en smule anderledes end i andre vinområder, idet vinstokkene gror som buske eller små træer. Schola Sarmenti dyrker stort set kun de lokale druer, Primitivo, Negroamaro og Malvasia Nera. Man forstår at producere vine med en god ren frugt og et godt bid, hvilket absolut ikke er standard for Puglia-regionen. Siden 2009 har alle marker været dyrket økologisk.

Schola Sarmentis vinkælder er netop taget i brug af en treårig renovering. Schola Sarmenti har nemlig hjemme i en gammel vingård, bygget i midten af det 19. århundrede, men gården … og dermed kælderen, har ikke været anvendt i mere end 50 år. Imidlertid har Lorenzo Marra og Alessandro Calabrese fået den gamle vingård moderniseret med respekt for den gamle arkitektur med ædle stjerneformede hvælvinger i kalksten og gamle vægge opført med den lokale Leccese sten. Derudover er der investeret i det mest moderne udstyr til vinfremstilling og aftapning, temperaturstyring m.v.

Cubardi er produceret på 100% Primitivo, en af de førende druer i Puglia. Vinstokkene er som sagt omkring 65 år gamle og vokser som buske eller små træer. Alle druerne er håndplukkede. Vinen har lagret 6 måneder på fransk eg, og derefter 8 måneder på flaske inden frigivelse. Vinen har i øvrigt fået 90 Parker points.

Lad os smage vinen. Duften er sådan lidt kaktus, lidt bitter med solbær og lidt sur karklud … I ved, sådant lidt efter den har hængt nogle uger! Ikke umiddelbart lige min kop te. Smagsmæssigt en flot tørhed … meget markant endda, og der er bestemt også god frugtrigdom kombineret med grønne toner. Herudover lette tanniner og let krydret i eftersmagen. Okay glas vin, og smagen bestemt bedre end duften.

Købt hos Glud Vin, pris 149 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

2003 Ernesto Ruffo, Basaltico Amarone della Valpolicella, Veneto, Italien

2003 Ernesto Ruffo, Basaltico Amarone della Valpolicella, Veneto, ItalienMonstervin … intet mindre. Jeg havde både frygtet og set frem til denne vin, som Keeper overraskende havde taget med til vores vinmarathon i sommerhuset. Frygtet forbi jeg bestemt ikke er Amarone-mand … hader når vin smager af rosinsaft, og måske var denne Amarone lidt af samme skuffe? Set frem til, fordi Hans Peter fra Jysk Vin voldsomt havde anbefalet og rost vinen i høje toner, og fortalt om alle de kvaler, som de havde for at få lov til at købe vinen hos producenten.

Amaronen kommer fra Azienda Agricola Ernesto Ruffo, som ligger i byen Lavagno ved de vulkanske bakker i San Briccio, der grænser op til Mezzane dalen. Da jeg for nogle måneder siden smagte Ernestos basisvin Basaltico IGT var jeg vildt imponeret … hvilket også var med til at højne forventningerne til denne Amarone.

Ernesto er en autodidakt og unik vinmager, som begyndte at lave vin til sin familie, men hans vine vandt efterhånden mange beundrere og mange af branchens eksperter, betragter ham i dag som én af ​​de store producenter af Amarone. Det har nu ikke påvirket Ernesto, som fortsat har en meget beskeden produktion. Samlet set producerer han i samarbejde med sin søn Leonardo mindre end 5.000 flasker Amarone og Valpolicella Superiore om året. Det er ikke meget, og vinene er derfor også svære at få fat i.

Det er svært at finde info om denne lille producent, som ganske vist har en hjemmeside på nettet, men uden information … udover en mailadresse, men det er jo også ganske charmerende, at alle kræfter på vingården alene bruges på at lave god vin. Som nævnt er det svært at få lov at købe vinene fra Ernesto Ruffo og Jysk Vin har fortalt, at de allernådigst fik lov til at importere omkring 100 flasker af hans Amaroner … og dette er altså én af de 100 flasker.

Og mine damer og herrer … dette er sgu bare en fantastisk vin. Min frygt var totalt ubegrundet, men vinen minder … i min optik … heller ikke om normale Amaroner. Duftmæssigt er jeg tilbage i Henri Bonneaus kældre, samme kælderduft sammen med frugt, solbær, blommer … men intet rosinvand over dette. Svag duft af nødder. Måske er Bonneau ved at være min referencevin? Men er duften fantastisk, så er det intet at regne for smagen i denne Amarone. Der sker nærmest en eksplosion af frugt i munden med sødme, syre og mørke bær … alt i en fantastisk balance. Intensitet er helt klart nøgleordet i denne vin … føj det smager godt … så intenst. Jeg er imponeret … og glad for, at jeg derhjemme har samme vin i køleskabet, blot i årgang 2004.

Købt hos Jysk Vin, pris 825 kr.

Vinanmeldelse 7/7 

2007 Seghesio Family Vineyards, Sonoma County Zinfandel, Californien, USA

2007 Seghesio Family Vineyards, Sonoma County Zinfandel, Californien, USADenne vin i netop årgang 2007 var tidligere nr. 10 på Wine Spectators top 100 liste, fik 93 point og betegnelsen; ”… måske Californiens allerbedste køb, når det gælder Zinfandel. Fyldig, cremet, blød og rig smag af solmoden Zin..”

Vinen er en Sonoma County Zinfandel fra vinhuset Seghesio Family Vineyards, som selvfølgelig ligger i Sonoma, helt præcis i byen Healdsburg i Californien.

Op til 1980’erne var familien Seghesio en af de helt store operatører på Californiens marked for bulkvine på købte druer, og fremstillede hvad der modsvarede 750.000 kasser temmelig ordinær vin om året. Dette ændrede sig dramatisk, da den unge generation med Peter og Ted Seghesio overtog styringen af ejendommen. De ville hellere fremstille verdensklassevin fra familiens egne vinmarker, som var blevet tilplantet af oldefar Edouardo Seghesio, som var emigrant fra Piemonte.

Familiens marker ligger i de bedste mikroklimaer i Sonoma, og de fleste af vinstokkene er de oprindelige, som oldefaren havde udplantet helt tilbage til 1890’erne! Peter & Ted overtalte resten af familien, og få år senere fremstillede de udelukkende vin fra egne druer, høstet fra tudsegamle vinstokke.

Den årlige produktion styrtdykkede til 30.000 kasser, men til gengæld er kvaliteten sublim. Seghesio regnes i dag for at være USA’s bedste Zinfandel-producent, og denne Sonoma County Zinfandel er altså én af dem, og vinen får også hvert år ganske flotte anmeldelser.

Seghesio ejer en rækker vinmarker, bl.a. Home Ranch, Rattlesnake & Sisters Vineyard på 77 hektar, River Road på 23 hektar, Lone Oak på 10 hektar, Cortina på 23 hektar, San Lorenzo på 13 hektar og endelig Keyhole Ranch på 29 hektar, dvs. samlede vinmarker på ikke mindre end 175 hektar.

Nå, men til vinen, som i duften har masser af power, der er søde, mørke bær, likør, chokolade, lakrids, lidt rosiner og svedsker, lidt stald, lidt syre og lidt urter som i en god Rhônevin. Smagen er fyldig, blød og rund, lidt alkohol, søde, mørkerøde bær, kakao, lidt syltetøj og cola, og selvom det er tæt på at blive for meget og vinen også trækker hele 15,5% alkohol, så er der tilpas syre til at holde vinen i fin balance … så det smager sgu ganske godt. Jeg har tidligere drukket samme vin … og er hver gang blevet begejstret … og ja, det er en ordentlig mundfuld.

Købt i Randers Vinhus, pris omkring 170 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2005 Monasterio de las Viñas, Grand Reserva, Cariñena, Spanien

2005 Monasterio de las Viñas, Grand Reserva, Cariñena, SpanienEndnu en spanioler, nemlig denne Grand Reserva fra Monasterio de las Viñas, et vinhus som jeg skrev en smule om for et par måneder siden, da jeg smagte deres almindelig 2006 Reserva. Vi er i det mere ukendte område Cariñena i Spanien.

Monasterio de las Viñas vinmarker er beliggende 5-800 meter over havets overflade, og består primært af store sten samt grus, understøttet af et lag ren ler, der er med til at holde på den sparsomme nedbør, der falder i området. Området oplever ekstreme tempe-raturer, lange varme somre samt den kølende lokale ”Cierzo”-vind. Alt sammen faktorer, der er med til at skabe saftige og kraftige vine, som er fremstillet på druer, der har kæmpet for næring, og derfor byder på intense og karakterfulde vine.

Monasterio de las Viñas er grundlagt i 1955 som et kooperativ med 155 medlemmer. Oprindelig hed kooperativet Bodega San Jose de Aguarón, men i 1980 udbygges kooperativets faciliteter og huset ændrer navn til Grandes Vinos y Viñedos. Deres vine markedsføres imidlertid under navnet Monasterio de las Viñas og tæller i alt 6 forskellige vine, en hvid, en rosé samt fire røde, hvor denne Grand Reserva er husets topvin.

Vinen er fremstillet på 60% Garnache, 30% Tempranillo og 10% Cariñena, alle fra 40-50 år gamle vinstokke og lagret 24 måneder, Tempranillo og 10% Cariñena i franske egetræsfade og Garnache i amerikanske egetræsfade. Vinen har i denne årgang høstet 91 Parker point. Kun vin fra de bedste fade udvælges til den endelige vin, der efter sammenstikning tappes, og lageres yderligere 36 måneder på flasken.

Duftmæssigt er det mørke bær, brombær, lidt grønne noter og ellers sødme. Smagsmæssigt finder jeg vinen en smule vandet … måske lidt underligt, når der er tale om en fylde og solrig, varm vin. Derudover præges smagen af krydderier, nødder, peber og der er også godt med tannin og eg i vinen. Synes ikke, at den er specielt i balance, og jeg finder “lillesøsteren” som værende et bedre køb.

Købt hos Skjold Burne, pris 119,75 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

2011 Bodegas Resalte de Peñafiel, Peña Roble Joven, Ribera del Duero, Spanien

2011 Bodegas Resalte de Peñafiel, Peña Roble Joven, Ribera del Duero, SpanienMed næste vin gik turen til Spanien, nemlig et område som jeg ved, at Keeper også sætter stor pris på … Ribera del Duero … og det gør jeg jo også. Vinhuset er en “gammel” kending her på bloggen, nemlig Bodegas Resalte de Peñafiel.

Vinhuset blev grundlagt i år 2000 med det formål at skabe vine af høj kvalitet, der ville skille sig ud i den konkurrencedygtige region. Vingårdens navn og logo stammer fra slottet i Peñafiel.

Gården har 80 hektar vinmarker med vinstokke fra 10 til 100 år. Den årlige produktion er på 250.000 flasker om året, men der  er kapacitet til 500.000 flasker om året. Kældrene er udstyret med den nyeste teknologi, bl.a. et avanceret tyngdekraft-system, for at behandle druemosten så skånsomt som muligt.

Vinhuset besidder 1.500 egetræsfade, 70% franske og 30% amerikanske, og de fornys hvert 3-4 år. Det giver sikkerhed for god aldring i kældre, hvor vinen hviler i optimale betingelser med termostatstyret regulering af temperatur og fugtighed.

Vinmager på Resalte er den unge ønolog Enrique Andrades, en rising star i Ribera del Duero.

Alle vinene på Bodegas Resalte de Penafiel fremstilles af 100% Tempranillo, og alle druerne er håndplukket med en streng udvælgelse og efterfølgende sorteret på vingården. Der produceres 3 kvaliteter; Resalte, som er gårdens topvine, Peña Roble, en mere kommerciel serie med et ungt og moderne image samt endelig deres basis/grundserie, Balsión, som primært er tiltænkt større detailhandlere.

I Peña Roble serien lagrer denne Peña Roble Joven mindst tid, nemlig kun 3 måneder på 50% franske og 50% amerikanske egetræsfade. Druerne kommer fra 10-årige vinstokke fra marker lige omkring byen Peñafiel.

Duftmæssigt er det solbær, godt med krydderier, grønne urter, lakrids, vanilje og en omgang grannåle. Smagsmæssigt godt med sødme, mørke bær og virker let krydret i munden … og en smule skarp. Fyldig og varm vin, som giver masser af power og saft med sødme til at runde det hele af. Godt bud på en populær vin.

Købt hos Vin og Vin, pris 119 kr., men 99 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2010 Weingut Salwey, Wolfsterrassen Pinot Noir, Baden, Tyskland

2010 Weingut Salwey, Wolfsterrassen Pinot Noir, Baden, TysklandMed næste vin bliver vi i Tyskland, men rykker en anelse syd på til byen Oberrotweil i Kaiserstuhl, hvor vi finder vi Weingut Salwey. Jeg har tidligere skrevet om vinhuset her på bloggen, nemlig da jeg smagte hans 2009 Spätburgunder Oberrotweiler Käsleberg.

Vingården er etableret i 1950 af Benno Salwey. I starten omfattede driften på gården en blandet landbrugsdrift, bl.a. også med husdyr. I løbet af 60′erne og 70′erne omlægger Benno og sønnen Wolf Dietrich Salwey imidlertid driften til ren vinproduktion.

Og specielt Wolf Dietrich Salwey var meget interesseret i vinproduktion. I en alder af 23 år købte han sin første vinmark, Rinzberghof im Glottertal nord for Freiburg. I 1985 overtog Wolf Dietrich også faderens gård 100%, og den er siden udvidet og udgør i dag 40 hektar.

En del af vinmarkerne ligger dog en stenkast fra Oberrotweil, nemlig i Niederrotweil. Der dyrkes primært Riesling og Pinot Noir (Spätburgunder), men der ejes også små jordlodder med Silvaner, Rivaner, Chardonnay, Auxerrois, Muscat og Gewurztraminer. De bedste af vinmarkern er “Erste Lagen”, og det er markerne Oberrotweiler Henkenberg, Eichberg, Kirchberg, Käsleberg og Glottertal Eichberg.

I 2011 døde Wolf Dietrich Salwey imidlertid, hvorfor driften i dag i stedet er overtaget af hans søn Konrad Salwey. Konrad kone og mor hjælper dog også i driften, mens det står hen i det uvisse, om hunden Pino også er indblandet i vinfremstillingen.

Vinen her er lavet specielt for den store tyske vinkøbmand Alexander Baron von Essen, og sælges alene gennem hans store vinfirma, heraf også titlen fra bagsiden af etiketten “Selection Alexander von Essen”. Vinen fremgår således heller ikke af vingårdens egen hjemmeside, ligesom etiketten heller ikke prydes af en ørn/høg, som de øvrige vine fra Salwey. Vinen har fået 12 måneder på eg.

Duftmæssigt helt klart tysk Pinot … det søde kostald, kirsebær, vanilje, svage grønne toner og en anelse spicy. Stor og dejlig duft, og det er sgu lige mig. Smagsmæssigt masser af kirsebær, jordbær og meget blide tanniner og syre. Vinen har fin og udpræget blødhed, som virkelig klæder vinen. Eftersmagen er fornuftig, og generelt et dejligt glas vin.

Købt hos Belvini, pris 10,90€.

Vinanmeldelse 5/7    

2012 Weingut A.J. Adam, Riesling, Mosel, Tyskland

2012 Weingut A.J. Adam, Riesling, Mosel, TysklandSøndag stod den på gæster i sommerhuset … og et flot line-up af forskellige vine, som jeg fluks – efter nogle dages fravær grundet et computer crash (i bogstaveligt forstand) – bringer her på min lille vinblog. Og vi starter flot og hvidt i Tyskland, helt præcis i byen Neumargen-Dhron ikke langt fra Bernkastel i Mosel.

Her finder vi nemlig Weingut A. J. Adam, et ungt domaine, der blev etableret i 2000 af Andreas Adam … en ganske ung fyr i begyndelsen af 20′erne. Andreas har stået i vinøs lære hos en af Mosels og Tysklands bedste producenter, Weingut Heymann-Löwenstein.

Vinhuset har omkring 3,5 hektar på markerne Hofberg (Dhron) og Goldtröpfchen (Piesport) med Rieslingstokke med en alder på 40-60 år.  Alle vinmarkerne er meget stejle og alt arbejde i markerne foregår manuelt.

Hos A.J. Adam gæres alle druerne med egne naturlige gærstammer. Gæringen foregår på ståltank og i store 1.000 liters træfade til både Orts Riesling (50% eg og 50% stål) og Lagen Riesling (100% eg) og ligger “sur lie” for at opnå bedre fylde og aroma komplekshed.

Vinene fremstår med stor terroir typicitet og er fornemme eksponenter for new-wave bølgen af top Riesling fra unge ambitiøse tyske producenter. Andreas’ vine har inden for de sidste par år fået fænomenal international anerkendelse med bl.a. op til 97 points hos Robert Parker’s Wine Advocate.

Denne almindelige Riesling har også fået stor hæder, idet vinen netop på Berlin Gutsriesling Cup 2013 er kåret til Tysklands bedste Gutsriesling fra årgang 2012, bl.a. foran så velrenommerede navne som Fritz Haag, Keller og Geltz-Zilliken m.fl.

En Gutsriesling er en betegnelse, som dækker over niveauet på vinen. Gutsweine er producenterne billigste vine, som ofte er blandinger fra forskellige områder og marker. Over Gutsweine findes Ortsweine og øverst selvfølgelig Erste Lagen eller Grosses Gewächs. Adam producerer alle 3 niveauer af Riesling: Gutsriesling, Orts Riesling (Dhroner og Piesporter) samt Lagen Riesling (enkeltmarksvine) inklusive Grosses Gewächs.

I glasset dufter vinen skønt af friske æbler, men derimod er der ikke så meget petroleum i … vinen er jo også ganske ny, årgang 2012. Derudover fanger jeg lidt citrus, honning og lidt svage krydderier. Smagsmæssigt dejlig frisk og sprød med masser af syrlige æbler, godt med syre og derudover lidt melon. Frisk, sprød og ganske behagelig … alle i sommerhuset var meget begejstret.

Forhandles af The Wine Company, hvor prisen er 99 kr. ved køb af 6 flasker. Jeg fik min flaske af vinbuddy Gert, som havde købt den direkte i Tyskland via postordre. En stor tak for det.

Anmeldelse 5/7 

2009 Marchesi di Barolo, Barbaresco, Piemonte, Italien

2009 Marchesi di Barolo, Barbaresco, Piemonte, ItalienLørdagens vin blev en italiener, nemlig en Barbaresco fra Marchesi di Barolo, eller Antiche Cantine dei Marchesi di Barolo, som vel nærmest kan oversættes til Marchesis gamle kældre i Barolo. Det er historisk og stort vinhus, som er beliggende i Barolo by, ja faktisk ejer Marchesi di Barolo 40 hektar jord ved Barolo, hvilket svarer til 16% af samtlige vinmarker ved Barolo.

Samlet kontrollerer Marchesi di Barolo omkring 120 hektar vinmarker og producerer vine fra alle de lokale druesorter, som findes i Langhe, Roero og Monferrato.

Husets historie går helt tilbage til 1807, hvor  Marquisen af Barolo, Carlo Tancredi Falletti giftede sig med den franske adelskvinde Juliette Colbert de Maulévrier, som så et stort potentiale i vinfremstilling og startede en vinproduktion. Efter Juliettes død i 1864 fortsatte slottet vinproduktionen under navnet Agenzia Tenuta Opera Pia Barolo.

Dette foretagende blev senere købt af den lokale vinbonde Pietro Abbona sammen med sin bror Ernesto og hans søstre Marina og Celestina, og det er denne familie, som nu på 5. generation fortsætter arven efter Marquis Falletti under navnet Marchesi di Barolo. Vingården ligger fortsat med en storslået udsigt over Marquis Fallettis Barolo slot, som også – sammen med slottet Serralunga – er flot gengivet på vinetiketterne fra Marchesi di Barolo.

I dag er det Anna og Ernesto Abbona, 5. generation af Abbona-familien, som driver Antiche Cantine dei Marchesi di Barolo.

Jordbundssammensætningerne er i de lavere dele af Piemonte ret specielle, og stilen i Marchesi di Barolos vine afspejler klart familiens målsætning om at overføre disse unikke terroirudtryk til de forskellige vintyper, så de typiske udtryk af lokale vine bibeholdes.

Nå, men videre til det, som det egentlig drejer sig om, vinen. Lavet på 100% Nebbiolo, og vinen er lagret på eg i et år, en del i slavonske egetræsfade, og den anden del i franske egetræsfade. Bagefter blandes det og det hele ligger igen i slavonske egetræsfade, hvilket efterfølges at et års lagring på flaske inden vinen sendes ud på markedet.

Lad os starte med duften, hvor jeg har noteret mig noter af mælkesyre … sådan lidt yoghurt, A38, frugtrig med masser af lyse bær, lidt parfumeret … blomster? Og lidt grønne noter … solrige blade. Det frugtrige går igen i smagen med lidt syre og tannin som behagelige følgesvende. Lidt ribs, kirsebær, og vinen vinder efter lidt tid i glasset, hvor den bliver en anelse mere blid. Er måske en anelse flad i smagen, og eftersmagen måske en smule tynd.

Købt hos Vinspecialisten, hvor normalprisen er 235 kr., hvilket lyder dyrt. Jeg købte 2 stk. for 1 stk. pris … det passer bedre. Tror også, at jeg har en årgang 2007 liggende, som jeg købte til omkring 100 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2012 Weingut Knipser, Chardonnay & Weißburgunder Trocken, Pfalz, Tyskland

2012 Weingut Knipser, Chardonnay & Weißburgunder Trocken, Pfalz, TysklandVinbuddy Gert bød fredag på en kold glas hvidvin i haven … for lige at ønske god sommerferie. Godt initiativ og han havde netop indkøbt lidt hvidvine på “postordre” i Tyskland, hvoraf denne fra det gode vinhus Weingut Knipser var én af dem. Knipser har jeg tidligere smagt og skrevet om her på bloggen, men denne på druesorterne Chardonnay og Pinot Blanc har jeg ikke tidligere smagt.

Jeg har dog smagt samme “blanding” før, blot fra Johner i Baden. I Baden kalder man sjovt nok Pinot Blanc for Weißer Burgunder, mens den i Pfalz kaldes Weißburgunder. Så på den måde, er denne blanding mellem de to druer åbenbart normalt i Tyskland.

Knipser ligger i Laumersheim i det nordlige Pfalz mellem Grünstadt og Bad Dürkheim, og vinmarkerne på i alt 40 ha ligger i både Laumersheim, Großkarlbach og Dirmstein. Druerne er beplantet på de bedste vinmarker, Laumersheimer Kapellenberg, -Mandelberg og -Kirschgarten, Grosskarlbacher Burgweg samt Dirmsteiner Mandelpfad. De røde druer er: Spätburgunder, St. Laurent, Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot, Dornfelder, Portugieser, Syrah, Lemberger. De hvide er: Riesling, Chardonnay, Grauburgunder, Weißburgunder, Gelber Orleans, Sauvignon Blanc, Sylvaner, Gewürztraminer og Muskateller.

Knipser har produceret vin siden 1876. I mange år blev vinhøsten drevet som en sidebeskæftigelse til det øvrige land- og jordbrug, men i 1970 var omfanget af produktion og salg af vine blevet så omfattende og succesfuldt, at Knipser valgte udelukkende at satse på vinproduktion. Derfor blev hele produktionen omlagt og alle marker beplantet med vinstokke.

I dag er det brødrene Volker og Werner Knipser, som har overtaget familievirksomheden, og de har givet vinhuset et alvorligt kvalitetsløft, bl.a. ved at satse mere på de røde vine, og derudover ved at satse på lagring af vinene i små barriques. Alle Knipsers rødvine lagrer således i dag på små barriques, hvoraf op til 100% er nye. Tiden på træfade er mellem 15 – 20 måneder. Kvalitetsløftet betød at Knipser i 1996 blev kåret som årets vinproducent i det tyske vintidsskrift ”Der Feinschmecker” og adskillige gange siden har Knipsers røde vine været kåret til tysklands bedste.

Ligesom med de røde vine, høstes de ”hvide” druer med den størst tænkelige omhyggelighed. De hvide vine gærer alt efter drue og prädikat i enten rustfri ståltanke, store åbne trækar eller på små barriques. Gæringen temperatur-kontrolleres, og kommer derfor aldrig over 20 grader, hvilket giver vine med stor frugtrigdom.

Duftmæssig lidt modne æbler og pærer, lidt citrus, eksotiske frugter … sjovt nok fornemmes der både Chardonnay, men også mere syre end Chardonnay alene, og det er egentlig ikke en dårlig kombination. Smagsmæssigt både cremet og frisk, fortsat godt med modne pærer og vinen er meget blød med både syre, sødme og god mineralitet. Skøn vin, som blev serveret dejligt koldt … og ikke for koldt. Thumbs Up.

Købt i Tyskland, men herhjemme er Sigurd Müller Vinhandel importør. Pris i Tyskland omkring 11-12 €.

Vinanmeldelse 5/7 

Brdr. Kochs Glade Vanvid alt inklusiv

Med sommerferien tæt på besluttede vi at tage et smut forbi Brdr. Kochs restaurant “Det Glade Vanvid” i Århus. Jeg har for en del år tilbage smagt mad én enkelt gang fra de to brødre, som i dag er blevet til 3, og jeg anvender ofte deres kogebøger i køkkenet derhjemme, så en tur til deres restaurant på havnen i Århus har længe stået på min ønskeseddel. Brødrene har senest haft stor succes med deres Restaurant Det Glade Vanvid, som de selv markedsfører med ordnene:

Spørg dem selv… hvornår de sidst har sat Dem til rette, i et arkitekttegnet lokale med designer møbler, super akustik & den dejligste havudsigt. Samtidig fik De 4 serveringer af 3 af danmarks dygtigste kokke med dertilhørende aperitif og minimum 7 vine ad libitum efterfulgt af kaffe/ the med cognac. Hertil skal lægges en masse godt brød, stemningsfyldt musik fra højtalerne, store tjenersmil, kokkefortællinger “nogle af dem er løgnhistorier” og hyggelig løssluppen stemning til den vanvittige lave pris af 445,- kr.

Det findes ikke andre steder i kongeriget…., og det er vi så stolte af…

Så det skulle selvfølgelig prøves. Og det blev en god oplevelse, selvom der også er et par enkelte ting, som trækker en smule ned i den samlede bedømmelse.

Vi startede præcis 18.30, hvor dørene blev åbnet og 110 forventningsfulde gæster strømmede ind i restauranten. Lidt overvældende og det kommer nemt til at virke en smule forceret, idet alle skulle placeres og “forestillingen” gå i gang. Samtidig er det rigtigt mange mennesker at stoppe ind i det lille rum, og man kommer til at sidde meget tæt … også en anelse for tæt, hvis du spørger mig, og det kan godt være svært at snakke roligt hen over bordet.

Når det så er sagt, så kan de sgu lave mad … de brødre, for det er god mad. Man henter selv brød og olie … smager fantastisk. Brødet var med noget fenikkel, timian krydring, og helt i særklasse, og der var 3 forskellige olier med tomat/timian, chili/lime/koriander og den sidste med karry … som jeg lige husker det.

Man henter også selv vin i vinbaren, hvor der denne aften var 2 hvide, en rosé og 3 røde vine + en dessertvin. Kvalitetsmæssigt ganske fornuftige vine, pris i detail omkring 70-80 kr., hvilket vel er ganske okay i en ad libitum bar. Vi drak ikke så meget, fordelt med passende til fruen og næsten intet til mig, da jeg skulle køre hjem.

Fra vinbaren nød jeg følgende vine:

Her lige de retter, som vi nød denne aften:

Appetizer

Letgeleret gazpacho suppe med pickles på middelhavs grøntsager, hvidløgscroutonser, syrnet fløde & koldpresset olivenolie
Til appetizer fik vi en letgeleret gazpacho suppe med pickles på middelhavs grøntsager, hvidløgscroutonser, syrnet fløde & koldpresset olivenolie. Hertil en rød og sød Spumante … producent ukendt, men den smagte okay, og fint med en sød, mousserende vin på en varm sommerdag. Appetizeren var i særklasse … godt med bid i og meget smagfuld.

Forret

Liflig creme på koldrøget laks & asparges med hyldeblomst syltet gulerod, kinaradisse & bælgærter i dildcoulis, maltkiks med dip på pocherede æggeblommer, radisser & karse
Forretten var måske nok – for mig – aftenens bedste ret, og bestod af liflig creme på koldrøget laks & asparges med hyldeblomst syltet gulerod, kinaradisse & bælgærter i dildcoulis, maltkiks med dip på pocherede æggeblommer, radisser & karse. Måske lidt fed i det, og ikke det bedste for min kur, men det smagte himmelsk, og den valgte vin, en 2011 Pangolin Vineyards, Chardonnay fra Sydafrika havde friskhed nok til at klare cremerne. Kunne måske være lidt nervøs for, at Chardonnay var en for fed vin til retten men det gik fint.

Hovedret

Unghane på 2 måder som dampet bryst & egen salat med champignon & slikporrer, mousseline på nye danske kartofler med tørsaltet bacon, råsyltede rabarber & sauce med bløde løg & persille
Hovedretten bestod af unghane på 2 måder som dampet bryst & egen salat med champignon & slikporrer, mousseline på nye danske kartofler med tørsaltet bacon, råsyltede rabarber & sauce med bløde løg & persille. Bestemt også en fin ret, og specielt fungerede det rigtigt godt med de råsyltede rabarber i saucen, mens jeg måske ikke var så meget for den kolde unghanesalat i butterdejs-tarteletten, mens fruen havde det omvendt. Sådan er vi jo lidt forskellige. Som tilhørende vin havde jeg valgt en 2010 Corinto Wines, Syrah fra Chile, som dog ikke gjorde meget væsen af sig. Her kunne jeg godt have drømt om lidt italiensk syre som modspil til den kraftige, fede løg/rababersauce.

Dessert

Kage med ahornsirup & karameliserede majs & fennikelfrø, brombær-lakridsis, hindbærcoulis & råmarinerede jordbær med vaniljeguf & melisse
Desserten bestod af en dejlig svampet kage med ahornsirup & karameliserede majs & fennikelfrø, brombær-lakridsis, hindbærcoulis & råmarinerede jordbær med vaniljeguf & melisse. Der var også et par kandiserede popcorn, som jeg ikke synes passede ind … og jeg var heller ikke så vild med majsene, selvom de var karameliserede og det dermed retfærdiggjorde tilstedeværelsen i retten. Bortset fra det en flot dessert, selvom lakridssmagen måske ikke var særligt fremtrædende i isen. Men jeg var også godt mæt på dette tidspunkt … og varmen i lokalet var steget gevaldigt. Der blev serveret en lys dessertvin … portvin … men nippede kun til den … så ingen anmeldelse heraf. Jeg skulle køre hjem. I stedet nød jeg et par glas hjemmelavet hyldesaft.

Til prisen på 445 kr. pr. mand er det et super måltid. Læg heri søde tjenere, som fortalte os om hver ret, tilbud om en avec eller Bailey til kaffen … hvilket vi dog sagde pænt nej tak til, og en flot udsigt over det charmerende havnemiljø, ja er Det Glade Vanvid bestemt et besøg værd. Men næste gang snupper vi det en dag, hvor der kun er halv så mange besøgende, hvilket typisk vil være en hverdagsaften … det må give mere albuerum.

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger