Tag-arkiv: 5

Virkelig god. Så er vi godt over gennemsnittet. Det er supervine, som har skønhed, gode kvaliteter, få mangler og en dejlig oplevelse at drikke. Lidt udover det sædvanlige. Hos Parker er det vel omkring 90-93 point.

Vinanmeldelser

2018 Sottimano, Pairolero Barbera d’Alba Superiore, Piemonte, Italien

2018 Sottimano, Pairolero Barbera d’Alba, Piemonte, ItalienSidst jeg smagte Pairolero Barbera d’Alba Superiore fra Azienda Agricola Sottimano var det i årgang 2016. Nu smager jeg vinen igen, blot i en nyere årgang 2018.

Sottimanos Pairolero Barbera d’Alba Superiore er lavet med druer fra to forskellige marker i Neive og det er Basarin og San Cristoforo på samlet 2,5 hektar. Vinen er lavet med gæring og maceration på skindet i 25 dage udelukkende med druernes naturlige gærceller. Efter maceration og alkoholisk gæring, så er der sket malolaktisk gæring i franske egefade fra Francois Frères i Bourgogne.

Vinen lagrer derefter i fadene i 15-16 måneder og halvdelen af tiden sur lie, altså på bærmen, mens 15% af de burgundiske barriques er nye, mens de øvrige har været brugt 4 gange tidligere. Sluttelig er vinen så flasket uden filtrering.

I glasset er vinen forholdsvis lys af en Barbera at være og så er duften meget indbydende med røg, lidt gæret frugt, kirsebær, ribs, blommer, pottemuld, violer, blomster, medicinskab, blæk, grafit, tobak samt en balsamisk og typisk italiensk, stram syre.

Smagsmæssigt hænger det vildt godt sammen og det er på ingen måder en fed, bombastisk Barbera, men en fin, elegant en af slagsen med næsten drys fra barolovinenes nerve. Frugten virker derfor som værende mere lys og let, men samtidig med Barbera saftighed, lidt krydderier, peber, mineraler og lidt svag sødme. Man siger normalt, at Barbera ikke rigtigt har tanniner, men det har denne, om end de selvfølgelig ikke er som ved Nebbiolo vine. Syren er formiddabel. Det er en fin og monsterlækker Barbera d’Alba … bare WAUW.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 199 kr., mens prisen er 169 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2013 Montepeloso, Alpha, Toscana, Italien

2013 Montepeloso, Alpha, Toscana, ItalienFra den karismatiske, dygtige, egenrådige og kompromisløse vinmager Fabio fra sit vinhus Montepeloso smager Houlberg nu vinen Alpha … en lille IGT Costa Toscana.

Det er ikke så lang tid siden, at jeg smagte vinen Eneo fra Fabio, som oprindelig stammer  fra Schweiz, men købte vingården Montepeloso i 1999 med en doktorgrad i historie med i bagagen, en totalt urokkelig beslutsomhed, en stor portion perfektionisme og et mål om at lave terroirtro og friske vine på franske og italienske druer, men samtidig med samme fylde og varme som i Bordeaux.

Mens de fleste af Maremmas producenter gerne dyrker i dalen, så laver Fabio vin op ad skråningerne, hvor vinene får mere mineralitet, nerve og liv på et helt andet niveau. Markerne med undergrund af ler og fossil kalk er perfekt til hans valgte druesorter.

Da han i 1999 købte Montepeloso af Willi og Doris Neukom, var vingården allerede etableret som en af Toscanas mest spændende ejendomme, men Fabio var overbevist om, at vinene ikke fik områdets terroir og potentiale frem.

Fabio Chiarelotto gik sine egne veje og ville ikke lytte til kloge ønologer. Han var besat af at lave vinene efter sit eget hoved og faktisk sket ikke interesseret i, hvad andre syntes om han eller hans vine. Han gik derfor i gang med at omlægge markerne, udskiftede flere tusinder vinstokke og accepterede et drastisk reduktion af udbyttet for at skabe større vin.

I kælderen arbejdede Chiarelotto på at gøre tanninerne i vinene blødere, forfine aromaerne og bedre integrationen af egefadene, og det gav pote. I dag betegnes Fabio som en virkelig en upcoming star i området og hans vine er stadig regulære kup i forhold til nabogården Tua Ritas 100-points vine.

I 2007 fik Fabio den schweiziske iværksætter Silvio Denz med som en investor i Montepeloso. Silvo er indehaver af adskillige Bordeaux-slotte, nemlig Château Péby-Faugères, Château Faugères, Château Rocheyron i Saint Emilion, Château Lafaurie-Peyraguey i Sauternes – og så er han også – sammen med Peter Sisseck – medejer af Clos d’Agon i Priorat og så ejer han også Lalique … den berømte glasproducent i Alsace.

Han bragte med sine penge til nye investeringer og frisk energi både fart og synergier til Montepeloso. Han har samtidig flair og erfaring i den internationale vinbranche, har samme lidenskab for enestående vine som Fabio og er dermed en perfekt samarbejdspartner.

Samlet har Montepeloso 30 hektar jord, men heraf er kun 14 hektar vinmarker med Montepulciano, Sangiovese, Cabernet Sauvignon, Alicante, Marselan, Malvasia Nera og Alicante Bouschet.

Chiarelotto holder sig til sent modnende sorter og det er netop årsagen til at han aldrig har plantet Merlot ligesom næsten samtlige naboer i Val di Cornia og Bolgheri længere mod nord.

Her er det så hans Alpha vin med en grim etiket, men det skal du imidlertid ikke lade dig snyde af. Vinen er en Costa Toscana, der er en relativ ny IGT betegnelse oprettet i 2010  og spænder over hele Toscanas kyststrækning fra Grosseto i syd til La Spezia i nord.

Alpha er lavet på et blend af 40% Sangiovese, 40% Montepulciano, 10% Alicante og 10% Malvasia Nera. Druerne kommer fra de yngste  stokke på mellem 8 og 20 år og vinen er lavet med maceration over 8-15 dage, hvorefter vinen gennemgår malolaktiske gæring på franske fade, hvorefter den lagres i 12 måneder på fadene og efterfølgende 12 måneder på flaske.

I næsen er det blommer, kirsebær, tranebær,  tørt træ, en lidt skarp og meget dominerende syre med mynte, jod, medicinkasse, grønne grene samt en meget svag sødme. Der er noget meget tørt, woody, træagtigt over duften, som giver vinen kant. Der er røg, sur tobak samt måske endda lidt eukalyptus.

Smagen er – som duften – ufattelig tør som sammen med stramme, seje og stærke tanniner tører mundhulen totalt ud. Frugten virker lidt mere mørk og moden end duften indikerede, men suppleres af kamfer, stjerneanis, nelliker, bitter mørk chokolade, sort te og en streng italiensk syre.

Når den lige er ude af glasset, er den et bæst … giv den rigeligt med luft, så bliver bæstet mere tæmmet … en fabelagtig vin … rustik bevares, men med masser af lækker karakter.

Forhandles af Vinmonopolet, hvor en flaske koster 110 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2017 Grifalco, Aglianico del Vulture Gricos, Basilicata, Italien

2017 Grifalco, Aglianico del Vulture Gricos, Basilicata, ItalienHvis man skal ha’ vin fra det sydlige Italien – uden det bliver alt for voluminøs – så kunne det fx være vin fra appellationen Aglianico del Vulture DOC i  Basilicata, der vel nærmest ligger som svangen i foden på den italienske støvle. Vi smager her netop en 2017 Aglianico del Vulture Gricos fra Azienda Agricola Grifalco.

Det er måske ikke så tit, at vi herhjemme smager vin fra den mere ukendte vinregion Basilicata, der ligger indesluttet imellem regionerne Apulia, Campania og Calabrien. For ikke længe siden var Basilicata nærmest kun underleverandør til naboregionerne. Apulia indførte fx Aglianico druer til at blande i deres egne vine.

Det egentlige gennembrud kom i 1971, da appellationen Aglianico del Vulture blev klassificeret som DOC, og næsten modstræbende begyndte man herefter at tappe på flaske og eksportere.

Aglianico del Vulture er opkaldt efter vulkanen Monte Vulture. De bedste vinmarker ligger på vulkanen, højt oppe på den østvendte skråning. Vinmarkerne er ganske vist meget sydlig i Italien, men højden gør, at vinene ikke bliver overmodne.

Imidlertid har vinene fra området ikke helt vundet den respekt, de rettelig fortjener, for når Aglianico druen dyrkes i de vulkanske højder på vulkanen Monte Vulture, så kan det faktisk give langt bedre og mere interessante vine end fx i Puglia og nogle kalder endda vinene herfra for Sydens Barolo.

Azienda Agricola Grifalco er grundlagt i 2004 af Fabrizio og Cecilia Piccin, der efter 20 års produktion af Nobile di Montepulciano i det smukke Toscana, besluttede at starte projektet i Basilicata med produktion af vine på Aglianico.

Vingården ligger lidt øst for den lille by Venosa i den østligste del af Basilicata næsten ovre mod Apulien og  drives vingården i dag af Fabrizio og Cecilia Piccins to børn Lorenzo og Andrea, som sammenlagt har 16 hektar vinmarker.

Vinmarkerne ligger i kommunerne Maschito, Forenza, Ginestra og Venosa og har  10 og 80 år gamle vinstokke … og alt drives økologisk, uden brug af kulturgær, ingen filtrering og i et naturventileret vineri efter gamle principper.

Lorenzo er uddannet vinmager fra universitet i Alba og han står for vinproduktionen, men Andrea tager sig af det kommercielle og hele markedsføringen. Samlet producerer de 70.000 flasker årligt og alene fordelt på 4 forskellige Aglianico del Vulture vine.

Og én af disse af denne Aglianico del Vulture Gricos, hvor Aglianico druerne kommer fra forskellige økologisk dyrjede marker i Venosa, Maschito og Forenza fra 10-30 år gamle stokke.

Efter høsten afstilkes druerne og gæring sker i rustfrie ståltanke ved 28 grader. Derefter presses druerne og vinen lagrer 6-12 måneder sur lie i egefade … brugte amerikanske barriques og brugte franske tonneau inden den kommer retur til ståltankene inden aftapning på flaske og yderligere 4 måneders lagring.

Der er klart skrald på frugten, mørk, kraftig, blåbær, brombær, kirsebær og blommer, masser af lakridsale noter, tjære, røg, tobak, chokoladesødme, parfumerede blomster og samtidig en direkte fed balsamisk syre, som giver godt med krop og tonstung fylde.

I munden er hele herligheden langt mere elegant, syrerig og spændende end forventet. Syren styrer og nogle stramme, tørre,  tanniner støtter dens lederrolle suppleret en en frisk og mørk frugt med kirsebær samt brombær, tør engelsk lakrids, nogle bitterhed og sluttelig nogle stenede mineraler.

Jeg vil sige, som jeg gjorde sidst, at jeg smagte en Aglianico del Vulture … at skal du drikke vin fra den nederste del af støvlen, så er dette et godt bud på en god vin … overraskende god med nogle af de kvaliteter, som vi kender fra det nordligere Italien. Klassegodkendt og dermed lige 4,5-5 houlbergske fingre.

Forhandles af Vinmonopolet, hvor en flaske koster 125 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2015 Voltumna, Querciolo, Toscana, Italien

2015 Voltumna, Querciolo, Toscana, ItalienVinhuset Voltumna ligger i Dicomano i Mugello dalen nord for Firenze … en bred grøn dal afgrænset af Appeninerne mod nord og Monte Giove mod syd og med floden Sieve løbende på kryds og tværs i dalen. Det er derfra, at jeg nu smager denne lille genistreg Querciolo.

Voltumna drives af Marzia Politi og hustruen Valeria. De overtog vingården i 2012 sammen med et andet ægtepar, der i forvejen allerede arbejdede på vingården. Ved købet oprettede de sammen et andelsselskab, hvorefter de navngav projektet Voltumna efter den etruskiske gudinde for jorden og underverdenen, men også det italienske ord for held … la fortuna.

Allerede efter overtagelse blev driften omlagt til biodymamisk produktion, hvilket i starten skete med vejledning fra vinmageren Michele Lorenzetti, men siden 2013 har Leonello Anello været brugt som konsulent til fremstillingen af vinene på Voltumna.

De har samlet 5 hektar vinmarker og de fleste vinstokke er plantet tilbage i år 2000, men har enkelte parceller med Sangiovse stokke, der stammer tilbage fra 1980’erne. Ud af de 5 hektar marker er der 1,8 hektar med Sangiovese fordelt på 5 forskellige parceller og de resterende marker er med Pinot Noir, Pinot Gris og så nogle parceller med et mix af forskellige druer.

Denne Querciolo er lavet på ren Sangiovese, der netop kommer fra nogle af husets marker i 300 meters højde, hvor stokkene er plantet i år 2000. Som nævnt sker arbejdet i vinmarken ud fra biodynamisk tilgang, hvor man tilstræber at skabe en bred biodiversitet omkring selve vinstokken uden brug af sprøjtemidler og pesticider.

Vindruerne omgives hver morgen af en tæt tåge, som indhyller hele vinmarken. Dette skaber perfekte betingelser for at udvikle botrytis i druerne, hvilket jo ellers mest ses fra søde dessertvine, som fx i vine som Sauternes fra Bordeaux eller søde vine på Riesling.

Botrytis er en ædelråd, som tilfører druerne ekstra sødme, da indholdet af vand i druerne formindskes, mens sukkerindholdet forbliver intakt. Det vil man normalt gerne udgå i rødvine, da de pga. af bl.a. højere PH-værdi øger risikoen for, at vinen kommer til at udvikle yderligere og uønsket bakteriel infektioner.

Derfor er dette fænomen sjældent anvendt i rødvine, men det gør Voltumna med denne Querciolo og det giver vinen lige noget rundt, men det vender jeg tilbage til lige om lidt. Vinen er lavet efter en filosofi om, at selve vinificeringen skal ske så naturligt so muligt.

Det betyder i praksis at man anvender spontangæring på druernes egne gærceller og alene en smule svovl under selve vinificeringen, men dig i meget små mængder … beskedne 13 mg. pr. liter i denne vine. Efter endt fermentering er vinen lagret 18 måneder på små egefade og der laves årligt kun 1.350 flasker af denne vin.

Der er en snert biosvedig landlighed, gammel stald, masser af læder, garvet læder samt en gammel tegnebog, en forholdsvis lys, vild og ren frugt, lidt kirsebær, ribs, violer, afbarkede grene, grankogler, en fin luftighed eller lethed, svag krydret sødme, tør tobak og svagt lidt mint. Der er sgu ret fornuftigt og den pirrer din nysgerrighed om, hvordan pokker den smager.

Og der må jeg bare sige … skidtgodt, faktisk overraskende godt, for vinen er blød, rund og vildt venlig, men uden det bliver uinteressant, for der er fortsat en gennemgående grønlig syre med lys frugt, ribs, kirsebær, fin tørhed og nogle tanniner. Det er rasende godt for en sådan Toscana IGT vin .. nærmest en lille genistreg til prisen.

Fohandles af Italux, hvor en flaske koster 156 kr.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2019 Bodegas Forjas del Salnés, Leirana, Rías Baixas, Spanien

2019 Bodegas Forjas del Salnés, Leirana, Rías Baixas, SpanienJeg smagte i starten af året første gang denne Albariño baserede Leirana fra Bodegas Forjas del Salnés i Rías Baixas i en årgang 2018. Nu smager jeg den igen … blot i en årgang nyere.

Dengang skrev jeg en masse om selve vinhuset og vinmageren Rodrigo Rodri Méndez, som første gange lavede denne Leirana i 2005.

Han har opkaldt den efter sin bedstemor Leirana María Luisa Lázaro og vinen er lavet på Albariño druer fra 40-50 år gamle vinstokke fra veldrænende vinmarker omkring Salnés.

Druerne fra hver parcel er vinificeret separat, druerne afstilkes inden presning, gæring sker spontant over 20 dage med druernes naturlige gærceller og så er vinen lavet uden malolaktisk gæring samt lagret 60% stål og 40% fade af ældre dato.

Sjovt nok er denne 2019 Leirana slet ikke så gul i glasset som 2018’eren, men passer farvemæssigt mere til normale Albariño vine, men duften har samme kalkede mineralitet, nogen fylde, meget sart og med lidt varm frugt, melon, syltede citroner, tørrede abrikoser og en lille krydret sødme. Det virker umiddelbart ikke som en streng, sur eller stram Albariño, men meget indbydende og venlig.

I munden er det en fyldig Albariño med ananas, grillede citroner og samtidig noget mer’ syrlig end 2018’eren. Der er grønne æbler, klart bitter grape, røgede elementer, urhed og en stenet mineralitet. Det gør vinen utrolig frisk, hvilket spiller godt sammen med en fyldig eller måske nærmere svag olieret fornemmelse. Yammy det er frydefuld lækker hvidvin.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 159 kr., mens prisen er 143 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7  
Vinanmeldelser

2019 Frédéric Agneray, Gare du Nord, Rhône, Frankrig

2019 Frédéric Agneray, Gare du Nord, Rhône, FrankrigDet skete sidste efterår, da svalerne fløj … til deres vinter paradis. Jeg tog et tilfældigt tog, ned til Madrid, til solen åh så varm og blid. Hun stod på ved Gare du Nord og jeg slog blikket ned, er det hvad man kalder kærlighed?

Gasolin sangen kender vi alle vist, men få kender den lette rødvin Gard du Nord fra bio- og naturvinsgutten i Gard Frédéric Agneray. Vi fortsætter nemlig med endnu en vin fra ham og denne gang har han blot opkaldt den efter området Gard i den nordlige del af Sydfrankrig.

Igen skulle det – så vidt jeg kan se – være Grenache baseret vin fra vinstokke, som er over 30 år gamle, men her skulle der være tilsat 15% Syrah i mixet. Vinen er lavet med en mellemlang macération på 10 dage i rustfrie ståltake. Frédéric havde egentlig planlagt at bruge neutrale egefade i kælderen, men indtil videre foretrækker han rustfrie ståltanke og en stil præget af høj syre og lys frugt.

I glasset er Gard du Nord også pænt transparent, men slet ikke så meget som den foregående. Her er der klart mere farve, mere mørk og det er næsen sådan set også. Der kommer først lys og frugtagtig sødme, men frugten er bitre kirsebær og hyben. Det dufter virkelig frisk og samtidig med en utrolig lethed. Der er et støvet element, svagt en smule lakridsale elementer og krydderier.

I munden er vinen også lige lidt mere skarp, med jernagtig syre, mineralitet og lyse, men absolut markante tanniner. Det er slet ikke så ubekymret som d’Équerre, selvom det fortsat er en let, luftig og imødekommende vin. Der er fennikel, æbler, hindbær, ribs og jeg indrømmer igen, at jeg er begejstret. Det er ikke bedre end d’Équerre, men bare lidt anderledes … et nyt kapital.

Vinen har jeg fået fra Extra Brut Vinimport … men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 5/7  
Vinanmeldelser

2019 Frédéric Agneray, d’Équerre, Rhône, Frankrig

2019 Frédéric Agneray, d'Équerre, Languedoc, Rhône, FrankrigÀ l’analyse il ressortirait, Que je suis pas d’équerre siger teksten på etiketten af næste vin, som kommer fra Frédéric Agneray … en økologisk og biodynamisk naturvinsfreak fra den lille by Sabran i Gard nær Bagnols-sur-Cèze … sådan vel nærmest lige mellem Rhône og Languedoc.

Teksten er taget fra sangen Volontaire af den afdøde sanger, sangskriver og skuespiller Alain Baschung og teksten betyder – med bedste Google translate – vistnok noget i retning af; ved analyse ville komme frem, at jeg ikke er firkantet. Og så må vi jo vurdere om vinen er kantet eller firkantet? Mere om det senere.

Det var egentlig en vintjener på den økologiske vinbar La Cave des Papilles i 14. arrondissement midt i Paris, som oprindelig vækkede Frédéric Agnerays lidenskab for vin, mens han passede sine studier og i sidste ende medførte beslutningen om at blive vinbonde.

Men inden Frédéric Agneray grundlagde sit vinhus i 2014, så tilbragte han 5 års læretid hos både Foucault brødrene på Foucault Clos Rougeard, på La Grange aux Belles i Loire og Clos Rougeard i Loire, hos Georges Vernay i Rhône samt Mas de Libian i Ardèche … alle vinerier, der er kendt som både økologiske eller biodynamiske.

Derefter startede han sit eget projekt på en vingård i Margelet i Gard lige nord-vest for Tavel med 3 hektar nordvendte marker med  kalkholdigt sand afsondret fra nærliggende vinmarker af en egeskov, hvor der vrimler med dyreliv. I 2018 købte han så yderligere en 7 hektar økologisk ejendom i Sabran kun 20 kilometer nord for Margelet tæt på Bagnols-sur-Cèze.

Dér har Frédéric i dag sit vineri, som ganske vist ligger i stueetagen, mens Frédéric selv bor ovenpå med familien. Selvfølgelig driver han sit domæne fuldstændig øko og biodynamisk. Han anvender slet ikke noget som helt skidt i vinene og det gælder også sulfitter aka svovl. Intet.

Inspirationen til vinene er klart fra Loire området … rene og klare naturvine. Han passer markerne ene mand og sætter for hver årgang kæmpe aftryk på sine naturvine, som alle laves med lidt sjove og anderledes etiketter.

Denne d’Équerre er lavet på 2/3 dele Grenache og en 1/3 del Roussanne. Men det er ikke fed og mørk Grenache … tværtimod, for farven er næsten lys som en rosé og alkoholprocenten nede på 11,5%. Men ellers er der ret beskedne oplysninger om produktionen. Lad os smage.

I glasset er det en let, lys og fin transparent vin, blot her lidt smågrumset og uklar og – gud forbyde det – næsten helt roséfarvet. Det er klart naturvin, men næsen stikker på ingen måder af, men har en fin, sart, lys aroma med både rabarber, hindbær, ribs, tør lerjord, lyse blomster, solcreme, fennikel, bladselleri og nogle røde, syrlige små bolsjer … vildt lækker duft.

Smagsmæssigt er det også interessant. Vinen har en meget spinkel, benet næsten anoreksi undervægtig krop, utrolig let med en masser af lys syre, citronsyre, jernagtige noter og fortyndet saftevandagtig, let feminin tyngde. Skal man komme med en anke, så mangler vinen måske blot en smule nosser eller bundtræk, men for pokker hvor er det frisk, letdrikkeligt og  letfordøjeligt. Lad os få lidt sol og varme, hvor jeg så drikke spandevis af denne vin på min terrasse … eller indenfor … eller i kælderen eller på loftet … til enhver tid.

Vinen har jeg fået fra Extra Brut Vinimport … men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 5/7  
Vinanmeldelser

2017 Newrhône Millésimes, Romain Duvernay Côtes du Rhône Villages Séguret, Rhône, Frankrig

2017 Newrhône Millésimes, Romain Duvernay Côtes du Rhône Villages Seguret, Rhône, FrankrigVi nupper endnu en vin fra samarbejdet mellem Jean-Marc Pottiez og Romain Duvernay på Newrhône Millésimes og denne gang med vinen 2017 Romain Duvernay Côtes du Rhône Villages Séguret.

Vinen er lavet på mix af 80% Grenache, 10% Syrah og 10% Mourvèdre. Druerne kommer fra bakkede marker i Séguret, hvor jordbunden er rig på ler og kalk, mens de solrige bakkesider kombineret med jordbunden giver et lille udbytte med intensitet efter modningsperioden.

Efter høst gennemgår mosten en traditionel fermentering under kontrollerede temperaturer over 10 til 20 dage. Derefter er vinen lagret på egefade en periode, men hvor lang tid fremgår ikke.

Dejlig våd, animalsk næse … flæsk, popcorn, våd hund, gedestald, blomsterpotpourri, brun sæbe, sæbespåner, lakridsrod samt engelsk lakrids, blåbær, brombær, lavendel, sorte oliven … den emmer sgu virkelig af Rhône, tør, krydret med masser af klassiske dyder.

I munden er det en tør, syrlig og pænt tanninrig Rhône vin … tanninerne udtørrer munden og det er vitterlig en vellavet vin med stor charme. Der er syrlige kirsebær, hindbær, lækker syre og sammenlagt bare monsterdejlig Rhône.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 119,95 kr., mens prisen er 99 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7
Vinanmeldelser

2019 De Grendel, Viognier, Western Cape, Sydafrika

2019 De Grendel, Viognier, Western Cape, SydafrikaMit køkkenprojekt er ufrivilligt blev forsinket på grund af flere fejlafleveringer. Suk. Men derfor kan jeg da godt tyvstarte brugen og nyde et glas iskoldt hvidvin i det halvfærdige køkken og det blev en Viognier fra De Grendel … det sydafrikanske vinhus, som jeg har skrevet om et par gange tidligere.

Druerne til vinen kommer fra nogle vestlige skråninger oppe i 200 meters højde på Tygerberg bjerget, hvor jordbunden består af grus, ler og blå skifer. Fra selve marken kan man faktisk se Atlanterhavet 7 kilometer væk.

Druerne høstes ved fuld moden … nærmest lige før, at de begynder at skrumpe. Efter høsten sker der afstilkning, hvorefter druerne så knuses og får lov at hvile kortvarigt inden 70% af druerne så gærer i rustfrie ståltanke, men de sidste 30% fermenterer i rumænske fade, hvor de også lagrer 90 dage inden vinen blandes, stabiliseres og aftappes på flaske.

Sikke da en interessant næse … sådan nærmest grillet grape, en lidt småsødlig bitterhed kombineret med et lille tropisk islæt af mango, papaya, saftig abrikos, smørblomster og sådan kraftig, fyldig og den fornemmes endda småolieret uden på nogen måder at blive vulgær, men bare urtet og aromatisk småbuttet.

I munden er vinen lidt som duften … altså frugtpower med fedme, kraft og saft. Det er modne æbler, grillet grape, grillet citron, abrikos og alligevel med en vis ren, mineralsk og meget smagfuld facon. Den har en vis syre, men den er afdæmpet uden at forsvinde, men det hele er bundet ganske nydeligt sammen. Dejlig vin, som bare gør vinbloggeren i godt humør.

Forhandles af Lesedi Wines, hvor en flaske koster 89 kr.

Vinanmeldelse 5/7
Vinanmeldelser

N.V. Marchese Antinori, Tenuta Montenisa Rosé Brut, Lombardiet, Italien

N.V. Marchese Antinori, Tenuta Montenisa Rosé Brut, Lombardiet, ItalienI det lange, slanke glas havde jeg slet ikke opdaget, at denne N.V. Tenuta Montenisa Rosé Brut fra Antinori var roséfarvet. Men det er altså også en meget bleg rosé, men lidt dumt i blindsmagning at gætte på Chardonnay 😮

Min første tanke var faktisk, at denne kunne være Franciacorta, men det smager sgu så ægte, at jeg valgte at gætte Champagne, men de fleste gange skal man altså bare følge sin allerførste indskydelse. Det må jeg huske næste gang, men det er altså også bare en lækker mousserende vin … dét kan de i Franciacorta.

Vinen kommer fra Marchese Antinoris vingård Tenuta Montenisa, der ligger syd for Iseo søen ved den lille by Calino i Brescia provinsen under appellationen Franciacorta i Lombardiet.

Tenuta Montenisa ligger i en gammel ejendom Palazzetto Maggi, som tidligere også blev kaldt Borgo di Calino og stammer fra det 16. århundrede. Ejendommen og dens 60 hektar vinmarker blev købt af Antinori familien i 1999 og siden har de omdøbt ejendommen til Tenuta Montenisa.

På ejendommen laver Antinori 6 forskellige mousserende vine, herunder altså denne fisblege Tenuta Montenisa Rosé Brut, der jo selvfølgelig er lavet på Pinot Nero, som først er vinificeret i rustfrie ståltanke og derefter lavet med andengæringen i flaske over 24 måneder inden degorgering i 2019.

Duftmæssigt byder vinen på nødder, valnødder, gæret frugt, dåsepærer, overmodne æbler, en svag animalsk note, støvet og stenet mineralitet, tørrede blomster … meget krystalklar og indbydende krisp.

Det gælder også smagsmæssigt, hvor vinen er dejlig syrlig med små aggressive bobler, masser af livsgivende brus, citroner og bitterhed fra grape. Det er så fint balanceret … smager som the real thing og det bekræfter blot kvaliteten fra Franciacorta og Antinori, der jo altid bare laver god vin.

Forhandles af Uhrskov Vine, hvor en flaske koster 279 kr., mens prisen er 209 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 5/7