I en lille sidegade i Tain-l’Hermitage startede et af Nordrhônes største vin- og negocianthuse, nemlig M. Chapoutier, hvorfra jeres trofaste vinskribent nu smager 9 vine … og første er denne hvide Invitare Condrieu.
Chapoutier familien har boet i Tain-l’Hermitage siden 1808, men vinhuset er reelt først grundlagt i 1879, hvor Polydor Chapoutier købte sin første vinmark og startede med at forretningen med vinproduktion. Det blev hurtigt udvidet med negociantforretningen med køb af druer fra andre vinavlere og
Siden den spæde start i den lille sidegade har skiftende generationer af Chapoutier familien siddet ved roret, men omkring 1988 under ledelse af 5. generation Max Charpoutier haltede økonomien.
Max’ sønner Michel og Marc Chapoutier havde hjulpet faderen, men den 25 år unge Michel mente ikke, at faderen kunne drive gården … han havde ingen smag og anede intet om vinproduktion.
Max havde blot fortsat som tidligere generationer med produktion i den lille kælder i sidegaden. Vinen gærede i store åbne trækar, og skallerne blev fodtrådt i mosten. Gamle kastanjefade blev brugt til lagring, og spindelvævene fik lov at vokse sig store.
Når det gik godt, var resultatet fremragende, og det var historiske store vine, men alt for tit gik det imidlertid mindre godt … og den udvikling var blevet forstærket under Max’ ledelse.
Michel Chapoutier fik derfor overtalt sin bedstefar Marc – som rådede over aktiemajoriteten – til at lade aktiemajoriteten overgå til ham. Det betød, at Michel reelt fyrede faderen, hvilket selvfølgelig medførte en familiekrise.
Michel gik derefter omgående i gang med en større omlægning af driften. I kælderen blev de gamle kastanjefade blev skiftet ud med franske barriques.
I markerne blev driften lagt om med fuld respekt for naturen og til noget, som kommer så tæt på det økologiske, at man ikke kan fornemme forskellen.
De dikterede omgående reduktion i hektarudbyttet, der i forvejen var lille, fordi vinstokkenes alder var mellem 30 og 90 år. Samtidig besluttede Michel, at der kun måtte benyttes organisk gødning og ved produktion af vinene skulle de alene anvende druernes naturlige gærceller og flaske alle vinene ufiltreret.
De fik masser af omtale alle relevante steder, og på få år var Chapoutier igen fremme på førersædet og allerede i 1991 fik vinhuset den eftertragtede guldmedalje ved vinolympiaden i Bordeaux.
Senere blev broderen Marc – som også under faderens ledelse havde fået det 4-dobbelte i løn i forhold til Michel – også købt ud, således vingården i 6. generation nu alene drives af Michel Chapoutier.
Michel har også hele tiden været den vinkyndige af de to brødre og den person, der har været den afgørende brik i successen på verdensplan. Han vil først og fremmest lade naturen bestemme vinens karakter. Michel vil have, at hans vine udtrykker terroir, der er samspillet mellem jordbunden og klimaet.
Vinhuset ejer i dag 54 hektar vinmarker i det nordlige Rhône, 90 hektar i det sydlige Rhône samt 69 hektar i Roussillon. Alle marker er i dag certificeret biodynamisk, hvilket gør vinhuset til største biodynamiske producent i Europa.
I den sydlige del har Chapoutier bl.a. i 2008 købt Domaine Bois Dauphin samt Clos des Pontifes i Châteauneuf-du-Pape, men ellers deltager huset også i flere joint-venture projekter, bl.a. i Alsace, Australien, Portugal og USA.
De er også en del af Pic og Chapoutier … endnu et joint-venture med Anne-Sophie Pic, der driver den 3-stjernede restaurant Maison Pic i Valence. De har også et samarbejde med kokken Yannick Alléno … et par af vine fra det samarbejde skal har jeg også smagt, så dem kommer der selvfølgelig også anmeldelse på.
Og så opkøber de altså også fortsat druer op i negociantdelen fra vinavlere i både det nordlige og sydlige Rhône. Det betyder en lang række vine i de 4 serier Découverte, Tradition, Prestige og topserien Fac et Spera … husets gamle slogan, som betyder gør og håb.
Chapoutier var også den første vinproducent til at lave etiketter med blindskrift. Allerede tilbage i 1994 indførte Michel lavede Michel etiketten på husets Monier de la Sizeranne Hermitage med bindskrift, hvilket i 1996 blev udvidet til alle vinene fra gården,
Michel havde fået idéen efter hans ven – den berømte sanger Gilbert Montagné – på TV forklare, at han skulle ha’ venner med, når han i byen skulle købe vin. I dag har flere producenter også indført blindeskrift på deres etiketter.
Nå, men nok snak … lad os kigge nærmere på denne Invitare Condrieu, som selvfølgelig er lavet på 100% Viognier, som efter høst presser og ligger koldt i 48 timer inden gæringen sættes i gang i egetræsfade ved 16-18 grader, Efter endt fermentering lagrer vinen sur lie – altså med bærmen – i 8 måneder … 15% på nye barriques, men de resterende 85% lagrer på 2 år gamle 500 liter demi-muids inden vinen tappes på flaske.
I næsen er det klart en fed, lidt olieret og aromatisk vin. Der er røg, sten, ananas, pærer, syltede citroner, havvand og akaciehonning, men er ellers ikke sådan eksplosiv i sine aromaer, hvilket jeg måske havde forventet.
Smagen er umiskendelig Condrieu … lidt vingummebamser, tropisk frugt, blød, fed, men dog er det overraskende nok ikke ultrafedt, så det bliver aldrig en tung balletdanser, som ikke kan huske trinene, men i stedet finder du en vis mineralitet, lidt citronsyre og en bitterhed, som giver en lille form for friskhed. Jeg kom dog mærkværdigvis aldrig helt op at ringe over vinen, men samlet bliver det dog 4½ af de fede tomler med pil op.
Forhandles af Kjær Sommerfeldt, hvor en flaske koster 439 kr.
Det stod forleden skrevet i sandet, at vi skulle drikke vin fra Laurent Lebled, netop den biodynamiske Cabernet Franc vin On est su l’Sable.
Den store vinmager, jazz- og bluespianist og ex-rugbyspiller Nicolas Réau står bag næste vin i vores lille tirsdagsklub på jobbet. Det er en 2016 Anjou Enlèvement Demandé.
Det er ikke så tit, at jeres flittige vinblogger smager hvid Bordeaux. Imidlertid smager denne Cuvée Prestige Blanc fra Château Pierrail ganske godt og fruen var ovenud begejstret.
Man ka’ jo godt bli’ afhængig af det der champagne skidt … specielt når det smager så godt som champagnerne fra Vincent Charlot aka Charlot-Tanneux, hvilket denne Les Gouttes d’Or Extra Brut er et godt bevis på.
Hvordan smager en hundedyr 100 point vin fra kongen af Hermitage aka Domaine Jean-Louis Chave? Det kan vel bedst beskrives med forrygende, formidabelt, mageløst, overvældende, forbløffende, svimlende og faktisk stampede jeg ubevidst med det ene ben, da jeg duftede til vinen … ligesom en hund, der bliver kløet bag ørerne.
Sidste vinøse raket nytårsaften på slaget 12 og indgangen til det nye år blev denne Champagne Brut Classique fra champagnehuset Alfred Gratien, der ligger i udkanten af Epernay by.
I et af årets første blogindlæg skrev jeg om Domaine Machard de Gramont fra Prémeaux-Prissey ved Nuits-Saint-Georges og nu har jeg igen lidt vin fra det burgundiske vinhus i glasset, nemlig denne Savigny-Les-Beaune 1. Cru Aux Vergelesses.
Denne smukke L´Or des Basses Ronces Blanc de Blancs Extra Brut champagne fra Vincent Charlot serverede jeg for mine gæster inden nytårsmiddagen … helt på samme måde som for 2 år siden.
Magmum er jo dobbelt glæde … og her en flot Côtes du Rhône fra Sabon familien på Domaine de la Janasse med dobbelt drikkeglæde.