Tag-arkiv: 5

Virkelig god. Så er vi godt over gennemsnittet. Det er supervine, som har skønhed, gode kvaliteter, få mangler og en dejlig oplevelse at drikke. Lidt udover det sædvanlige. Hos Parker er det vel omkring 90-93 point.

2010 Château Montelena, Cabernet Sauvignon, Californien, USA

2010 Château Montelena, Cabernet Sauvignon, Californien, USASå gik vi i gang med de amerikanske vine … og hvad er mere passende end at starte med et af de berømte vinhuse, nemlig Château Montelena, som jo stod bag den hvidvin, en Chardonnay anno 1973, som i 1976 slog nogle af de bedste franske vine, faktisk en stribe hvide bourgogner, til den såkaldte Pariser-smagning. På den røde side var det en vin fra Stag’s Leap, som slog fanskmændene i 1976 … men den vender vi selvfølgelig også tilbage til senere.

Château Montelenas berømmelse blev endda for nogle år siden yderligere udødeliggjort, da historien om Montelena og Pariser-smagningen blev filmatiseret i vinfilmen ”Bottle Shock”. I filmen er store skuespillere som bl.a. Alan Rickman og Bill Pullman med til at skildre, hvordan den britiske vinhandler Steven Spurrier, som elskede fransk vin, udfordrede amerikanerne til en blindtest, helt sikker i sin sag om, at vingårdene i Napa Valley ikke var nogen alvorlig konkurrence for de etablerede franske vinhuse.

Men da han opdagede en dal fuld af ambitiøse, dygtige og erfarne vinproducenter som Jim Barrett og hans søn Bo, frygtede han, at hans PR-stunt kunne ændre vinens historie for altid og ikke mindst chokere alverdens vinkendere. Og det er jo lige, hvad der skete. Filmen når ikke op på samme niveau som “Sideways”, men er bestemt værd at se.

Château Montelena er imidlertid grundlagt lang tid før 1976-smagningen, nemlig helt tilbage i 1880, da forretningsmanden Alfred Tubbs købte cirka 123 hektar jord ved byen Calistoga i den nordlige ende af Napa Valley og begyndte at plante vin og fik bygget en vingård, der var tegnet af en fransk arkitekt.

I 1920 ramte forbudstiden USA, hvor kommerciel fremstilling og salg af vin blev forbudt (med undtagelse af kirkevin). Det varede frem til 1933, og i den periode rev mange vindyrkere deres vinplanter op og erstattede dem med frugttræer. Det skete også på en del af Chateau Montelenas jord, men da forbudstiden ophørte, var vingården dog i stand til at producere vin igen. 13 års forbudstid havde imidlertid ændret amerikanernes forbrugsmønster, og salget kunne ikke matche udgifterne, så i 1934 gik Chateau Montelena konkurs.

Vingården forblev i familien Tubbs’ eje, og familien fortsatte med at dyrke druer, som blev solgt til andre vinproducenter. I midten af 1960’erne købte den lokale forretningsmand Lee Paschich Montelena, men i 1972 solgte han ejendommen og dens jord videre til advokaten Jim Barrett. Han havde opbygget et større firma som fast assistent for en stor byggeentreprenør i det sydlige Californien, Ernest Hahn, men var blevet træt af kontorarbejdet og ledte efter et sted, hvor han kunne ”se solen stå op om morgenen og gå ned om aftenen.

Montelena faldt i hans smag, og selvom Barrett stort set intet vidste om at producere vin, fik han overtalt Hahn til at finansiere halvdelen af købet og igangsættelsen af vinproduktionen. Jim Barretts intention var at lave Cabernet Sauvignon efter klassisk Bordeaux-stil som Lafite eller Margaux, men eftersom det var nødvendigt at hive de fleste vinplanter op for at erstatte dem med Cabernet Sauvignon, ville der gå minimum tre år, før han kunne høste druer, der kunne bruges til vin.

Penge skulle der imidlertid i kassen for at få driften til at løbe rundt, og løsningen kom Montelenas nyansatte vinmager, den senere legendariske Mike Grgich, med. Han foreslog at købe druer hos andre vinavlere og lave vin af dem, indtil det var muligt at fremstille vin af Montelenas Cabernet Sauvignon. Derfor blev Château Montelenas første årgang allerede 1972, hvor en Riesling kom på markedet. Også en Chardonnay blev det til, dog kun 800 flasker. De havde været en tur på helt nye egefade, og det kunne angiveligt både duftes og smages i den udpræget fadtunge og tanninrige vin.

Året efter blev de samme fade anvendt til vinen fra de cirka fyrre ton Chardonnay-druer, som Montelena købte fra fire avlere. De fleste af druerne kom fra marker i Alexander Valley og Russian River Valley, begge mindre områder i Sonoma Valley, men da vinen blev fremstillet og aftappet i Napa Valley, var det den appellation, der kom til at stå forrest på etiketten sammen med Alexander Valley, da vinen blev tappet i december 1974. Lidt uretfærdigt for Sonoma Valley, men også symptomatisk for Napa Valleys gennemslagskraft i forhold til nabodalen.

Og det var netop dén Chardonnay, som tog fusen på de franske dommere, der var sikre på, at de havde en ædel hvid bourgogne i glasset, da de med en pæn margen ned til nummer to, 1973 Meursault Charmes Roulot, kårede Montelena som bedste Chardonnay.

Her har vi imidlertid en Cabernet Sauvignon fra Montelena, lavet af druer … som med 1973 Chardonnay’en … fra andre avlere i området, men administreret af Montelena, altså en “Non Estate” vinn. Vinmageren er Cameron Parry, som også står bag de øvrige vine fra Montelena, herudover også Estate vinene, som laves med druer fra egne vinmarker. Vinen er ikke 100% Cabernet, idet der også er 7% Merlot og 2% Cabernet Franc i. Vinen har lagret 14 måneder på fransk og østeuropæisk eg, heraf 12% nye. Vinen har i denne årgang 2010 fået 92 Parker point.

Lad os endelig få kigget nærmere på vinen, som i glasset er klar, mellemrød i farven. Duftmæssigt er første indtryk lidt krydderi, en smule lakrids eller stjerneanis efterfuldt at umodne blommer, kirsebær, mens smagen er blød med grønne noter, kirsebær og lyse solbær, god tørhed, lidt stram syre holder vinen godt på sporet. Virker en anelse let i udtrykket, men det klæder vinen fint … tanninerne er okat bløde. God start på det amerikanske ræs. Thumbs Up.

Ikke fundet en forhandler herhjemme, men på Montelena koster vinen 50 USD.

Vinanmeldelse 5/7  

2010 Domaine Agapé, Riesling Grand Cru Schoenenbourg, Alsace, Frankrig

2010 Domaine Agapé, Riesling Grand Cru Schoenenbourg, Alsace, FrankrigFredag var der igen dømt vine … helt præcis amerikanske vine, som Gerts svoger Arne havde haft med fra det store land “derovre”, og som vi havde glædet os sindssygt til at smage. Gert og Merete lagde derfor hus til, og havde lavet en helt fantastisk menu, helt efter bogen En Vinpushers Kogebog 3. Fandme godt.

Til forretten nappede vi dog et par europæiske hvidvine, nemlig denne Riesling Grand Cru Schoenenbourg og en Riesling Grand Cru Osterberg fra den gode Vincent fra Domaine Agapé … ja, han har jeg skrevet om et utal af gange, men hans hvidvin er også helt i særklasse.

Domaine Agapé ligger i Alsace, nærmere bestemt i Riquewihr. Domainet har et samlet areal på 8,5 hektar, hvoraf Grand Cru markerne Schoenenbourg, Rosacker og Osterberg udgør ca. en tredjedel af det samlede areal.

Domainet er ejet af den flinkeste og mest charmerende mand i Alsace, nemlig Vincent Sipp, som vi besøgte i sommeren 2011 … lige præcis samme sted, hvor Gert har købt denne vin. Og både Gert og Merete er enige. Mage til gæstfri mand skal man lede længe efter. Specielt piger … både konen og Merete synes rigtigt godt om Vincent.

Han dyrker jordene efter økologiske principper. Al gødning til afgrøderne er fra naturlig kompost og jorden bliver pløjet i efteråret for både at stimulere livet i jorden, og for at undgå vinterens erosion. Målet er at få så koncentrerede druer med så rent et udtryk som muligt.

Grand Cru Schoenenbourg marken skråner stejlt ned mod Riquewihr lige nord for bymuren. Den samlede Schoenenbourg mark er på 53,4 hektar, hvoraf Vicent dog kun ejer en lille del. Den har en undergrund af Keuper med mergel, dolomit og gips. Jorden er rig på næringsstoffer og holder godt på fugtigheden. Dette jordlag er igen dækket af et tyndt lag af kvartære silikatholdige småsten bestående af Vogeser-sandsten og Muschelkalk. På den østlige side er det stærkt kalkholdigt ler fra Lias, som dominerer.

Schoenenbourg var velrenommeret  allerede i middelalderen og blev berømt i Nordeuropa fra det 14.århundrede. Den kendte svejtsiske kartograf Merian omtaler  marken i 1663: ”Schoenenbourg hvor de ypperste vinstokke i landet gror” Voltaire ejede flere tønder land her. Vine fra Grand Cru Schoenenbourg er enestående gemmevine og udvikler kraftige og fyldige aromaer.

Og der er virkelig finesse og fylde i vinen, som i næsen afslører aromaer af æbler, fersken, hyld, citrus og lidt sten eller en form for mineralitet. Smagen er … ren … er nok det bedste udtryk, frisk med intensitet og syre, og der er derudover en lidt krydret smag … meget let. Flot, og præcis vin. Altid en stor forhøjelse at drikke Riesling fra Vincent.

Forhandles herhjemme af Clément Vin, og hos Vincent selv i Alsace koster vinen 16,80€.

Vinanmeldelse 5/7 

2009 Clos Pons, Alges Tinto, Catalonien, Spanien

2009 Clos Pons, Alges Tinto, Catalonien, SpanienVidere til en vin med charme, nemlig endnu en vin fra vingården Clos Pons, som jeg tidligere har smagt vine fra, nemlig da jeg smagte deres charmerende hvidvin, 2011 Clos Pons, Sisquella Blanco og deres 2009 Clos Pons, Roc Nu Tinto.

Denne gang er det deres 2009 Alges, som jeg skal smage … og forventningerne er allerede store, for jeg har været meget fascineret af de to andre vine fra dette vinhus.

Vingården hedder som sagt Clos Pons, og ligger i Les Garrigues distriktet i området der hedder Costers del Segre, og som er en del af Catalonien. Landskabet er domineret af oliven-og mandeltræer, og udmærker sig ved sin meget tørre jord.

Pons familien har i generationer dyrket oliven med stor succes, så for nogle år siden ville de se, hvor gode vine det var muligt at producere på de tørre jorder. Målet var at vinene skulle udtrykke identiteten af jorden og det specielle klima i Les Garrigues, som er præget af lav nedbør, ekstreme temperaturer, og jord med mange forskellige mineralske sammensætninger, alt sammen noget som er medvirkende til at producere vine af høj kvalitet.

Respekten for naturen er styrende for arbejdet i vinmarkerne, der dyrkes efter kriterierne for økologisk landbrug. Udbyttet er samtidig meget lavt for at højne kvaliteten og vinens eget udtryk.

Denne Alges er lavet på druerne Tempranillo, Garnacha og Syrah, alle fra marken L’Albagés, som ligger i 500 meters højde. Vinen har ligget 9 måneder på eg, 80% franske og 20% amerikanske … og fordelt på nye og ét år gamle fade.

Duften er sgu ret lækker … lidt mælkeprodukter, mejeri samt blommer, solbær, kirsebær på én gang, søde krydderier, grønne noter og lakrids. Smagen er fyldig og varm … peberen brænder lidt på tungen og er ret gennemgående. Derudover sødme, stilke, syre. Frisk, varm og fyldig på én gang. Skøn spansk vin.

Købt hos Jysk Vin, pris 119 kr. og på bud ved køb af 6 stk., så kan du få den til 89 kr. Det er billigt. Parker har i øvrigt givet den 90 point … but who cares?

Vinanmeldelse 5/7  

2009 Domaine Roux Père & Fils, Chambolle-Musigny, Bourgogne, Frankrig

2009 Domaine Roux Père & Fils, Chambolle-Musigny, Bourgogne, FrankrigEndnu en vin fra vores vinmaraton i lørdags … fedt med et lille maraton. når nu man har en fiber og ikke kan komme ud på stier/veje og løbe selv. Det har måske ikke samme effekt … men lige præcis dét tænkte vi ikke på, da vi smagte denne Chambolle-Musigny fra Domaine Roux Père & Fils.

Domaine Roux Pere et Fils er en familiedrevet vingård, som  ligger ved bjergene i Saint-Aubin i den sydlige ende af Cote d’Or i Bourgogne. Familien har produceret vin helt tilbage til 1855, men historien om domænet begynder først rigtigt i 1943, da Marcel Roux besluttede at over far Fernands 4 hektar med vinstokke og hengive sig til vin.

Da hans ældste søn Christian i 1975 overtager driften er gården allerede på 30 hektar, og familievirksomheden vokser løbende, bl.a. med følgeskab af sine brødre , Régis i 1980 og Emmanuel i 1995. I 1977 investerer familien i rustfrit stål udstyr til vinfremstilling og indsatsen i vinmarkerne forbedres.

I 1990 opfører brødrene også en ny vingård uden for Saint-Aubin på et sted kaldet “Charmeaux”. Den nye vingård skal opfylde et stigende produktionskrav, og det betyder også, at vinkælderen – som før husede 300 tønder – udvides med en moderne kælder, der kan rumme yderligere 1.200 tønder.

I dag drives vingården af den næste generation. nemlig af Sébastien og Matthieu Roux, som i dag – sammen med far Christian – driver 65 hektar vinmarker fordelt på Côte de Beaune, Côte de Nuits og Côte Chalonnaise … hvilket gør, at Domaine Roux Père & Fils hører til blandt ​​de top 10 største jordejere i Côte d’ Or i Frankrig.

Druerne til denne Chambolle-Musigny høstes manuelt og den første gæring finder sted i temperaturkontrollerede ståltanke over en periode på 15 dage. Andergæringen sker på egefade, hvoraf 30-35% er nye. Den efterfølgende fadlagring strækker sig over 15-18 måneder inden aftapning på flaske. Chambolle-Musigny er den af rødvinene fra Côte de Nuits, der betragtes som den mest af feminine. Den udtrykker sin intensitet og delikate finesse med stor elegance.

Der laves to Chambolle-Musigny hos Domaine Roux Père & Fils, en “almindelig” og en 1er Cru “Les Charmes”, og dette er den almindelige. Lad os fluks smage vinen.

I glasset dejlig lys, næsten transparent teglfarve. Pinot? Ja, duft er animalsk med hestestald, lidt brændt jord, hindbær, lakrids, selleri, hvid peber og grønne toner. Smagen er lyserøde bær, hindbær, hø-toner, grønne toner, mineralitet, god garvesyre … men alt meget silkeblødt med en lidt bitter eftersmag. Dejlig vin … selvom den havde det lidt svært efter en svulstig og sød Zinfandel. Det gik, og dejlig med Pinot Noir i glasset. Elsker den drue.

Købt hos Jysk Vin, pris 298 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2008 Vinicola Valenti, Puritani IGT, Sicilien, Italien

2008 Vinicola Valenti, Puritani IGT, Sicilien, ItalienSmagte lørdag denne Puritani IGT fra et lille vinhus Vinicola Valenti eller Cantine Valenti, som er det officielle navn. Vi er på Siclien i et lille familiebrug, grundlagt i 2004 og drevet af Francesca Valenti, sønnen Giovanni og hans søn Alessandro. Helt præcis er vi tæt på byen Catania og dermed i området ved vulkanen Etna.

Dette område var i 1800-tallet et betydningsfuldt vinområde, siden gik det dog af forskellige verdensøkonomiske årsager ned ad bakke og vulkanskråninger, men nu oplever vinen fra Etna-egnen en opblomstring, en renæssance, der nærmest bringer den på niveau med Bourgognes grand cru’er. Nogle af de senere års mest spændende italienske vine kommer fra Etna, hvor det især er druen Nerello Mascaslese – druen, som sammenlignes med Nebbiolo-druen – der dyrkes.

I skyggen af den stadig meget aktive vulkan har Valenti familien 20 hektar rig, vulkansk jord. De nordvendte skråninger og markernes placering i 500-1.000 meters højde medfører et for området unikt køligt klima, og refleksionerne fra havet og de modsatliggende kalkholdige bjerge giver et meget intenst og særligt lys. Perfekte forhold for elegante, aromatiske vine. Ud af familiens 20 hektar er 16 hektar da også vinmarker, mens de resterende jorder beplantet med oliventræer for produktion af god olivenolie.

Familien dyrker primært de lokale druer Nerello Mascalese, Nerello Cappuccio, Carricante og Grecanico. Den ældre Francesco Valenti mener nemlig, at området omkring Etna er ét af ​​Italiens store vinområder, og at man skal lave vine efter området, dvs. med de lokale druers unikke aroma og smag samt jordens specielle mineralitet.

Vinen her er lavet på netop Nerello Mascalese, eller i hvert fald 95%, mens de sidste 5% er Nerello Cappuccio. Det er med DNA-analyser fastslået, at Nerello Mascalese er en krydsning mellem Sangiovese og den lidet kendte grønne mantonico bianco. Navnet kommer formentlig af Nero (italiensk for sort) og byen Mascali på Etnas østlige skråning mod kysten. Nerello Mascalese modner sent og giver ved lavere udbytter relativt højalkoholiske vine (14-15% er ikke unormalt), hvilket dog sjældent præger dem i udstrakt grad. Efter de seneste års markant øgede interesse for sorten har nærmere undersøgelser vist, at der i markerne findes en del andre ukendte druesorter, som givetvis også ryger i en del af vinene.

Vinen er lavet med meget lang maceration, og den er lagret 18 måneder på slovensk eg, efterfulgt af 8 måneder på flaske inden frigivelse.

Duftmæssigt røg, tobak, brændte toner, krydderurter, brombær, læder, nødder … dufter faktisk rigtig lækker. Smagen har … hold da op, godt med syre og blommer … det er mine første indtryk. Derudover er der i smagen godt med tannin, forstår måske godt, at nogle kan sammenligne druen med Nebbiolo, selvom denne er mere fyldig og har fået langt mere sol. Den er sgu meget interessant, og det er faktisk en rigtig dejlig vin. Vinen har en lidt specielt og sjov smag … måske lidt mineralitet … måske det er fra den vulkanske undergrund … men det smager altså bare rigtigt godt.

Ikke fundet en forhandler herhjemme, men pris i Italien ligger på omkring 20€. Kan se, at der på et tidspunkt er solgt 24 flasker på Lauritz til samlet 1.050 kr., hvilket er ren tyveri. Jeg har købt min flaske vin en ven, vistnok en rest fra en konkursbo. Jeg gav 80 kr., og det er også billigt for denne flotte vin.

Vinanmeldelse 5/7 

2009 Guicciardini Strozzi, Ocra, Toscana, Italien

2009 Guicciardini Strozzi, Ocra, Toscana, ItalienPå Uhlandstrasse, en sidegade til Kurfürstendam ramlede vi – da sulten begyndte at melde sig – helt tilfældigt ind i den lille italienske restaurant Mizzio’s, som drives af den italienske familie Petrocelli, som i 1968 med Antonello Petrocelli i spidsen rykkede til den store by i vores broderland fra det skønne Syditalien for at lave ordentligt mad for tyskerne.

100% italiensk hjertevarme, mamma Ada i køkkenet og børnene som gæstfrie værter mødte fluks én i restauranten, og det er jo egentligt ikke så dårligt et koncept. Læg dertil gode italienske retter med god, hjemmelavet pasta som hovedtemaet samt et fyldigt vinkort med alt fra billigere Chianti til dyre flasker fra Gaja og andre store (dyre) huse, ja så er grundlaget for en god restauration vel egentligt til stede?

Vel placeret ved et bord fik vi straks serveret en lille appetizer i form af store, grove brødterninger stegt i olivenolie, hvidløg og frisk tomat. Klasse. Mere kompliceret behøver tingene ikke at være. Vi bestilte derefter hver især lidt pasta, og jeg valgte en skøn ravioli med ost og svampe, mens mine venner valgte en klassisk pasta bolognese.

Jeg fik lov at vælge vinen, og valgte denne skønne Bolgheri vin Ocra fra Vinhuset Tenute Guicciardini Strozzi, som har en lang, spændende og adelig historie, der kan føres tilbage til år 994. Huset laver vine fra 4 vinegårde i Toscana, nemlig vingårdene Villa Cusono, Poggio Moreto, Tenuto I Mossi samt Tenuta Le Pavoniere. Derudover ejes der en vingård på øen Isola di Pantelleria i den sydlige del af Italien, nemlig vingården Coste di Kuddio.

Tenute Guicciardini Strozzi ejes af greven Robert Guicciardini og Principe Girolamo Strozzi, og drives sammen med de respektive hustruer samt Strozzis to smukke døtre Natalie og Irina.

Strozzi familien kommer fra en stor, magtfuld familie af bankfolk, statsmænd og hærfører, som har sat deres præg på historien i Italien. Strozzi familien har bl.a. besiddet borgmesterembedet i Firenze via Francesco Guicciardini, som var gift med Luisa Strozzi i starten af 1900-tallet. Francesco var også landbrugs- og udenrigsminister i Italien og på krigsmuseet på Slottet i Versailles kan man også finde en buste af Piero Strozzi, som i tidernes morgen var marskal af Frankrig og øverstbefalende for de franske væbnede styrker. Alt i alt, en stor, historisk og magtfuld familie.

Samlet driver familien omkring 530 hektar jord, hvor en stor del er vinmarker. Herudover er der også lidt jagt på nogle af jorderne.

Strozzis vingård i Bolgheri – hvorfra denne vin Ocra kommer – hedder Tenuta Le Pavoniere. Strozzi købte gården i 1999 og dyrkningen på gården centreres om mere moderne vine på Bordeaux-druer som Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc og andre eksperimenterende sorter.

I markerne plantes der dog på traditionelt Toskansk vis, dvs. vekslende med olivenlunde. Vineriet er ligeledes nyt – men bygget på de gamle konstruktioner – så også her forenes tradition og innovation.

Ocra er en klassisk Toscana Bolgheri vin. Den forener de internationale druesorter med det fantastiske mikroklima, som området har. Ocra er lavet på et blend af 40% Cabernet Sauvignon, 20% Syrah og 40% Merlot, der vinificeres i det top-moderne vineri. Vinen lagrer 12 måneder på barriques. Ocra er et ord af etruskisk oprindelse, og det betyder “jordens blod”, hvilket vel også er meget passende.

Duftmæssigt er vinen dejlig animalsk i udtrykket … og det elsker vi jo. Derudover er der brombær, solbær, læder, champignon, grønne blade … klart italiensk udtryk med syre og god pågåenhed. Smagen er mørk og intens, meget solmoden, men fortsat med stor tørhed og massive tanniner, som dog er fint integreret. God balance og man sidder tilbage med en følelse af en vin med både blødhed, kraft og syre. Synes der findes så meget godt fra Bolgheri, så Thumbs Up.

Pris på restauranten var 41€. Herhjemme forhandles vinen af Brdr, D’s Vinhandel, hvor prisen er 144,95 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

Sluttelig skal I da ikke snydes for et par fotos fra Mizzio’s og min lille ravioli.

Mizzio's udefra

Mizzio's set indefra

Ravioli

2008 Il Bosco di Grazia, Brunello di Montalcino, Toscana, Italien

2008 Il Bosco di Grazia, Brunello di Montalcino, Toscana, ItalienI den sydvestlige del af byen Montalcino i det dejlige Toscana finder vi vinhuset Il Bosco di Grazia Società agricola s. s. Det er en lille vingård, der drives af de smukke søstre Elisabetta og Giulia Rubegni – som I ser på billedet ovenover – sammen med deres mor Maria Grazia.

Det er selvfølgelig også moderen, der har givet navn til vingården, der oprindelig stammer tilbage fra 1950’erne, hvor den blev købt af familien Rubegni. Søstrene måtte give vingården navnet Il Bosco di Grazia i 2010, da deres broder startede sin egen vingård og registrerede det tidligere, gamle navn på vingården som et trademark tilhørende ham. Sikke en frækhed.

Jeg har lovet Elisabetta Rubegni ikke at nævne det gamle navn på grund af uoverensstemmelserne ,.. og det respekterer jeres flittige vinblogger selvfølgelig. Il Bosco di Grazia lyder da også meget bedre end det gamle navn og de havde alligevel siden 1997 brugt ordet Grazia på deres graciøse Brunello vine.

De smukke søstre ejer et samlet areal på omkring 40 hektar, hvoraf omkring 3 hektar er beplantet med Sangiovese og 5 hektar er olivenlunde.

Det nærliggende bjerg Monte Amiata giver et specielt klima til denne del af Montalcino med meget tørre somre og lidt regn i efteråret, begge betingelser der fremmer en god modning af Sangiovese Grosso druerne.

Arbejdet foregår traditionelt og stort set manuelt. Markerne er tilplantet i år 2000 på marker, hvor også jordbunden giver optimale betingelser for at dyrke Sangiovese. I markerne foretages en streng selektering af druerne, så man holder et lavt udbytte på ca. 40 hektoliter pr. hektar. Fællesnævneren for deres vine er elegance, kompleksitet og lang levetid.

Der laves 4 forskellige vine på gården, Rosato Toscana, Rosso di Montalcino, Brunello Riserva og denne Brunello di Montalcino og produktionen er rimelig beskeden.

Til fremstillingen af denne Brunello Grazia plukkes alle druer med håndkraft og gæringen sker i temperaturkontrollerede ståltanke over en periode på 12 dage. Den efterfølgende maceration varer ca. 30 dage. Herefter lagrer vinen på ståltanke i nogle måneder inden den overføres til slovenske egefade, hvor den ligger i mindst 2 år inden aftapning på flaske, efterfulgt af yderligere mindst 6 måneders flaskelagring.

Duftmæssigt lidt jord … en anelse indelukket, røde bær, tobak, krydderier, balsamico, lidt mentol … faktisk ganske indbydende. Smagen er meget tør, nærmest lidt støvet … svage urter, kirsebær, hindbær og en stor frugtrenhed. Vinen vinder lidt efter lidt tid i glasset, og er faktisk ganske velafbalanceret, der er bløde, men fast tanniner, og generelt en vin, som jeg synes er ganske indbydende.

Købt hos Jysk Vin, pris 289 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2005 Giovanni Manzone, Barolo Gramolere Riserva, Piemonte, Italien

2005 Giovanni Manzone, Barolo Gramolere Riserva, Piemonte, ItalienVi fortsætter med endnu en vin fra Giovanni Manzone, idet vi her har hans topvine, fortsat en Barolo Gramolere, men nu i en Riserva udgave, og fra år 2005. Manzone kalder også bare vinen for Barolo Riserva, men druerne kommer fra den berømte Gramolere mark, som blev købt tilbage i 1965.

Manzone har flere vinmarker, bl.a. Bricat, Castelletto, La Serra, Il Crutin, Le Ciliegie og som toppen af kransekagen altså også Le Gramolere, som er den berømte mark med perfekt eksponering mod syd, beliggende i en højde af 400 meter og med over 40 år gammel vinstokke. Her har andre vingårde også parceller, bl.a. Fratelli Alessandria.

I Monforte d’Alba er de vigtigste marker Arnulfo, Bussia Soprana, Bussia Sottana, Bussia, Dardu, Gaverini, Ginestra, Gramolere, La Villa, Le Coste, Mosconi, Munie, Pianpolvere, San Giovanni og Santo Stefano de Perno, og heraf ejer Manzone således en del af Gramolere.

DOCG reglerne i Barolo kræver, at en Barolo lagres i tre år før den frigives. De to år skal være på fad og skal vinen – som denne – kalde sig “Riserva”, skal den lagres i fem år, før den sælges. Denne Barolo Gramolere Riserva har lagret de nødvendige 5 år, heraf 36 måneder på store 700 liters fade efter en maceration på 21 dage med skindet. Der laves alene 2.000 flasker af denne årligt.

Duftmæssigt en meget rank vin med babybræk … på den gode måde forstås, muscatnød, bitre kirsebær, stikkelsbær, blomster og en smule tobak. Smagen præges derimod af en særlig blødhed i kombination med masser af tannin … i en ganske skøn balance. Herudover lidt saltet smag, lidt krydderurter, vanilje og tobak.

Selv om denne Riserva er 2 år ældre end den “almindelige” 2007’er, så gør den varme sommer i 2007, at denne vin fortsat står mere rank og hård med masser af tannin og syre end den yngre søster. Det er nødvendigvis heller ikke alle mennesker, som synes at en sådan Barolo er fantastisk, men Barolo er måske også snare berømt, fordi den har stor kompleksitet og ofte kan lagre længe. Denne vin har bestemt kompleksitet … men er nok også fortsat i sin unge alder.

Har ikke fundet en pris på denne Riserva i Danmark, men prisen på udenlandske hjemmesider ligger omkring 55€.

Vinanmeldelse 5/7  

2007 Giovanni Manzone, Barolo Gramolere, Piemonte, Italien

2007 Giovanni Manzone, Barolo Gramolere, Piemonte, ItalienSelvfølgelig skulle vi også smage et par vine fra Giovanni Manzone, og vi startede med denne Barolo Gramolere i en årgang 2007.

Giovanni Manzone blev etableret i 1925, da Giovanni Manzone købte “Ciabot del Preve”, som tidligere var residens for sognekontoret i den nærliggende by Castelletto.  I 1965 begyndte Giovanni og Stefano Manzone som det første vineri at tappe egne vine og købte ligeledes godt beliggende vinmarker på Gramolere højen.

I 2005 begyndte Mauro Manzone at hjælpe hans far, Giovanni med vinfremstillingen, men Brian fortalte, at det fortsat er “gammelfar” som fortsat suverænt bestemmer på gården. Mauro Manzone er ellers godt uddannet som ønolog fra Scuola enologica di Alba, den lokale, berømte vinskole.

Giovanni Manzone fokuserer udelukkende på topkvalitet og produktionen ligger på ca. 50.000 flasker/år. De stejle terroir dominerede vinmarker ligger i ca. 450 m højde, og det lave høstudbytte fra vinstokkene herfra er grundlaget for produktion af flot koncentrerede og friske vine, der smager fremragende allerede som unge, men samtidig har potentialet til et langt liv i kælderen.

Der arbejdes udelukkende efter økologiske principper i markerne (dvs. uden brug  af pesticider eller kunstgødning) og alle vine tappes uden klaring eller filtrering og der tilsættes kun et minimum af svovldioxid. Manzone lader også græsset gro mellem rækkerne af vinstokke, så det slås alene for at danne yderligere gødning til jorden.

De flotte Barolos’ fra Giovanni Manzone har igennem tiden fået et utal af 3 glas fra Gambero Rosso og flotte scores fra både Decanter, Wine Spectator og Robert Parker’s Wine Advocate.

Lad os starte med at smage denne Barolo Gramolere fra Manzone. Duftmæssigt mere råstyrke i denne vin i forhold til SenZanome, og der er vinblade, kirsebær, tobak, lidt animalsk i næsen med gazebind, svag mentol og urter. Smagen er også mere frugtintens, godt med frugtsyre, blomster, bitre kirsebær … og fylder i det hele taget meget mere i munden. Stadig ung med masser af tanniner, og lidt mint, lakrids og grønne noter.

Forhandles bl.a. af The Wine Company, pris 349 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2009 Luddite Wines, Shiraz, Western Cape, Sydafrika

2009 Luddite Wines, Shiraz, Western Cape, SydafrikaPaul har en forkærlighed for vine fra Sydafrika, og vi burde ha’ gættet, at han selvfølgelig havde en vin med derfra. Vinen er en Shiraz fra Luddite Wines. Vi er hos ægteparret Niels og Penny Verburg, som driver deres lille vingård på de østlige skråninger af Houw Hoek bjergene, 30 km fra Atlanterhavet i Walker Bay, det som også er kendt som Western Cape vinområde.

Niels ligner en dansk viking, stor, høj med rødt hår og stort rødt skæg, men er vaskeægte sydafrikaner, og han har efterhånden lavet vin i snart 30 år. Som ung startede Niels sin uddannelse som ønolog på Elsenburg Agricultural College i Sydafrika, og her blev han første gang forelsket i Shiraz druen. Der opstod drømmen også om egen vingård.

Efter endt skoletid rejste Niels verden rundt og lærte vinfremstilling i Frankrig, New Zealand, den vestlig del af Australien og i Chile inden han sluttede som ansvarlig vinmager på Beaumont Wines i Sydafrika. I 1999 gik drømmen om egen vingård i opfyldelse, da han sammen med konen købte den lille vingård, som han døbte Luddite.

Konen Penny tager sig af vinmarkerne, hvor Niels fokuserer udelukkende på hans foretrukne drue, Shiraz. Den første årgang af Luddite Shiraz blev udgivet i 2000. “Der har været en forbedring hvert år,” siger Niels, hvis mål er at lave den perfekte vin.

Niels har kun 6 hektar vinmarker ud af ejendommens samlede 17 hektar, og som han selv siger, “så er Shiraz mit liv, og derfor kan jeg ikke gå på kompromis med noget som helst. Jeg kender hver en vinstok. Du kan godt tale om et meget personligt forhold. Jeg sælger kun vinen til private venner og bekendte. Jeg vil vide, hvem der drikker min vin. Jeg håndnummererer hver etiket og skriver i mine noter, hvor vinen går hen.”

Nå, men en flaske er i hvert fald havnet på bordet til vores lille vinaften, så lade os lette låget og smage skidtet. Vinen har i øvrigt lagret 18 måneder på 95% fransk eg og 5% ungarsk eg, heraf 30% nye tønder, mens resten er mellem 2-4 år gamle. Duftmæssigt er her solbær, urter, lavendel, lidt svedsker og eg. Smagsmæssigt en opulent og varm vin, stor fylde med hvid peber i smagen, frugtsødme og power.

Hvem medbragte vinen: Paul

Har alene kunnet finde noget om vinen herhjemme via ExploreWines.dk. men ingen pris.

Vinanmeldelse 5/7