Med næste vin blev vi i Pinot Noir druen. Da jeg i torsdag havde en super oplevelse med Franz Keller Schwarzer Adler Spätburgunder Selection S, så synes jeg også, at byggesjakket skulle have en tilsvarende oplevelse. Vinen fra i torsdag var en årgang 2008, men jeg havde her i stedet valgt at købe vinen i årgang 2006 … for nu også at se, om der er forskel … og det er der!

Vinhuset er etableret af Franz Keller, men i dag er det han søn Fritz Keller, som driver vingårdem i den lille by Vogtsburg-Oberbergen. Og det er efterhånden en større historie, idet vingården i dag er på 57 hektar. Lige så lidt som der sker i den lille søvnige by, lige så meget sker der på Schwarzer Adler. Ud over vinbruget og en flot butik med vinsalg berømmer Schwarzer Alder sig ved et meget smukt hotel med tilhørende restaurant, der har én Michelin stjerne samt en vinimportvirksomhed af franske topvine, der er helt enestående.

Jeg linker også lige til de øvrige vine, som jeg har smagt fra vingården, nemlig Selection S i årgang 2008 samt deres almindelige Spätburgunder Bassgeige.

I forhold til 2008 er denne vin måske lige knap så stor. Duften er mindre intens, men tilgæld fornemmer man klart at vinen har to år mere på bagen, og i glasset har den da også et lidt orange skær i kanten. Duftmæssigt er det fortsat klart sød kostald, lidt kirsebær og vanilje. Smagsmæssigt samme fornemmelse som 2008’eren, nemlig en stor del mineralitet, kirsebær og en flot klar eftersmag med blide tanniner. Igen en flot vin, men jeg savner den store næse, som 2008’eren har.

Købt hos Jysk Vin på bud til 199 kr., normalpris 329 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

Næste vin i rækken … jamen, jamen … jeg er vild med tysk Spätburgunder, og denne vin har jeg tidligere læst om, men aldrig smagt. Men Paul havde indkøbt denne, og sikke et held, for ihhh altså … det er dejlig vin. Vi er hos Franz Keller i byen Vogtsburg-Oberbergen i Kaiserstuhl i Baden. Jeg har tidligere skrevet lidt om huset, nemlig da jeg smagte husets Spätburgunder Bassgeige, og jeg skal således ikke skrive så meget om selve vinhuset.

Selection S er husets næsthøjeste vin på Spätburgunder, idet der findes en Selection A, som kun laves i helt ekstraordinær gode årgange. Druerne til denne Selection S kommer fra lavtydende ældre vinstokke, og man høster ad flere gange samt udvælger kun de mest koncentrerede og velsmagende druer. Gæringen varer mindst 14 dage, og vinen lagrer herefter ca. 12 måneder på små fade, hvoraf 40% er nye.

Både denne Selection S samt Selection A kommer Selection A vinene kommer fra vinmarker med en jordbund bestående af forvitret vulkansk basalt, hvori der er kraftige årer af kalk, hvilket giver vinene deres unikke mineralitet og struktur. Denne jordstruktur findes i Europa udelukkende i Kaiserstuhl.

Nok snak, lad os komme til selve vinen. Duften ved denne vin er næsten det bedste … en fabelagtig intens stald af bedste skuffe, sødme, fad, lidt vanilje, mørke kirsebær. Nam, dufter vidunderligt, og bedre end de fleste Bourgogner. Smagsmæssigt kommer mineraliteten virkelig til udtryk, og der er en dejlig renhed og finesse over vinen. Insisterende, frugtren og fortsat med godt tanninbid. Smager sgu godt.

Købt hos Jysk Vin på bud til 199 kr., normalpris 329 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

Næste vin fortsat en Pinot Noir, men vi er nu rykket til Baden i Tyskland. I byen Oberrotweil i Kaiserstuhl finder vi Weingut Salwey.

Vingården er etableret i 1950 af Benno Salwey. I starten omfattede driften på gården en blandet landbrugsdrift, bl.a. også med husdyr.

I løbet af 60’erne og 70’erne omlægger Benno og sønnen Wolf-Dietrich Salwey imidlertid driften til ren vinproduktion.

Og specielt Wolf-Dietrich Salwey er meget interesseret i vinproduktion. I en alder af 23 år køber han sin første vinmark, Rinzberghof im Glottertal nord for Freiburg. I 1985 overtager Wolf-Dietrich også faderen gård 100%, og er siden udvidet og udgør i dag 40 hektar. En del af vinmarkerne ligger dog en stenkast fra Oberrotweil, nemlig i Niederrotweil.

Der dyrkes primært Riesling og Pinot Noir (Spätburgunder), men der ejes også små jordlodder med Silvaner, Rivaner, Chardonnay, Auxerrois, Muscat og Gewurztraminer. De bedste af vinmarkern er “Erste Lagen”, og det er markerne Oberrotweiler Henkenberg, Eichberg, Kirchberg, Käsleberg og Glottertal Eichberg.

I 2011 døde Wolf-Dietrich Salwey imidlertid, hvorfor driften i dag i stedet er overtaget af hans søn Konrad Salwey. Konrad kone og mor hjælper dog også i driften, mens det står hen i det uvisse, om hunden Pino også er indblandet i vinfremstillingen.

Vinen her kommer fra Käsleberg, men der er dog ikke tale om en GG vin, men alene en vin fra husets basis-serie, Gutsweine. Duftmæssigt er det typisk tysk Spätburgunder, da den sødmefulde Pino kostald er meget dominerende.

Smagsmæssigt er der masser af lyse skovbær, og vinen er meget drikkevenlig … måske en anelse vandet eller tynd, og eftersmagen også lidt beskeden. Tanniner er heller ikke så tydelige, og det kunne der måske godt strammes bare en anelse op på. Elsker dog duften så meget … hmmmmmmmmmmm.

Fået som gave, men er købt i Randers Vinhus. Prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 4/7 

Mandag bød på et bestyrelsesmøde, hvor vi fik serveret 7 forskellige vine, så dem smider jeg lige et par anmeldelser af her på bloggen.

Vi starter i Tyskland, eller rettere bestemt i byen Durbach, midt mellem Baden-Baden i nord og Freiburg i syd. Her finder vi Weingut Graf Wolff Metternich, som har til huse i slottet “Schloss Grohl”, som har rødder helt tilbage til 1180, hvor slottet var ejet af den adelige familie Zorn von Bulach. Indtil 1995 var slottet ejet af  Zorn von Bulach familien, og de første vinmarker tilhørende slottet er plantet tilbage i 1830 af Ernst Maximilian Freiherr von Bulach. Fedt navn i øvrigt.

Navnet på vinhuset Graf Wolff Metternich stammer fra den sidste ejer fra Zorn von Bulach familien, nemlig grevinde Wolff Metternich zur Gracht, oprindelig født von Bulach.

Grevinden overtog slottet med tilhørende vingård i 1936 og drev det frem til 1995, hvor det blev overtaget af Gertraud Hurrle, som siden har restaureret det gamle slot, investeret i en moderne vinkælder og omstrukturet gården 25 hektar vinmarker. I dag driver vingården også lidt værelsesudlejning, så det er faktisk muligt at bo på det gamle slot.

I dag er det René Huber, som er vinmager på vingården, men med denne aftenens første vin er det egentlig fuldstændig ligegyldigt, for vinen her er fra 1982. dvs. 30 år gammel og fra den periode, hvor vingården stadig var ejet af den gamle grevinde. Vinen er nemlig en Durbacher Schloßberg Spätburgunder Weißherbst Kabinett.

Spätburgunder Weissherbst er vel nærmest det tyske udgave af en Pinot Noir Rosé i Frankrig. En vin lavet på rødvinsdruen Spätburgunder, hvor man alene ligger druerne i pressen med skaller i 2-7 timer, hvorefter skallerne fjernes, vinen presses og gærer i fad.

En vin, som generelt er utroligt velegnet som aperitif, velkomstdrink samt terrassevin om sommeren. Prøv den til lyst kød, supper eller sammen med gode oste, foie gras og andre patéer. Kan have let botrytis i smagen.

I glasset en fin gyldenbrun vin, sådan lidt cognac-farvet. Duftmæssigt fortsat – trods 30 år på bagen – fortsat fin intensitet og lidt friskhed med en duft af overmodne æbler, honning, sherry og mandler.

Smagsmæssigt lidt i samme skuffe med honning, kælder, overmodne æbler og masser af sødhed. Hvis man har en sød tand – og hvem har ikke det – så er det da ren guf. Jeg er begejstret for, at en vin med en alder på 30 år kan være så fin.

Har ikke fundet en dansk importør, men en tilsvarende flaske – blot i en årgang 2011 – koster omkring 12€ nede på vingården.

Vinanmeldelse 5/7 

Onsdag bød på bestyrelsesmøde hos min god ven og vinblogger Jan. Det omfattede selvfølgelig også lidt vine, og én af vinene var denne Spätburgunder fra Karl H. Johner. Johner er et vinhus, som jeg tidligere har smagt og skrevet en smule om her på bloggen, nemlig deres Pinot Noir fra Gladstone i New Zealand.

Vil straks linke til Jans blog, hvor han har skrevet en fin artikel om sit besøg på Johner i Tyskland her i sommers.

Vingården i Tyskland er grundlagt i 1985, hvor Karl Heinz Johner og konen Irene slog sig ned efter ti år i udlandet. Årsagen til, at det lige blev i Bischoffingen i Kaiserstuhl skyldes, at det var Irenes hjemby, så hvad var mere naturligt end at slå sig ned der?

Karl Heinz havde en idé om at lave vine i stil med Borgogne, fulde af magt og alligevel med enestående elegance, og det man ikke er langt fra Framkrig, så gik han i gang. I dag er Johner én af de mest berømte vingårde i Tyskland og Karl Heinz en af de mest respekterede vinmagere.

Johner ejer 17 hektar vinmarker, alle i og omkring Bischoffingen. Vinmarker tilplantet med mange forskellige sorter afhængig af jordbunden og placeringen. Ejer Steinbuck og Enselberg markerne. Johner producere sine druer og vine på en meget professionel måde.

Alle Johners vinstokke i Tyskland gror i vulkans jordbund og er over 30 år gamle. Intens optimering af vinplanterne inklusiv reduktion af blade og grøn høst giver druer af høj kvalitet. Til alle røde druesorter benyttes små træfade. Der produceres 80.000 flasker årligt.

Nå, men til vinen. Duften afslører hurtigt drue, der er stald … den fine animalske næse, der er sødme, candyfloss, som er typisk for Pinot Noir fra både Tyskland og New Zealand. Der er også lidt eg og jordbund, dufter ret fantastisk.

Smagsmæssigt er det også læske for sind og krop, der er blød fløjl, velour, lyserøde bær og fortsat sødme, men alligevel struktur med fast tannin. Fantastisk længde på eftersmagen. Dammm, det er godt. Thumbs up.

Jan har købt vinen hos Johner, pris 18€ … og det er sgu fornuftigt.

Vinanmeldelse 5/7 

Ny dag, ny spätburgunder … denne dog med en vist skepsis, da jeg ikke i første omgang havde set, at denne vin fra Weingut Friedrich Kiefer var en halbtrocken, altså halvsød vin.

Arhhhh, det er nok ikke lige til mine smagsløg, men prøves skal den nu alligevel. Vi er i Baden, eller mere præcis i byen Eichstetten i Kaiserstuhl tæt på den franske grænsen og ca. 30 km syd for Strasbourg hos Weingut Friedrich Kiefer. Vinhuset er grundlagt tilbage i 1851 af Friedrich Kiefer, men ejes og drives i dag af ægteparret Martin og Helen Schmidt … deraf underteksten på etiketten; “by m & h schmidt”.

Vingården er på 14 hektar og jorden i Kaiserstuhl består af vulkansk jordbund, og meget ler – nogle gange i en tykkelse på 30 cm til 30 meter! Så er den del ligesom sat på plads.

I glasset fin rubinrød. Duften … lover faktisk godt. Der er den klassiske søde, tyske kostald, der er lidt jord/ler-agtige toner, der er en anelse peber og vilde bær.

Smagen er rund, og selvfølgelig ikke overraskende ganske sød. Der er en smule tanniner, men den savner mer. Ja, det gør den selvfølgelig ikke, når den nu er halvsød, men jeg savner flere tanniner og syre.

Imidlertid smager den bestemt meget bedre end jeg havde frygtet, og sammen med en gang ost er vinen måske slet ikke så ringe. Det er heller ikke helt så sød, som jeg havde frygtet.

Købt i Tyskland til 7,99€

Vinanmeldelse 4/7  

Nå, er det ikke tid til endnu en spätburgunder? Ja, har fundet denne fra Haltinger Winzer EG.

Haltinger Winzer EG er et kooperativ bestående af 110 vinbønder, som samlet dyrker 40 hektar jord fordelt på 4 områder/vinmarker; Haltinger Stiege, Tüllinger Sonnenbrunnen, Ötlinger Sonnhohle og endelig Weiler Schlipf, hvorfra denne vin stammer. Weiler Schlipf er den øverste og stejleste af kooperativets vinmarker og er i alt 8 hektar. Navnet på vinmarken “Weiler Schlipf” kan henføres til, at hele bjergsiden for årtier siden har skredet … “geschlipft”.

Kooperativet er beliggende i byen Weil am Rhein-Haltingen, vest for Rheinfelden i Baden, lige nær grænsen til Frankrig … og dermed den sydligste og varmeste region i Tyskland.

Vinmager på kooperativet er Markus Büchin, og vinen her er fra kooperativets “premium” serie, så lad os se nærmere på den. I glasset meget transparent, faktisk mere end Knipser Blauer Spätburgunder. Lys teglfarvet kan det vel kaldes.

Duften er meget beskeden og hænger måske sammen med, at alene 1/4-del af vinen er lagret på gamle træfade. Der findes en “storebroder”, som fuldt ud har fået barrique – den skulle jeg måske have kastet mig over i stedet. Min erfaring er, at de tyske spätburgundere helst skal have godt med fadlagring. En smule krydret duft kan jeg dog ane.

Nå, lad os også smage vinen …. arhhhh meget bedre end den beskedne duft. Der er kirsebær, tannin, frisk frugt i det hele taget, men en smule tynd og eftersmagen ikke stor. Dog meget behagelig, og bestemt en vin, som vil gøre sig bedre en varm, solrig dag på terrassen, end her en regnfuld lørdag indendøre.

Købt i Tyskland, pris 7,49 €.

Vinanmeldelse 3,5/7