Fra Toscana gik turen ned til hælen i det italienske støvleland. I romertiden blev vinene fra Puglia anset for at være særdeles fine.
Sidenhen har området oplevet en rutsjebanetur af dimensioner. I dag er Apulien, som det også kaldes, primært kendt for store mængder halvsødlig bulkvin og tre for 100.
Distrikter som Copertino og Salice Salentino fik en opblomstring for nogle år siden, men kvalitetsmæssigt er der få lyspukter.
Man kan dog godt finde producenter, der hæver niveauet, og det gælder bl.a. vinhuset Angelo Rocca & Figli. Vinhuset er grundlagt tilbage i slutningen af det nittende århundrede, hvor Francesco Rocca begyndte sin forretning med at producere vin.
I 1936 trådte hans søn Angelo ind i familieforetagenet og forbedrede vinproduktionen samt opbyggede en kælder i Nardò i Apulien. I 1960 blev den første aftapningslinje købt, og dermed begyndte huset med at sælge vine under eget navn.
I dag er det stifterens barnebarnstartede Ernesto Rocca, som sammen med hans sønner Paolo, Marco, Luca og Matteo kører familievirksomheden, som også omfatter et byggefirma og et større hestestutteri.
Til fremstillingen af denne Donna Y Salento Rosso IGT har vinhuset fået assistance af den danske winemaker Peter Vinding-Diers, der snart i en menneskealder har fremstillet vin over hele kloden.
Peter Vinding-Diers er født i 1943 og er landbrugsuddannet, og han har om nogen opnået stor berømmelse i vinens verden. Han har i 35 år arbejdet som vinmager og ingen dansk vinmand har lavet vin i længere tid end han, så han kan med rette betegnes som vinbranchens danske veteran.
Peter Vinding-Diers 2 sønner Hans og Anders er – som måske bekendt – også dygtige og anerkendte vinmagere, og nevøen Peter Sisseck er nok også kendt af de fleste med en smule interesse for vin.
Donna Y Salento Rosso IGT er produceret på 55% Negroamaro, 25% Cabernet Sauvignon, 15% Primitivo og 5% andre lokale druesorter. Vinen er lagret på egetræ – uden detaljerede oplysninger herom – og klassificeret som IGT.
Duftmæssigt en meget animalsk duft med krudt, prut og stald. Der er også lidt mere almindelig dufte som blommer og lidt krydderier. Smagsmæssigt en fyldig vin, meget frugt, fint afstemt med syren, der er sol, tanniner og frugtdomineret eftersmag. Alt i alt en ganske fornuftig vin, som jeg da også har smagt tidligere.
Fås på tilbud i Kvickly til omkring 50 kr., normalpris er nok omkring 90 kr. … hvis man kan snakke om normalpriser i supermarkeder.
Efter turen til Pomerol røg vi til Italien med denne Chianti Classico fra Castello di Ama.
Eftermiddagens sidste vin var denne Roero Riserva fra vinhuset Giovanni Almondo. Jeg har tidligere skrevet en masse om vinhuset, da jeg smagte husets hvide 
Næste vin … en vin, som jeg har haft liggende i vinkøleskabet igennem en årrække og løbende smagt. Nu synes jeg, at vinen virker til at være på sin absolutte top, og lidt en skam, for dette var næstsidste flaske. Imidlertid skal man jo glæde sig over, at man har fået lov til at smage vinen her på toppen, for jeg synes, at der er tale om stor vin. Og det bedste … der er fortsat en flaske i skabet!
Vi slutter rundturen i Toscana i det lille prestigefyldte vindistrikt Bolgheri på den smukke toscanske kyststrækning mellem Livorno og Grosseto små 100 km sydvest for Firenze, hvor vi finder vinhuset Tenuta Argentiera.
Med aftenens næstsidste vin røg niveauet endnu engang op. Vi er igen hos vinhuset Tenute Loacker, og denne gang hos deres vingård Corte Pavone, som ligger i Montalcino. Rainer og Hayo Loacker havde i flere år kigget efter en ejendom i Montalcino, da de endelig i 1996 købte Corte Pavone.
Med næste vin til den store Toscana smagning rykkede vi til Bolgheri, helt præcis byen Castagneto Carducci, hvor vi finder vinhuset Michele Satta. Fra dette hus skulle vi smage hans Cavaliere IGT, og det skulle vise sig at blive én af aftenens helt store vine.
Med næste toscanske vin rykker vi lidt længere ind i landet til byen Cortona, omkring 20 km. syd for Arezzo. Her finder vi nemlig Azienda Agricola Baracchi, som ligger på en smuk skråning lige øst for Cortona med en vidunderlig udsigt over Valdichiana dalen.
Så skal vi atter tilbage til Solaria Azienda Agricola Patrizia Cencioni, nemlig med denne Brunello di Montalcino DOCG. Nu har jeg jo lige skrevet om vingården, så det meste er vel egentligt skrevet. Det er jo vingården, som ejes og drives af Patrizia Cencioni, og hun er en aktiv kvinde. Patrizia opnåede 3 glas i Gambero Rosse i 1997, og siden dengang har hun været én af de producenter, som man holder godt øje med.
Så kom der en Chianti på bordet, endda en Chianti Classico Riserva, og fra en producent fra byen Monteriggioni 4-5 km. nordvest for Sienna, nemlig Bindi Sergardi. Og det er ingenlunde en lille vingård, for dens jorder er i dag på ikke mindre end 1.000 hektar fordelt på 4 større godser/ejendomme, nemlig: