Onsdag var der så vin på min terrasse … endda min nye overdækkede terrasse, som Paul og Gert havde lovet at hjælpe med at indvie. Og det blev gjort med lidt sortfodsskinke, hjembragt direkte fra Spanien, chorizo, ost og brød … alt sammen medbragt af Paul … og jeg havde også fundet lidt vin til at bistå maden. Den overdækkede terrasse var ét af mine små sommerprojekter … et rigtigt hyggeprojekt. Perfekt til vinnydelse.
Første vin var denne flotte Dolcetto d’Alba fra vinhuset Bruno Giacosa, én af de få italienske producenter, som Robert Parker har givet de berømte 100 point. Parker har samtidigt udtalt følgende om Bruno Giacosa; “A quiet and dignified winemaking genius in Neive and the least promotion-conscious winemaker in Italy who prefers to let his wines do the talking for him”.
Bruno Giacosa holder til i byen Neive og et af de traditionelle vinhuse, da Bruno Giacosa ikke er den stor tilhænger af modernismen i Piemonte. Giacosa er særlig berømt for sine Barbaresco og Barolo vine. Alene i Barbaresco ejer han syv enkeltmarker. Det er Asili di Barbaresco, Rabaja di Barbaresco, Santo Stefano di Neive, Gallina de Neive, Montefico di Barbaresco, San Cristoforo di Neive samt Rio Sordo do Barbaresco.
I Barolo ejer Giacosa seks marker: Falletto di Serralunga d’Alba, Le Rocche del Falletto di Serralunga d’Alba, Rocche di Castiglione Falletto, Collina Rionda di Serralunga d’Alba, Villero di Castiglione Falletto, Bussia di Monforte d’Alba.
Herudover ejer Giacosa yderligere to marker, Valmaggiore di Vezza d’Alba og Basarin di Neiva, som giver druer til henholdsvis Nebbiolo d’Alba og Dolcetto d’Alba.
Vingården er oprindeligt grundlagt tilbage i 1890’erne af Carlo Giacosa og hans søn Mario Giacosa. Det meste af den producerede vin blev solgt til kunder i store 5 liters flasker, som var almindelig praksis i regionen på det tidspunkt. Først efter Anden Verdenskrig fik Giacosa almindelig aftapning på vinflasker. På de første etiketter fra vingården står der også flot Carlo Giacosa & Figli, men det skulle nu imidlertid først blive 3. generation i form af Bruno Giacosa, som virkelig sætter vingården på det internationale vinkort.
Bruno Giacosa begyndte allerede at arbejde i familieforetagendet fra en alder af 15, og langsomt begyndte han at overtage produktionen. Han begyndte også at lave vin fra indkøbte druer fra udvalgte vinmarker, og fik opbygget et netværk af avlere, som han mente havde de bedste druer til rådighed og som var dedikeret til at producere kvalitet. I løbet af 1960’erne blev Giacosa allerede betragtet som én af de tre væsentlige vinproducenter af Barbaresco, sammen med Gaja og Produttori del Barbaresco. I 1982 køber familien også Falletto vingården i Barolo, og senere tilkøbes også yderligere marker. Bruno Giacose får også tilnavnet”Genius of Neive”, geniet i Neive.
Siden 1990 har ønologen Dante Scaglione hjulpet vinhuset, og efter Bruno Giacosa fik et slagtilfælde i januar 2006, så er 4. generation i form af Brunos datter Bruna Giacosa også begyndt at tage over.
Vinene fra Bruno Giacosa produceres ultra traditionelt, hvilket også gør, at der er tale om usædvanligt holdbare vine, der af mange karakteriseres som værende nærmest udødelige.
Der laves vine i 2 serier/labels, nemlig vine under navnet “Bruno Giacosa”, hvor druerne købes hos lokale producenter, og så vine under navnet “Azienda Agricola Falletto – di Bruno Giacosa”, som er vinene lavet med druer fra egne marker. Opdelingen af produktionen i 2 forskellige labels startede i 1996 og er ret typisk i Piemonte. Det har nemlig noget at gøre med skattelettelser for “Azienda Agricola”, dvs. flasker som produceres med druer fra egne marker. Vinene fra egne marker laves endda i 2 niveauer med henholdsvis hvid eller rød etikette. De røde er Giacosas bedste vine og ekstremt sjældne, idet de kun produceres i endog meget små mængder blot to-tre gange på et årti.
Nå, nok snak, lad os se nærmere på denne Dolcetto d’Alba fra vingården. Det er husets billigste vin … en pris på 189,95 kr. fortæller også, at vinene fra huset hører til i den højere ende. En Barolo med rød etikette fra huset koster over 3.000 kr. Vi bliver her på jorden. Duftmæssigt lidt blåbær, lidt mineraler, jern, jord, syrlige kirsebær … hmmmm, ikke ringe. Smagsmæssigt dejlig syrlig, ribs, kirsebær .. meget tør, lidt bitterhed i eftersmagen … stramme tanniner. Jeg synes sgu, at det er en vin med charme, og kan mægtig godt li’ vinen.
Købt hos Randers Vinhus, hvor jeg vistnok gav 170 kr.
Fredagen på Jespers terrasse blev afsluttet med denne Barbera d’Alba Vigna Martina fra det skønne vinhus Elio Grasso. Sådanne aftener på terrassen er skønne, og i baggrunden skimtes da også det dejlige pizzabrød, som Jesper smukt og stolt fremtryllede fra hans nye Weber Pizzaovn.
Hvis man i Montalcino følger de gule skilte med navnet “Scopone” på vejen til Castelnuovo dell’Abate, umiddelbart efter borgen “La Croce”, så finder man Azienda Agricola Fattoria Scopone, og det er lige præcis herfra, at sidste lørdags vin, denne Rosso di Montalcino kommer.
Med næste vin fra i mandags blev det et lille bekendtskab med et producent, som både Gert og jeg tidligere har smagt vin fra, nemlig Tenuta Argentiera, som ligger i Toscana i det prestigefyldte vindistrikt Bolgheri på den smukke toscanske kyststrækning mellem Livorno og Grosseto små 100 km sydvest for Firenze.
Sidste vin fra tirsdag var denne Barolo fra Azienda Agricola Giovanni Rosso, som er en familie-ejet vingård beliggende ved Serralunga d’Alba, et par kilometer nord for Monforte d’Alba i Barolo land. Familien har ejet vinmarker og dyrket druer siden 1890’erne, men begyndte først at producere, aftappe og sælge vin i eget navn Giovanni Rosso i 1995.
Her en lidt spændende hvidvin, som kaldes “Den hvide Amarone”, en betegnelse jeg ikke tidligere er stødt på. Vinen kommer fra Casa Vinicola Sartori, som holder til i byen Negrar, omkring 10 km. nord for Verona og omkring 15 km. øst for Gardasøen i Veneto området.
Ugen bød også på mer’ vin, blandt andet denne Cubardi fra vinhuset Schola Sarmenti, som holder til i den lille by Nardò i støvlelandets indvendige hæl i Puglia … eller Apulien, som det også kaldes herhjemme.
Monstervin … intet mindre. Jeg havde både frygtet og set frem til denne vin, som Keeper overraskende havde taget med til vores vinmarathon i sommerhuset. Frygtet forbi jeg bestemt ikke er Amarone-mand … hader når vin smager af rosinsaft, og måske var denne Amarone lidt af samme skuffe? Set frem til, fordi Hans Peter fra Jysk Vin voldsomt havde anbefalet og rost vinen i høje toner, og fortalt om alle de kvaler, som de havde for at få lov til at købe vinen hos producenten.
Lørdagens vin blev en italiener, nemlig en Barbaresco fra Marchesi di Barolo, eller Antiche Cantine dei Marchesi di Barolo, som vel nærmest kan oversættes til Marchesis gamle kældre i Barolo. Det er historisk og stort vinhus, som er beliggende i Barolo by, ja faktisk ejer Marchesi di Barolo 40 hektar jord ved Barolo, hvilket svarer til 16% af samtlige vinmarker ved Barolo.
Igen en supermarkedsvin, og igen fra vinhuset Piccini, som jeg for et par uger siden smagt 100-kroners Brunello fra. Denne Chianti Riserva synes bedste valg hos en Spar købmand i sommerlandet, da de medbragte flasker for længst var tømt. Og nu er det store spørgsmål, om vinen vitterlig også smager som en billig supermarkedsvin?