Vi sluttede aftenen hos Keeper med en Brunello di Montalcino Pieve Santa Restituta 2014 fra legendariske Angelo Gaja.

Angelo Gaja er en levende legende. Han har en stor del af æren for kvaliteten i Barbaresco og Italien som helhed.

Ingen anden vinproducent har i de seneste 50 år haft så meget indflydelse på den internationale vinscene som Angelo Gaja i Piemonte. Han kaldes også ofte for Kongen af Piemonte, og han har været krumtappen for kvalitetsproducenter i hele Italien.

I 1994 tog han også hul på vinproduktion i et andet af Italiens store vindistrikter, nemlig i Toscana, hvor han først overtog ejendommen Pieve Santa Restituta med 16 hektar vinmarker i Montalcino, hvor han nu producerer 3 vine … og denne Brunello di Montalcino er netop en af disse.

Vinen er lavet første gang i årgang 2005 og Sangiovese druerne kommer fra flere forskellige marker, nemlig Sugarille, Santo Pietro, Castagno og Pian dei Cerri. Den er lavet med gæring og maceration over 4 uger i rustfrie stålkar og efter endt fermentering er vinen så lagret 12 måned brugte barriquies og derefter 12 måneder på store, gamle botti, der er over 30 år gamle.

I forhold til de foregående par vine, så er frugten her duftmæssigt mørkere. Der er blæk, sure kirsebær, hindbær, knuste blomster og vinen er klart til den maskuline side, lidt mere flæsket, fed, animalsk og intens frugt, tørt træ, skovbund, kakao, sød lakrids og jod.

Smagsmæssigt er der tør peber, mørk, moden og rustik frugt, god intensitet, igen kirsebær, hindbær og endda også lidt solbær, mens tanninerne er strenge, uforsonlige og dejlige … giver et tørt tannisk bid og i det hele taget er vinen utrolig tør. Frugten har samtidig en lille frisk surhed og man fornemmer, at vinen endnu nærmest er en postgang for ung, men godt smager den sgu.

Forhandles af VinMedMere.dk, hvor den pt koster 439 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6/7  

Società Agricola La Mannella di Cortonesi Societá Semplice eller blot kaldt Cortonesi laver lækre vine som fx deres Lèonus og den fine Brunello di Montalcino Poggiarelli. Men også denne La Mannella Rosso di Montalcino er en fin vin … nærmest en baby Brunello.

Og vinen er da bl.a. lavet af deklassificerede druer, som ikke har det fornødne niveau til den dyrere La Mannella Brunello di Montalcino. Der er derfor nærmest tale om en slags deklassificeret Brunello fra enkeltmarken La Mannella og typisk med druer fra nogle af de yngre vinstokke.

Al høst og sortering foregår med håndkraft med en efterfølgende lang macerationstid. Vinen lagres derefter omkring 6 måneder på store, brugte, slavonske egefade og så 3 måneder på flaske inden frigivelse. Produktionen ligger på omkring 10.000 flasker årligt.

Sidst jeg smagte vinen, blev jeg begejstret … og det var i den foregående årgang 2018, men nu smager jeg den nyere årgang 2019 og lad mig smage, om jeg igen bliver glædelig overrasket.

Næsen har lidt denne Sangiovese modenhed, som man også ofte finder i netop Brunello. Der er moden, småsyrlig frugt, virker lidt mørkere end i 2018’eren, sådan nærmest tranebær, rabarber, lyse blommer samt kirsebær, grønne noter, nelliker, tobak, tør lerjord, medicinskab, saltlakrids, træ og pæn stor tørhed.

Men hvor smager den godt … har en friskhed sammen med en brunelloagtig intensitet og kraft. Den friske frugt er tranebær og ribs med en læskende, lys saftighed, blæktør eftersmag, balsamisk syre og bitterhed. Det er så rent og klart med kølig slagside, urter samt rigtig italiensk bid.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 169 kr., mens prisen er 149 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7  

Når jeg  nu sidder og bliver begejstret over lidt Chianti Classico, hvad er så mere naturligt end at nappe endnu et glas? Denne gang blev det en 2017 Chianti Classico Riserva fra vinhuset Villa Pomona.

Villa Pomona ligger i Castellina In Chianti omkring 9-10 kilometer nord for Siena og er grundlagt i 1899, da Giovanni Bandino Bandini  købte ejendommen, hvor der i hundrede år havde været dyrket vin under navnet Fattoria Ricceri efter den oprindelige ejer. De ældste bygninger på gården kan dateres tilbage til 1750’erne.

Bandini omdøbte ejendommen til Villa Pomona, da det var en særdeles frugtbar jord. Pomona betyder nemlig frugtbar og jorden gav da også basis for god produktion af både vin og olivenolie, som han solgte til restauranter i Sienna.

Bandini fik pæn succes, således han kunne udvide med flere landbrugsbygninger og en stor olivenmølle, som pressede olivenolie for andre nærliggende gårde.

Med alderen og manglende interesse fra den næste generation begyndte det imidlertid af gå ned ad bakke for vingården. I perioder blev produktionen endda helt opgivet lige indtil Bandinos barnebarn Enzo Raspi greb chancen og begyndte at få Villa Pomona på fode igen.

Sammen med hustruen Ingeborg Jürgens opdagede Enzo nemlig i 1982 nemlig et par forladte vinmarker på ejendommen, og det blev startskuddet til fornyet vinproduktionen og genrejsningen af Pomona.

I dag omfatter vingården driften af 5 hektar vinmarker lige op til ejendommen i et kuperet terræn i omkring 350 meters højde. Der har Enzo Raspi primært Sangiovese samt Colorino samt Cabernet Sauvignon. Det er  basis for en produktion på 20.000 flasker vin hvert år fordelt på 4 forskellige vine.

Det er i dag Enzo Raspis datter Monica, som driver vingården samt lidt klassisk agriturismo med udlejning af et par værelser med hjælp fra hendes moder Ingeborg og søsteren Marina.

Monica Raspi har levet i Pomona siden 1991, men det var først i 2008 at hun besluttede at opgive karrieren som dyrlæge og i stedet blive vinbonde efter hendes far Enzi, der før han valgte vinen til havde været doktor i Sienna.

Monica og hendes familie har omfavnet økologisk dyrkning, og opnåede certificering i 2012. I vinmarkerne lader hun græsset gro mellem rækkerne, og sår kløver og byg som dækplanter. Beskæring, udtynding, fjernelse og blade og høsten udføres manuelt, og i vineriet anvendes naturlig gær til den temperaturkontrollerede gæringsproces.

Afhængig af den ønskede karakter lagres vinene i ståltanke, slavonske egetønder, glasforede cementkar og sidst på flasker.

Udover vinmarker har Fattoria Pomona også oliventræer, frugttræer, en køkkenhave og høns og bier. Familien forbruger det de producerer, og ser sig selv som en integreret del af dette cirkulære system.

Når Monica reflekterer over sin beslutning om at blive vinproducent beskriver hun det som én af de mest vanvittige og mest vidunderlige beslutninger hun har taget. Hendes store dedikation og indiskutable passion for håndværket skinner igennem i hendes vine.

Denne Chianti Classico Riserva DOCG er en af husets 4 vine. Den er lavet på 100% Sangiovese, lavet med 24 dages maceration og gæring ved 25 grader i rustfrie ståltanke. Derefter er vinen lagret på store 7.000-20.000 liter egefade i 15 måneder, efterfulgt af 9 måneder på cementtanke og så yderligere 6 måneder på flaske før frigivelse.

En mørk, svampet og kældervåd aroma. Der er tobak, skovbund, mælkechokolade, læder og en frugt med mørke kirsebær, tranebær og knuste hindbær, svagt lidt appelsinskal, balsamisk gammel eddike og masser af knuste sten, men alt sidder lige der, hvor det skal sidde.

I munden er det nærmest et overflødighedshorn af frisk og tannisk frugt, syrlige kirsebær og tranebær med bitterhed, godt med tørre og stramme tanniner. Det er Chianti, som bider lige der, hvor Chianti skal bide, virkelig saftig, stram, syrlig samt fortsat ung og viril. Det er dermed 5 store fingre med pil op.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 172 kr.

Vinanmeldelse 5/7   

Rocca di Castagnoli har jeg stødt på et par gange tidligere i år, bl.a. med deres 2013 Pratola Merlot  og vinen Hyspa fra Calì familiens vinhus Graffetta  på den sydlige spids af Sicilien. Men her smager jeg deres flotte 2018 Chianti Classico, som jeg sidst har smagt i årgang 2017.

Denne Chianti Classico lavet på 90% Sangiovese samt 10% Canaiolo og Colorino fra marker i 420 til 500 meters højde. Vinen er lavet med gæring i rustfrie ståltanke ved 28 grader over omkring 10-12 dage med en efterfølgende malolaktisk gæring i tankene.

Vinen er så lagret i 12 måneder på egefade, så 3 måneder i ståltankene og endelig 6 måneder på flaske inden frigivelse. Der laves årligt 350.000 flasker af denne vin.

Sikke en landlig aroma … klart sved, kostald og mødding, gummi, bildæk, der så suppleres med tobak, svampe, blomsterpollen, tør jord, syltede kirsebær, lyse blommer, en lys balsamisk syre, røg, mælkechokolade, balsamisk syre … en virkelig betagende duft.

I munden er det en tør, balsamisk og bitter vin … her en bitter tørhed, kirsebær, hindbær og en fisk og let fornemmelse. Den når smagsmæssigt lige knap 2017’eren, for den har lidt mere kant og skarphed, men for pokker hvor er det en tør, frisk, ren og frugtrig Chianti Classico. Klart mellem 4,5 og 5 houlbergske fingre.

Forhandles af Vinmonopolet, hvor en flaske koster 100 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 

Næste vin er også italiensk … en Brunello di Montalcino Moz Art Wine fra Paradiso di Frassina, der ligger et par kilometer nord for Montalcino.

Azienda Agricola Il Paradiso di Frassina er grundlagt i år 2000 af Giancarlo Cignozzi, der efter næsten 40 år som advokat ud af det blå pludselig grundlagde det lille vinhus.

Han havde ganske vist haft aktier i vinhuset Caparzo, men dem solgte han i 199 for at realisere sin drøm om at skabe en mindre vingård, hvor han kunne dyrke vin helt efter sin egen filosofi.

Stedet blev fundet i 2000 nær Montalcino … faktisk kun få hundrede meter fra Caparzo, nemliog Il Paradiso di Frassina, en gård grundlagt i år for mange hundrede år siden, men som i de seneste 50 år havde været forladt.

Giancarlo er altid af sine venner blevet kaldet svanen – Il Cigno – på grund af efternavnet Cignozzi og så har han også¨altid været vild med musik, så da han købte vingården i en uforstyrret dal med smukke, bløde skråninger, så fik han en skør idé.

Han besluttede han sig for at eksperimentere med, hvordan musik kunne påvirke hans vinstokke … og det skulle blive hans varemærke, at dyrke vin under afspilning af klassisk musik.

Med hjælp fra højttalerfirmaet Bose, så har den musikelskende advokat nu siden 2010 udsat sine vinstokke for det ene klassiske musikstykke efter det andet … dag efter dag samt nat efter nat … og Giancarlo har endda i 2011 også skrevet bogen L’uomo che sussurra alle Vigne – Manden, der hvisker i vinmarkerne om sit projekt med vinmusikterapi i vinmarkerne.

Musikken bliver suppleret med biodynamisk dyrkning på hans 4 hektar vinmarker og alle former for kemikalier i dag er bandlyste. Der anvendes i stedet planteekstrakt til at forhindre at vinstokkene udsættes for stress, f.eks. under perioder med stærk varme. Også i kælderene på Il Paradiso di Frassina – hvor modningen på træfade foregår – afspilles der musik af Mozart.

Giancarlo Cignozzi er endda så vild med klassisk musik, at han også har skrevet endnu en bog om emnet … en komedie Barbatelle una di vino commedia, hvori der indgår figurer som fx hertug Cabernet, markisen af ​​Merlot, Madame Shyraz og adelsmanden Sangio.

Derudover driver den gamle advokat også lidt agriturismo med udlejning af 2 store ferielejligheder på vingården.

Alle vinene har selvfølgelig musiske navne og jeg smager her hans Brunello di Montalcino Moz Art Wine i årgang 2015, selvfølgelig på 100% Sangiovese høstet med et udbytte på 40 hektoliter pr. hektar.

Vinen er lavet med gæring og maceration i rustfrie ståltanke over 20-25 dage og efter endt fermentering er vinen lagret 36 måneder i franske egefade og derefter yderligere 12 måneder på flaske inden endelig frigivelse.

I glasset er alting, som det skal være … pænt transparent med let brunlig nuance, mens duften måske er lidt mørkere end forventet, selvom det er en smuk, parfumeret og blomstret næse suppleret af gammelt træ, syrlige kirsebær, brombær, violer, endda tørrede roser, svampe, fed jord, fennikel og en lys balsamisk syre.

Og hvor smager vinen også godt, om end til den lidt kraftigere side, men den har sgu en syrlig, intens og blomstret elegance, smooth og næsten lidt dekadent i stilen. Vinen lægger sig blødt på tungen, hvor den spiller førsteviolin i klassisk positur … og der bølger den frem og tilbage i både crescendo og diminuendo.

Forhandles af Vinøs Vinbar & Vinhandel, hvor en flaske koster 395 kr., mens prisen er 300 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7

Når jeg næsten lige har smagt Andrea Cortonesis fine Voliero Rosso di Montalcino, hvad er så mere naturligt end også at smage hans Brunello di Montalcino? Her er det endda i den anmelderroste 2016 årgang.

Vinen er på 100% Sangiovese og laves selvfølgelig på hans vineri Uccelliera i temperaturstyrede rustfrie ståltanke med gæring og maceration i 18-20 dage. Efter endt fermentering er vinen lagret i store slavonske egefade på 20 og 50 hektoliter i 30-36 måneder og derefter 24 måneder på flaske inden endelig frigivelse. Der laves kun 600 kasser om året af denne vin.

I glasset er vinen ikke så lys som den 2012’er, som jeg tidligere har smagt fra vinhuset. Duftmæssigt er det fortsat sød tobak, smooth og inderlig med syrlige champignon, tørv, en stram italiensk, balsamisk syre, meget frisk og intens i frugten med syrlige kirsebær, tranebær, gær, tjære, mælkechokolade og trøfler.

Smagen er endnu meget ung … ingen rynker, svage knogler eller åreknuder nogle steder, men i stedet en meget stram, ung og skarp vin, hvor tanninerne tanniner fortsat hviner, tørre og ubarmhjertige, men fortsat en snothvalp, der absolut har potentiale til sand storhed med endnu flere år i kælderen. Her er det næsten barnemord.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 360 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

Sidst jeg smagte Rosso di Montalcino fra vinmageren Andrea Cortonesi på Azienda Agricola Uccelliera i projektet Voliero blev jeg så begejstret, imponeret og benovet. Nu har jeg 2018’eren i glasset og er ikke glad … jeg er henrykt.

Voliero 2018 Rosso di Montalcino er lavet på 100% Sangiovese og druerne har Andrea Cortonesi opkøbt fra flere forskellige vinmarker, der alle er placeret ved Canalicchio i den nordlige del af Montalcino.

Vinen er dog fortsat vinificeret på hans vingård Uccelliera i temperaturstyrede rustfrie ståltanke med en maceration i 18-20 dage. Efter endt fermentering er vinen lagret 8-10 måneder i store slavonske egefade på 20 og 50 hektoliter. Der laves kun 400 kasser om året af denne Rosso.

I glasset overraskes jeg – som sidst – en rigtig lys, transparent og alligevel med en lidt let brunlig note. Og – jesus – hvor dufter det dog godt. Der er tobak, violer, tørrede rosenblade, fin spinkel og rund, lys frugt, kirsebær og hindbær, læder og fortsat med denne lille snert af sødme og mælkechokolade.

Smagsmæssigt er der godt med syre, bitterhed og tørhed. Der er bitre vindruekerner, lys og syrlig frugt. hindbær, syrlig kirsebær, lidt moreller og ribs, godt med sure tanniner, meget frisk og livlig. Der er et snert peber, lidt balsamiske elementer, rank, ren og stringent … virkelig lækker vin og endda en spids bedre end 2015’eren.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 150 kr. og det er altså en vildt god pris for denne lille perle.

Vinanmeldelse 5,5/7