Brunello di Montalcino 2016 er den bedste årgang i mands minde, måske nogensinde, har Søren Frank tidligere skrevet, mens der har været noget mere stille om årgang 2017.

Men derfor er der altså også lavet glimragende vine i den lavere ratede årgang 2017 og det tester Houlberg nu i en lille mini-test med 4 x Brunello di Montalcino 2017 og starter med Villa Poggio Salvis.

Villa Poggio Salvi ligger godt ude på landet nær Castiglion del Bosco og vel omkring 30-40 kilometer vest for Montepulciano og er grundlagt i 1979 af den vinglade ingeniør Pierluigi Tagliabue, som købte vingården og omlade markerne for at producere vin.

Samlet var det 21 hektar vinmarker beliggende i en højde på 300-500 meter med en jord rig på ler samt en fin maritim indflydelse fra Det Thyrrenske Hav. Det giver Sangiovese med vidunderlig friskhed, finesse og parfume.

Senere har Pierluigi udvidet sin lille vinimperium ved køb af en yderligere ejendom … vingården Casavecchia  i Chianti-regionen, hvor han produceret Chianti Colli Senesi, Tosco og Lavischio samt IGT-vine baseret på Sangiovese og Merlot.

Vinkælderen på Villa Poggio Salvi er topmoderne og er bygget efter 1990 på baggrund af tegninger fra arkiteten Enric Miralles, der også er Tagliabues svoger. Derudover er der løbende sket forbedringer, som er realiseret via Benedetta Tagliabue – Pierluigis datter – der minsandten også er arkitekt.

I dag varetages driften og produktionen af vinmageren Luca Belingardi, der – udover at være en dygtig vinmager – også er Pierluigi Tagliabues barnebarn.

Han står for produktionen af alle vinene, der er forsynet med husets logo, som forestiller Pomona, der skulle være den romerske gudinde for frugterne … og derfor er afbilledet som en kvindeansigt med hår af druer. Det er da meget passende og faktisk meget smukt.

Deres Brunello di Montalcino har jeg faktisk smagt før … blot i årgang 2016. Nu er det 2017’eren, som er på 100% Sangiovese, som kommer fra 35 år gamle stokke på husets egne, sydvestvendte marker i den mest kystnære del af Montalcino området.

Druerne koldmacererer i 8 dage ved 12 grader, hvorefter mosten gærer temperaturstyret ved 28 grader. Efter endt fermentering har vinen lagret 30 måneder på store 30-100 hektoliter slavonske fade efterfulgt af 4 måneder på flaske inden frigivelse.

I næsen er vinen først lidt forsigtig … faktisk næsten som 2016’eren, dog mere lukket og måske endda også mere rank, hvilket da bestemt ikke gør noget. Men den skal lige ha’ tid til at lukke op, hvorefter der kommer tørt træ, tobak, lidt småsød samt ret let frugt med kirsebær, hindbær,  brombær, blommer, appelsinskal, roser og kaktuspiller.

Smagsmæssigt er vinen virkelig pænt tør og allerede ved første luftindtag, så melder tanninerne sig også, tørre, stramme og bare så udtørrende, at munden efterlades lige så tør, som den allervarmeste sommerdag i Sahara ørkenen. Vinen er slet ikke så fløjlsblød som 2016’eren, men har denne rene, klare og stringente frugt, men samtidig også mere kant … men absolut slet ikke så ringe.

Under navnet Tenute Poggiocaro laver mega- og kæmpestore Schenk koncern Vino Nobile di Montepulciano, Rosso di Toscana og så denne Brunello di Montalcino og nok også flere. Jeg smager denne i kongeårgangen 2016.

Schenk mastodonten har jeg skrevet om før … de laver  over 600 forskellige vine og bare i koncernen italienske enhed Schenk Italia produceres der over 52 millioner flasker vin og de kan flaske ikke mindre end 350.000 flasker om dagen,

Denne Brunello er- så vidt jeg kan se – produceret på Schenk Italias produktionsanlæg Lunadoro, som ligger ved landsbyen Valiano i Montepulciano området.

Den er lavet på 100% Sangiovese fra udvalgte marker omkring Montalcino, men ellers er der ikke mange oplysninger om, hvordan vinen er lavet … udover, at den er lagret i minimum 2 år på de store,
traditionelle botti-fade og flere måneder på flaske før frigivelse.

Duftmæssigt en vild eksplosiv næse … ikke helt stilfærdig og eftertænksom, men med bulder og kraft. Det er en kirsebærbaseret næse, næsten med tørrede kirsebær, amarena kirsebær, læder, røg, allehånde, enebær, laurbærblade, tør jord og våde fade samt en tør, lille og støvet sødme.

I munden er vinen først og fremmest meget saftig på en lettere måde end forventet. Der er blommer, kirsebær, en fin tørhed, men tanninerne er ikke vilde … blot tørre. Det er fortsat en frisk og meget ung vin, hvor de modne Brunello noter ikke er helt færdigudviklede, men til gengæld får du en let, læskende og frisk vin med et god bid med nogle bitre elementer. Nice og Houlberg ligger sådan lige et stykke mellem 4,5 og 5 tomler.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 299,95 kr., mens prisen er 199,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 

Azienda Agricola Canneto ligger lidt vest for Montepulciano ved San Biagio kirken. Deres 2015 Casina di Doro Vino Nobile di Montepulciano var sidste vin ved vor vinaften … et værdigt punktum for aftenen.

Vingården har en lang tradition for vinproduktion. Det har igennem mange generationer været ejet af Pilacci-Waldergan familien og allerede tilbage i 1933 blev vinene fra Canneto rost i bogen Typical Tuscan Wines, skrevet af V. Montanari og A. Musianis. Imidlertid blev ejendommen i 1987 købt af en gruppe schweiziske venner, som ofte havde holdt ferie nær Montepulciano og især beundret Cannetos Vino Nobile vine.

De stiftede selskabet Canneto AG med base i Zürich og har siden renoveret ejendommen, som styres af Ottorino de Angelis sammen med ønologen Carlo Ferrini. De har samlet 26 hektar vinmarker på de stejle bakker tæt ved vingården og siden 2018 har alle markerne været drevet økologisk certificeret.

Denne Casina di Doro Vino Nobile di Montepulciano er lavet på 100% Sangiovese druer, som alle kommer fra marken Casina di Doro. Efter den manuelle høst er druerne afstilket inden et blødt pres eller knusning, hvorefter vinen så gærer og macererer i stålkar ved 26 grader med udvalgt gær.

Gæring og maceration varer omkring 20 dage, hvorefter vinen er lagret 18 måneder på 500 liter franske egefade og derefter 6 måneder på store 30-40 hektoliter slavonske egetræsfade og så nogle få måneder i rustfri stålfade inden aftapning på flaske og yderligere 6 måneders lagring.

Duftmæssigt er det virkelig Toscana … mentol, kamfer, violer, urter, mørke frugt, skovsvampe, ristede svampe, ristede nødder samt en frugt med tørrede kirsebær og svesker, kaffe samt tobak.

I munden er det en tæt vin, udtørrende tanniner … vilde og næsten ustyrlige samt godt med blommer, kirsebær, læder, men meget behagelig med en fin lang eftersmag.

Ikke fundet en forhandler herhjemme, så prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 5/7

Efter det lille danske islæt, så havde Paul taget lidt italiensk med i form af denne Rancia Chianti Classico Riserva fra vinhuset Fèlsina.

Fèlsina holder til i et smukt gammelt stenhus i Castelnuovo Berardenga og er grundlagt i 1966, da Domenico Poggiali tog et modigt spring og købte ejendommen på et tidspunkt, hvor det ikke gik særligt godt for de italienske vinbønder. Han var dog ikke selv vinmager, så han ansatte et ungt team til at producere vinene og investerede ellers massivt i vingården.

I tilknytning til gårdens hestestald fandt Domenico Poggiali efter købet af ejendommen også en gammel, underjordisk vinkælder, bygget af sten med brede hvælvinger. Den blev selvfølgelig også samtidig istandsat og har lige siden været brugt til lagring af alle husets vine.

Der blev samtidig opkøbt yderligere vinmarker, således gården samlet rådede over 40 hektar vinmarker, bl.a. markerne Rancia, Rancino, Arcidosso, Arcidossino/Santa Letizia, Casale di Fèlsina, Fèlsina, Casalino, Santa Maria, San Giuseppe, Ruzzatoio, Molino d’Ombrone, Valli, Molinuzzo, Fontalloro og Terra Rossa.

I slutningen af 1970’erne kom sønnen Giuseppe Poggiali med i driften, og derudover hyrede familien også vennen Luigi Veronelli og ønologen Franco Bernabei til at øge både kvaliteten og salget af vinene.

Allerede fra 1983, hvor man første gang lavede enkeltmarksvinene Fontalloro og Rancia, begyndte der at blive rift om vinene, som også fik fremragende internationale anmeldelser og i dag hører huset til blandt eliten i Toscana.

At Fèlsina hører til blandt de bedste vinhuset i hele Toscana kan blandt andet aflæses på, at Fèlsina 18 gange har fået prestigefyldte 3 glas i den italienske vinbibel Gambero Rosso. Det er der kun 6 andre producenter, som har opnået.

I 1990 kom Giuseppe Poggialis søn Giovanni Poggiali også med i driften, og i dag er det ham, som driver vingården … fortsat med hjælp fra ønologen Franco Bernabei. Siden Giovannis overtagelse er der sket lidt ændringer, bl.a. har man investeret i rustfri ståltanke og samtidig også omlagt hele produktionen til økologisk drift. Men ellers holdes der fast i de gammeldags traditioner.

Denne Rancia Chianti Classico Riserva er lavet på 100% Sangiovese  fra Rancia marken, der ligger i 400-420 meters højde med en perfekt sydvestvendt eksponering og en kalkstensholdig jordbund.

Druerne høstes manuelt i flere omgange … typisk fra den første uge af oktober. Efter en streng kvalitetskontrol afstilkes klaserne og så presses druerne inden maceration og gæring i rustfri ståltanke i 16-20 dage ved 28-30 grader med daglige overpumpninger.

I marts-april fyldes vinen i nye franske egefade, hvor vinen modner i yderligere 18-20 måneder inden den endelig sammenstikning og aftapning på flaske, hvor vinen lagres yderligere 3-6 måneder.

Dejlig aroma … vilde skovbær, brombær, solbær og sorte kirsebær, lidt flæsket og med brændte noter, finsk lakrids, vaniljecreme, violer,  mintchokolade, fennikel og mandelsmåkager.

Smagen er tør og syrlig med en stor portion bitterhed, men langt lettere i frugten end duften lovede. Syren er nærmest balsamisk og meget italiensk og tanninerne også lidt bitre. Der er stor syrlighed, mineraler, lette krydderier og virkelig lang, smuk eftersmag. Det er fabelagtig smuk Chianti.

Forhandles af Kjær Sommerfeldt, hvor en flaske koster 399 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

Tidligere i år smagte jeg den lækre Montecucco Rosso fra vinhuset Azienda Agricola Biologica Orciaverde i både årgang 2017 og 2018. Nu har jeg igen et vin i glasset fra Orciaverde, nemlig deres 2017 Montecucco Sangiovese.

Vinhuset gider jeg ikke at skrive om igen, så derfor kigger vi nu videre på denne Montecucco Sangiovese, der er én af de kun 3 forskellige vine, som Simone Governi laver på den lille kombinerede vingård og agriturismo Antico Casale.

Vinen er fremstillet på 100% Sangiovese, som håndhøstes fra små parceller med ler og tufa-kalksten. Markerne ligger lige ned til Orcia floden, der adskiller Montecucco fra kommunen Montalcino. De har faktisk kun en kilometer til deres nabo på den anden side af floden … det store og kendte Castello Banfi Brunello vinhus. Vi er således så tæt på Brunello land, som man kan være.

Mosten gærer temperaturstyret ved 28 grader med løbende overpumpninger og lang skindkontakt, som giver optimalt udtræk af farve, smag og tannin. Vinen afrundes og krydres med 10 måneders modning på franske egetræsfade.

Duften er  her balsamisk og har nole klare italienske noter … violer, tobak, svampe, tør jord samt knuste sten. Der fornemmes en lækker syre, lyng, lavendel, hindbær, ribs og shit, hvor det dufter godt.

Smagsmæssigt er vinen bare så ung, spændstig, saftig, lys og syrlig med en meget frisk frugt, hindbær, ribs, rabarber og bitre tranebær. Tanninerne er virile som en teenager efter to år på en øde ø … og det er bare så tørt med lidt bitre frugtkerner. Der kommer også en kinky lille sødme og vinen næsten skriger på mad. Det er vildt høj kvalitet med et fint, syrligt og småbittert bid. Elsker den sgu.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 159,95 kr., men kan i øjeblikket fås på tilbud til 79,95 kr. ved køb af 6 flasker, hvilket bare er vildt billigt. Crazy.