Tag-arkiv: 3

Middel. Det er dermed gennemsnitlige vine, som man ellers kan hægte ord som enkel, uskadelig og okay på. Det er drikbart og i Parkers verden vel et sted mellem 70-79 point.

2013 Maurice Gentilhomme, Bourgogne, Bourgogne, Frankrig

2013 Maurice Gentilhomme, Bourgogne, Bourgogne, FrankrigKan man få god Bourgogne til 59 kr.? Nej! Kan man få hæderlig Bourgogne til 59 kr.?  Igen et nej … ville mit svar umiddelbart også være, idet en flaske hæderlig vin fra det efterspurgte vinområde normalt koster fra 200-300 kr. og op!

Imidlertid overrasker denne almindelige Bourgogne AOC fra et vinhus, som tilsyneladende skulle hedde Maurice Gentilhomme, mig åbenlyst … måske delvist fordi forventningerne ikke var særligt høje, men også fordi den reelt giver dig en ganske fornuftig Pinot Noir oplevelse.

Det er en supermarkedsvin … fundet i SuperBrugsen til de nævnte 59 kr., men jeg har nu fået mit eksemplar i gave. På etiketten står der, at vinen kommer fra Maurice Gentilhomme Négociant-Éleveur à Meursault … altså en forhandler/producent fra Meursault.

Der står minsandten også, at vinen er flasket hos Maurice Gentilhomme i Bourgogne. Men derfra bliver det rigtigt svært, for jeg kan ikke finde en producent med det navn i Bourgogne … og den gode Maurice kan vel heller ikke være særlig kendt, når han kan sælge en Bourgogne til den pris. Så bedste bud er, at vinen kommer fra en større vinfabrik eller et kooperativ i Bourgogne.

Jeg har alene fundet få vine fra Maurice Gentilhomme på internettet, bl.a.  en 1967 Vosne Romanée, så der har måske engang eksisteret et vinhus med det navn … ellers har rettigheden til navnet måske blot altid ligget hos et af de større kooperativer i Bourgogne. Ja, det bliver ikke særligt præcist … men sådan er det jo ofte med supermarkedsvine.

Det betyder også, at jeg ikke kan tilføje yderligere omkring fremstillingen af vinen, så derfor springer jeg blot hovedkulds ind i at besvare spørgsmålet om, hvorvidt der kan laves hæderlig Bourgogne vin til 59 kr.?

Duften er klar Pinot Noir, hvilket bestemt ikke altid er tilfældet med supermarkedsvinene, men her har du altså lidt sød duft … måske ikke ligefrem animalsk hestestald … men der er en snert sammen med lyse bær, jordbær og lyse kirsebær samt svagt grønt og næsten burgundisk note. Sødmen kammer dog klart over, men herligt med Pinot duft.

På smagen falder vi dog klart i niveau, for nu bliver det en smule sødt og bolsjeagtigt … sødt, lidt fladt, mudret og ufokuseret. Der er ingen rigtig syre, som kan holde på smagsindtrykkene på plads, og eftersmagen kan du også lede efter i de gule sider. Men det smager bedre end forventet og er bestemt drikkeligt.

Tænkte, at det måske lige var konen … pga. sødmen, man hun sagde, at hun hellere vil ha’ den forrige fra Durrmann. Sådan … hun har sgu smag, men det vidste jeg jo allerede.

Forhandles af SuperBrugsen, hvor prisen er 59 kr. på tilbud … men alle vine i supermarkederne er jo på tilbud.

Rating 3/7  

2013 Monte del Frà, Passito Monastero Bianco, Veneto, Italien

2013 Monte del Frà, Passito Monastero Bianco, Veneto, ItalienFinalen på Gastronomé var også hvidvin … eller i hvert fald sød, hvid dessertvin, nemlig denne Passito Monastero Bianco fra Azienda Agricola Monte del Frà. Den var i hvert fald valgt til at følge Rabarber – skovmærke – brændt hvid chokolade til dørs … men det synes jeg nu ikke lykkedes.

Monte del Frà ligger i den sydlige del af Gardasøen i Veneto, vel omkring 8 kilometer sydøst for Peschiera del Garda i bunden af Gardasøen og på adressen Via Custoza lidt udenfor byen Sommacampagna. Vi er nemlig i vinområdet præget af Crustoza og Lugana vine, selvom huset skam også laver røde Bardolino, Valpolicella og Amarone vine.

Huset er grundlagt i 1958 af Bonomo familien, som fortsat i dag driver vingården. Udover vingården ved Sommacampagna ejer de også en vingård i Valpolicella Classico området, købt i 2006 ved byen Fumane og det er derfra druerne til de Valpolicella og Amarone vinene kommer.

Vinhuset har sammenlagt 140 hektar vinmarker fordelt på de to områder, og er i dag et af de mest avancerede vinerier i området. Hos Monte del Frà lader man – så vist muligt – naturen gøre arbejdet i vinmarken. Her skal anvendes så lidt kemi som overhovedet muligt, fordi det er vigtigt at bevare jordbundens økologiske balance. Det er her det lokale særpræg skabes.

I kælderen arbejder man med meget med nedkøling og fra druernes ankomst til vingården og til de færdige flasker forlader lageret, opbevares de under en temperatur på maksimalt 13 grader. Nedkølingen af druerne ved ankomst til vingården hæmmer oxydering og trækker samtidig gæringen i langdrag, så der i de røde vine udvindes ekstra megen saft og kraft af drueskindet og i hvidvinsgæringen udvikles fine blomsteragtige nuancer.

Moderne hydrauliske presser sørger for, at druerne presses så blidt som muligt, og man undgår for mange bitterstoffer i de færdige vine. Samtidig anvendes i stor udstrækning rustfri ståltanke til gæring og lagring, igen for at bevare mest mulig frugtsmag i de færdige vine.

De for regionen så velkendte store træfade anvendes stadig, men de udskiftes jævnligt, og til topvinene anvendes barriques, der ligeledes udskiftes løbende. Flaskelageret er indrettet som stort kølerum, idet filosofien er, at vinen på den måde hurtigere finder hvile, og ikke udsættes for mere end ét fysisk chok når den tappes.

Denne Passito Monastero Bianco er lavet på 60% Garganega, 15% Sauvignon Blanc og  15% Chardonnay. Druerne høstes i september, tørres i samme lokaler som druerne til Amarone, og presses først når de ligner store rosiner. Efter endt gæring lagres vinen 6 måneder på egetræsfade.

I næsen fornemmes der stor tørhed, lidt sherryagtige noter … og alkohol, oxyderede noter, badesæbe, salt, gærede bær og blod. Ikke vildt tillokkende, men den smager heldigvis bedre. Smagsmæssigt er det nærmest lidt nektar, honning, sødme, nødder og sød sukker. Ja, den smager bedre, end den dufter, men det er ikk’ lige mig.

Forhandles af Propperiet, hvor en flaske koster 199 kr.

Rating 3/7  

2014 Lorenzon Enzo & C. Soc. Agr., Borgo dei Vassalli Pinot Grigio, Friuli-Venezia Giulia, Italien

2014 Lorenzon Enzo & C. Soc. Agr., Borgo dei Vassalli Pinot Grigio, Friuli-Venezia Giulia, ItalienFaldt forleden over denne Borgo dei Vassalli Pinot Grigio, en vin under appellationen Friuli Isonzo DOC i vinområdet Friuli-Venezia Giulia, som jo ligger i den øverste og østligste del af Italien, klemt op imod Østrig mod nord og grænsen til Slovenien mod øst. Vinhuset kaldes I Feudi di Romans, men hedder rettelig Azienda Agricola Lorenzon Enzo & C. Soc. Agr.

Det er nemlig grundlagt i 1991 af Enzo Lorenzon og han driver det sammen med sønnerne Davide og Nicola. Vinhuset ligger i Provincia di Gorizia … knap en kilometer udenfor byen San Canzian d’Isonzo og lige ved floden Soča, som løber ud i bugten ved Trieste blot omkring 5 kilometer længere mod syd.

I startede ejede familien alene 15 hektar, men det er i dag udvidet til sammenlagt 120 hektar i Friuli Isonzo DOC zonen. Selve vineriet er ligeledes udvidet i løbet af alle årene og fremstår i dag topmoderne med nye rustfrie ståltanke, teknologisk udstyr og solceller på over 700 kvadratmeter.

Huset laver 5 serier vine samt en stor Bag-In-Box, kaldet 5 Sendi. Serierne hedder Lorenzon, Lorenzon Spumanti, I Feudi di Romans, Tenuta Casate samt Borgo dei Vassalli. Sidstnævnte serie består af denne Pinot Grigio samt to andre hvidvine på henholdsvis Ribolla Gialla og Sauvignon Blanc og 3 rødvine på henholdsvis Refosco, Merlot og Cabernet Franc.

Druerne til Borgo dei Vassalli Pinot Grigio høstes i begyndelsen af september. Druerne afstilkes og presses umiddelbart efter ankomst til vineriet. Druerne presses let med det samme for at undgå, at mosten tager farve af druerne. Druemosten afkøles til 16ºC og dekanteres i løbet af en nat. Herefter tilsættes gær. Gæringsprocessen sker ved 16-18º grader i 10 dage. Vinen lagres herefter i rustfrie ståltanke i tre måneder og omrøres en til tre gange om ugen afhængig af vinens udvikling.

Næsen er sådan lidt eksotisk med abrikos, modne æbler, papkasser, nødder og en smule sødme. I munden er vinen præget af lidt æbler, citrus med sødme og fylde. Den er måske også en kende flad i udtrykket, og det hele bliver en smule kedeligt og neuralt.

Købt hos Skjold-Burne, hvor prisen er 99,75 kr.

Rating 3/7 

2013 Undurraga, T.H. Cabernet Sauvignon, Maipo Valley, Chile

2013 Undurraga, T.H. Cabernet Sauvignon, Maipo Valley, ChileHvor fanden blev fredagens Spätburgunder af? For der kom vel Spätburgunder på bordet fredag? Rolig nu … selvfølgelig var der Spätburgunder i det houlbergske hjem, nemlig en 2014 Spätburgunder S fra Weingut Ellermann-Spiegel. Den har jeg dog skrevet om tidligere.

I stedet får I lidt om denne T.H. Cabernet Sauvignon, som jeg smagte et glas af i går. Den kommer fra det store chilenske vinhus Viña Undurraga, som de fleste af os måske kender fra supermarkedernes hylder. Det er da også et kæmpe foretagende, som ejer over 1.800 hektar vinmarker.

De producerer sindssygt meget vin … alene deres kældre har en kapacitet på ikke mindre end 23 millioner liter vin og vinene sælges i over 70 lande i hele verden.

Vina Undurraga blev grundlagt tilbage  i 1885 af Francisco Undurraga, et multitalent. Han var landmand, advokat, politiker, forfatter og kunstner. Han importerede vinstokke med Cabernet Sauvignon og Pinot Noir fra Frankrig samt Riesling og Gewurztraminer fra Tyskland, og det blev starten til et langt … og stort vineventyr.

I dag ejes foretagendet fortsat af Undurraga familien, nu i 5 generation, og det er én af de ældste og mest kendte vingård i Chile.

Som sagt drives 1.800 hektar vinmarker fordelt på en række større marker, nemlig i Maipo Valley ved Santa Ana de Talagante vingården, Alto Maipo Valley ved La Higuera gården, Coastal Maipo Valley ved Codigua gården, Colchagua Valley ved henholdsvis Colchagua og El Huique vingårdene, Almahue Valley i Cachapoal ved Cerros de Almahue gården, Leyda Valley i San Antonio ved Lomas de Leyda gården og endelig Cauquenes, Maule Valley ved El Tutuvén gården. Pyha, ikke så lidt.

Selve produktionen sker på to lokationer, nemlig på Quinta de Tilcoco i Chiles 6. region samt på Santa Ana i Talagante. Her er der ansat et team af ønologer, som står for vinfremstillingen, Rafael Urrejola, som tidligere har arbejdet på Viña Leyda, Carlos Concha, som hos Undurraga står for husets Aliwen Reserva serie og sluttelig Patricio Lucero, som har en fortid hos et par amerikanske huse.

Undurraga har kæmpet med deres renommé i rigtig mange år, uden endnu at have opnået at komme blandt gruppen af rigtig gode vinhuse i her i landet. På trods af det, og måske fordi deres priser er moderate, har de i mange år været fast leverandør til Dansk Supermarked. Vi kender nok bedst deres almindelige vine, som blot sælges under Undurraga navnet samt vine som Sibaris og Aliwen.

Nå, men tilbage til denne T.H., som står for ”Terrior Hunter”. Vinen er lavet på druer fra specielt udvalgte marker, som aldrig er over 5 hektar, men hvorfor ved jeg ikke. Det siger vel ikke noget om kvaliteten? T.H. serien skal reflekterer terroir, og det skulle være vine som kun laves i små mængder og ikke hvert år … øhhhh tror vi på det? Indtil nu er der lavet hvert år siden 2008. Vinen er lagret 14 måneder på franske egefade, heraf 25% nye. I 2013 er der lavet 32.400 flasker af vinen.

I næsen er her vanilje, solbær … har fået godt med sol, sødme, bark, grafit, rosmarin og mynte. Den virker som lidt af en frugtbombe og marmeladeagtig.  Og sådan er smagen også. Den er blød, fed, cremet og meget sød … ja faktisk er der rigtig megen sødme, bitter chokolade og virkelig opulent, næsten opblæst. Det er lidt som saftevand på syre og giver et lidt fladt indtryk.

Vinen forhandles i Føtex og Bilka, hvor prisen (uden tilbud) koster 85 kr. Sjovt nok skriver Føtex, at vinen hører til forretningens store Cabernet Sauvignon dominerede vine sammen med vine som Château Cantemerle, Château Hautes Terres og Sassicaia … HA HA HA HA. Det er fandme humor … hvis det ikke lige var fordi, at de tilsyneladende mener det.

Rating 3/7 

2013 Trentham Estate Winery, River Retreat Pinot Noir, Victoria, Australien

2013 Trentham Estate Winery, River Retreat Pinot Noir, Victoria, AustralienFandt lige denne vin i et af gemmerne … Pinot Noir fra Australien. Tja, hvorfor ikk’ prøve den? Vinen hedder River Retreat Pinot Noir og kommer fra vinhuset Trentham Estate Winery, som ligger lidt fra byen Mildura på den anden side af floden Murray. Det er lige på grænsen mellem Victoria og New South Wales i et område, som kaldes Trentham Cliffs.

Vingården ejes og drives af Murphy familien, som har ejet gården siden 1960. Familien stammer oprindeligt fra Irland, men emigrerede til Australien i 1909 og bosatte sig oprindelig først omkring Merbein, som ikke ligger langt fra den nuværende vingård.

Igennem de fleste år har driften på ejendommen alene været fåreavl, men allerede i 1952 havde den foregående ejer startet med at plante lidt Shiraz vinstokke. Imidlertid etablerer Murphy familien først Trentham Estate Winery i 1988 efter at ha’ forsøgt sig med en mindre produktion de foregående 4 år.

Det var Jack og Moya Murphys 2 sønner Anthony og Patrick, som var drivkræfterne bag grundlæggelsen af vinhuset … godt hjulpet af faderen. Udover vinproduktionen grundlagde de også åbne smagelokaler samt en tilhørende restaurant.

Trentham Estate Winery har samlet 46 hektar vinmarker i Trentham Cliffs og laver vine i en lang række serier, bl.a. serierne Trentham Estate, The Family, Family Reserve, Two Thirds og River Retreat.

River Retreat er opkaldt efter de sårbare vådområder i det sydøstlige Australien, og for hver solgt flaske, så giver man et bidrag til at bevare det unikke økosystem. Druerne til denne Pinot Noir høstes ved optimal modenhed, hvorefter de mases og vinen macererer i 7 dage for at udtrække så mange farvestoffer og aromaer som muligt. Herefter modner vinen i 6 måneder … 20% i ældre franske fade og 80% i rustfrie ståltanke.

I glasset er vinen fin transparent … og det kan ikke af farven aflæses, at vi her har fat i en oversøisk Pinot Noir. Duftmæssigt er der også ganske tydelige Pinot Noir noter … med sødme, jordbær og hindbær. Der er dog ganske vist ingen charmerende kostald, animalske noter, men virker nærmest lidt neutral uden den store kompleksitet.

Smagsmæssigt er vinen egentlig meget blød, men der er ikke megen syre til at holde vinen oppe. Det hele er sådan lidt marmelade, sødt og kønsløst. Der er en smag af … jern og en smule peber, men derudover er der ingen eftersmag overhovedet. Smagen forsvinder bare hurtigt ud i luften.  Bestemt drikkelig … det er jo Pinot Noir, men mangler europæisk elegance, syre og stramhed.

Forhandles flere steder, bl.a. hos Nybom Vine, hvor prisen er 90 kr. eller hos Bordershop Puttgarden, hvor prisen er 49,99 kr.

Rating 3/7 

2013 Weingut G.H. von Mumm, Spätburgunder, Rheingau, Tyskland

2013 Weingut G.H. von Mumm, Spätburgunder, Rheingau, TysklandFredag AG er en fødevareproducent, som laver færdigretter og er beliggende i Root i Schweiz. Men det er vi hylende ligeglad med, for her betyder fredag én helt anden ting … og det er selvfølgelig, at der skal Spätburgunder på bordet, hvilket i dag er løst med en af slagsen fra Weingut G.H. von Mumm.

Weingut G.H. von Mumm ligger i Johannisberg … som vel nærmest kan betegnes som den nordligste del af byen Geisenheim i Rheingau, omkring 1 kilometers penge fra byens centrum, med det velkendte vinhus Schloss Johannisberg som nabo og heller ikke langt fra Chat Sauvage, som vi også tidligere er stødt på her på bloggen.

Johannisberg er nok også den mest berømte del af Geisenheim, da det er her Spätlese vinene reelt er opfundet. Geisenheim er virkelig et vinøs centrum i Tyskland og har bl.a. også siden 1872 huset skolen/universitetet for uddannelse af ønologer, nemlig Forschungsanstalt Geisenheim für Wein- und Gartenbau, som i dag kendes som Hochschule Geisenheim University.

Weingut G.H. von Mumms historie hænger sammen med det velkendte Schloss Johannisberg, som Napoleon under sit togt mod Preussen i 1806 havde taget i sin besiddelse. Han overdrog slottet til marskallen Kellermann, der også var hertug af Valmy, som tak for hans militære tjeneste.

Kellerman overlod driften af Schloss Johannisberg – herunder vinproduktionen – til Adelaide Marco, og hun lavede også en fin vin i den efterfølgende årgang 1807. Men i de efterfølgende år fra 1808 til 1810 svigtede høsten på Schloss Johannisberg og det pressede det velrenommerede slot.

Det udnyttede den initiativrige vinhandler Gottlieb Mumm, som i begyndelse af 1811 var kommet til byen. Han kom fra en stor familie af bankfolk, købmænd samt vinproducenter fra Frankfurt og var samtidig lidt af en gambler. Han var så dristig, at han købte næsten hele 1811 høsten fra Schloss Johannisberg for den svimlende sum af 32.000 Gylden … en masse penge for en høst, som ingen på det tidspunkt vidste, hvordan ville blive.

Men lykken står den kække bi … for 1811 årgangen endte med at blive den bedste årgang i hele 1800-tallet. Og det blev til 50 tønder med hver 1.200 liter af den allerbedste Johannisberg Riesling, som ved salget indbragte Mumm hele 150.000 Gylden.

Dem investerede han fluks i en række udvalgte vinmarker i Johannisberg fra bl.a. Schloss Johannisberg, hvilket blev grundlaget for Weingut G.H. von Mumm. Familien Mumm blev hurtigt en meget succesfuld vinfamilie i Johannisberg. Gottlieb havde næse for gode forretninger og i 1827 investerede han sammen med faderen Peter Arnold Mumm og sine brødre Jacobus and Philipp også i et champagnehus i Reims.

Det blev til Champagnehuset J.H. Mumm eller Maison Mumm, som det også blev kaldt. Navnet G.H. Mumm fik huset først efter næste generation Georges Hermann Mumm, som rejste verden rundt og markedsførte champagnehuset. Det medførte, at foretagendet voksede markant og investerede i yderligere vinmarker.

Den store succes betød også, at familien i 1873 fik lov til igen at bruge deres oprindelig preussiske navn Mumm von Schwarzenstein, så da de i 1876 byggede et kæmpe slot omkring 500 meter længere oppe over Johannisberg, så kom det selvfølgelig til at hedde Burg Schwarzenstein,

Det er en idyllisk perle med en fabelagtig udsigt over vinmarkerne i Johannisberg og hele Rhindalen. På klare solskinsdage kan man fra slottet se både Rüdesheim mod vest og Wiesbaden mod øst.

Det gamle Schwarzenstein navn lagde såmænd også navn til en af husets marker, nemlig marken Johannisberger Schwarzenstein, som familien ejede sammen med andre i dag velkendte marker som Mittelhölle, Hölle og Vogelsang.

Senere efter 1. verdenskrig konfiskerede den franske regering i 1918 imidlertid Mumms franske champagnehus, som jo i dag faktisk fortsat eksisterer i bedste velgående og i dag ejes af den store vin- og spirituskoncern Pernod Ricard.

Som erstatning for den tabte champagneproduktion i Reims, så grundlagde Godefroy H. von Mumm fra familien i stedet i 1922 G. H. Mumm Sektkellerei i Eltville i 1922, Det måtte dog efter påkrav fra indenrigsministeriet ændre navnet til von Mumm for at adskille sig fra det tabte, franske champagnehus.

Mumm von Schwarzenstein familien drev derefter både vin- og sekthuset helt frem til 1957, hvor de solgte Wein- und Sektgüter G. H. von Mumm til Dr. Oetker familien. Oetker familien frasolgte dog i senere i 1970 sekt-delen Mumm Sekt til den canadiske Seagram-gruppe, men det mousserende vinhus er i dag en del af Rotkäppchen-Mumm Sektkellereien.

Oetker familien beholdte dog selv Weingut G.H. von Mumm og har siden købet af Weingut Schloss Johannisberg i 1974 drevet de to vinhuse samlet.

Den gamle Burg Schwarzenstein ejes heller ikke længere af Mumm von Schwarzenstein familien og er heller ikke en del af Weingut G.H. von Mumm, men er i dag ejet af fonden Grossmann Familienstiftung Burg Schwarzenstein, men drives af den eksklusive, internationale restaurant- og hotelkæde Relais & Châteaux. Det er blevet totalt moderniseret og fungerer som hotel med 2 fine toprestauranter, hvoraf den ene har 1 Michelin stjerne.

Samlet har Weingut G.H. von Mumm samt Weingut Schloss Johannisberg i dag 100 hektar vinmarker, hvor de 65 anvendes til von Mumm. De 65 hektar er fordelt på 15 forskellige marker ved både Assmannshausen, Rüdesheim, Geisenheim, Johannisberg og  Winkel. Ud af de 65 hektar er de 22 hektar faktisk Erste Lage topmarker.

De bedste marker er Assmannshauser Höllenberg og Frankenthal, Rüdesheimer Berg Rottland, Geisenheimer Kläuserweg, Winkeler Hasensprung samt Johannisberger Mittelhölle, Hölle og så selvfølgelig Johannisberger Schwarzenstein.

Vinene fra Weingut G.H. von Mumm er opdelt helt traditionelt i Guts-, Lagenwein og Erste Gewächse. Denne Spätburgunder er en Gutsweine, men ellers har jeg ikke de store oplysninger om vinen. Derfor springer vi da også bare lige direkte på mine smagsnoter.

I glasset er denne Spätburgunder klart mørkere end gennemsnittet. Næsen byder desværre heller ikke på nogle af de aromaer, som gør med varmblodig, når der er Spätburgunder i glasset. Der er i stedet lidt tyggegummi, salt, kirsebær og mørkere bær … brombær, egenoter og virker lidt kantet og tør. Den har nærmest en duft som en kedelig og billig vin over sig.

Og så er duften endda bedre end smagen, hvor syren er første sanseindtryk og virker krydret, kantet og lidt for dominerende. Frugten er småbitter, og det hænger ikke helt sammen for mig. Uhhhh. No go desværre … men hustruen er sgu ganske vild med den. Hun får gavmildt resten af flasken, mens jeg vist lige skal i vinkøleskabet efter noget andet.

Købt i Tyskland, hvor prisen er 9,70€ … hvilket svarer til 72 kr. Den køber jeg ikke igen.

Vinanmeldelse 3/7 

2011 Stefano Accordini, Paxxo Rosso del Veneto IGT, Veneto, Italien

2011 Stefano Accordini, Paxxo Rosso del Veneto IGT, Veneto, ItalienVinklubben på jobbet bød tirsdag selvfølgelig på lidt vin, nemlig på denne Paxxo Rosso del Veneto IGT fra vinhuset Azienda Agricola Accordini Stefano, en Amarone-inspireret IGT vin, som er lavet på tørrede druer.

Stefano Accordini holder til i byen Negrar i hjertet af Valpolicella og jeg smagte for et par uger siden deres almindelge Acinatico Amarone della Valpolicella Classico og jeg har også tidligere smagt deres topvin Amarone della Valpolicella Classico Vigneto Il Fornetto, så jeg skal spare jer for en gentagelse af historien om vinhuset.

Lad os i stedet kigge nærmere på denne Paxxo Rosso del Veneto IGT, som er er lavet på et blend af Corvina samt de mere internationale druer Cabernet Sauvignon og Merlot. Og så er vinen ellers lavet ved at tørre druerne … helt som en Amarone.

Druerne høstes med hånden i små 15-20 kg’s kasser og bringes hurtigt til vineriet, hvor de bliver sorteret og derefter sat til tørre på et velventileret loft indtil slutningen af november, hvor de så bliver presset.

Fermenteringen foregår i temperaturkontrollerede ståltanke og efterfølgende lagres den på franske barriques i mindst 1 år inden aftapning på flaske. Efter aftapning flaskelagres vinen yderligere 6 måneder inden den frigives til salg. Det er en vin, som Parker har givet 90 point … og så er vi jo advaret.

Og det er også en ganske voluminøs satan, hvor næsen kan minde om Amarone … men på én eller anden måde er den anderledes og alt for meget. Den er animalsk med dyb mørk solbær, blommer … nærmest tørret frugt, våde fade, chokolade, vanilje og en smule bagepulver. I munden er vinen sød … meget sød med solbær, blommer, likør og søde krydderier. Way over the top.

Købt hos Jysk Vin, hvor prisen er 175 kr.

Rating 3/7  

2007 Michel Lafarge, Volnay Vendanges Sélectionnées, Bourgogne, Frankrig

2007 Michel Lafarge, Volnay Vendanges Sélectionnées, Bourgogne, FrankrigMichel Lafarge er én af de gamle mænd i Bourgogne. Han fyldte sidste år 86 år og har produceret ikke mindre end 65 årgange på sin vingård i Volnay, og en af disse årgange er 2007 … og dermed også denne Volnay Vendanges Sélectionnées.

Vinhuset er grundlagt af Michels tip-tipoldefar tilbage i 1800-tallet og deres vinkælder stammer endda tilbage fra 1300-tallet. Michel Lafarge overtog driften efter hans far i 1949 og har siden gjort vinhuset ganske berømt.

Michel har altid drevet domænet fuldstændig gammeldags uden brug af pesticider, kemikalier, sprøjtegifte eller andet. De var de første vinbønder i Bourgogne til at bruge økologisk gødning. Siden 1995 har vinhuset endda været drevet biodynamisk, hvilket blev certificeret i 2000.

I kælderen arbejder man generelt med en meget lav andel nye fade og der omstikkes relativt sjældent, hvilket kan gøre vinene en smule rustikke i deres ungdom. I dag er der dog flere og flere topproducenter i Bourgogne, som benytter sig af netop denne metode, da det står klart, at man således får vine som ældes med en utrolig ynde og optimalt bevaret elegant frugt.

Siden 1978 har sønnen Frédéric også taget del i driften og har siden 2011 stået for produktionen, dog fortsat med hjælp fra den gamle. Og næste generation er også allerede klar i kulissen, idet Michels barnebarn Clothilde også er interesseret i vin og at hjælpe til på vingården.

Domaine Michel Lafarge har samlet 12 hektar vinmarker i Bourgogne, ligeligt fordelt mellem Premier Cru marker, Villages og almindelige regionale marker. Denne Volnay Vendages Selectionées er ikke en Premier Cru, men en blading af druer fra hans bedste vinmarker. Hans topvine regnes for at være Volnay 1er Cru Clos des Chenes,  Volnay 1er Cru Mitans og Beaune 1er Cru Aigrots.

Volnay Vendanges Sélectionnées kommer fra vinstokke, som er mellem 40-80 år gamle, og er lavet med kølig gæring og udelukkende brug af druernes naturlige gær. Ved lagringen bruges der kun 15% ny eg og lagringen er normalt 18 måneder.

I næsen virkelig grønne noter, hindbær, ribs, tranebær, rå champignon og østershatte … men ellers ganske neutral. I munden utrolig syrlig, grøn med mineraler, sten, skifer … men ellers fuldstændig lukket og uden kompleksitet, charme eller den mindske animalske noter. Bare sådan med stramme tanniner, grøn og syrlig.

Selvom den kommer fra bedste skuffe … så er det lige dét, som den gør … skuffer. Havde sat næsen op efter en oplevelse i stil med 2005’eren Beaune 1. Cru Les Avaux fra Mongeard-Mugneret tidligere på ugen. Men her er vi desværre lysår fra. Og sikke en forskel på Bourgogne. Ikke at den smager dårligt … bestemt ikke … men blot ganske ordinær, lukket og syrlig.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt hos Bichel Vine, hvor prisen var 410 kr. Det er den langtfra værd.

Rating 3/7  

2011 Domaine Nicolas Réau, Pompois, Loire, Frankrig

2011 Domaine Nicolas Réau, Pompois, Loire, FrankrigVi fortsætter med endnu en Anjou Pompois fra Nicolas Réau … vin rouge naturel d’Anjou de Nicolas Reau, men i stedet for den unge årgang 2014, så har vinen nu lidt flere år på bagen, da vi har fat i en årgang 2011.

Navnet Pompois jokede jeg tidligere med … at det var godt, at det ikke var Pommes Pois, som jo betyder kartofler og ærter. Pompois er imidlertid en lille landsby, som ikke ligger ret langt fra Domaine Nicolas Réau i Sainte-Radegonde, faktisk alene 1-2 kilometer mod nord.

Og der er netop fra nogle af de lejede marker i Pompois, at druerne til denne vin kommer, og derfor har vinen således også navnet efter området om den lille by Pompois, som i øvrigt – som også Sainte-Radegonde – ligger lige op til floden Le Thouet … en biflod til floden Loire.

Denne Pompois fra Domaine Nicolas Réau er lavet af druer fra 50 år gamle stokke med et udbytte på 30 hektoliter pr. hektar. Der sker afstilkning, kortere udblødning og vinen lagrer 12 måneder på store 200 og 400 liter fade, som er 2-6 år gamle. Der er ikke brugt svovl overhovedet.

Imidlertid er denne 2011’er en smule speciel eller skæv. I næsen ganske parfumeret og har en dyb mørk note med sæbe, jod, blod, rustne jernlåger og moskusokser … dufter sådan lidt funky.

Smagsmæssigt virker vinen nærmest “trådet”, som en vin med hår på … det giver sikkert ingen mening? Sådan nærmest ru, overekstraheret, lidt klistret og meget naturewine i udtrykket. Man ka’ vel sige, at den har et sært sind … og alligevel er det en noget koncentreret vin. Argghhhh, den skal vi vist tænke over.

Vinimperiet forhandler vine fra Domaine Nicolas Réau, men Bjarne har ikke denne Pompois 2011. Skulle den sælges i butikken, så vil prisen være 145 kr.

Rating 3/7   

2014 Plaimont Producteurs, Domaine de Cassaigne Le Labyrinthe Blanc, Gascogne, Frankrig

2014 Plaimont Producteurs, Domaine de Cassaigne Le Labyrinthe Blanc, Gascogne, FrankrigCôtes de Gascogne er et af de mere ukendte vinområder i Frankrig, men netop dér findes vi vinslottet Château de Cassaigne, som i et samarbejde med det kæmpestore vinkooperativ Plaimont står bag denne syrlige fætter Le Labyrinthe Blanc.

Slottet ligger omkring 4 kilometer syd for byen Condom – ja det hedder den altså – og er opført i 1247 under abbed Montassin de Goalard og var residens for biskopperne af Condom. Slottet har haft en omtumlet tilværelse, været ødelagt, plyndret gennem forskellige krige og genopbygget i både 1500-tallet og 1700-tallet.

Det ejes i dag af Henri Faget, som er efterkommer af én af de gamle biskopper, og sammen med hans hustru har han gjort slottet kendt for produktion af Armagnac. Slottet er også en turistattraktion, som hvert år har 40.000 besøgende.

Slottet har også 30 hektar vinmarker, hvorfra man laver en række vine. Ja helt selv laver man dem nu ikke, for det er nemlig lagt i hænderne på kooperativet Plaimont, som er en ganske stor historie.

Vinkooperativet er grundlagt i 1979 ved sammenlægning af kooperativerne i de tre byer Plaisance, Aignan og Saint-Mont. Derfor fik det nye kooperativ også navnet Plaimont, Pl for Plaisance, AI for Aignan og MONT for Saint-Mont. I 1999 blev kooperativet yderligere forøget ved tilgangen af kooperativerne i Crouseilles og Condom.

I dag er der omkring 1.000 vinavlere tilknyttet kooperativet og samlet 5.300 hektar vinmarker. Kooperativet producerer da også 40 millioner flasker vin årligt under de primære appellationer AOC Saint Mont, AOC Madiran, AOC Pacherenc-du-Vic-Bilh og AOC Côtes de Gascogne.

Ja faktisk laver Plaimont 98% af alle vine under Saint Mont appellation, 48% af samtlige vine under både Madiran og Pacherenc du Vic-Bilh appellationen, og næsten halvdelen af alle Côtes de Gascogne. 45% af alt salget sker på det franske marked, mens resten eksporteres til 25 lande.

På Château de Cassaigne dyrkes der både røde og hvide druer … og området er nok specielt kendt for hvidvinene, som laves på de lokale druer som fx Colombard, Ugni Blanc, Gros Manseng og Sauvignon Blanc. De har i over 3.000 år været dyrket på bakkeskråningerne i Côtes de Gascogne, men vinene har selvfølgelig altid ligget i skyggen af deres meget berømte nabo Bordeaux.

Denne Le Labyrinthe Blanc er lavet af den erfarne vinmager Cédric Garzuel fra Plaimont. Druerne er Colombard og Gros Manseng, men blandingsforholdet kender jeg ikke. Cédric har gæret druerne ved lav temperatur for at bevare aromaerne fra druerne og lagrer derefter vinen “sur lies” i 4 måneder for at give vinen mere fylde. Vinen er opkaldt efter en labyrint, som lå i slottets have under renæssancen.

Colombard druen er lokal og er oprindelig blev anvendt til produktion af Cognac eller Armagnac. Druen er formentlig en krydsning mellem sorterne Chenin blanc og Gouais Blanc og ses ellers også i Californien. Druen anvendes i store mængder til billigere hverdagsvine.

Gros Manseng er ligeledes en hvid drue, som hovedsagelig dyrkes i den sydvestlige del af Frankrig. Ved omhyggelig behandling i vineriet kan den give blomsteragtige vine med krydret smag, og anvendes også til søde vine.

Men her er der nu ikke noget sødt, for det er en syrlig fætter … i næsen endda syrlig af h….. til med nyslået græs, grape og grønne urter. I munden er det også grape, som dominerer sammen med lidt frugtsten eller en form for mineralitet. Grønt, syrligt og bidende, men på en eller anden måde mere interessant end forrige vin.

Forhandles af Philipson Wine, hvor prisen er 59,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Rating 3/7