2008 Bodegas Vetus, Vetus, Toro, Spanien

2008 Bodegas Vetus, Vetus, Toro, SpanienMed næste vin røg vi til Spanien, nemlig til vinen Vetus fra vinhuset af samme navn, Bodegas Vetus, som ligger tæt på byen Salamanca i vinområdet Toro.

Toro er et ret øde vinområde i det vestlige Spanien, beliggende på højsletten i 600-700 meters højde. Klimaet er ekstremt indlandsklima – tørt med meget varme somre og meget kolde vintre. De daglige temperaturudsving er også meget store, hvilket er med til at give stor frugtkoncentration og modenhed, men også til at bevare en rigtig god syre, så vinene ikke bliver tunge og sødladne.

Bodegas Vetus er et fremragende hus i Toro – som ejes af den kendte familie Antón via selskabet Grupo Artevino , som udover Vetus også ejer vinhusene Villacreces i Ribera del Duero, Bodegas Izadi i Rioja samt Bodegas Orben i Rioja.

På Bodegas Vetus laves der fire forskellige vine, denne Vetus, en Flor de Vegus, en Flor de Vegus Verdejo samt en Celsus. Alle de tre røde vine laves på Tinto de Toro, den lokale klon af Spaniens nationaldruesort Tempranillo.

Angel Ortega, som også er manden bag Fince Villacreces i Ribera del Duero, har produceret Vetus i Toro siden 2002. Angel Ortega er en talentfuld vinmager, hvilket også dokumenteres i Vetus. Vetus er laves på 100% Tinta de Toro, som håndplukkes i september på de 20 hektar, som udgør husets marker i Toro.

Vinen lagres 12 måneder på nye amerikanske og franske egetræsfade, hvorefter den tappes på flaske uden filtrering.

Duftmæssigt mørke kirsebær, vanilje, sødme … svag marmelade, lette krydderier, mens smagen er lidt i samme boldgade med modne kirsebær, lidt blommer, sødme, egetræ, vanilje og svag kanel. Skøn vin, som de fleste vil kunne li’.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Købt hos Bichel Vin, pris 149,75 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2005 E. Guigal, Côte-Rôtie Brune et Blonde, Rhône, Frankrig

2005 E. Guigal, Côte-Rôtie Brune et Blonde, Rhône, FrankrigSå blev det tid til min anden vin ved vores hyggelige vinaften. Jeg havde valgt denne Côte-Rôtie Brune et Blonde fra det klassiske vinhus E. Guigal, som jeg også tidligere har skrevet om, bl.a. da Jan sidste sommer medbragte en vin netop derfra, en 2005 Guigal Saint-Joseph, Vignes de l’Hospice Rouge, og her var det minsandten også en årgang 2005 fra Guigal.

For yderligere info om selve vinhuset, så henviser jeg til det tidligere indlæg.

Nogle af de vine, som har gjort E. Guigal både kult og verdensberømt er vinene fra Côte-Rôtie, specielt de dyre enkeltmarksvine La Landonne, La Turque og La Mouline, samt Côte-Rôtie vinen Château d’Ampuis. De er i dag også sammen med Hermitage-vinen Ex-Voto fra E. Guigal investeringsobjekter på niveau med de berømte 1. Cru’er i Bordeaux eller de bedste Bourgognevine.

Jeg har tidligere smagt både La Landonne og La Mouline … men priser på flere tusinde … ofte 4.000 kr. pr. flaske afskrækker de fleste. De er ganske enkelt uoverkommelige for de fleste pengepunge. Men i den mere rimelige ende har E. Guigal så en anden Côte Rôtie, nemlig denne Brune et Blonde, som også ofte får flotte udmærkelser, bl.a. giver Parker altid vinen gode point … i årgang 2005 fik den fx 92 point.

Côte Brune et Blonde hentyder til at vinen er dyrket på to forskellige skråninger i Côte-Rôtie: Côte Brune kendetegnes ved en mørk jordbund, som fremhæver kraftfuldheden og intensiteten i den Syrah, som dyrkes der. Côte Blonde er kendetegnet ved en lysere, kalkholdig jordbund, hvor man i tilgift til Syrah også dyrker mikroskopiske mængder af den grønne Viognier.

Viognier-druen kendes først og fremmest fra Condrieu, men når Marcel Guigal tilsætter sin Côte-Rotie en lille dosis, kommer der en mageløs kompleksitet og elegance frem i vinen. En fløjlsblød, superkompleks vin med potentiale til mindst to årtiers henlæggelse. Vinen er fadlagret 36 måneder på små fade lavet af Guigals egen bødker.

Duftmæssigt grønne peberkorn, urter og krydderier, bacon/kød, mørke bær, grønne toner og en skarphed eller renhed, som lover godt. Er der også en lidt animalsk note … ja, det tror jeg bestemt. Smagsmæssigt er der saft og kraft, kælder og mørke bær. Meget varm, saftig og elegant på én gang. Blød, varm og dejlig.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Forhandles bl.a. af Philipson Wine, hvor den koster 399,95 kr. ved køb af 12 flasker. Jeg købte min hos Bichel Vin til 325 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2009 Château de la Tour, Clos-Vougeot Grand Cru, Bourgogne, Frankrig

2009 Château de la Tour, Clos-Vougeot Grand Cru, Bourgogne, FrankrigSteffen havde sørget for aftenens kultvin, en Clos-Vougeot Grand Cru vin fra Château de la Tour. Clos-Vougeot eller Clos de Vougeot, som den korrekt hedder, er én af de klassiske, berømte Grand Cru vinmarker i Côtes de Nuits, grundlagt i det 12. århundrede af munkene i klosteret Abbaye de Citeaux, delvis omkranset af gamle mure og er på i alt 50 hektar, som ikke mindre end 80 vingårde ejer dele af. Vi er i simpelthen i hjertet af Bourgogne ved siden af ​​Musigny, Romanée og i nærheden af ​​Chambertin.

Château de La Tour ligger ved byen Vougeot i Bourgogne og er ejet af Jeanne Labet og Nicole Déchelette med Jeannes søn François ved roret. Château de la Tour er grundlagt tilbage i 1890, hvor slottet blev bygget af netop Labet og Déchelette familierne. Begge familier havde på det tidspunkt allerede været beskæftiget med vinproduktion siden det 15. århundrede.

Château de la Tour ejer 6 hektar af Clos de Vougeot og er dermed den største ejer blandt de mange vingårde her. Nogle af slottets parceller ligger i midten af Clos de Vougeot og resten ligger op mod den nordlige mur. Jorden på Clos de Vougeot er sammensat af ler og kalk med et 60 cm tykt kalklag i undergrunden. Det siges, at druerne fra den sydlige del af Clos de Vougeot er knap så gode og objektivt set ikke egnet til at vin af grand cru-kvalitet, men den problemstilling er vi så ude af her.

Vinstokkene er også et kapitel for sig selv, idet de ældste er plantet tilbage i 1910 … og gennemsnitsalderen er omkring 50 år. Læg dertil et meget lavt udbytte omkring 29 hl/hektar, hvilket svarer til sølle 30 cl produceret pr. vinstok. Altså en halv flaske pr. vinstok ! I et normalt år sælger slottet omkring 20.000 flasker.

François Labet bærer familiearven med stort ansvar og med respekt for både tidligere og fremtidige generationer. Så bæredygtighed tages meget alvorligt, og han gør alt for at fremelske vinens terrior. Alle vinmarker bearbejdes økologisk, og François’ ordsprog er; “Pas de Bons Vins sans des Bons Rosin”, hvilket kan oversættes til, at der ikke kommer god vin uden gode druer.  Der arbejdes derfor med streg beskæring, ligesom høsten sker manuelt og med en ekstrem streng sortering efterfølgende. De transporteres selvfølgelig også i små kasser med huller for ikke at blive beskadiget.

Efter sortering køles druerne ned og en syv til ti dage af kold udblødning begynder. Temperaturen stiger langsomt og gæringsprocessen hæver temperaturen til 32 grader. Efter en måned tappes vinen på fade. Lagringen varer i 18 måneder og finder sted på 75% nye 228 liters egetræsfade fra Nevers i det centrale Frankrig, mens de resterende 25% lagres på 2-3 år gamle fade. I god tid, før aftapningen på flaske, stikkes vinene sammen. Vinen er tappet på flaske uden klaring og filtrering.

Lad os for pokker da smagen vinen. Duftmæssigt lidt modellervoks, hindbær, salvie, mynte, estragon, lakrids, kød og bacon tilsat en smule lak eller fernis. Det kan lyde lidt uhyggeligt, men den dufter faktisk ret fantastisk … måske en anelse ung endnu. Smagen præges af stramme tanniner, lidt tjære, grønne noter … men også en stor og lækker blødhed. Tanninerne sætter sig markant i overmunden, og der fornemmes også lidt alkohol grundet den unge alder. Stor vin og stor årgang, men kunne måske tåle nogle flere år i kælderen.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Har svært ved at finde en dansk importør, men det er vin til omkring 100 dollars udenbys.

Vinanmeldelse 6/7  

1975 Château Bellevue Mondotte, Saint Emilion, Bordeaux, Frankrig

1975 Château Bellevue Mondotte, Saint Emilion, Bordeaux, FrankrigEn pludselig indskydelse fik mig til at dreje ind til Lorentzen Vinhandel da jeg forleden var i Ebeltoft, og vupti duppede denne vin op. Måske ledte jeg efter en raritet, en anderledes flaske til at medbringe til vores hyggelige vinaftenen, måske det var inspiration fra sidst, hvor Jan havde medbragt en Nebbiolo fra 1970 eller måske var Lorentzen Vinhandel bare god til friste med udstillingen af denne vin.

I hvert fald så fik jeg indkøbt denne ældre, bedagede Bordeaux vin, og medbragte den også stolt til vores vinaften med en forsikring fra Lorentzen, at de havde åbnet 3 flasker fra samme kasse forleden, og de selvfølgelige var gamle, men drikkelige. Jeg kunne selvfølgelig godt se, at væsken i flasken havde mistet det meste af det røde skær … men hvo intet voves … intet vindes.

Vinen er en Saint Emilion, og slottet er det mere ukendte Château Bellevue Mondotte anno 1975. På etiketten står der, at vinen er ”shipped and bottled” af Christopher’s, hvilket hentyder til Merchant Christopher & Company Ltd. i London.

Lad os starte med Christopher’s, som – efter sigende – var Englands ældste vinforretning. Lidt detektivarbejde på nettet afslører, at man ikke ved helt hvornår forretningen opstod, men at man i hvert fald i juli 1819 i London Times støder på forretningen, som på det tidspunkt ligger Great Coram Street med George Christopher som ejer. Jeg kan også se, at forretningen i 1939 bliver omdannet til et selskab, mens firmaet i 1972 overtages af Mackinlay-McPherson Ltd, Edinburgh, som senere bliver en del af Scottish & Newcastle Breweries, en stor bryggerigruppe … som vistnok i dag er verdens 7. største sammenslutning af bryggerier.

Christopher & Company Ltd ophører i starten af 80’erne, men har i løbet af årene lagt navn til en række forskellige whiskey’er og tilsyneladende også stået for import og tapning af en række vine, herunder denne fra slottet i Bordeaux. Fortegnelser viser, at de sidste aftapninger fra Christopher’s sker i 1979.

I 1975 – da vinforretningen i London står for aftapningen af vinen – var Château Bellevue Mondotte et ukendt vinslot … i hvert i den vide vinverden, selvom beliggenheden lige mellem store Bordeaux slotte som Chateau Pavie og Chateau Pavie Decesse var ganske eftertragtet.

Det er først i 2001 at slottet kommer frem i lyset, nemlig da det overtages af Gérard Perse, som i forvejen ejer de øvrige nævnte slotte. Han har siden 2001 intensiveret produktionen, arbejdet med benhård grøn høst af slottets beskedne 2,5 hektar vinmarker, og slottet har i dag ét af de laveste høstudbytter i området.

Vinene fra Château Bellevue Mondotte er siden blevet anmelderrost og sælges i dag til priser på flere hundrede dollars. Den gode Parker (hvis han er god) har da også giver vinene fra slottet pæne ratings, bl.a. 97 point for årgang 2005.

Og hvor leder det os så hen? Ja, vi har at gøre med et vinslot, som sidenhen blev ganske godt. Vinen er ældgammel, faktisk hele 38 år … tappet af en historisk vinforretning i London, som for længst er lukket, og nu er flasken landet på bordet til vores lille vin-kom-sammen … med stor risiko for at være langt ”over the hills” … men ganske sjovt.

Vinen er i dag lavet på 90% Merlot med 5% Cabernet Sauvignon og 5% Cabernet Franc, og sådan må vi formode det også forholdt sig i 1975, men det kan jeg ikke finde information om. I dag lagrer vinen 24 måneder på fransk eg … heller ikke her vides det, hvordan det forholdt sig i 1975.

Lad os åbne den gamle satan. Og for satan … pardon my french … jeg er faktisk overrasket over, hvor “rød” vinen egentlig er. Selvfølgelig er farven brun/orange i kanten, men duften er egentlig ganske fin, en smule oxyderet med toner af sherry, men der er også frugt … duft af røde bær endnu. Sådan.

Smagsmæssigt er jeg bestemt ikke til gamle vine, men denne er bestemt drikkelig og igen er jeg overrasket over frugten. Der er selvfølgelig qua alderen stor blødhed i vinen, som er overraskende behagelig, men den skal også nydes hurtigt … jo det kan man godt … for den forsvinder selvfølgelig hurtigt. Meget sjovt at prøve så gammel en vin, som fortsat er drikkelig.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt hos Lorentzen Vin, pris 295 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2005 Domaine Jacques Prieur, Beaune-Grèves 1er Cru, Bourgogne, Frankrig

2005 Domaine Jacques Prieur, Beaune-Grèves 1er Cru, Bourgogne, FrankrigJan havde medbragt en Bourgogne … og inden vinene blev for kraftige, så var det vist tid til denne gudesaft. Jan havde medbragt en flaske, som han havde haft liggende i køleskabet i en 4 års tid, nemlig denne Beaune-Grèves 1’er Cru fra Domaine Jacques Prieur, som holder til i byen Meursault ikke langt fra dejlige Beaune.

Domaine Jacques Prieur er grundlagt tilbage i slutningen af det 18. århundrede, helt præcis i 1898 og ledes i dag af Martin Prieur, som har sikret en opblomstring af domainet inden for de seneste år – ikke mindst med assistance fra ønologen Nadine Gublin. Vinhuset ejes dog i dag – ifølge min research – af Labruyère familien med den unge, charmerende og diskrete Edouard Labruyère som daglig leder. Den højt respekterede vinmager Nadine Gublin er i øvrigt tidligere udråbt til “Winemaker of the Year” i 1997 af Revue du Vin de France.

Domainet har et fornemt sortiment af Grand og 1er Cru’er og har monopol på tre appellationer, hvilket er ganske ualmindeligt i Bourgogne. Hvis man lige ser bort fra deres Clos de Mazeray, så producerer huset faktisk alene Grands Crus og Premiers Crus … ganske imponerende.

Det fantastiske sortiment af hvide vine, hvor druerne høstes, når de er meget modne, giver vine med en overvældende aroma og fylde. De røde vine er lavet efter moderne metoder og er mørke, kraftige og harmoniske vine. Samtlige marker vinificeres separat for at frembringe de forskellige nuancer og karakterer.

Samlet ejer vinhuset omkring 20,5 hektar vinmarker og endda nogle af de mest berømte Grand Cru vinmarker: Le Montrachet, Le Corton, Les Échézeaux, Le Musigny og Le Chambertin. Vingården har været under renovering siden Labruyere familien købte domainet, og i dag er vingårdens faciliteter blandt de bedste i verden.

Duftmæssigt ikke så voldsom hestestald eller animalske toner, men derimod lidt kælder, jord, ribs, kirsebær, svag lakrids og ellers grønne toner. Smagen er nok mere imponerende, idet vinen er ret præcis og skarp i udtrykket … fuldstændig som en lige linje, og der er kirsebær, renhed … tonsvis af tanniner, men på en meget behagelig måde … sidder på tænderne. En måske en anelse mere til den mørke side end Bourgogne traditionelt, men den smager godt.

Hvem medbragte vinen: Jan

Forhandles hos Otto Suenson og pris 399 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2008 Scagliola, Barbera d’Asti Sansi Superiore, Piemonte, Italien

2008 Scagliola, Barbera d'Asti Sansi Superiore, Piemonte, ItalienSå var det fluks Pauls tur … og han lagde også flot ud med en Barbera d’Asti Sansi Superiore fra vinhuset Società Agricola Azienda Agricola Scagliola, hvor familien Scagliola i den lille by Calosso i det sydlige Piemonte har produceret vin i 4 generationer.

I dag drives stedet af de to brødre Giovanni og Mario Scagliola, som har skabt et mønsterbrug i den smukke egn mellem Asti og Alba. Ejendommen ligger i 400 meters højde. Denne placering er med til at give vinene den flotte syrestruktur, som er nødvendig for at lave klassevine.

Jordbunden er let sandet og med kalksten, og dyrkes med omtanke og efter naturlige principper, hvorfor der kun opnås et lavt udbytte per hektar. Der dyrkes vin på 25 hektar, primært Moscato og Barbera, men også Dolcetto, Cortese, Chardonnay, Grignolino, Monferrato Rosso, Brachetto og Pinot Noir. Scagliola også kendt for at lave en af distriktets bedste Moscato d’Asti.

Høsten finder sted i oktober, vinen er selvfølgelig lavet på 100% Barbera, og vinen har lagret på franske egetræsfade (barriques) i cirka tolv måneder efterfulgt af seks måneder i flasken.

Duftmæssigt en rank og flot Barbera med bitre kirsebær, urter, grønt, eucalyptus, eg og en smule vanilje? Smagsmæssigt er vinen overraskende fyldig og varm, der er klart grønne noter, krydderier, kirsebær, skarphed og en fyldig blommeagtig eftersmag. Flot og stor vin. Hmmmm dejlig.

Hvem medbragte vinen: Paul

Købt hos Jysk Vin, pris 212 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2010 Eos Estate Winery, Lost Angel California Cabernet, Californien, USA

2010 Eos Estate Winery, Lost Angel California Cabernet, Californien, USAAftenens første rødvin, og Steffen lagde ud med en ganske imponerende amerikaner, denne Lost Angel California Cabernet fra vinhuset Eos Estate Winery, som ligger i Paso Robles.

Eos Estate Winery ejes af den 65-årige Bill Foley, og Eos hører også under Foley Family Wines, idet Bill gennem de sidste 15 år har opbygget en imponerende portefølje på over 10 vingårde i den absolutte top på vestkysten i USA og New Zealand.

Det er vinhusene Eos, Sebastiani Vineyards & Winery, Chalk Hill Estate, Foley Estates Vineyards & Winery, Kuleto Estate Winery, Lincourt Vineyards, Lancaster Estate, Langtry Estate & Vineyards, Foley Johnson, Firestone Vineyard, Roth Estate og Three Rivers Winery.

Hans kærlighed til vin omhandler dog ikke kun kostbare og dyre vine; han producerer også gode solide vine i et prisleje, hvor alle kan være med – bl.a. Lost Angel-vinene på Chardonnay og Cabernet Sauvignon, der begge er fra kølige Sonoma County i Californien.

Vinen her er fremstillet på  79% Cabernet Sauvignon, 8% Merlot, 5% Petit Verdot, 3% Petite Sirah, 3% Syrah og endelig 1% Cabernet Franc fra Foley-familiens vinmarker i det kølige Sonoma County tæt på Napa Valley. Efter gæring lagrer 51% af vinen på nye franske egetræsfade i 6 måneder, hvorefter den færdige vin tappes på flaske.

Vinmageren bag vinen siger selv i beskrivelsen af vinen; Alle vores vine er lavet til at blive drukket nu. Hvorfor drikke i morgen, når du kan drikke i dag? Endnu bedre, hvorfor ikke drikke både i morgen og i dag? Livet er kort. Ja, det kan der jo være noget om.

Duftmæssigt nærmest lidt medicinsk, stenet … ferskensten skrev jeg på mine noter, Læg hertil en god omgang sødme, solbær, tobak, lakrids, blommer, mens smagen også er lidt amerikansk med masser af sødme, blomme og varme. En meget blød og indsmigrende vin, som alle var meget begejstrede for.

Med medbragte vinen: Steffen

Fås flere steder, bl.a. Laudrup Vin og Supervin. Hos sidstnævnte koster vinen 81,50 kr. ved køb af 6 flasker. Et virkelig godt køb.

Vinanmeldelse 5/7  

2012 Bodegas Val de Vid, Verdejo Condesa Eylo, Rueda, Spanien

2012 Bodegas Val de Vid, Verdejo Condesa Eylo, Rueda, Spanien Vores traditionsrige vinaften startede – as usual – med en hvidvin, og Steffen havde valgt denne skønne Verdejo fra vinhuset Bodegas Val de Vid, som ligger i hjertet af Rueda.

Her ligger La Seca, hvor Bodegas Val de Vid sidder på 20 hektar marker udelukkende beplantet med over 20 år gamle Verdejo-vinstokke i Rueda’s smørhul. Markerne er beliggende på en højslette 740 meter over havet, så tilpas højt oppe at nætternes kølighed bevarer en dejlig syrefriskhed i druerne, så vinen ubesværet bærer det kraftige aromaudtryk.

Bodegaen har i Serrada et moderne vineri med den armada af rustfri ståltanke, der skal til for at producere sprød Rueda! Herfra styrer Silvia García med kyndig hånd vinifikation og élevage. Hun foretrækker naturgær, en forholdsvis lang maceration og forlænget kontakt med fingæren for at fremme vinenes kompleksitet og aromatiske dybde.

Udover gårdens egne 20 hektar vinmarker, så kontrollerer de også 40 hektar for andre vinavlere, som leverer druer til Bodegas Val de Vid.

Denne vin kommer fra vinstokke med en gennemsnitsalder på 23 år, 100% Verdejo og der laves ikke mindre end 100.000 flasker af denne vin hvert år på  bodegaen.

Duftmæssigt virker vinen meget frisk og frugtrig med grønne blade, fersken, citrus, svag toast,  mens smagen er let cremet, igen med utrolig friskhed, en smule sødme og fin medium eftersmag. Der fornemmes også lidt tropisk frugt i smagen, og generelt en meget dejlig vin, som er overraskende god. Disse Verdejo er tit ganske friske. Thumbs Up.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Købt hos Bichel Vine, pris 85 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2010 Tabalí, Pinot Noir Reserva Especial, Limarí Valley, Chile

2010 Tabalí, Pinot Noir Reserva Especial, Limarí Valley, Chile Gert fik hurtigt åbnet endnu en vin, denne Pinot Noir Reserva Especial fra det Chilenske vinhus Tabalí, som ligger i  Limarí i den nordlige del af Chile, hvor der knapt er så varmt som sydligere i Chile. Det giver grobund for lidt mere nuancerede vine.

Som det eneste vindistrikt i Chile har Limarí nemlig en kalkholdig jordbund. Kalken bevirker, at druerne kan opnå en rigdom og nerve, som er uden sidestykke i Chile. Desuden ligger Limarí tæt på Stillehavet, som sender kølig blæst ind i vinmarkerne, og gør klimaet mildere og modningssæsonen længere – og jo længere druerne er om at modnes, desto mere komplekse aromaer kan de opfange.

Vingården er ejet af familien Luksic, og husets vinmager er Felipe Müller, som Guia de Vino de Chile (Chiles vinbibel) i 2010 kårede som ”Winemaker of the Year”. Og ved Chiles største vinkonkurrence, Wines of Chile Awards, blev Tabalís Syrah Reserva Especial i årgang 2008 kåret til Chiles bedste vin af et yderst kompetent dommerpanel, som blandt andet talte Steven Spurrier og Oz Clarke.

Hos Tabalí laves der 3 serier af vin, hvor basisserien hedder Reserva. Dernæst kommer Reserva Especial og så endelig Talinay. Herudover produceres der også en topvin, som huset kalder Payen, som er lavet på 100& Syrah.

Denne Pinot Noir Reserva Especial kommer således fra niveauet over basisserien, og den laves på druer fra udvalgte marker, faktisk 3 forskellige parceller, og lagringen er foregået på fade af ny fransk eg i 12 måneder. Selvfølgelig 100% Pinot Noir.

Duftmæssigt en smule neutral … der fornemmes svagt jordbær og hindbær, men det er mest urter, som dominerer næsen. Der er ingen køer, heste, mødding eller andre animalske dufte … som ellers klæder Pinot Noir vinene så godt. Det fornemmes klart, at vinen har fået godt med solskin, og det går også igen i smagen, som er fyldig, let pebret, igen godt med urter. Ganske blød, også bløde tanniner, men måske en smule anonym i udtrykket.

Forhandles bl.a. af Wine.dk hvor prisen er 125 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7  

2007 F. E. Trimbach, Pinot Gris Réserve Personnelle, Alsace, Frankrig

2007 F. E. Trimbach, Pinot Gris Réserve Personnelle, Alsace, Frankrig Fredag var jeg et smut forbi min gode ven Gert E … og han havde som vanlig trukket en flaske op … god vane. Det var en vin, som han havde haft med hjem fra ferien i Alsace, nemlig en Pinot Gris fra Trimbach.

Vinhuset ligger i Ribeauvillé, en idylisk 800 år gammel landsby. Jeg har selv været i byen, men besøgte desværre ikke Trimbach. Gert fortalte også, at de heller ikke kunne komme ind hos Trimbach, så flasken er i stedet købt i en forretning i byen.

Trimbach er synonym med de bedste vine fra Alsace, og vinhuset er da også fra 1626, hvor Jean Trimbach begyndte at producere vin for første gang. Firmaets populære rygte er blevet bevaret fra far til søn takket være et blændende vindistrikt og den gode kvalitet på vinene. Siden 1898, som var året, hvor Frédéric Emile Trimbach præsenterede sine vine på den internationale vinmesse i Bruxelles og fik højeste udmærkelse, er navnet Trimbach slået fast og er blevet kendt på internationalt plan som et af de bedste navne i Alsace.

Siden etableringen i 1626 er metier’en givet videre fra far til søn i hele 12 generationer. I dag er husets frontfigur Hubert Trimbach og ved sin side har han sin bror Bernard. Generationsskiftet er allerede i gang. Bernards 2 sønner er nu dybt involveret i familiefirmaet. Pierre er vinmager og Jean arbejder med salg. Næste generation er allerede sikret. Jean og Pierres børn viser allerede stor interesse for faget.

Trimbachs jordlodder er hovedsageligt beliggende i landsbyerne Ribeauvillé og Hunawihr. Alle 27 hektar er syd – sydøst vendte, og jordbundsforholdene er perfekte: jorden er meget ler- og kalkholdig og indeholder nogle steder også et lag af mergel. Vinstokkenes gennemsnitsalder på 25-30 år er også medvirkende til altid at sikre den højeste druekvalitet. Ikke alle druer i Trimbachs vine kommer fra egne marker. Vinhuset arbejder tæt sammen med nogle mindre vinbønder, hvorfra der opkøbes druer fra ca. 120 hektar.

Denne Pinot Gris Réserve Personelle kommer fra de formidable marker placeret lige bag ved Trimbachs hus. Markerne har egentlig Grand Cru kvalitet, men det skilter man ikke med hos Trimbach. Vinen har lagret på rustfri ståltanke og gamle træfade. Vinen er niveauet over Trimbacs almindelige serie, hvor etiketterne er gule. Her er etiketten nærmest guld … arhhh bronze er vel mest dækkende.

Duftmæssigt meget modne æbler med en smule tropisk islæt, lidt toast og nødder … sødmen fornemmes også helt klart … måske også en anelse krydderi. Virker meget koncentreret og intens i duften, meget flot. Smagsmæssigt også fyldig, cremet, kompleks med sødme, mineralitet og en smule krydderi. Intense lyse frugter, nødder … ihhhh, den smager altså godt.

Herhjemme forhandles vinen af bl.a. af Sigurd Müller, pris vil jeg gætte til omkring 200 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger