Tag-arkiv: Frankrig

2012 Domaine Jaulin-Plaisantin, L’Enfer, Loire, Frankrig

Loire er mest kendt for sine vine under appellationerne Sancerre og Pouilly-Fumé … friske og sprøde hvidvine, men der laves også særdeles god rødvin i Loire, nemlig på Cabernet Franc … den brillante, men lidet berømte helt fra det klassiske Bordeaux.

For når Cabernet Franc ikke tilfører elementer af peber, røg og mørke bær til vine som Mouton Rothschild, så står den bag spændende og raffinerede vine fra Loire-dalen. Som fx i denne 100% Cabernet Franc baserede vin L’Enfer fra vinhuset Domaine Jaulin-Plaisantin, som vi finder i appellationen Chinon.

Én af dem, som er ved at åbne mine øjne for Loire er Bjarne Jørgensen fra det lille vinimportfirma Vinimperiet. Han har specialiseret sig økologiske og biodynamiske vine fra specielt Loire og Languedoc … små producenter, der fokuserer på økologiske og naturlige dyrknings- og produktionsmetoder.

Jeg fik forleden en god snak med Bjarne … herlig, hyggelig fyr med gode, skarpe vinkler på vin og meget andet i livet. Jeg endte også med at købe nogle flasker, som Bjarne anbefalede. Og det bliver helt sikkert ikke sidste køb dér … det område skal da vist udforskes noget mere.

Nå, men Domaine Jaulin-Plaisantin holder til ved byen Cravant-les-Côteaux i Touraine, kun få kilometer øst for selve Chinon by, som således ligger navn til appellationen AOC Chinon. Det er nok den appellation i Loire, som sammen med AOC Saumur laver de bedste rødvine, som er gode unge, men kan gemmes 10-20 år.

Vinhuset er grundlagt i 2008 af Sébastien Jaulin og Yves Plaisantin, hvor Sébastien tager sig af markarbejdet og Yves af produktionen i kælderen. Yves kommer fra Lyon og er søn af en farmaceut indenfor veterinærlægemidler. Han var egentlig i gang med at læse philosofi, men kedede sig og slog pludselig over på vinproduktion. Han kom i lære hos Clusel-Roch i Côte Rôtie, som var i gang med omstilling til biodynamisk drift.

I 2008 mødte han Sébastien Jaulin, som netop havde nogle vinmarker tæt ved Chinon, men primært havde solgt druerne bulk til andre producenter. Sammen begyndte de projektet med produktion af egne vine og omstilling til økologi. Denne omstilling er de igennem i år, hvor de vil opnå certificeringen. Men i alle årene siden 2008 er vinstokkene dyrket uden nogen ukrudtsmiddel eller gødning, mens vinene vinificeres uden hjælp af ethvert produkt med undtagelse af en minimal dosis af sulfit.

De to fyre laver i alt 5 forskellige vine, nemlig vinene Le Dolmen, Les Hauts et les Bas, Les Bourdes, Le Petit Cray og så denne L’Enfer.

Som nævnt 100% Cabernet Franc, som kommer fra 40-60 år gamle vinstokke. Produktionen er ganske beskeden, alene 18 hektoliter pr. hektar, bl.a. pga. frost om foråret. Der sker 100% afstilkning, hvorefter druerne udblødes i 3 uger uden overpumpning. Derefter er vinen modnet i 1 år på gamle fade og 15 måneder i cementtank. Tilsat 10 mg/l svovl ved filtrering, som er en let filtrering på kieselguhr.

Og hvilken herlig duft i denne vin … virker nærmest biodynamisk/naturewine-agtig i næsen. Er rustik, landlig med mødding, blæk, røg, champignon, tobak og lidt sød peber. Hmmmm, virkelig lækker og indbydende næse. I munden er vinen frisk med ren frugt, mineraler … måske fra den megen flint i undergrunden … og samtidig er vinen meget blød, blid, nærmest feminin i smagen, hvor en tilstedeværende syre holder det hele på plads. Dejligt glas vin … overraskende godt.

Købt hos Vinimperiet, pris 108 kr., hvilket er tæskebilligt for denne oplevelse.

Rating 5/7  

2010 Raymond Renck, Pinot Gris Sonnenglanz Grand Cru, Alsace, Frankrig

Med næste vin bliver vi i en Beblenheim, ja endda på samme vej, nemlig Rue de Hoen. Kooperativet Cave de Beblenheim holder til i nummer 14, men i nummer 11 finder vi det lille vinhus Raymond Renck, som står bag denne Pinot Gris Sonnenglanz Grand Cru, sidste vin fra onsdagens bestyrelsesmøde.

Vinhuset – som man finder bag en stor, sort port på adressen – ejes og drives af Colette & Gérard Schillinger Renck, og er et lille familieforetagende, som har lavet vin her i generationer.

I dag sker produktionen og salget dog gennem et selskab, et såkaldt EARL … et firma med begrænset hæftelse, lidt som et danske aktieselskab.

I Frankrig anvendes selskabsformen primært indenfor landbruget for at separere ejendomme fra selve driften.

Domaine Raymond Renck laver almindelige AOC Alsace vine, Grand Crus, Crémant d’Alsace, Sélection Grains Nobles samt Vendanges Tardives. Og selvfølgelig på de gængse druer i Alsace.

Der findes ikke mange oplysninger om vinhuset, og jeg har heller ikke fundet ud af, hvor mange hektar vinmarker, som huset ejer. Kan dog se, at de har parceller på to Grand Cru marker, nemlig markerne Schoenenbourg og Sonnenglanz, og det er netop fra sidstnævnte, at denne Pinot Gris Sonnenglanz Grand Cru kommer.

Vi kaster os i stedet ud i smagsnoterne på vinen, som i næsen er ganske kødfuld med sødme, kvæde, mandler, nødder samt en smule honning. I munden er vinen meget blød, blid og rund … med sødme, nødder … men også lidt flad i udtrykket. Mangler måske lidt syre, men til osten en fortræffelig ledsager. Den lidt flade, søde nøddesmag er perfekt til ost.

Købt på vingården, og prisen ukendt.

Rating 4,5/7    

2012 Cave de Beblenheim, Heimberger Muscat Médaillé, Alsace, Frankrig

Kogte hvide asparges, skinke og hjemmelavet mayonnaise … kongespise, intet mindre. Kongespise. Hertil passer fx en hvid Muscat vin, og det blev denne Heimberger Muscat Médaillé fra kooperativet Cave de Beblenheim, selvfølgelig beliggende i byen af samme navn, og tæt på byerne Riquewihr og Zellenberg.

Cave de Beblenheim … eller Cave Coopérative Vinicole de Beblenheim, som det rettelig hedder, blev oprettet i 1952 af en række vinbønder, der besluttede at samle deres ekspertise for at arbejde mere effektivt.

To år senere fik kooperativet deres første guldmedalje. Og generelt er dette kooperativ kvalitetsmæssigt i den høje ende, bl.a. modtog kooperativet i 2010 også 9 guld-, 7 sølv- og 2 bronzemedaljer ved Concours des Vins Paris.

I dag er kooperativets vingård omdrejningspunktet for ikke mindre 150 lokale vinbønder med mere end 285 hektar vinmarker på tværs af fem landdistrikter.

Og der laves en del vine på kooperativet. Vinene er opdelt i forskellige serier, nemlig Médaille et Réserve, Vieilles Vignes, Tradition, Hospices de Strasbourg, Spécialités, Grand Crus, Vendanges Tardives, Sélection de Grains Nobles samt lidt Crémant. Og der laves vine på druerne Sylvaner, Pinot Blanc, Riesling, Muscat, Pinot Gris, Gewurztraminer samt Pinot Noir.

Her har vi husets Heimberger Muscat Médaillé d’Or Paris Concours, som er lavet med druer høstet omkring Beblenheim, lavet helt traditionelt af den klare saft med temperaturstyret gæring på kar et par måneder, hvorefter vinen hviler på flaske et par måneder. Kooperativet skriver, at vinen passer godt med asparges … helt perfekt.

I næsen er der lidt hyld, sødme, karameller, gammel kælder … mug er ikke det rigtige ord, men lidt i denne boldgade, men på den gode måde. I smagen er der også nødder, kvæde, sødme … men også en tand flad i udtrykket.

Købt på kooperativet, hvor prisen er 6,30€ … eller omkring 47 kr.

Rating 4/7 

2011 Domaine Sipp Mack, Pinot Noir Élevé en Barriques, Alsace, Frankrig

Sidste Pinot Noir onsdag blev denne Pinot Noir Élevé en Barriques fra det velkendte Domaine Sipp Mack, som ligger ved foden af Vogeserne i landsbyen Hunawihr mellem Riquewihr og Ribeauvillé.

Vingårdens historie daterer sig helt tilbage til 1698, hvor bødkeren Frederic Mack begyndte at lave sin egen vin. 8 generationer senere – i 1959 – blev Marie-Louise Mack gift med vinmageren François Sipp fra Ribeauvillé, og sammen dannede de vingården Sipp-Mack.

Fra 1983 har deres ældste søn Jacques sammen med sin amerikanske kone Laura overtaget driften af hele den store vingård, og nu er den næste generation allerede på banen, da deres datter Carolyn efter afslutningen af sin vinuddannelse også er indtrådt i firmaet.

Jacques bror Vicent Sipp udtrådte fra firmaet for omkring 20 år siden, dannede Domaine Agapé, og fik nogle af markerne, også dele af de fine Grand Cru marker som Schoenenbourg, Osterberg og Rosacker, således Sipp-Mack i dag har omkring 15 hektar vinmarker i Hunawihr, Ribeauvillé og Bergheim.

Produktionen har siden 2010 været under omlægning til økologisk BIO Ecocert certificering, og målet er at forbedre druerne endnu mere, bl.a. med brug af kompost, bioklip og minimal bearbejdning af jorden, bl.a. lader man nu græsset gro mellem vinstokkene.

Denne Pinot Noir Élevé en Barriques er produceret ved af de afstilkede druer er udblødt i en uge, hvorefter de forsigtigt er presset. 75% af druerne er lagret 12 måneder på nye franske egetræsfade, mens den resterende del er lagret på store foudres. Vinen er flasket med en let filtrering.

Duftmæssigt ikke så meget … næsten lidt neutral … lidt som et stikke hovedet ind i et halvtomt køleskab. Der er lidt røde bær gemt væk et sted, sådan lidt kirsebæragtigt. Til gengæld afslører vinen mere i smagen, som er syrlig, grøn og der er godt med tanniner. Vinen har en typisk Pinot Noir lethed og en klassisk elegance, som bider, vrider sig og viser tænder. Jeg gættede straks fransk … og det var korrekt.

Sipp Mack forhandles af Jysk Vin, men denne er vist ikke i sortimentet. Købt på vingården, men kender ikke prisen. Vil gætte på omkring 15€.

Rating 4,5/7   

2012 Cave Vinicole de Hunawihr, Pinot Noir 8, Alsace, Frankrig

Vi fortsatte i Pinot Noir sporet, selvom denne Pinot Noir 8 fra Cave Vinicole de Hunawihr i Alsace ikke var ligeså nem at gætte som forrige vin. Lidt sjovt, da jeg tidligere har smagt vinen, blot i en årgang 2009. Dengang var det vist også på et bestyrelsesmøde hos formanden.

Vinhuset ligger – som navnet jo selvfølgelig antyder – i byen Hunawihr, en 6-8 kilometer nord for Colmar.

Cave Vinicole de Hunawihr blev grundlagt i 1954, hvor vinbønderne var i krise, og vingrossisterne provokerede et prisfald ved ikke at aftage de mængder druer, som de plejede. På dette tidspunkt eksisterede der ikke så mange cave coopératives – kun 3-4 stykker. Vinavlere fra Alsace solgte således deres produkter selv eller via vingrossister.

For at kæmpe mod den situation og lignende fremtidige situationer var der nogle vinavlere fra Hunawihr, der besluttede at skabe et kooperativ, så de selv kunne sikre deres afsætning i fremtiden, og det blev til Cave Vinicole de Hunawihr. De første vine blev fremstillet allerede i 1955.

Siden er Cave Vinicole de Hunawihr vokset fra 90 hektar vinmarker til over 200 hektar i dag, og der er nu tilknyttet 130 vinavlere til kooperativet, som i dag sælger over 1,6 mio. flasker vin hvert år.

Hos Cave Vinicole de Hunawihr dyrkes der bl.a. følgende druesorter: Chasselas, Sylvaner, Riesling, Muscat, Tokay Pinot Gris, Gewurztraminer, Pinot Blanc og Pinot Noir.

Hos Cave Vinicole de Hunawihr arbejder de meget med kvalitet, og man forsøger således at integrere dette begreb i alle områder af vinavlen og -fremstillingen. I vinmarkerne følges kvalitative normer med hensyn til druesorter, beplantningstæthed, og beskæring. Vinmarkerne kontrolleres løbende, og man sprøjter kun med kunstige midler i nødvendigt omfang.

Cave Vinicole de Hunawihr laver bl.a. også en fremragende, mousserende Crémant d’Alsace: Calixte, som er fremstillet efter champagnemetoden.

Nå, men denne Pinot Noir har navnet/tallet 8. De skyldes, at druerne til vinen kommer fra 8 forskellige parceller ejet af 8 forskellige vinbønder i Alsace. Druerne til vinen er afstilkede og efterlades derefter i kar i 10 til 12 dage. Vinmageren på kooperativet hedder Nicolas Garde, og han har valgt at give denne vin barriques, og det klæder bestemt vinen.

I næsen er der rød frugt, peberfrugter, tobak, eg og godt med grønne noter, sidstnævnte som sidst jeg smagte vinen. Også let animalsk og samtidig lidt mørkere og mere syrlig i udtrykket end foregående vin. Pinot Noir duften er ikke så tydelig i denne vin.

Smagsmæssigt er vinen også lidt kantet … næsten firkantet med syre, lyse frugter, hindbær, granatæbler, tørhed og tanniner. Der er også en lethed over vinen, som burde spore én ind på Pinot Noir, men syren lægger sig højt i ganen og giver en lidt sprittet og grøn eftersmag. Jeg synes, at 2009’eren var bedre end denne 2012’er.

Købt hos Cave Vinicole de Hunawihr, hvor prisen er 12,15 €

Rating 4/7 

2012 Gérard Bertrand, Cigalus Rouge, Languedoc, Frankrig

I den lange – men behagelige – Gérard Bertrand Odysse på jobbet var vi nået til sidste side. Dernière page. Sidste Bertrand vin i arsenalet af vinprojektiler var nemlig denne Cigalus Rouge, som i går blevet åbnet og nydt mellem et par opgaver tilsat en smule stress. Sådan er arbejdslivet jo også.

Gérard Bertrand købte Domaine de Cigalus i 1995 og har siden omdannet produktionen til at være biodynamisk. Der er 75 hektar vinmarker til godset og jorden består af en blanding af ler og kalksten, hvilket gør den særdeles velegnet til at holde på vandet i det ellers tørre klima – en absolut nødvendighed, hvis man vil lave afbalancerede vine.

Lidt utraditionelt for området har Gérard primært valgt at plante internationale druesorter som Cabernet Sauvignon, Merlot og Chardonnay, dvs. druesorter, som alle trives fremragende i klimaet, men som der ikke er tradition for at dyrke i distriktet, hvorfor de aldrig kan nå en bedre klassifikation end Vin de Pays, selv om vinen reelt er klasser bedre end mange AOP’ere.

Der laves 5 forskellige vine på Domaine de Cigalus. nemlig Cigalus i hvid, rosé og denne røde. Derudover laves der en rød og en hvid udgave af vinen L’Indomptable de Cigalus.

Denne Cigalus Rouge er et blend på en lang række druer, nemlig Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot, Syrah, Grenache, Carignan og Caladoc. Sidstnævnte kender jeg ikke, men det er drue, som primært vokser i Languedoc og vel nærmest er en krydsning mellem Grenache og Malbec. Den bliver mest benyttet i Vin de Pays vine fra Languedoc.

Vinifikationen sker ved, at druerne afstilkes, hvorefter de forskellige sorter gæres ud på ståltanke … Syrah og Carignan dog hver for sig. Efter den malolaktiske gæring sammenstikkes den endelige cuvée for så efterfølgende at blive lagt på nye franske egetræsfade i 12 måneder, inden vinen flaskes uden filtrering og frigives til salg.

I næsen kan den biodynamiske tilgang næsten fornemmes. Det er mødding, rustik og beskidt … sammen med klar Rhône reference med den specielle Provence-krydderiblanding, urter, rosmarin, mørk frugt, solbær, blåbær, blommer og lidt ristede toner. Meget indbydende faktisk. I munden er vinen varm og fyldig med lakrids, chokolade, blommer, solbær, peber og sødme. Lidt sjov slutning med peber og syre … som måske ikke smelter helt sammen, men vinen efterlader samlet et rustikt og letanimalsk indtryk, som er ganske herligt.

Købt i Vinspecialisten, pris 295 kr., måske en lidt høj pris for en Languedoc vin, men kvaliteten fejler heller ikke noget. Man kan dog få vinen Château La Sauvageonne Pica Broca fra selvsamme Bertrand, og den har lidt af samme smagsnuancer … og for under halv pris. Og i min optik lige så god … mindst. Det kunne være et step før denne.

Rating 5/7   

2012 Domaine la Collière, Rasteau Esprit D’argiles, Rhône, Frankrig

Netop hjemkommet fra job … og konen har åbnet vin. Hmmm, havde egentlig lovet mig selv, at jeg ikke skulle smage vin denne uge. Vinen ser dog interessant ud (hvilken ukendt vin gør ikke det?), nemlig en Rasteau Esprit D’argiles fra Domaine la Collière a.k.a. Vigneron Georges Perrot, som holder til i netop Rasteau by.

Og den gode Georges Perrot har jeg tidligere mødt, nemlig i november 2013 til én af Jysk Vins store vinfestivaler. Dengang var han mødt op med hjælperen Guillaume Richarz, og vi smagte et par af husets vine. Meget sjovt.

Vinhuset er grundlagt i 2002 af Georges Perrot, men historien om Domaine la Collière startede egentlig 9-10 år tidligere. Georges kom ikke fra en vinfamilie, men det gjorde Delphine, som han blev gift med i 1993.

Og efter brylluppet, så startede Georges hurtigt med at hjælpe svigerfar i vinmarkerne, og de solgte så druerne til et lokalt kooperativ … som svigerfar havde gjort igennem utallige år. I 2002 besluttede Georges og svigerfaderen dog, at de ville leje et kælderrum og starte deres egen vinproduktion. De lejede sig ind i Andre Romeros gamle bygninger, dvs. det tidligere hovedkvarter for Domaine La Soumade, og så gik de ellers i gang.

Siden 2008 har Georges og Delphine selv drevet parrets i alt 25 hektar vinmarker med vinstokke, som er mellem 45 og 60 år gamle. Stokkene beskæres meget hårdt om vinteren for at få lavt høstudbytte, da Perrot ikke tror på værdien af Green Harvest. Druerne høstes manuelt og sorteres. Markerne er ikke økologiske … det koster kassen … men der bruges ikke ukrudtsmidler, og det har man ikke gjort i over 15 år.

Vinmarkerne er fordelt på over 25 små parceller, næsten udelukkende i Rasteau appellationen. Og de mange parceller giver en god variation med tre helt forskellige terroirs, nemlig enten med 1; galets (de store, runde sten) og rød ler i jorden eller 2; med den gule ler eller 3; med den berømte argile bleu (blå ler), som ofte giver nogle af Rasteaus fineste vine.

Georges Perrot sælger fortsat lidt af sin vin/druer til nogle af de store vinkøbmænd og det lokale kooperativ, men egenproduktionen bliver større og større. Han laver samlet 7-8 forskellige vine, bl.a. en Côtes du Rhône, en Côtes du Rhône Blanc, en Côtes du Rhône Cuvée Oublee samt 4 forskellige Rasteau’er; Rasteau Rouge, Rasteau La Fontaine, Rasteau Les Touilleres og denne Rasteau Esprit D’argiles.

Vinifikationen er traditionel. Der er total afstilkning af druerne. Gæringen varer 3 uger og finder sted mellem 28 og 30°. Modningen sker i cementtanke over to vintre. Vinene flaskes uden filtrering.

Denne Rasteau Esprit D’argiles har jeg ikke kunnet finde blendet af, men vil gætte på 80% Grenache og 20% Syrah, men det er et gæt. Vinen har sit navn efter jordbunden, idet Esprit D’argiles vel kan oversættes til noget i retning af “lerens ånd” eller “ånden fra den blå ler”. Vinen skulle efter sigende i denne årgang 2012 have opnået 92 Parker point.

I næsen er der Rhône/Provence krydderier, mejeri, yoghurt, støvet tørhed og blommer. Dejlig rustik og animalsk i næsen … og servér den gerne en anelse køligt, så kommer den animalske og landlige side virkelig frem. Hmmmm.

I munden er der fedme, fylde med blommer og masser af peber og andre … lidt skarpe … krydderier. En rigtig pebersvend … so to speak. Godt med tanniner … ganske fint. En smule kant og måske lidt rigelig alkohol, men overordnet fint indtryk. Giv endelig vinen godt med luft.

Forhandles herhjemme af Jysk Vin, men ikke fundet denne vin, som konen har modtaget som gave. Vil gætte på en pris omkring 125 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2013 Gérard Bertrand, Château La Sauvageonne Rosé, Languedoc, Frankrig

I tirsdagsvinklubens franske korstog af vine fra den store vinbonde Gérard Bertrand smagte vi i går denne Rosé fra Bertrands slot Château La Sauvageonne. Var på nippet til at skrive i perlerækken af vine fra Bertrand, men det kræver jo en perle … og det synes jeg ikke, at denne vin er.

Sjovt nok … for søstervinen, den røde Château La Sauvageonne Cuvée Pica Broca, som jeg smagte for 14 dage siden, er netop en lille perle. Og en vin, som jeg anbefalede kraftigt.

Château La Sauvageonne ligger nordvest for Montpellier, nær landsbyen Saint-Jean-de-Blaquière og et stenkast fra Causse du Larzac. Slottet er én af Gérard Bertrand seneste investeringer og er således købt i november 2011.

Slottet … eller nærmere den palælignende ejendom med stor swimmingpool og tilhørende marker ligger i en højde af 300 meter over havet overflade i AOC appellationen Terrasses du Larzac under Languedoc.

Château la Sauvageonne nyder godt af et nærmest perfekt terroir, hvor vinmarkerne er højt beliggende på vestvendte skråninger. Jordbunden består af hård rød skifer, og dette – kombineret med vinmarkernes høje beliggenhed og en vulkansk fortid – giver en vin med masser af fylde og intensitet, tilsat elegante tanniner og en vis mineralitet.

Siden Gérard Bertrand overtog ejendommen er der investeret massivt, og produktionen er – i bedste Gérard Bertrand stil – omlagt til både økonomisk og biodynamisk drift, og i 2013 opnåede Château la Sauvageonne sin certificering af biodynamisk status.

Parker har beskrevet La Sauvageonnes rødvine som værende à la Côte Rôtie, mens andre skribenter beskriver deres tanniner som værende meget i stil med Bordeaux’s venstrebreds vine. Sandheden er nok tættere på Côte Rôtie end Bordeaux, men disse udsagn understreger La Sauvageonnes meget fine tanniner, som tilbringer den en hvis kølighed og elegance.

Denne Rosé er lavet på druerne Grenache Noir, Syrah og Cinsault, men blandingsforholdet kender jeg ikke, og det fremgår heller ikke fra Bertrands hjemmeside.

Vinen er lavet ved, at druerne afkøles til 8 grader, hvorefter de presses ved et champagneprogram i en pneumatisk presse. Mosten ligger med skindkontakt i 24–48 timer, afhængig af phenol indholdet. Efterfølgende hæves temperaturen, og mosten gæres ud over to til fire uger, inden den lagres seks måneder med bærmekontakt på 225 liters brugte egetræsfade.

Vinen kender Gérard Bertrand også for Wild Woman … den vilde kvinde, da det er oversættelsen af La Sauvageonne. Navnet referencer til den utæmmede natur i området, med de betagende pyrenæiske terrasser med vulkansk jordbund, som kan har udsigt over fra slottet. En vild kvinde. I sammenhæng med utæmmet, så giver det vel god mening ;o)

Vinen kommer ikke med prop eller skruelåg, men derimod en kæk lille glasprop. En løsning, som jeg sidst stødte på Gerhard Mäurers Freidenker hvidvin.

I glasset meget fesen lyserød, en sted mellem hvid og lyserød. I næsen er der godt med fersken og jordbær, men virker ellers lidt neutral. Smagen er præget af jern, rust, tørhed samt en ikke særlig imødekommende syre. Hvis det er en vild kvinde, så en lidt sjov én af slagsen … og ikke lige mig.

Købt i Vinspecialisten, pris 145 kr.

Rating 2,5/7  

2012 Gérard Bertrand, Naturalys Syrah, Languedoc-Roussillon, Frankrig

På jobbet kører vi i øjeblikket et Gérard Bertrand trip … i hvert fald har vores tirsdagsvin de sidste mange uger været fra den tidligere professionelle rugbyspiller, som efter faderens død overtog familiens vingård og nu har opbygget et større vin-imperium i det sydfranske.

Vinen i denne uge var Bertrands Naturalys Syrah, en fuldstændig økologisk vin … deraf også navnet på vinen Naturalys … naturlig. Nauralys er en serie, som omfatter 10 forskellige vine, bl.a. en Naturalys Crémant de Limoux, som jeg tidligere har smagt i en årgang 2009.

Gérard Bertrands Naturalys serie er blevet anerkendt med en ECOCERT certificering, som er en garanti for økologisk produktion. Det betyder bl.a., at vinen er lavet i et bæredygtigt landbrug, hvor miljøbelastningen også er lav. Således sker produktionen tæt på markerne, og herudover anvendes der miljøvenlig emballage til vinkasserne.

Ja, selv etiketterne til vinen er fremstillet af genbrugspapir, mens propperne også er en type med lav miljøbelastning.

Druerne til udvælges fra forskellige, pålidelige økologiske drueproducenter i Languedoc-Roussillon. Druerne høstes i hånden, hvorefter de presses og udblødes på den traditionelle måde 10-15 dage i temperaturstyrede rustfrie kar. Herefter lagrer vinen også på rustfrie tanke, og den samlede proces medfører godt med frisk frugt i vinen samt silkebløde og fine tanniner.

I næsen en fantastisk aromatisk duft med mødding … det kan han sgu, ham Bertrand. Den er rustik, landlig … som om, at gyllesprederen lige har været forbi, men ikke på den normalt ubehagelige måde. Der er sådan lidt hønsegødning, urter, rød bær og en smule lak eller våd maling. Lyder som en sjov kombo, men næsen fejler sgu ikke noget på denne vin.

I munden er der god tørhed, tanninerne mærkes, men det bliver ikke for voldsomt. Meget frisk frugt, og slet ingen peber, hvilket overrasker mig en del, da vinen er 100% Syrah. Meget omgængelig og fin lille vin, som jeg er lidt overrasket over.

Købt i Vinspecialisten, pris 95 kr.

Rating 4,5/7 

2009 Château Deyrem Valentin, Margaux Cru Bourgeois, Bordeaux, Frankrig

Sidst jeg smagte denne vin – blot i en årgang 2007 – smagte jeg den også blindt og gættede, at det var Bordeaux. Det gjorde jeg ikke denne gang. Vinen er Château Deyrem Valentins Margaux Cru Bourgeois, en lidt kraftig og ganske flot Bordeauxvin.

Château Deyrem-Valentin vinslottet er smukt beliggende mellem Soussans og Margaux på Médoc-halvøen. Slottet er ejet af Jean Sorge via Vignobles Jean Sorge. Det fremgår også nederst på etiketten; Vignobles Jean Sorge

Vinslottet kan dateres tilbage til 1730 og har i mange generationer været i familien Sorges eje. Siden 1972 har det været Jean Sorge, som har drevet vinslottet. Som sin oldefar, bedstefar og far fører Jean Sorge og hans to døtre Sylvie og Christelle traditionerne videre.

Jean Sorge ved, at for at fremstille en stor vin, er det nødvendigt med omhyggelig pleje af vinstokke og vinmarker. Vinstokkene beskæres efter den traditionelle ”dobbelt Guyot-metode”, hvor to grene bindes vandret til en wire. Der plantes årligt nye vinstokke, der er omhyggelig udvalgt.

Château Deyrem-Valentin har samlet 13 hektar vinmarker og vinstokkene er gennemsnitlig omkring 35 år gamle. Druerne til vinene håndplukkes og sorteres 2 gange inden vinificeringen, der forgår traditionelt med kølig maceration og temperaturkontrolleret gæring ved 28-30°C. Vinen klares med æggehvider.

Druesammensætning er 50% Merlot, 48% Cabernet Sauvignon, 1% Petit Verdot og 1 % Carmenere. Vinen lagrer ca. 15 måneder på franske egetræsfade, heraf 1/3 del nye, 1/3 del ét års fade og sidste 1/3 del fade brugt to gange før. Der laves årligt 6.000 kasser af denne vin.

Og det er ganske rigtigt en kraftig Bordeaux, som i næsen viser våde fade, eg, vanilje, solbær, brombær, blæk og grafit samt lidt tørrede krydderier. I munden godt med fylde, let peber, varm og rund med solbær, hvilket afbalanceres af godt med tanniner og syrlig grønne noter.

Købt hos dk Wine Import, pris 175 kr.

Rating 5/7