Tag-arkiv: 5

Virkelig god. Så er vi godt over gennemsnittet. Det er supervine, som har skønhed, gode kvaliteter, få mangler og en dejlig oplevelse at drikke. Lidt udover det sædvanlige. Hos Parker er det vel omkring 90-93 point.

Vinanmeldelser

2015 Weingut Franz Keller Schwarzer Adler, Jeden Tag, Baden, Tyskland

For et år siden havde Jan og jeg et kongebesøg hos Weingut Franz Keller Schwarzer Adler, hvilket jeg også skrev om i blogindlægget Fritz … der oberbergener köenig im Kaiserstuhl – et besøg hos Weingut Franz Keller Schwarzer Adler.

Det havde Gert og frue også i sidste uge, hvor de bl.a. besøgte Kellers Michelin restaurant Schwarzer Adler og selvfølgelig også selve det topmoderne vineri. Der købte de en røvfuld af husets vine, herunder denne Jeden Tag.

Vinhuset laver 4 versioner af hverdagsvinen Jeden Tag … et hvidt blend, en ren Sauvignon Blanc, en rosé samt denne røde udgave, som er lavet på et blend af Spätburgunder, Cabernet Dorsa og Lemberger. Lemberger kender vi jo også som Blaufränkisch.

Vinen er lavet med druer fra en række forskellige marker og har 2 gram restsukker pr. liter. Den er lagret på brugte egefade, men hvor lang tid fremgår dog ikke.

I glasset afsløres det også, at det ikke er ren Spätburgunder, men har mere farve fra både Cabernet Dorsa og Blaufränkisch. Duften er også lidt mørkere og varmere med kirsebær, jordbær, brombær, lidt flæsk, animalsk stald, mejeri og krydderier.

Smagen er fyldig, rund og har både mørk frugt, jern, kant, ristet bitterhed og fint med tannin. Det er sgu fabelagtig hverdagsvin fra den gode Fritz og sønnike Friedrich.

Købt på vingården, hvor prisen er 9,00€ … svarende til 67 kr.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2016 Perticaia, Trebbiano Spoletino, Umbrien, Italien

Perticaia er – hvis I spørger mig – mester i vine på Trebbiano Spoletino druen og vores lille smagning hos vinhuset startede netop med en flaske af deres almindelige Trebbiano Spoletino.

Spoletino er en drue, som stammer fra området omkring byen Spoleto ikke langt fra Montefalco og druen var næsten totalt glemt og tæt på udryddelse … lidt som Sagrantino. Druen har dog fået en genopblomstring i løbet af de sidste 10 år og heldigvis for det, for den kan levere sindssygt gode vine.

Druen har ikke noget tilfælles med de nok mere kendte Trebbiano Toscano, Trebbiano Abruzzese, Trebbiano Romagnolo og Trebbiano di Soave, men har været dyrket i århundrede i Montefalco området.

Den har selvfølgelig navnet Spoletino efter byen Spoleto, som også er stedet for appellationen Trebbiano Spoletino – Spoleto DOC, mens navnet Trebbiano menes at stamme fra, at druen også blev dyrket ved den nærliggende by Trevi, som på latinsk hed Trebia … deraf navnet Trebbiano og samlet Trebbiano Spoletino.

Denne Trebbiano Spoletino er også under appellationen Trebbiano Spoletino – Spoleto DOC, og er lavet på rustfrie ståltanke. Druerne udblødes først ved lave temperaturer, hvorefter fermenteringen sker ved 15-16 grader.

Vinen lagrer derefter med bærmen i 6 måneder på tankene, men Alessandro Meniconi fortalte, at den faktisk også har lagret 3 uger på fade for at tage det vilde ud af Spoletino druen, som han udtrykte det. Derefter flaskes vinen og frigives.

Næsen er ret fantastisk … let, lys og helt mineralsk med blomster, æbler, lidt tropiske frugter og let petroleum. Dufter sgu ganske fantastisk.

I munden er vinen ganske blid og feminin med lidt æbler, meget levende og delikat, meget ren i frugten. Der er lidt sødme gemt i vinen og den er med til at give en flot balance.

Forhandles herhjemme af Lahvino, hvor en flaske koster 135 kr., mens prisen er 108 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2011 Bruno Rochard, Les Coteaux Kanté, Loire, Frankrig

Nu bliver det sgu øko naturligt igen … en herlig læskende og biodynamisk 100% Grolleau 2011 Les Coteaux Kanté fra Bruno Rochard aka Domaine de Mirebeau, der ligger mellem byerne Rablay sur Layon og  Bellevigne-en-Layon i hjertet af Vallée du Layon i Loire.

Vingården stammer tilbage fra 1922 og drives i dag af 4. generation i form af Bruno Rochard. Han overtog forældrenes vingård Domaine de Mirebeau, der indtil da havde været drevet huset knap 7 hektar vinmarker helt konventionelt … men det fik Bruno hurtigt vendt om på.

Han gik straks i gang med omlægning til økologisk produktion, men derudover laver Bruno også vinene med så lidt indgriben som muligt.

Således anvender han alene druernes naturlige gær, ingen tilsætninger og inden kunstgreb. Der anvendes alene ganske lidt svovl inden druerne kommer på tank samt en smule inden aftapning på flaske.

På markerne dyrker Bruno 50% Chenin Blanc, 27% Cabernet Franc og 33% Grolleau og med et ganske spinkelt udbytte … nogle marker helt ned til 10 hektoliter pr. hektar og det er fandeme lidt.

Dette er Rochards Les Coteaux Kanté, der er lavet på ren Grolleau, som er afstilkede og udblødt i 3 uger på tank og efter fermentering modnes på ældre fade i 8 måneder.

Vinen er de-klassificeret til en Vin de France, da appellationerne i Anjou ikke tillader 100% Grolleau, hvilket måske kan virke lidt underligt, for druen trives i netop det område.

Næsen er voldsomt animalsk, tæt og dyb. Det er mørke bær, kirsebær, krudt, boblende mødding, sure tæer, syrligt pilleglas, bark, lidt blomsterpollen og en gammel ged. Det er specielt, men ganske indbydende.

I munden er vinen meget frugtrig og har næsten en ulden smag, men samtidig smager den også læskende og tæskegodt. Syren er ganske blød og sidder nærmest bag tungen, hvor du ikke rigtig mærker den, og sluttelig er der også en vis lethed over vinen. Trods sol og modenhed bliver det slet ikke gumpetungt.

Forhandles hos Rosforth & Rosforth, hvor prisen er 222 kr.

Rating 5/7  

Vinanmeldelser

2009 Goretti, Fattoria Le Mure Saracene Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

Den lille vinsmagning hos Cantina Goretti sluttede med deres Montefalco Sagrantino DOCG … men jo reelt fra deres vinhus i Montefalco, Fattoria Le Mure Saracene. Og søstrene havde klogeligt valgt, at jeg skulle smage vinen i en årgang 2009 med små 8 år på bagen.

Druerne til deres Sagrantino kommer fra husets marker ved Pietrauta ved Montefalco. Vinstokkene er mellem 8-10 år gamle, og druerne er høstet med et udbytte på 60 hektoliter pr. hektar, hvilket vel er meget godt for en topvin.

Vinificeret helt traditionelt – macerationsperioden kan jeg ikke se – og derefter lagret 14-18 måneder på egefade og derefter 12-14 måneder på flaske inden frigivelse. Ifølge appellationen skal vinen samlet være lagret 37 måneder.

Duftmæssigt overraskende god lethed, hvilket er lidt overraskende for en Sagrantino vin … det er gammel kælder, kirsebær, hindbær, men der er også nogle aromaer, som vidner om en fyldig og godt lagret vin, fx læder, tobak, vanilje, kanel og faktisk også lidt blomster.

I munden er vinen ganske blid og blød, tanninerne bider slet ikke, men er godt skjulte. Der er dog fortsat en stor tørhed, tæthed og lid krydderier. Det er den letteste Montefalco Sagrantino, som jeg smagte under mit ophold i Montefalco … så Thumbs Up for det.

Forhandles bl.a. af Carlo Merolli, hvor en flaske koster 220 kr.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2007 Goretti, L’Arringatore Colli Perugini, Umbrien, Italien

Nu havde jeg jo lige noteret, at 2011’eren af denne L’Arringatore Colli Perugini måske virkede en smule for ung … og wupti, så skulle vi skam også smage vinen i den ældre årgang 2007. To sjæle, én tanke … og alderen gjorde – som forventet – bestemt også vinen bedre.

Fedt, når vinhuset selv rammer plet og ved, at vinen skal serveres bedst med alder, men samtidig giver dig mulighed for at smage vinen både ung og med alder. Respekt til de to søstre Sara og Giulia Goretti.

Nu er der bestemt langt mere at komme efter i vinen, som nu bare dufter bedre. Der er – overraskende nok – ikke samme animalske næse, men vinen er duftmæssigt klart mere moden og rund i frugten. Det er blommer, modne kirsebær, lakrids, tyreblod … eller i hvert fald blod eller noget jern, vanilje og samtidig en vis syreholdighed.

Smagsmæssigt er det fyldig, blød og cremet vin og nu er tanninerne perfekt integreret i vinen, som dog fortsat er godt tør. Det er langt bedre og langt mere i balance i forhold til 2011’eren. Der er blommer, mørk frugt og lakrids.

Forhandles af Italian Wine Trading, hvor en flaske koster 185 kr.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2015 Weingut Julia Bertram, Handwerk Spätburgunder, Ahr, Tyskland

Kærlighed ved første sip … og det var netop en 2014 Handwerk Spätburgunder, som jeg allerførste gang smagte fra Julia Bertram og som dermed kickstartede min forelskelse af vinene fra der schöne winzerin og mit medlemskab af hendes sikkert voksende fanklub. Og nu er vinen så tilgængelig i den nye årgang 2015.

Vinen er stadigvæk Julias entry-level Spätburgunder, men Julia holder kadencen og vinen imponerer fortsat med fantastisk kvalitet, men det skal jeg nok vende tilbage til. Historien om Julia skrev jeg lidt om, da jeg smagte vinen første gang, men den tåler måske en gentagelse.

Julia Bertram kommer fra en familie af vinproducenter. Hendes tipoldefar Gottfried Sebastian grundlagde allerede i 1910 familiens vingård i midt i den lille ny Dernau, tæt på floden Ahr i vindistriktet af samme navn. Gården fortsatte herefter med den ældste søn Anton Robert Sebastian ved roret indtil hans død i 1966, hvor Julias bedstefar Ernst Sebastian overtog driften.

Den gode Ernst giftede sig godt, idet bedstemor Rosemarie allerede nogle år forinden var valgt som regional vindronning – Weinkönigin – i Dernau. Den stolte vinbonde og hans yndige vindronning drev så sammen vinhuset Weingut Ernst Sebastian helt frem til 1998, hvor driften blev overtaget af 4. generation, nemlig Ernst og Rosemaries to døtre – og Julias mor og tante – Andrea Bertram og Ricarda Sebastian.

De to søstre drifter vingården videre med deres samlede 2,5 hektar vinmarker, hvor de dyrker sorter som Spätburgunder, Dornfelder, Portugieser og Frühburgunder samt de hvide sorter Rivaner og Riesling.

Det primært Julias mor, som står for markarbejdet, mens tante Ricarda står for produktionen i kælderen … med lidt hjælp fra forældrene, gamle Ernst og Rosemarie, som stadigvæk er aktive i driften … og måske lidt hjælp fra Julia en gang imellem?

For Julia er bogstavelig talt vokset op med vin … og kom allerede efter endt eksamen fra gymnasiet Kloster Kalvarienberg i Bad Neuenahr-Ahrweiler som ung 20-årig i lære hos Weingut Meyer-Näkel, som jo også ligger i byen Dernau.

Derefter uddannede Julia sig til ønolog i Geisenheim, helt traditionelt, og fik der hendes Bachelor of Science i vindyrkning og ønologi.

I 2011 blev hun udvalgt som vindronning for Ahr vinområdet, og som repræsentant vandt hun også i 2012 titlen for hele landet, altså Deutsche Weinkönigin.

Og det er sgu en titel, som tyskerne tager meget alvorligt, og det er da også en jury bestående af 70-80 branchefolk, som hver år vælger denne dronning. Og det har man gjort siden 1949.

En vindronning har først og fremmest repræsentative opgaver i forbindelse med promoveringen af tysk vin i ind- og udland. For at blive vindronning skal hun være datter af en vinbonde, være over atten år, må hverken være gift eller forlovet og så hun skal have en god faglig viden om tysk vin. Og det med den faglige viden testes kandidaterne på, mens udseendet ikke er så afgørende .. om end det sikkert også hjælper.

Der findes således i Tyskland en officiel side for Deutsche Weinkönigin, ja endda en Facebook side. Og i konkurrencen mellem vindistrikterne er det Mosel, som flest gange har leveret den tyske vindronning. Fem gange er hun kommet fra Ahr … og seneste var det således den flotte – og dygtige – Julia Bertram, nemlig i perioden fra oktober 2012 til september 2013.

Men Julia ville mere end være blot vindronning, hjælpe moderen og tanten på familiegården og hjælpe kæresten Benedikt Baltes på hans vingård Weingut Stadt Klingenberg i Franken.

Hun ville selv lave vin. Og allerede i 2013 lavede Julia Bertram sin første vin, Spätburgunder fad nr. 1, hvor druerne kom fra nogle af hendes far Walter Josef Bertrams små vinmarker i Ahr.

Far Walter havde samlet små 1,5 hektar og leverede ellers sine druer til det lokale kooperativ, men de marker fik Julia overtaget fra faderen og købte (eller lånte) også enkelte parceller fra moderen og tanten hos Weingut Ernst Sebastian.

Og siden 2014 har hun været kørende med hendes eget vinhus … Weingut Julia Bertram, hvor hun laver vine fra de små parceller i Ahr, som hun har samlet sammen, i alt omkring 2,5 hektar marker med stejle skrænter, hvor alt må foregå med håndkraft. Det er også derfor, at hendes entry-level Spätburgunder hedder Handwerk.

Markerne ligger spredt mellem Mayschoß und Bad Neuenahr, og de 2,5 hektar er fordelt på markerne Mayschoßer Mönchberg, Dernauer Burggarten, Schieferlay, Pfarrwingert, Hardtberg, Jesuitengarten, Ahrweiler Rosenthal, Forstberg, Daubhaus, Kirchtürmchen og Bad Neuenahrer Sonnenberg.

Samlet har Julia for 2015 sæsonen lavet 9 forskellige vine, nemlig Handwerk Spätburgunder, Ahrweiler Spätburgunder, Dernauer Spätburgunder Sonnenberg Frühburgunder, Ahrweiler Forstberg Spätburgunder, Trotzenberg Spätburgunder, Mönchberg Spätburgunder, Rosenthal Spätburgunder og endelig en 2016 Handwerk Blanc de Noir.

Nå, men lad os endelig kigge på denne 2015 Handwerk Spätburgunder, som i næsen byder på den vante søde og animalske kostald, søde kirsebær, hindbær, ribs, kanel, fad og nogle grønne samt syrlige elementer. Som sidst også sten, krydderier, peber og små referencer fra Bourgogne.

I munden er vinen fortsat sådan meget ren, stålsat, stringent og let med lyse bær, ribs, hvid peber, saltede elementer, mineraler og præcis og stram syre. Julia altså ;o)

Forhandles hos Extra Brut Vinimport, hvor prisen alene er 100 kr. Det er en no-brainer. Køb for satan!

Rating 5/7  

Vinanmeldelser

2009 Scacciadiavoli, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

Det 4. stoppested for bussen sagde 2009 … og dermed en yngre udgave af Scacciadiavolis Sagrantino di Montefalco DOCG, selvom den jo ret beset jo er hele 8 år gammel.

Men som I måske tidligere har fornemmet, så elsker den tannin- og polyfenolrige Sagrantino drue jo virkelig alder, som et alderdomshjem elsker folk med rynker og lange livshistorier. Men her altså ingen overgangsalder, gangstativ eller rynker, blot velmoden og lækker Sagrantino.

Nu begynder der at komme nogle af de dufte, som yngre Sagrantino kan kendes på, bl.a. lidt estragon, mynte, eukalyptus sammen med blommer, modne kirsebær, blåbær, læder og så … som vanligt godt med power på drengen. Er måske lidt varmere i stilen end fx efterfølgende 2010’er.

I munden er der lidt flomme og fedme over vinen, blommer, kirsebær, måske lidt kanel og kakao, men ellers balsamisk syre, power, tætte og stramme tanniner, som renser munden, hvis du lukker for meget luft ind. Gør du ikke det, så er vinen faktisk totalt i balance og byder dig på tæskegod Sagrantino.

Forhandles herhjemme af Vinæsken.dk, hvor en flaske koster 239 kr., mens prisen er lavere 189 kr. ved køb af 12 flasker.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2006 Scacciadiavoli, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

Så kører bussen … 6 x Montefalco Sagrantino DOCG fra Cantine Scacciadiavoli i streg … vertikalsmagning fra årgang 2006 til 2011, men bare rolig, jeg skal nok udgive alle 6 anmeldelser på én gang, således du enten hurtigt kan komme videre med dit liv eller nørde og sammenligne smagsnoter.

Vi startede hos Scacciadiavoli lidt omvendt, nemlig med de ældste Sagrantino vine først, dvs. at vi her har fat i 2006’eren af vinen, altså en 10-11 år gammel vin.

Og skal vi tage lidt om den overordnede vurdering af årgangene, så har alle de smagte vine fra 2006 til og med 2011 fået 4 stjerner, som Consorzio Tutela vini Montefalco selv betegner som; Excellent Vintage … dog undtagen 2008, som har fået de maksimale 5 stjerner, som indikerer; Outstanding Vintage.

Så må vi se, om det også kommer til udtryk i mine vurderinger af vinene i de nævnte årgange.

Druerne til vinen er høstet fra medio oktober måned til slutningen af måneden. Høstudbyttet ligger på omkring 60 hektoliter og altså godt under appellationens regler om maksimum 80 hektoliter.

Derudover findes der faktisk også en regel om, at 65% af høstudbyttet skal anvendes til denne tørre Sagrantino og 35% til den søde Passito på Sagrantino.

Vinen vinficeres i store 100 hektoliter franske egefade i 3-4 uger og under fermenteringen holdes temperaturen under 30 grader i hele processen. Derefter lagres vinen ved, at 50% kommer på barriques, hvoraf 15% er nye, og de resterende 50% i store franske egefade i 24 måneder. Efter flaskningen lagres vinen i kælderen i mindst 12 måneder yderligere.

Og det er fed, nærmest tyk og fed med en næse, som byder på godt overmodne blommer, kirsebær, blomster, let estragon, gammel kælderopgang, ler, jern, læder, eg, lidt bitter chokolade og grønne blade.

I munden er vinen også godt moden og tanninerne fint integrerede. Der er fin syre, det er kirsebær, lakrids, aske og mørk chokolade. Tager du godt med luft ind, så galoperer tanninerne afsted, men ikke alt for voldsomt.

Forhandles herhjemme af Vinæsken.dk, hvor en flaske koster 239 kr., mens prisen er lavere 189 kr. ved køb af 12 flasker.

Rating 5/7  

Vinanmeldelser

2013 Domaine Désiré Petit, Arbois-Pupillin Trousseau, Jura, Frankrig

Vi skal da ha’ lidt mer’ Jura vin i glasset og denne gang en 2013 Arbois-Pupillin Trousseau fra en lille familie, nemlig Petit familien på Domaine Désiré Petit, der ligger i udkanten af den lille by Pupillin.

Vinhuset er grundlagt i 1932, da Désiré Petit plantede sine første vinstokke med Ploussard på hans små 1,5 hektar vinmarker i det berømte Cote de Feule.

Det var sønnerne Gérard og Marcel, som efter overtagelsen i 1970, videreførte og udvidede vingården. De startede med at købe og tilplante 3 hektar i kommunen Grozon og det blev efterfulgt af flere køb af små parceller i området omkring Pupillin.

I dag har Domaine Désiré Petit 25 hektar vinmarker, og driften ligger nu i hænderne på den 3. generation i form af søskendeparret Anne-Laure og Damien med hjælp fra moderen Michèle, hustru til Marcel, og onkel Gérard.

Og der laves en fin række af vine hos vinhuset … både traditionelle Jura vine og moderne Ouillé vine. Denne Arbois-Pupillin Trousseau er selvfølgelig på 100% Trousseau, men ellers har jeg ikke de store oplysninger om produktionen. Vinen er formentlig – som husets Pinot Noir vine – lagret på brugte barrriques.

I glasset en utrolig og ganske transparent vin … helt ovre i Pinot Noir lejren og duften har sgu også elementer af Pino over sig. Næsen er ganske frugtrig og utrolig let med lyse bær, jordbær, tranebær, jordbæris, fløde, støvet med sødme, en smule sur yoghurt, blomsterstøv og der afsløres også en lille pikant syre, en smule eg og kanel.

I munden er det også en ufattelig let og luftig vin, som er meget elegant med hindbær, jern, stringent … men let syre, hvid peber. Den er måske for easygoing vil nogle sikkert sige, men jeg elsker den sgu. Det er en herlig vin og til pengene en lille vinder.

Købt hos EP Vin, hvor en flaske koster 95 kr.

Rating 5/7  

Vinanmeldelser

2015 Weingut Benedikt Baltes, Großheubach Spätburgunder Alte Reben, Franken, Tyskland

Selvtilliden er vokset hos Benedikt Baltes. Han har fra årgang 2015 sat sit eget navn øverst på etiketterne, som blot sidste år sagde Weingut Stadt Klingenberg. Men man kan også godt være en smule selvtilfreds, når man har underskønne Julia Bertram ved sin side, eget vinhus og samtidig laver sindssygt gode vine, hvilket denne Großheubach Spätburgunder Alte Reben er et godt eksempel på.

Weingut Benedikt Baltes har her i 2017 sat sit eget navn på vinhuset, således det ikke længere er så tæt forbundet til byen Klingenberg og dermed signaler større uafhængig samt eget præg på vinene fra den unge vinmager. Sådan! No bullshit … musklerne skal vises, når man kan det shit.

Benedikt holder dog fortsat  til i den gamle by Klingenberg i Franken … i det område, som fra gammel tid blev kaldt Churfranken, det måske bedste rødvinsområde i Franken. Byen består af den gamle by Klingenberg og de to indlemmede landsbyer Trennfurt og Röllfeld. Byen kaldes også meget rammende der bayerischen Rotweinstadt.

Byen ligger ved grænsen til delstaten Hessen op til floden Main i Mainland-Miltenberg området og omkring 8-10 kilometer nordvest for Miltenberg og vel omkring 50 kilometer vest for Würzburg.

Weingut Stadt Klingenberg  – nu aka Weingut Benedikt Baltes – er et gammelt vinhus, grundlagt helt tilbage i 1912.  Det siges, at husets marker bl.a. leverede druer til Gustav 2. Adolf af Sveriges ynglingsvin under af hans erobringstogt i Franken omkring 1631. Det var dengang den svenske konge indtog Würzburg Slot i trediveårskrigen.

Benedikt Baltes overtog Weingut Stadt Klingenberg i 2010 i forbindelse med en privatisering af vingården og har siden bygget vinhuset op til at være blandt de absolut førende i Churfranken.

Benedikt kommer selv fra Ahr … eller helt præcis Mayschoß, hvor hans forældre også var indenfor vinbranchen. Benedikt gik i lære som vinmager hos brødrene Marc og Frank Adeneuer på Weingut J.J. Adeneuer i Ahrweiler … et vinhus, som vi tidligere har stiftet bekendtskab med her på bloggen.

Derudover har Benedikt Baltes været på praktikophold hos Weingut Juris i Gols, Burgenland … både vingården i Østrig og deres Juris Villa i Ungarn.

Han har derudover også arbejdet hos Weingut Keth i Rheinhessen, Herdade de Calada i Portugal og uddannet sig til ønolog i Bad Kreuznach i Nahe, inden han i 2010 købte det gamle, historiske og traditionsrige Weingut Stadt Klingenberg og begyndte at udleve sin drøm om at lave sine egne vine på netop Spätburgunder.

Benedikt Baltes har knap 13 hektar vinmarker, bl.a. parceller på Grosses Gewächs marken Schlossberg, en historisk og stejl skråning med terrasser, gamle vinstokke samt en mangfoldig flora og fauna.

Denne mark har altid været grundlaget for de bedste kvalitetsvine, bl.a. på grund af vinstokkene, hvis rødder stikker over 10 meter dybt ned i jorden med røde sandsten og dermed sikrer en optimal vandforsyning hele året. Det giver flere mineraler i druerne og mere kompleksitet til vinene.

Andre fremragende producenter som fx Paul Fürst fra Weingut Rudolf Fürst har også parceller på Schlossberg marken.

Udover topmarken Schlossberg, så omfatter Baltes’ marker også marken Bischofsberg ved Großheubach samt Bürgstädter Berg, Centgrafenberg og Hundsrück ved Bürgstadt.

Benedikt Baltes har sine vine er opdelt efter VDP klassifikationen, dvs. med Gutsweine, Ortsweine, Erste Lage samt Große Lage. Denne Großheubach Spätburgunder er en Ortsweine, men allerede i en skræmmende kvalitet, men det vender jeg tilbage til.

Under Ortsweine findes der alle 3 forskellige Spätburgundere, nemlig en Klingenberg Spätburgunder, en Rück Spätburgunder samt denne Großheubach Spätburgunder.

Som navnet siger, som kommer druerne til denne Großheubach Spätburgunder fra marker omkring byen Großheubach, der ligger en kende syd for Klingenberg. Det vil sige, at druerne primært kommer fra Bischofsberg marken … en lang parcel som ligger langs floden på nordsiden af Großheubach.

Druerne høstes i hånden, udbyttet er lavt og ellers er vinen lavet med lang maceration, alene brug af tyske egefade og lang lagring. Hvor lang tid kan jeg ikke umiddelbart se. Der er ingen tilsætningsstoffer, og Baltes har alene brugt druernes naturlige gær. Derudover flaskes vinen også ufiltreret.

Næsen afslører med det samme, at det er PN aka Spätburgunder med Franken karakter. Det animalske er ikke så tydelig og der er heller ingen sødme, men mere et håndfast grønt aftryk samt kirsebær, ribs og hindbær, urter, rosmarin, peber, svag eg og en smule røg.

I munden er vinen let med en blid syre, ganske læskende og lækker. Der er jern – skarp, præcis … som hvis vinkelsliberen lige har været i gang – hvid peber og tanninerne sniger sig rundt i munden, uden du egentlig opdager det og sætter sig på tænderne. Det er et meget tilgængelig vin fra Baltes … måske den mest ligetil af Baltes’ vine.

Jeg synes måske – kald mig farvet eller ej – at Julias vine er lidt mere komplekse, men sig det ej til Baltes … man skal jo aldrig sige til en mand, at konen/kæresten er bedre ;o)

Fået mit eksemplarer hos Extra Brut Vinimport, hvor en flaske koster 130 kr. – og det er billigt for denne vin.

Rating 5/7