Så tog vi hul på aftenens Mollydooker ræs. Første Mollydooker blev denne Gigglepot, lavet på ren Cabernet Sauvignon. Jesper havde indkøbt denne vin.
Mollydooker betyder venstrehåndet på australsk, og Mollydooker Wines blev i 2005 grundlagt af Sarah og Sparky Marquis, der begge er venstrehåndede. Sarah og Sparky har om nogen været med til at forme produktionen af højkvalitetsvin i Australien. Sarah er datter af Jim og Hellen Watts, der grundlagde Fox Creek Wines i McLaren Vale.
Efter endt vinuddannelse fik Sarah og hendes mand, Sparky, i 1994 ansvaret for produktionen af vin hos Fox Creek. Efter 4 succesfulde år hos Fox Creek forlod parret i 1998 Fox Creek for at stå i spidsen for vinproduktionen hos Henry’s Drive, Shirvington og Parson’s Flat, hvorunder flere af deres vine opnåede både national og international berømmelse, og høje Parker scores.
I 2001 dannede parret i samarbejde med den amerikanske importør, Dan Philips, branded Marquis Philips, der satte nye standarder for kvalitet/pris forholdet for australsk vin.
I 2005 fik parret langt om længe foden under eget bord og kan nu 100 % følge deres filosofi om at lave ”Wines that make you go ”Wow!”. Druerne til Mollydooker vinene kommer fra McLaren Vale, Langhorne Creek og Padthaway i South Australia. Sarah og Sparky’s debutvine fra årgang 2005 har fra dag ét betaget vinpressen i både Australien og USA, med flotte bedømmelser fra bl.a. Wine Spectator, Robert Parkers Wine Advocate og Cork’d ved Gary Vaynerchuck.
En rigtig mørk fætter i glasset, næsten kulsort … lover ikke godt for min lever de kommende dage. Alkoholprocenten er da også 16%. Duften er intens, der er blomme, anis/lakrids, læder, mørke overmodne bær, der er enebær og tobak.
Smagen er i samme boldgade, det er fløjl, der er mørk nat med mørke, overmodne bær, det er cremet, meget sødme … næsten sukkervand, og en virkelig intens frugtbombe, men dog med struktur og balance. En vin, som er godt lavet, og som varmer en kold aften på terassen.
Købes i DK enten hos Atomwine eller The Wine Company – prisen ligger på 299 kr.
Tredje Riesling fra Alsace var fra Domaine Josmeyer. Vi er nu i byen Wintzenheim, ca. 5 km. vest for Colmar, tæt på de fantastiske byer som Equisheim og Turckheim.
Sidder og kigger på en fabelagtigt himmel … det er første dag af min sidste ferieuge, og jeg har i løbet af dagen slidt med at samle ny Ikea reol og få kørt den gamle på genbrugspladsen. Børnene er gået til ro, og freden har sænket sig, så der er tid til at skrive lidt om aftenens vin, en rigtig dejlig økologisk Riesling fra Mosel.
Nå, tid til at smage den første af de netop hjembragte tyske vine, nemlig denne spätburgunder fra Weingut Knipser, et vinhus jeg tidligere har smagt vin fra, nemlig deres topvin 
Hjemvendt fra ferie, og har savnet min blog, som har ligget stille i 1½ – 2 uger. Ikke fordi, at jeg har haft det store at skrive om, idet ferien i år gik til Kroatien – konens valg – og satans til land, hvor det er umuligt at finde god vin.
Ny dag, ny vin. Det kan vist ikke blive ved med at gå, men denne vin fortjener virkelig en plads på min blog.
Hvis vinen fra mit sidste blogindlæg kunne betegnes som en landlig tysk lærerinde, så må denne vin betegnes som en spansk flamencospillende jordarbejder med overalls, en havaneser mellem læberne, og et bloddryppende åbent sår i maven fra sidste kamp i tyrefægtnings-arenaen. Det har nemlig rigtig mange nuancer, og er alligevel en nem, drikkevenlig “hverdags- eller festvin”, som kan give dig et smil på læben.
Aftenens sidste vin. Så kunne vi forvente en rigtig kraftig bulderbasse … men nææææ, derimod blev det – til alles overraskelse – endnu en Pinot Noir vin, og endda også en vin, som Jan tidligere har medbragt, blot i en årgang 2004. Her har vi årgang 2006, men det gør jo ikke vinen dårligere. Vi er i Oregon i USA hos Argyle Winery.
Nå, men så var Z’IVO ræset ovre, og Gert mente, at der da lige måtte en 6. flaske til. Han gik på togt i vinkøleskabet og kom tilbage med en flaske indpakket i sølvpapir. Tid til at gætte. Jeg smagte vinen … første indskydelse var Rhône, og pga. sødme og intensiteten endda Chateauneuf-du-Pape. BINGO …yes, gættet. Det var nemlig vin fra det traditionsrige Chateau Fortia i netop Chateauneuf-du-Pape.
Torsdag var familien inviteret ud til Gert & Merte. Gert er udover at være min gode ven og arbejdskollega, kældermester i vinklubben på arbejde … også min første og bedste vinven, og han havde sørget for, at det blev en rigtig spændende vinaften, hvor vi prøvesmagte vine fra det amerikanske vinhus Z’IVO Wines. Stor tak for denne oplevelse.