Tag-arkiv: 3

Middel. Det er dermed gennemsnitlige vine, som man ellers kan hægte ord som enkel, uskadelig og okay på. Det er drikbart og i Parkers verden vel et sted mellem 70-79 point.

Vinanmeldelser

2011 Viñedos Emiliana, Signos de Origen Carmenere, Colchagua, Chile

Skriv en kommentar

2011 Viñedos Emiliana, Signos de Origen Carmenere, Colchagua, ChileNæste vin var en Carmenere fra samme vinhus Viñedos Emiliana, som netop er blevet kåret til Winery of the Year 2015 af organisationen Wines of Chile. Organisationens præsident Mario Pablo Silva sagde endda, at Viñedos Emiliana havde været pionere indenfor økologisk vinbrug i Chile.

Wines of Chile er en organisation, som består af mere end 90 medlemmer, alle vingårde med betydende indflydelse i landet, så de kigger selvfølgelig meget på, hvor meget der eksporteres, internationale priser og meget andet. Og da Viñedos Emiliana i øjeblikket er største økologiske vingård, så skiller den sig selvfølgelig ud.

Ud af Viñedos Emiliana i alt 1.550 hektar vinmarker, så er lidt over 800 hektar certificeret økologisk, og alene produktionen af de økologiske vine udgør mere end 580.000 kasser årligt. Og de økologiske vine eksporteres til hele verdenen, samlet over 60 forskellige lande.

Denne Signos de Origen Carmenere er således én af disse vine, lavet med druer fra Colchagua Valley, hvor vinstokkene er plantet i 1992 og leverer et udbytte på 39 hektoliter pr. hektar. Vinen er lavet af vinmageren Alvaro Espinoza og er lagret 13 måneder på 80% franske barriques og de resterende 20% i store æggeformede betontanke. Der er lavet 1.050 kasser af vinen, hvilket svarer til 12.600 flasker. Egentlig en lille produktion for en så stor producent.

Næsen byder på lidt blæk, blyanter, mørke bær, lakrids … men alkoholen, som ligger på 14% – træder noget frem sammen med en lidt grøn note, som jeg ikke er helt vild med, nærmest sådan lidt dild eller noget derovre af. I munden god tørhed, tydelige tanniner, men ellers meget easygoing med blødhed og godt med frugt. Okay vin, men bestemt ganske oversøisk i udtrykket, selvom marmeladevin heller ikke passer i betegnelse,

Forhandles i SuperBrugsen til 129 kr., men denne aften kunne den købes på bud til 89 kr.

Rating 3/7  thumbthumb

Vinanmeldelser

2014 Béjot Vins & Terroirs, Charles Renoir Chablis, Bourgogne, Frankrig

Skriv en kommentar

2014 Béjot Vins & Terroirs, Charles Renoir Chablis, Bourgogne, FrankrigMis en Bouteille par Charles Renoir Éleveur-Négociant a Meursault Côte d’Or France står der flot på etiketten på denne Chablis. Og Éleveur-Négociant skulle således dække over, at den gode Charles Renoir både er producent og forhandler.

Imidlertid findes der ikke et vinhus med navnet Charles Renoir i Meursault … eller noget andetsteds for den sags skyld. Folk vil snydes … og det bliver de. I stedet er vinen lavet af den kæmpestore franske vinkoncern Maison Béjot Vins & Terroirs, som netop holder til i Meursault.

Maison Béjot Vins & Terroirs er grundlagt i Beaune i 1891 af Jean-Baptiste Béjot. Dengang var det alene et mindre vinhus, som kun forhandlede vin. Det blev i 1954 købt af Roger Sauvestre, som i forvejen ejede en lille vinkælder og fortsatte aktiviteterne med vinhandel.

I 1988 overtog Rogers søn Vincent Sauvestre driften og han har siden overtagelsen ekspanderet og opkøbt både vinproducenter og negociantfirmaer i både Bourgogne og den sydlige del af Frankrig og er således gået fra blot at være vinhandler til en stor og betydende vinproducent.

I Sydfrankrig har Maison Béjot Vins & Terroirs bl.a. købte vinhusene Clos des Miran i Rhône, Château La Boutignane i Corbières, Château La Galinière i Provence, Domaine de Mongillon i Rhône samt Domaine de Saint Paul i Languedoc. I Bourgogne har Vincent købt Maison Protheau, Maison Moingeon, Maison Chartron et Trébuchet, Maison Moillard og Maison Corton André.

Og derudover laves der så vin under en række andre navne … bl.a. Charles Renoir. Samlet er Maison Béjot Vins & Terroirs blevet en ganske stor historie, som årligt laver ikke mindre end 10 millioner flasker vin, men har kapacitet til det dobbelte, og det er da også målet for den gode Vincent Sauvestre.

Maison Béjot Vins & Terroirs omsatte i 2015 for ikke mindre end 50,7 millioner euro, svarende til 378 millioner kroner. De har omkring 200 ansatte og samlet 530 hektar vinmarker, 260 hektar i Bourgogne samt 270 hektar i den sydlige del af Frankrig. Med andre ord en stor historie.

Og her én af husets mange forskellige vine … Charles Renoir Chablis, som selvfølgelig er lavet på Chardonnay … ellers har jeg faktisk ikke de store oplysninger om vinen, så vi haster straks til smagsnoterne. I næsen fornemmes klart mere fedme end foregående vin, men vi snakker slet ikke oversøisk Chardonnay fedme, for næsen er faktisk mest præget af sure, grønne æbler, lidt hø, røg og syre.

I munden er vinen også meget stringent og grøn med grene, bark, bitterhed. Syren er virkelig stram og bestemt ikke tilgivende. Der mangler noget intensitet og kompleksitet, mens eftersmagen dog er lang med en syre, som virkelig angriber gebisset. Samlet leverer vinen et lidt stramt, syrlig og noget neutralt, kedeligt indtryk.

Forhandles i SuperBrugsen til 119 kr., men denne aften kunne den købes på bud til 79 kr.

Rating 3/7  thumbthumb

Vinanmeldelser

2011 Bodegas Valentin Bianchi, LEO Malbec, Mendoza, Argentina

Skriv en kommentar

2011 Bodegas Valentin Bianchi, LEO Malbec, Mendoza, ArgentinaMin yngste påstår hårdnakket, at der findes en troldmand over alle andre troldmænd. Vennerne kalder ham Leo, men hans fulde navn er Lionel Andrés Messi. Et lille fodboldmirakel fra Argentina … og hvorfor ikke læne sig op ad en sådan international succes?

Den har det argentinske vinhus Bodegas Valentin Bianchi luret, så de har selvfølgelig opkaldt én af deres vine efter deres fantastiske fodboldspiller. Med en etiket udformet som en trøje, selvfølgelig på den argentinske nationaldrue Malbec og med en autograf af Leo himself på bagetiketten.

Men også med en prisværdig mission, idet samarbejdet med Messi har betydet, at en del af overskuddet fra salget af vinen går til Leo Messi Fonden, der sørger for, at børn fra socialt belastede familier i Argentina kan få en uddannelse.

Bodegas Valentin Bianchi hører til blandt de ansete producenter i Argentina. Valentin Bianchis vine er utroligt populære – især i USA – og roses i høj grad af Robert Parker. Bodegaen er også et yndet turistmål, som hvert år besøges af ikke mindre end 100.000 turister.

Bodegas Valentin Bianchi er grundlagt i 1928 af Don Valentin Bianchi, som havde en drøm om at eje en lille vingård og selv lave vin. Den lille vingård han købte kaldte han “El Chiche”.

I dag er det imidlertid blevet en større historie, for nu omfatter vingården mere end 700 hektar vinmarker og salg af vinene i hele verden. Det er 3. generation af Bianchi familien som driver vingården i dag, nemlig Raúl, Sylvia og Valentín Bianchi samt Ricardo Stradella, og de har indrettet et supermoderne vineri  i Mendoza.

Vinmager på gården er Francisco Martinez, der har været på Bodegas Bianchi i mere end 30 år, samt Facundo Pereira.

Druerne til denne LEO Malbec høstes udelukkende fra vinmarken Doña Elsa, som også leverer druer til den vin, som hører til blandt én af Vinspecialisten/HJ Hansens storsællerter, nemlig den prisbillige Elsa, som sælges i tonsvis i forskellige afskygninger. Vinmarker ligger i Mendoza, 750 meter over havet. Her består undergrunden hovedsageligt af kalksten og sand, og vinmarken regnes – grundet sin høje beliggenhed – for en af de køligste i regionen San Rafael.

Mosten gæres ud på rustfrie ståltanke med en forholdsvis kort maceration på 7 dage, hvorefter vinen lagrer med egestave en måned inden den tappes på flaske og frigives til salg. Der laves årligt 35.000 kasser af denne vin.

Og en rigtig fyldig Malbec vin, som i næsen byder på lidt blommer, mørke bær, overmodne kirsebær, rosmarin, spidskommen, bark, sved, engelsk lakrids, men ikke af den søde slags … mere lakridsrod i stilen. Smagen er også mørk frugt, bløde tanniner, meget rund og ganske ligetil. Om det er et decideret klassemål kan vel ikke siges, men en lille scoring kan man vel godt tale om til tilbudsprisen.

Købt hos Vinspecialisten, pris 60 kr. på bud, normalpris er 90 kr.

Rating 4/7  

Har den 27. april 2017 igen smagt denne lille bandit og må sgu korrigere min opfattelse. Har sgu overratet vinen, som jeg ved 2. smagning fandt alt for sød, voluminøs og fed. 4 fede tommelfingre er sgu – ærlig talt – lidt i overkanten.  3 passer bedre.

Rating 3/7  

Vinanmeldelser

2007 Union de Producteurs de Saint-Émilion, Grande Arche Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, Frankrig

Skriv en kommentar

2007 Union de Producteurs de Saint-Émilion, Grande Arche Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, FrankrigNogle gange skal man lytte til sit hjerte … men denne Grande Arche Saint-Émilion Grand Cru lå øverst på én af hylderne i vinkøleskabet, så hvorfor ikke bare nuppe den? Og så er der ikke langt fra tanke til handling, og inden konen kan nå at stave til Bordeaux, så var proppen oppe.

Og det ser jo også fint ud … flot, klassisk etikette med guld, en store bue eller hvælving, som symbolsk også illustrerer vinens navn Grande Arche Saint-Émilion Grand Cru. Men der er nu ikke tale om et af de store og flotte vinslotte, som Bordeaux er så rig på.

Vinen kommer nemlig fra et kooperativ ved navn Union de Producteurs de Saint-Émilion, som holder til på adressen Lieu-dit Haut Gravet i den UNESCO bevaringsværdige middelalderby Saint-Émilion og netop blandt mange rigtige vinslotte.

Og det kan man just ikke sige om kooperativets ejendom, som er en lang, grå kontor- og fabriksbygning, hvor der laves masser af vin og under en masse forskellige brands.

Selve kooperativet er grundlagt helt tilbage i 1931, hvor initiativtageren og agronomen Robert Villepigue kom med den dengang meget innovative idé, at man skulle slå pjalterne sammen i oprettelse af et kooperativ for at stå stærkere i den daværende økonomiske krise i 1930’erne. Robert Villepigue har selv Château Figeac fra 1905 til 1928 og købte også senere Château Cadet Piolat.

I starten var det alene 6 vinavlere, som indgik i kooperativet i 1931, og de lavede i fællesskab deres første vin i 1932, og har nu i over 80 år produceret vin fra dets omkring 170 medlemmer. Medlemmer kommer fra alle AOC Saint-Émilion områderne; Saint-Émilion, Saint-Christophe-des-Bardes, Saint-Etienne-de-Lisse, Saint-Hippolyte, Laurent-des-Combes, Saint-Pey-d’Armens, Vignonet og Saint-Sulpice-de-Faleyrens.

Union de Producteurs de Saint-Émilion producerer i dag vin fra mere end 800 hektar vinmarker i Saint-Émilion, hvilket er lidt mere end 12% af hele produktionen i AOC Saint-Émilion. Vinene markedsføres under en lang række navne, både som slotsvine og vine, som blot sælges under et navn/brand, som fx denne Grande Arche Saint-Émilion Grand Cru. Omkring 56% af produktionen betegnes som slotsvine.

Der laves omkring 5 millioner flasker vin på kooperativet … og ikke mindre end 8.000 flasker i timen. Bare i perioden 2000-2003 investerede kooperativet 15 millioner €, så der er tale om en virkelig stor forretning.

Nå, men denne Grande Arche Saint-Émilion Grand Cru er lavet på Merlot, Cabernet Sauvignon samt Cabernet Franc. Hoveddruen er Merlot og årgang 2007 er nok en af de ringere årgange de seneste år.

I næsen er der solbær, fin tørhed, let muldjord, lidt eucalyptus og mynte, champignon, men syren virker lidt skarp, ung og indelukket. I munden er vinen stram, syrlig … nærmest med ribs voldsomme og sure tanniner … virkelig en stram tante. Det er sgu ikke lige mig.

Forhandles forskellige steder, og også set i supermarkeder, pris omkring 99 kr.

Rating 3/7 

Vinanmeldelser

2014 Mud House, Pinot Noir, Central Otago, New Zealand

Skriv en kommentar

2014 Mud House, Pinot Noir, Central Otago, New Zealand1-2-3 … mange er vilde med nummeret 3. Teleselskaber, tv- og radiostationer, fagforeninger og ordsproget siger også noget med, at 3. gang er lykkens gang. Lad os med denne Pinot Noir fra Mud House se, om vi også bevæger os ned ad den gang … i hvert fald er vinen tredje og sidste vin i trioen.

Modsat de to første vine fra Mud House, så er denne vin ikke lavet af druer fra Marlborough, men derimod fra husets mark i Central Otago, nemlig marken Claim 431 som er på imponerende 250 hektar og alene – og jeg siger alene – er tilplantet med Pinot Noir.

Som jeg nævnte i forrige blogindlæg har vinhuset deres vinmarker i 3 – der kom tallet igen – forskellige områder i New Zealand, nemlig Marlborough, Waipara og Central Otago. Det er alle områder på Sydøen af New Zealand og endda ganske godt fordelt på Sydøen.

Marlborough ligger jo øverst på Sydøen, Waipara næsten midt på øen og Central Otago nærmest nederst på øen. Området hvor marken Claim 431 ligger hører til Bendigo regionen og har tidligere huset masser af guldminer. Det er et tør og vindblæst område, hvor jorden er præget af skifer, grus og finere stenpartikler … ganske rig på mineraler og god dræning.

Nedbøren er forholdsvis beskeden, gennemsnitlig 450 mm om året, så Mud House kunstvander en smule. Om sommeren kommer temperaturen op omkring 35 grader, men er ellers præget af kølige nætter … ideelt for Pinot Noir.

Denne Pínot Noir hører til i serien Mud House Range … husets almindelige vine. Den er lavet med druer fra Claim 431 … på samme måde som husets enkeltmarksvin. Vinen er lavet med en forholdsvis kort maceration, alene omkring en 7, og derefter har den lagret en periode. Jeg kan ikke se, hvor lang tid, men en del er lagret på franske egefade, men det meste på ståltanke for at bevare frugtens karakter, som de selv siger.

Lad os hoppe om bord inden der er gået 3 sekunder. I næsen våde papkasser, hospitalsgang, krydderier … men også klart identificerbare Pinot Noir noter, men samtidig en mere mørk og fyldig side. Det er mest modne … nærmest sorte kirsebær, eg og så godt med krydderkværnen.

I munden er der godt med jern, jod, blod, modne kirsebær, meget stærk i alkoholen, kantet … men også sært sjasket og ukoncentreret. Man sidder med lidt bitre noter i munden bagefter. Mangler lidt …. love … kærlighed, og ligger langt fra de fantastiske Pinot Noirs, som jeg ofte har smagt fra New Zealand. Bevares, det er ikke dårligt … arghhhh, men i hvert fald er jeg heller ikke oppe at ringe. Til en fætter/kusine fest vil jeg dog være lykkelig for at drikke denne.

Forhandles i Coop butikker, men jeg kender ikke prisen. Mon ikke den havner på 69 kr., som dens hvide og rosa søstre?

Rating 3/7  

Vinanmeldelser

1976 Weingut Walter Hammes-Bäumler, Riesling Spätlese, Mosel, Tyskland

Skriv en kommentar

Fra kælderen hos den flinkeste værelsesudlejer i Bernkastel-Kues … den søde Frau Mniszak … fik jeg foræret et par gamle flasker Riesling, en 1976 Riesling Spätlese og en 1986 Riesling Kabinett. Ingen etiketter på vinene, men alene med en næste utydelig skrift med tusch på flaskerne.

Mniszak fandt også en gammel blank etikette fra producenten Weingut Walter Hammes-Bäumler. Han ejede ejendommen tidligere og var både vinforhandler samt vinproducent, om end han ikke længere eksisterer.

Der findes heller ikke på nettet nogle oplysninger om producenten, så det bliver ret sparsomt med oplysninger om vinhuset og vinen i det hele taget. På etiketten står der Bernkastel – Wehlen samt Mosel-Saar-Ruwer, så formentlig har den gode vingut haft marker på begge sider af Mosel floden.

Den ene af vinene; 1986 Riesling Kabinett åbnede jeg for et par måneder siden, men den havde prop … ret markant endda og var total udrikkelig, hvorfor det også var med en vis ængstelse, at jeg fik åbnet denne 1976 Riesling Spätlese.

Proppen duftede ikke lige så fælt … et godt tegn.

Vi glasset er vinen sådan lidt mellemgul … alderen fornægter sig ikke, men ikke alarmerende. I næsen er første note lidt petroleum, og det gør mig straks glad. Duften forsvinder dog ret hurtigt, men sådan er det ofte med gammel vin. Ellers fik jeg noteret lidt tørrede æbler, brak havvand, tørrede abrikoser, meget indelukket duft … ja, vel nærmest en sjov duft, krydret og støvet.

I munden er der klart æbler og abrikos … sødmen er der stadigvæk, selvom den hurtigt bliver lidt udvandet. Det smager ikke sindssygt godt, men overraskende drikkeligt … trods næsten 40 år på bagen. Det er jo en bedrift i sig selv. Sjovt at smage … men vi kom imidlertid ikke igennem hele flasken.

Sender dog venlige tanker til Frau Mniszak.

Rating 3/7  

Vinanmeldelser

2012 Gérard Bertrand, Domaine de l’Aigle Pinot Noir, Languedoc, Frankrig

Skriv en kommentar

Så er vi der igen … hos den store ex-rugby-spiller Gérard Bertrand – der efter faderens død overtog familiens vingård og nu har opbygget et større vin-imperium i det sydfranske. Og her med vinen Domaine de l’Aigle Pinot Noir, som jeg tidligere har smagt og skrevet om her på bloggen … blot årgangen før.

Bertrand har jeg skrevet om en del gange på bloggen, bl.a. fordi vi tidligere har kørt et Gérard Bertrand tema på jobbet. Så vil I vide mere om Bertrand, så tjek lige de andre indlæg. Søg blot på Bertrand i søgefeltet.

Gérard Bertrands investeringer i vingårde, vinslotte og vinmarker fordeler sig over regionerne Corbières, Minervois og Côteaux de Languedoc.

I alt har han over 470 hektar vinmarker, og hans vinslotte omfatter Domaine de Villemajou, Château Laville Bertrou, Château de l’Hospitalet, H de l’Hospitalet, Château la Sauvageonne, Château Aigues Vives, Château de la Soujeole, Domaine de Cigalus, Tautavel, Domaine des Cathares og så dette Domaine de l’Aigle. Ganske imponerende.

Derudover er han gået i partnerskab med 40 andre lokale producenter, som nøje følger hans visioner for kvalitet i vinmarken, for så – når høsten er overstået – at sælge druerne til ham.

Domaine de l’Aigle ligger tæt på landsbyen Roquetaillade i nærheden af Limoux ved foden af Pyrenæerne. Der er 31 hektar med vinstokke, og markerne ligger mellem 250 og 500 meter over havets overflade, hvilket gør det til nogle af de højeste vinmarker i Haute Vallée de l’Aude og Languedoc. Det giver nærmest ideelle klimaforhold til dyrkning af Chardonnay og Pinot Noir.

Netop det kølige klima bevirker, at druerne høstes helt op til en måned senere, end det er tilfældet nede ved kysten. Den længere vækstsæson gør det muligt for druerne at optage flere nuancer under modningen, hvilket i sidste ende giver mere komplekse vine.

På Domaine de l’Aigle laver Bertrand 5 forskellige vine, 3 hvidvine og 2 rødvine, nemlig vinene Domaine de l’Aigle Chardonnay, Domaine de l’Aigle Gewurztraminer, Aigle Royal Chardonnay, Aigle Royal Pinot Noir og så denne Domaine de l’Aigle Pinot Noir.

Druerne til Domaine de l’Aigle Pinot Noir kommer fra 20 til 30 år gamle vinstokke, der er plantet i en – for Pinot Noir – nærmest ideel jord, bestående af grus og småsten. Inden druerne begynder at tage farve i august, går man vinmarkerne igennem for at fjerne en del af udbyttet, hvilket giver de tilbageværende druer en større koncentration. Vinen har lagret 9 måneder på fransk eg.

Duftmæssigt har jeg på samme måde som sidst svært fange Pinot Noir, men har i stedet lidt Rhône krydderier, blæk, blade … en smule stald. Smagen er varm med stikkelsbær, grøn, ege, lidt krydderier og virker slet ikke i balance. Synes fuldstændig som sidst, at vinen mangler finesse … og mangler sjælen af Pinot Noir.

Forhandles i Vinspecialisten, pris 160 kr.

Rating 3/7 

Vinanmeldelser

2011 Graceland Vineyards, Three Graces, Stellenbosch, Sydafrika

Skriv en kommentar

Tredje gang er lykkens gang … siges det i hvert fald, og med denne Three Graces er det således tredje gang, at jeg smager en vin fra det sydafrikanske vinhus Graceland Vineyards. De to første gange har jeg ikke været særlig begejstret. Er det også tilfældet denne gang?

Graceland Vineyards ejes og drives af Paul og Susan McNaughton, som købte vingården i Stellenbosch i 1990. Da parret købte stedet fandtes der alene et gammel hus og en misligholdt vinmark for foden af Helberg Mountains i Stellenbosch.

Da Poul altid havde været Elvis fan blev huset døbt Graceland, og vinenes navne blev derfor også Graceland

Den gamle vinmark blev revet op og i begyndelsen af 1990’erne blev der plantet 8 hektar nye vinstokke med Cabernet Sauvignon og Merlot, og senere marker med Shiraz.

Der er tale om en mindre familiedrevet ejendom med 18 hektar vinmarker. I de første år havde de ekspertbistand udefra til at lave vinene, men siden 2002 har Susan haft det fulde ansvar for vinfremstillingen.

Alle på stedet er involveret i den daglige drift, selvom det er Susan, der som vinmageren er den drivende kraft. Paul står for økonomi og administration, og alle andre inklusiv børnene, giver en hjælpende hånd i markerne og i kælderen.

Jordbunden på stedet er særdeles velegnet til røde druer, hvorfor man kun producerer røde vine. Man laver 5 forskellige vine på gården, en Merlot, en Shiraz, en Cabernet Sauvignon, en Strawberry Fields på  70% Shiraz og 30% Cabernet Sauvignon og så denne Three Graces, som er et blend af de tre nævnte druer.

Helt præcis er blendet 60% Cabernet Sauvignon, 20% Shiraz og 20% Merlot. Druerne er lagret hver for sig i 14 måneder, hvorefter den endelige blanding er lavet. Efterfølgende er blandingen lagret yderligere på fad i 8 måneder, heraf på 10% nye fade.

Igen må jeg indrømme, at det bare ikke er mig. Måske er jeg mærkelig. Jeg har ingen aversion imod sydafrikanske vine, men vinene fra Graceland Vineyard er bare ikke mig. I næsen er vinen sød … meget sød med chokolade, solbær … nærmest solbærmarmelade, en smule peber og våde fade. Smagen er også meget sød med et lidt skævt peberbid … peber og marmelade går bare ikke godt i spænd sammen. Der er mørke bær, men det er sgu for sødt og voluminøst.

Købt hos Jysk Vin, pris 229 kr.

Rating 3/7 

Vinanmeldelser

2013 Hedegårdens Vinavl, Portvin nr. 30X Leon Millot & Regent, Jylland, Danmark

Skriv en kommentar

I det lille danske raid … el tour danés blev rosinen i pølse-enden noget så eksotisk som en dansk portvin, nemlig Hedegårdens Vinavls Portvin nr. 30X Leon Millot & Regent, men da vinen jo ikke kommer fra Douro regionen i det nordlige Portugal, så er betegnelsen portvin selvfølgelig lidt af en tilsnigelse.

Vi er i stedet i regionen Jylland i den hjemmelige andedam. Vor værtslige vinbonde fortalte, at Danmark nu faktisk officielt er blevet opdelt i 4 vinområder aka. distrikter, og at hele Jylland er ét af disse. Jamen, så kan man jo snakke om AOC Jylland … eller måske DOCG Jylland vine?

Og så er det store spørgsmål selvfølgelig også … er denne portvin en Ruby eller Tawny? For Vintage er det jo helt klart, nemlig årgang 2013. Nej, Simon kalder det nu også portvin i anførelsestegn, og siger at det alt godt fra gården, let fadlagret.

På etiketten står der også, at den er lavet på druerne Leon Millot og Regent, og at den er til nydelse i godt selskab. Og portvin smager den nu heller ikke helt af. Men som dessertvin … absolut et fint bud på en lidt anderledes oplevelse.

I næsen er der nærmest intense blomsterpollen, porse, rugbrød, lakrids og stjerneanis, appelsin, lærkeskud, gran, harpiks i skøn forening, og dufter ikke som noget, du har fået før. I munden er vinen sød og har godt med power … nærmest som en sød brændevin, likør og således ganske sød og indbydende.

På vingården koster denne portvin på 35 cl 185 kr.

Rating 3/7 

Vinanmeldelser

2014 Hedegårdens Vinavl, Bonde Bordvin Regent, Jylland, Danmark

Skriv en kommentar

Byggesjakket må ha’ haft én af deres bedre dage … opført sig nogenlunde anstændigt, ædruelige og nærmest behagelige, men nu var det jo også et emne, som interesserede os. Det kunne vores vinbondevært tilsyneladende mærke, så han synes også, at vi skulle smage hans topvin, som ellers ikke var på smageprogrammet.

Hedegårdens Vinavls topvin er denne Bonde Bordvin Regent, som koster lidt mere end de øvrige røde, men i øvrigt synes lavet på samme måde, dvs. lagret 4 måneder på egefade. Det er en vin, som Simon er begyndt at lave lidt senere og virkede ganske stolt over.

Nu havde Simon sørget for, at både vinene på Bolero/Rondo samt Rondo/Leon Millot var åbnet, luftet og dekanteret et par timer inden vort besøg … men det var så ikke tilfældet med denne Regent. Den var måske derfor også en smule mere utilgængelig, men herom senere.

Lad os først kigge nærmere på Regent druen, som er en ret ny druesort, der er fremavlet på instituttet for vindyrkning i Geilweilerhof i Tyskland og frigivet til salg i 1989. Der er tale om en interspecifik sort, hvis forældre er hybriden Chambourcin og en krydsning mellem viniferasorterne Silvaner og Müller-Thurgau.

I EU-landene kunne vin lavet af Regent de første år kun få den laveste kvalitetsbetegnelse – således alene Tafelwein i Tyskland – fordi sorten er en hybrid. Men i dag er Regent inden for EU godkendt som en sort, man kan bruge til fremstilling af kvalitetsvine på linje med andre vinifera-sorter.

Og i næsen var den også langt mere grøn og utilnærmelig i udtrykket. Der er lidt grene, brændestak, stikkelsbær og solbær i underlig kombo samt nærmest lidt hård eg. I munden er vinen mere elegant, stringent og let med godt frisk frugt … hvorfor jeg til fulde forstår, at Simon kalder denne for topvinen.

Den manglende luft/iltning gjorde dog også smagen en anelse for stram og syren alt for dominerende. Tanninerne godt stramme og klæbede nærmest til fortænderne. Det havde selvfølgelig været sjovt, hvis vinen havde været åbnet på samme tid som de øvrige … men sådan er livet jo engang imellem. Måske man blot skulle besøge vingården igen – det kan klart anbefales.

Denne vin koster 275 kr. på vingården.

Rating 3/7