Tag-arkiv: 5½

N.V. Manoir de Kinkiz, Cidre de Fouesnanz, Frankrig

N.V. Manoir de Kinkiz, Cidre de Fouesnanz, FrankrigPå adressen Chemin du Quinquis Ergué-Armel lidt sydvest for byen Quimper i Bretagne hos Cidrerie Manoir du Kinkiz gærer og bobler det med vildskab og animalsk galskab … og det skal jeg nu smage i denne Cidre de Fouesnanz.

Bretagne i det nordvestlige Frankrig har længe været kendt for sin cider, som er blevet lavet her helt tilbage til romertiden.

Hervé Seznec havde også allerede i en tidlig alder besluttet, at han skulle producere cidere. Allerede som 19 årig genplantede han sine 30 hektar frugtplantager med næsten 25 æblesorter.

Han havde et intenst ønske om at lave naturligt mousserende cider af høj kvalitet fra sine egne frugtplantager, hvilket sker under navnet Cidrerie Manoir du Kinkiz. Hervés har en kæmpe passion for cider og arbejder konstant for at forbedre og innovere sine cidere.

Hervé grundlagde officielt Manoir du Kinkiz Cidrerie i 1991, men det havde reelt allerede havde eksisterede længe før, for hans far Pierre Seznec havde allerede og lavet cidere fra markerne. Under hans ledelse blev organisationen CIDREF oprettet i 1980 og den stod bl.a. bag etableringen af Appellations d’Origine Contrôlée for områder AOP Cornouaille og Pommeau de Bretagne AOC.

Alt arbejdet på Manoir du Kinkiz udføres med den største respekt for naturen. Han bruger ingen herbicider i sin frugtplantage og han tillader de oprindelige planter og græs at vokse mellem træerne.

I hans næsten mystiske og mørke kælder gør Hervé et ægte forsøg på at vende tilbage til sine forfædres praktiske, håndværksmæssige produktionsmetoder og lagrer sine cidere på enorme egetræsfade.

På Manoir du Kinkiz plukkes æblerne kun fra slutningen af ​​september til december, når de er modne, det vil sige når æblet er faldet til jorden. Så følger en presning til æblemost … hvorefter Hervé starter arbejdet i kælderen.

En del af ciderproduktionen destillerer han så for at producere Pommeau de Bretagne AOC og Eaux de Vie de Cidre de Bretagne AOC. De lagres alle i hans store gamle kælder, der faktisk er den største og ældste lagringskælder i hele Bretagne.

Her smager jeg så Hervés Cidre de Fouesnanz. Det er en cider, som er lavet samlet af gamle æblesorter, høstet i hånden fra en plantage ved kommunen Fouesnant, der er betragtes som kilden til nogle af de allerbedste cidere fra Bretagne.

Kinkiz Fouesnant-cider er efter høsten presset,  når frugten er mest moden og gæringen er langsom og afsluttes med cirka 2-3 måneder flaskegæring, hvilket giver cideren sine meget fine bobler.

Lad mig allerede advare de mest følsomme … dette er sgu ikke en cider for alle, for den nærmest stinker og af gæret mødding, prut og krudt, hestestald, bondesved, blåskimmelost, rygeost og så … godt nede modne og let oxyderede æbler. Det lyder vildt og det er det måske også, men også bare vildt fascinerende.

Jeg elsker landligheden … og du bliver belønnet, hvis du har en omgang tålmodighed, for der er noget virkelig dragende over de meget animalske aromaer af mødding, gammel sofa og cideren mørkegule eller måske nærmere orange farve.

I munden er boblerne i min flaske imidlertid nærmest helt væk … man fornemmer alene en lille og svag perlende effekt. Smagen er modne og lettere oxyderede æbler suppleret med nødder, røg og blomstervand … meget rolig, stille og smooth samt cremet og sgu næsten olieret eller smørret i munden. Det er sgu cider med en moden vildskab og galskab. Vild og vild.

Forhandles af Ciderrevolution, hvor en flaske koster 100 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

Houlberg anmelder … gourmetrestauranten Amstrup&Vigen på Dyvig Badehotel

Dyvig Badehotel er nok Danmarks smukkeste Badehotel og ligger ganske øde på en eventyrlig plet i Dyvig på Nord Als. Vi havde lige op til jul sat kursen stik syd til et miniophold … fra torsdag eftermiddag til fredag middag og det var inklusiv en 4 retters menu i Restaurant Amstrup&Vigen torsdag aften.

Fruen var en smule bekymret over – midt i juletravlheden – at der blev mindre tid til alle de praktiske gøremål op til den hellige aften, men det kan absolut anbefales at hive et par dage ud af kalenderen og så bare blive forkælet og lade pulsen falde helt til ro.

Her kommer man ind i en tidslomme … tiden går i stå, måske fordi Dyvig Badehotel er bygget som et gammelt vaskeægte badehotel fra 1920’erne eller 1930’erne, virkelig romantisk i gammel stil, virkelig gennemført, selvom hotellet overraskende nok er bygget i 2010.

Vi ankom om eftermiddagen og fik anvist vore værelser … lige ud til vandet og nåede lige at nyde udsigten inden solen totalt idyllisk gik i gang med at gå ned med en skødesløs ødselhed af varmerøde stråler, der kunne tilfredsstille enhver amatørfotograf.

Så indtog vi derefter Stjernesalen, der var pyntet op til jul BIG TIME efter alle kunstens regler … og sikkert lidt til. Der lod vi os sænke ned i de bløde møbler og fik lidt frisk kaffe samt lidt kage.

Jeg havde frygtet, at vi skulle i gang med et stort sønderjysk kagebord, men det skulle vi dog ikke. I stedet valgte vi alle et stykke kage … og der var vist mest tilslutning til den klassisk konditorkage  gåsebryst med masser af flødeskum. Det var fint … jeg havde ellers frygtet, hvordan vi så lidt senere skulle overkomme en 4 retters middag.

Mens kagen blev tygget godt igennem og kaffen løb igennem Madame Blå kaffekanden, ned i vore kopper og videre gennem kroppen med smålun behagelighed , så lagde vi en slagsplan for aftenen. Den var sgu rimelig simpel, først gathering på et af vore værelser til opvarmning inden vor middag et par timer senere.

Opvarmning

Vi havde nemlig været så forudseende, at vi havde medbragt lidt vine, som siden ankomsten havde hvilet i minibaren på bekostning af lidt mørkbrune cola’er, som så for en stund måtte tilbringe et par timer i klædeskabets mørke.

Gert havde taget en 2020 Grauer Burgunder fra Weingut Gröhl i Rheinhessen med, så den startede vi med. Og her må vi omgående rose Dyvig Badehotel for at have virkelige anstændige vinglas på værelserne … og dermed undgik vi, at vi skulle drikke vinene fra tandkrusene.

Jeg havde også lidt vine med … en 2015 Hattenheimer Wisselbrunnen Riesling Erstes Gewächs fra Weingut Egert, en 2012 Langhe Pinot Nero La Tartufaia fra Giulia Negri og en 2020 Picaro del Àguila fra Dominio del Àguila,

Vi nåede dog ikke ret mange glasfor tiden fløj afsted. Det gør den altid i godt selskab, så snart var det tid til aftensmad. Vi skulle heller ikke blive totalt wasted, men blot lige hygge og lægge en bund.

Maden

Restaurant Amstrup&Vigen er Dyvigs gourmetrestaurant med sin fantastiske blå farve og få meter til havet. Vor ophold omfattede jo en 4-retters middag med en tilhørende vinmenu i restauranten som opholdets kerne.

Efter vi havde fundet vore pladser omkring et af bordene, så blev vi spurgt, om vi ville starte med et glas champagne, men da vi jo havde tyvstartet, så afslog vi pænt og sprang direkte i middagen, som kom til at bestå af disse retter:

  • Appetizers; Små tærter med gedeost og pinjekerner samt grissini med urter og skinke fra en lokal slagter
  • Forret; Kulmule med forårsløg, asparges og en hummerbisque
  • Mellemret; Vesterhavstorsk med revet, ristet rugbrød, flæskesvær, karse og en trøffelsauce
  • Hovedret; Velfærdssvin pakket ind i hakket svin, ærteskud, østershatte, kål, baklava og kartoffelkroket
  • Dessert; Chokoladekage med sorbet

Lad os da bare kigge nærmere på retterne og de vine , som Amstrup&Vigen havde valgt skulle følge retterne.

Små tærter med gedeost og pinjekerner samt grissini med urter og skinke fra en lokal slagter

Appetizerne var fine … de små tærter lavet med så stor sirlighed og smagte ret fantastiske. De var fyldt med en creme af gedeost, mens der ovenpå var lidt ristede pinjekerner.

Derudover var er en grissini til hver … lige omviklet med lidt skinke fra en lokal slagter og derudover lidt urter. Det er faktisk en god idé, at omvikle de tørre brødpinde med skinke og det skal jeg vist selv prøve engang.

Da vi havde sagt nej til lidt boblevand, så tyvstartede vi vinmæssigt med den hvidvin, som også skulle følge forretten. Det var – sjovt nok – også en Grauburgunder, nemlig en Hans Baer Grauburgunder fra det store Weinkellerei Hechtsheim, som er et datterselskab af det endnu større Le Groupe GCF aka Les Grands Chais de France.

Kulmule med forårsløg, asparges og en hummerbisque

Forretten var så flot … en stor guldtallerken til den lille hummerbisque med kulmule, forårsløg og asparges. Dertil var der også lidt lækkert hjemmebagt brød med smør og en creme.

Selvom vor 2019 Hans Baer Grauburgunder er en billig vin – kan fås til 199 kr. for 6 flasker ved grænsebutikker – så fyldte tjenerne ikke glasset op og det var tilfældet hele aftenen. Men det er vel også ganske fair og vi fik da også glasset til at strække til både vor appetizer og forretten. No worry.

Vesterhavstorsk med revet, ristet rugbrød, flæskesvær, karse og en trøffelsauce

Næste ret var også fisk … dejligt. Det var en fin, perfekt stegt vesterhavstorsk i en sauce med trøffel. Ovenpå var der ristet og revet rugbrød, flæskesvær og karse. Retten var lidt mere rustik, men smagte virkelig godt.

Jeg skulle lige vende mig til det lidt hårde drys ovenpå, men den tilhørende vin hjalp og supplerede fint. Den vin var mere spændende og var en 2019 Chardonnay Terroir Littoral … en Vin de Pays d’Oc fra det kæmpestore negociantforetagende Fortant i Languedoc.

Velfærdssvin pakket ind i hakket svin, ærteskud, østershatte, kål, bok choy og kartoffelkroket

Også hovedretten var fabelagtig … vor venlige tjener fortalt, at det var velfærdssvin med hakket svinefars rundt om. Farsen var lavet fra skanken og til grisen blev der serveret ærteskud, østershatte, kål, bok choy og en kartoffelkroket … og så selvfølgelig lidt sauce.

Jeg kunne godt have brugt en lille seddel med menuen, men fik flittigt og sirligt skrevet hver ret op … og håber jeg fik det noteret nogenlunde korrekt.

Den tilhørende vin var spansk og måske aftenen mest spændende vin. Det var vinen Mineral fra vinhuset Cara Nord Celler beliggende i Mont Sant og vi fik den i en årgang 2017 … rustik, krydret og så alligevel ganske charmerende.

Chokoladekage med sorbet

Vi sluttede helt sødt … en dessert med en syndig chokoladekage og lidt sorbet ovenpå. Mener at det var en solbærsorbet, men er faktisk lidt usikker på det. Jeg er dog sikker på, at dessertvinen var en Saint-André fra Domaine de Joÿ i Côtes de Gascogne i Sydvestfrankrig og lavet på druen Petit Manseng. Den var okay uden at være særlig prangende.

Vinene

Sammenlagt kom vinmenuen således til at se sådan her ud:

Jeg har- as usual – linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene ovenover.

Relax og exit

Efter middagen returnerede vi til Stjernesalen, hvor vi gik ombord i et par drinks … mest Gin Hass og jeg nappede – helt gammeldags – et par Gin og Tonics inden vi dappede i seng, da klokken blev midnat og coronarestriktionerne sagde, at udskænkning ikke længere var tilladt. Det var nok også godt nok.

Om morgenen nød vi badehotellets morgenmad De lux med saltpølser og specialiteter fra Als inden vi gik en tur udenfor, men vi fandt ikke nogle mulige gå-ruter, så vi gik blot ud på badeboerne og nød det kolde vejr. Dermed blev det ikke til den forventede vandretur, så derfor tjekkede vi bare ud.

Da jeg havde betalt, fandt jeg – eller rettere fruen – ud af, at vi havde betalt for 4 glas champagne. Da vi netop før middagen havde takket nej til champagne, så måtte jeg retur til receptionen til åbenlys stor  irritation til receptionisten, som blev sur og tvivlede på min ellers høflige protest mod regningen.

Stemningen blev virkelig rigtig dårlig, men hun endte dog med at refundere mig prisen for de 4 glas, som vi ikke havde fået, mens jeg følte mig lidt ramt på min hæderlighed … lidt en kedelig afslutning på et ellers godt ophold.

Konklusion

Dyvig Badehotel samt gourmetrestaurant Amstrup&Vigen er et fantastisk sted. Badehotellet oser af eksklusivitet, forkælelse og velvære, mens restauranten leverer på et meget højt niveau. Den er da også – meget fortjent – tildelt den flotte klassifikation SOL i Den Danske Spiseguide.

SOL tildeles restauranter, der fremstår målrettet/fokuseret på at komme i betragtning til EEE – Europa Exclusiv Elite – kategorien. For at komme i betragtning skal alle parametre indenfor oplevelsen på restauranten have høj prioritet; maden, innovation, smag, menuer, vin og drikke sortimenter, udvalg, tema og servicering, betjening af gæster overall, atmosfære, bordkomfort, bestik/glas, temperatur, lysforhold, akustik, musik og atmosfære.

De fleste punkter kan vi næsten krydse af, for maden var på et sindssygt højt niveau, mens vinmenuen var noget svagere. Dyvig har ellers et af landets fineste og største vinkort , hvor man fx kan få en flaske 1999 Cristal Vinotheque til 48.000 kr. eller måske en flaske Romanée-Conti Grand Cru til den nette sum af 155.000 kr.

Der er 76 sider i vinkortet, der rummer alt, hvad en vinnørd kan begære, men sjovt nok var ingen af aftenens vine med i vinkortet og derfor nok bare indkøbt til hotellets billigste ophold med tilhørende 4-retters menu inklusiv vinmenu og altså ikke gode nok til at komme med på vinkortet! Det gør ikke noget, at vinene – som her – er meget billige, blot de understøtter maden, er gode samt udvalgt med omhu og hjerte. Men lidt skidt, at man på et ophold spises af med vine, som er for ringe til vinkortet.

Og med udsalgspriser i detailhandlen på mellem 33-75 kr. – og formentlig billigere indkøbspriser som restaurant – så ville jeg måske have sørget for at fylde glassene op løbende. Ikke at vi tørstede, for det gjorde vi slet ikke og var samlet set  godt tilfredse, men et eller andet sted, så stod vinmenuen i skærende kontrast til hotellets markedsrøring som Exclusive Boutique Hotel.

Samlet leverer Amstrup&Vigen på Dyvig Badehotel dog fantastisk mad og jeg besøger gerne stedet igen … næste gang måske en solrig sommerdag med masser af liv på lystbådehavnen foran hotellet. Så dermed rammer Houlberg 5,5 tomler med en lille pil ned.

Samlet anmeldelse 5,5/7

2018 Weingut Bernhard Huber, Malterdinger Spätburgunder, Baden, Tyskland

2018 Weingut Bernhard Huber, Malterdinger Spätburgunder, Baden, TysklandJeg trængte til et virkelig godt glas vin. Så er det godt, at man altid kan regne med Weingut Bernhard Huber. Her blev det en Malterdinger Spätburgunder årgang 2018 fra huset.

Jeg besøgte vinhuset tilbage i september 2016, hvor vi bl.a. smagte nogle af deres flotte Spätburgunder vine.

Mit besøg kan du læse om i indlægget Besøg hos Weingut Bernhard Huber … den dygtige specialist i Malterdingen. Det var et super besøg, men da Hubers vine er meget eftertragtede, så var de fleste desværre udsolgte ved vort besøg.

Bernhard Huber døde desværre i 2014 efter en kort periode med kræft. I dag er det hans enke Barbara Huber, som driver huset videre i Bernhards ånd sammen med sine børn … her specielt sønnen Julian Huber.

Julian har videreført og endda også sammen med vinproducenter som Friedrich Keller og Tobias Knewitz startet en erfa-gruppe, der fokuser på Pinot Noir og Chardonnay vine inspireret af Bourgogne og anvender disse erfaringer i sine vine … og de to druer er da også vinhusets primære fokus.

Spätburgunder fylder da også omkring 65% af Hubers marker – og selvom Julian også satser en del mere på hvidvinene end hans far gjorde – så er hovedruen hos Julian fortsat Spätburgunder.

Denne Malterdinger Spätburgunder er et Ortswein … altså lige niveauet over en Gutswein. Den er lavet med 60% Pinot Noir-kloner direkte fra franske planteskoler og 40% Geisenheim Spätburgunder kloner. Kun en meget lille del blev gæret som hel drue, resten blev afstilket inden gæring.

Vinen er så spontantgæret i åben trækar efter en lille og kold premaceration i 5-7 dage. Med øget temperatur sættes gæringen dermed i gang og derefter er vinen presset og derefter lagret i de klassiske 228 liter burgundiske barriques … alle brugte og de fleste 2 gange tidligere. Lagringen varer op til 16 måneder inden returnering til de rustfrie ståltanke 4-6 uger indtil aftapning på flaske.

Uha uha og 3 x Ave Maria! Maiden mild!  Det dufter herregodt. Kan man sådan helt ubevidst savne en speciel producent? I så fald er det bare et herligt gensyn, hvor næsen vibrerer af sødlig og landlig stald, sødsure kirsebær, jordbær, hyldebær, meget intens frugtaroma, der suppleres af våde fade, sød tobak, vanilje, kanelsnegle og lidt karamel.

Ovenover svæver der lidt blomster, der midt i skyen giver små dråber af blomstervand … fint som et let spray med lidt kold og sød røg … uha uha.

Smagsmæssigt er det igen sødsyrlige kirsebær, hyld, jordbær, men med en letkrydret, tør og intens frugtnerve, måske mørkere i frugten end forventet. Der er lidt bitre teblade, blide, næsten søde tanniner, men alt leveres rundt, blødt og totalt smooth med en letbitter og ganske frisk eftersmag med en lille snas peber.

Forhandles af Mr Ruby, hvor denne koster 299 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2018 Château du Mourre du Tendre, Châteauneuf-du-Pape Cuvée Prestige, Rhône, Frankrig

2018 Château du Mourre du Tendre, Châteauneuf-du-Pape Cuvée Prestige, Rhône, FrankrigNæste Château du Mourre du Tendre vin er – som lovet – deres Châteauneuf-du-Pape Cuvée Prestige i en årgang 2018.

Denne Châteauneuf-du-Pape Cuvée Prestige er Château du Mourre du Tendres topvin og lavet på 90% Grenache og 10% Mourvedre.

Druerne kommer fra vinstokke fra parceller på La Crau, Les Bédines og Les Saintes Vierges markerne, hvor vinstokkene er mellem 70-100 år gamle.

Druerne er høstet i med håndkraft og afstilkes slet ikke, men undergår gæring i 35 dage i hele klaser på rustfrie ståltanke efter en kort semi-carbonic maceration.

Gæringen sker – som med deres helt almindelige Côtes du Rhône Villages – spontant og efter endt gæring er vinen lagret 30 måneder på en kombination af betontanke og store foudres. Efter ufiltreret aftapning på flaske lagrer vinen yderligere 6 måneder inden frigivelse.

Som med husets Côtes du Rhône Villages er det ikke en tung, fed og opulent Châteauneuf-du-Pape, for vinen har duftmæssigt en ren, fin og moden frugt, kirsebær, brombær og hindbær, godt med røg, helt nygarvet læder, saltlakrids, bagepulver, mineraler … sådan ret meget stringent, rank og frisk suppleret med masser af grønne urter.

Hvor smager den også godt … cremet, rund og blød, men så alligevel med en frisk syre og klart lysere end forventet.  Ligesom med duften er det på ingen måder en mørk, overfed og overekstraheret vin, som man ellers tit kan finde i den nyere stil. Der er ganske vist lidt lakrids, blæk og uden at miste neuf’ernes normale power og intensitet.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 349,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 329 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2016 Vino Magula, Frankovka, Malokarpatská, Slovakiet

2016 Vino Magula, Frankovka, Malokarpatská, SlovakietDen klart bedste vin i vinmenuen på Substans blev denne 2016 Frankovka fra det slovakiske vinhus Vino Magula.

Vinhuset ligger i Suchá nad Parnou i den vestlige vinregion Malokarpatská og er grundlagt i 1931 af Jozef Husár. Han boede i det kolde bjergrige Liptov i det nordlige Slovakiet, men købte ejendommen i Rosedalen i  Sucha nad Parnou.

Det var en traditionel vinby i det berømte vinområde og selvom Jozef Husár havde arbejdet som sekretær i et forsikringsselskab, så begyndte han at studere vin og plantede efter sine studier en række vinmarker … med en afstand mellem vinstokkene, så han med hest kunne bearbejde markerne … og naboerne troede, at han var skør.

Jozef Husár fik 3 døtre, men driften på vingården blev afbrudt under kommunisttiden og først i 2001 fik den ene af de 3 døtre Magdaléna Magulová – født Husárová – gang i vingården igen … nu med hjælp fra hendes søn Vladimír Magula og hans to børn Katarína, Lucia og Vladimir Magula junior.

Ved genstarten i 2001 fokuserede familien primært på produktion af kastanjer fra deres store plantage, for vinmarkerne var for længt blevet ryddet af kommunisterne. Samlet set var alle vinmarker i hele Slovakiet i forfald og selvom druerne gav meget lave priser, så tog familien alligevel beslutning om at genstarte vinproduktionen.

Med råd og støtte fra andre vinproducenter kom de i gang. De fik råd og vejledning af Milan Pavelka fra Pezinok, Jozef Mikuš fra Dolany, Miroslav Petrech fra Chateau Belá i Mužla samt Ladislav Šebo fra Karpaternes Perle i Šenkvice.

Også deres nabo trofaste nabo Milan Hutár hjalp til, men de fandt første senere den retning, som i dag præger vinhuset … naturvine og økologiske vine. Med inspiration fra Tibor Melecsky og Zsolt Sütö på Strekov 1075 samt de østrigske vinmagere Claus Preisinger og Toni Hartl, der laver vin på druer dyrket i biodynamiske vinmarker, så omlagde de stilen på Vino Magula.

I den videre proces fik de hjælp fra Ondrej Korpás fra Strekov og Karol Braniš fra Dolne Orešany, såvel som den førende autoritet inden for ampelografi Tibor Ruman fra Šenkvice,

Samlet har de 10 hektar vinmarker efter de seneste tilplantninger og vil årligt lave 50-60.000 flasker vin på druesorter som Frankovka, Blauer Portugieser, Grüner Veltliner, Welschriesling, Dunaj, Devin, Hron, Rosa, Pinot Noir og Gewurztraminer.

Her er det altså husets 2016 Frankovka, som vi smagte … og det er selvfølgelig lig med Blaufränkisch, der er høstet medio oktober og så lavet med gæring og maceration over 40 dage. Efter endt gæring er vinen så lagret 24 måneder på både nye og brugte barriques og så yderligere 12 måneder på flaske inden frigivelse.

WAUW … sikke en dejlig aroma, fed, tyk og monster elegant næse. Der er røg, chokolade, kakao, lakrids, blæk, vanilje, mentol samt en dejlig moden frugt med kirsebær, hindbær, tobak, lidt prut og så endelig en vild god dybde og samtidig et flot æterisk lethed.

Smagsmæssigt sparker vinen også røv … har en lidt grøn, saltet og blomstret smag, men alt leveres blot og cremet, har en mørk, moden og lækker frugt. Der er drysset lidt peberkorn, rosmarin ovenpå og samtidig virker vinen saftig og smager sgu bare røvgodt. Houlberg lægger sig lige mellem 5,5 og 6 tomler. God overraskelse.

Forhandles af Høtoft Vin, hvor en flaske koster 195 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2019 Domaine de la Janasse, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, Frankrig

2019 Domaine de la Janasse, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, FrankrigDer var mer’ Janasse på programmet, for den næste vin var Domaine de la Janasses helt almindelige Châteauneuf-du-Pape i årgang 2019.

Vinen er lavet på et blend af 65% Grenache, 20% Syrah, 10% Mourvèdre og 5% Cinsault, der kommer fra vinstokke plantet i det nordlige Châteauneuf-du-Pape … herunder fra oldgamle Grenache vinstokke, hvor en stor andel er fra den kendte La Crau mark. Vinmarkerne dyrkes uden brug af hverken pesticider og insekticider og med et beskedent høstudbytte på omkring 25/30 hektoliter pr. hektar.

Som det er tilfældet med Chaupin og Vieilles Vignes er denne basis Châteauneuf-du-Pape årgang 2019 også langt mere traditionel i stilen end tidligere. Allerede i 2015 startede Christophe Sabon at inkludere en større andel hele drueklaser i gæringen.

Derudover er macerationstiden forlænget til 3-4 uger, hvilket generelt har gjort vinene mere elegante og rødfrugtede. Efter endt fermentering er vinen lagret 12 måneder på en kombination af 80% foudres og 20% barrique, hvoraf 1/3-del af sidstnævnte er nye.

Duftmæssigt er det modne, fyldig frugt … solbær og søde, sorte kirsebær, blommer, men derudover gode tørre aromaer af blæk, blyanter, tør engelsk lakrids, en vis mineralitet og kraftig, fyldig og bombastisk og man fornemmer næsten, at der under motorhjelmen ligger en stor 5.7 liter Hemi motor, der har bundtræk.

Men det er mest i smagen, at Hemi motoren rykker fra land … meget kompleks, rund og balanceret. Der er godt med Rhône krydderier, en fed sødme, lakrids … både sød finsk og tør engelsk lakrids, tørre, bitre tanniner, eksplosiv og stor. 2019’eren her er powerfuld og imponerende flot.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 399 kr., mens prisen er 339 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2018 Doyard-Mahé, Blanc de Blanc Cuvée Empreinte Brut, Champagne, Frankrig

2018 Doyard-Mahé, Blanc de Blanc Cuvée Empreinte Brut, Champagne, FrankrigEn aften med jubilæumsfest i Randers Vinlaugh startede med champagne … en 2018 Blanc de Blanc Cuvée Empreinte Brut fra Doyard-Mahé.

Champagnehuset ligger i den lille landsby Vertus i det sydlige Côte des Blancs i Champagne-området i Frankrig.

Doyard-Mahé er et lille familieforetagende, der er grundlagt i 1927 af Maurice Doyard, som også i 1941 var medstifter af CIVC aka Le Comité Interprofessionnel du Vin de Champagne, altså den organisation, der styrer champagne-producenterne i Frankrig.

I dag drives champagnehuset af den 4. generation i form af Carole Doyard … dog fortsat med hjælp fra hendes far Philippe Doyard og de har samlet 6 hektar vinmarker, hvorfra der produceres omkring 50.000 flasker champagner årlig. Arbejdet på vingården udføres så bæredygtigt som muligt, og man undgår så vidt muligt al brug af pesticider.

Der produceres 8 forskellige Champagner, hvoraf størstedelen er Blanc des Blanc. Doyard-Mahé er eksperter i Blanc des Blanc-typen, hvor familien virkelig formår at producere sprøde, mineralske og knivskarpe champagner, som er tro mod Vertus områdets unikke terroir.

Her er det husets  Blanc de Blanc Cuvée Empreinte Brut, hvor Chardonnay druerne kommer fra særdeles kalkholdige jorde ved Vertus, hvor der desuden findes kridt og fossile aflejringer. Vinen er fra primært fra 2018 høsten tilsat lidt Réserve vin … alt vinificeret i rustfrie ståltanke efterfulgt af malolaktisk gæring. Så er 2. gæring sket på flaske og lagret to år, idet degorgering er sket i november 2020 med tilsætning af dossage 10 gram pr. liter.

Fin syrlig næse … en lettere gæret note, grape og citroner, æbler, pærer, blomster, tulipaner, lidt fad mahogni, egetræ, nødder samt mandler. Det er en dejlig frisk og alligevel afbalanceret aroma.

Vinen har fine, blide og dejlig afrundede bobler, æbler, citron, lidt pære og fersken suppleret med en smule frugtsødme samt en rigtig tør og mineralsk syre. Meget liflig og tiltrækkende,

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 289 kr., mens prisen er pt er 245 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7  

N.V. Conceito Vinhos, Tawny 10 Anos Port, Douro, Portugal

N.V. Conceito Vinhos, Tawny 10 Anos Port, Douro, PortugalDen anden portvin, som jeg har smagt fra Rita Ferreira Marques på Conceito Vinhos, er hendes Non Vintage Tawny 10 Anos Port … og jeg elsker bare Tawny portvin.

Denne 10 år Tawny er lavet på samme druesorter som forrige, altså både Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinta Roriz, Tinto Cão og Tinta Barroca.

Det er en portvin, som bygger bro mellem generationer, for hendes morfar og onkel – de to brødre José Costa Ferreira samt Luís Costa Ferreira – havde selv startet med at lave portvine til familien.

Portvinen er produceret efter den traditionelle metode portvin, altså fodtrampning af druerne i lagares af granit, hvilket er efterfulgt af to dages premaceration og gæring over 3 dage.

Derefter er der tilsat druespiritus efterfulgt af kort maceration og fadlagring og denne 10 års Tawny Port er så en blanding af de bedste portvine lagret på egetræsfade med en gennemsnitsalder på 10 år.

Vinen er således lavet efter de to brødres gamle traditioner, men tilført Ritas innovative og feminine touch.

Nu snakker vi for alvor … dejlig lys i glasset, lys, moden og næsten transparent med den herligste aroma. Der er lys, moden frugt, tørret frugt, gamle egefade, flødekarameller, karamelliserede valnødder, mælkechokolade, appelsinskal, overmodne æbler, lyse blommer, figenpålæg, blomsterpollen og virkelig pirrende duft, feminint, elegant og så let.

I munden er det samme historie … sødme, alkohol og fin syre, men blødt, let, lyst og så fint. Der er lys, moden og alligevel frisk frugt, en sød karamelagtig smag, lidt appelsin og tynd varme. Hvor er det bare en lækker portvin, som jeg bare er total vild med.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 249,95 kr., mens prisen pt er på tilbud til 129,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2018 Società Agricola il Sasso, Valpolicella Classico Superiore Bio, Veneto, Italien

2018 Società Agricola il Sasso, Valpolicella Classico Superiore Bio, Veneto, ItalienNæste vin fra Società Agricola il Sasso … en 2018 Valpolicella Classico Superiore Bio kommer godt nok i en normalfarvet rødvinsflaske, men indholdet er fortsat til den lysere side … næste grad af rød.

Som med forrige Valpolicella Classico Bio er denne Classico Superiore lavet på 45% Corvina, 35% Corvinone, 20% Rondinella med delvis afstilkning samt en efterfølgende gæring sammen med det den fritløbende saft fra produktionen af Stefano Bellamolis Valpolicella Classico. Denne superiore gærer og macererer 1 måned, hvorefter den lagrer 12 måneder på ståltanke inden aftapning på flaske og yderligere lagring i 6 måneder.

Duftmæssigt er det absolut en let Valpolicella Classico Superiore, men nu med mere bundtræk og dybde end den forrige roséfarvede Valpolicella Classico. Der er mere rødvin over tingene her med lette røde bær, lyse kirsebær, brombær og blommer. Samtidig er der vildt mange blomster, der springer ud i næsen. Det suppleres af lidt blæk, røg, muldjord og let søde krydderier.

I munden har vinen også lette gener … her med mere spark, kant og bid. Den har en ren, stringent, lys, fin og energisk  smag, hvor frugten bare er så frisk med en livlig syre. Det er bid i frugten, ribs, rønnebær og måske endda også lidt granatæbler. Tanninerne er klart mindre tydelige, men jeg elsker sgu denne lette side af Valpolicella.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 148 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2020 Società Agricola il Sasso, Valpolicella Classico Bio, Veneto, Italien

2020 Società Agricola il Sasso, Valpolicella Classico Bio, Veneto, ItalienPå Località Montericco i de smukke bakker nord for Verona driver Stefano Bellamoli et lille autonomt vinhus kaldet Società Agricola il Sasso. Han laver kun 3 vine og dem smager Houlberg alle … startende med denne Valpolicella Classico Bio.

Sjovt nok kommer Bellamolis Valpolicella Classico Bio i en helt klar vinflaske og virker farvemæssigt næsten som en rosé … spændende.

Stefano Bellamoli startede sit vinhus Società Agricola il Sasso i 2008, hvor han købte 10 hektar udyrket jord i et bakkeområde syd for Negrar. Vinmarkerne ligger i 300 meters højde og Stefano gik i gang med at plantet  Corvina, Corvinone og Rondinella druer.

Stefano Bellamoli er selv født i og opvokset i Valpantena, men er egentlig uddannet i industrielt design i Milano og arbejder faktisk i dag også som professionel fotograf. Han har tidligere arbejdet med at fotografere vinhuse … måske er interessen for vin opstået der.

Allerede fra starten arbejdede Bellamoli økologisk og arbejdede med målrettet at øge biodiversiteten i markerne og forbedre jordens vitalitet. Stefano har også plantet vilde planter i markerne og brugen af grøn gødning har skabt et frugtbart miljø.

I kælderen arbejder Stefano også så naturligt som muligt. Han anvender slet ikke egefade, men gærer vinene i rustfrie ståltanke og lagrer dem også i tankene og store lerfade. I vinifikationen afstilkes alle druer gærer ved tilsætning af en pied-de-cuve fra en lille høst 1-2 uger inden selve høsten. Ved aftapning på flaske sker der ingen filtrering og der tilføjes også minimalt svovl.

De 3 vine … Valpolicella Classico, Valpolicella Classico Superiore og Amarone della Valpolicella Classico laves efter Stefanos fortolkning af Valpolicella via 3 grader af rød … fra denne næsten roséfarvede vin til den mørke Amarone.

Valpolicella Classico Bio 2020 er lavet på 45% Corvina, 35% Corvinone og 20% Rondinella. Efter den manuelle høst er druerne delvis afstilket og druerne let knust. Derefter er gæring sket med en spontangæret pied-de-cuve og vinen får så lov at gære helt ud. Der anvendes derefter kun saften fra presset, da den fritløbende saft bruges til husets Valpolicella Classico Superiore.

Derefter er vinen så blot lagret på ståltanke frem til foråret, hvor vinen så tappes på flaske uden filtrering, kemikalier og kun med en smule svovl.

Hvor er il Sassos Valpolicella Classico Bio også helt vildt lys i vinglasset. Vi snakker et niveau, som er transparent og næsten på roséniveau. Stefano Bellamoli kalder den også for en ny fortolkning af Valpolicella Classico. Sådan har jeg sgu heller aldrig før set en Valpolicella Classico.

Det dufter heller ikke af klassisk Valpolicella Classico, for den har en frisk, let og blomsterrig næse … helt juicy med en energisk nerve. Det er lyse jordbær, hindbær og rabarber suppleret ganske mildt med et drys krydderier, små Nebbiolo gener med læder og lidt violer. Hold da hel kæft !!!

I munden er det samme lyserøde smag … stilmæssigt minder det mere om Jura end Valpolicella. Vinen er slank, spinkel og med lyse, lette og småbitre bær, lette, småfine og tørre tanniner, hvid peber samt en forførende syre. Det smager sgu da totalt overraskende, freaking fabelagtigt godt … til prisen rent tyveri.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 100 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7