Tag-arkiv: Frankrig

Vinanmeldelser

2018 Pierre Amadieu, Roulepierre Côtes-du-Rhône Rosé, Rhône, Frankrig

2018 Pierre Amadieu, Roulepierre Côtes-du-Rhône Rosé, Rhône, FrankrigDer var en enkelt rosévin mere inden vi gik til de mere klassiske rødvine fra Rhône. Det var denne Roulepierre Côtes-du-Rhône Rosé fra vinhuset Pierre Amadieu, der ligger få hundrede meter udenfor byen Gigondas.

Domaine Amadieu er grundlagt i 1929 af Pierre Amadieu, som købte et 7 hektar stykke jord højt beliggende i Gigondas. De fleste rystede på hovedet, da han kravlede op ad Dentellerne og plantede vinstokke så højt som 400 meter over havet. Her er den bedste jord, og her får druerne mere sol, da bjerget vender stik sydvest, sagde Pierre.

Med tiden er Domaine Amadieu vokset til 137 hektarer, hvoraf 127 hektar ligger i Gigondas … og en stor del på de stejle skråninger. Dermed ejer Amadieu næsten 10% af hele appellationen, som omfatter 1.310 hektar. De 10 resterende hektar ligger i Côtes du Rhône, Côtes du Ventoux og Vin du Pays de Vaucluse.

Jorden er reelt fordelt på to ejendomme, nemlig La Marchotte og Romane. Markerne på ejendommene er omgivet af 200 hektar med krat … som på fransk kaldes garrigue … samt egeskove. Her er der kolde nætter og varme dage, hvilket giver vinene dybde.

Høsten er sen … omkring to uger senere end i Châteauneuf-du-Pape, men til gengæld er klimaet mere stabilt og solrigt.  Høsten bringes til Romane, hvor den første del af vinificeringen foregår.  Når vinene skal lagres på fade, bringes vinene til Machotte, hvor fadkælderen findes.

Amadieu familien er én af de betydelige producenter i Gigondas, og Pierres søn Jean-Pierre fik bl.a. også en stor del af æren for, at Gigondas sidst i 1960’erne blev ligestillet med den evige rival Châteauneuf-du-Pape og fik sin egen appellation.

I dag ejes domænet af 3. generation, nemlig Jean-Pierres søn Claude Amadieu, men det er Claudes nevø Pierre Amadieu, som siden 1989 har været ansvarlig for vinfremstillingen og general manager. Pierre anses for en af regionens unge stjerner. Han er også trods sin alder også præsident for foreningen af de lokale domæner.

Men ellers hjælper hele familien til på vingården. Onkel Claude leder arbejdet i markerne, mens hans kone Muriel er ansvarlig for kontorarbejdet. Claude og Muriels sønner Henri-Claude og Damien deltager også, bl.a. står Henri-Claude Amadieu for salget.

Pierres mål er ikke en massiv tung vin, men en vin med finesse og elegance og gerne en mineralitet, der giver balance til den store kraft. Parker har bl.a. skrevet følgende om vinene fra Pierre Amadieu; Vinene bliver bedre og bedre år for år og ofte får ikke den anerkendelse, de fortjener.

Denne Roulepierre Côtes-du-Rhône Rosé er lavet på 60% Grenache og 40% Cinsault, og ellers er vinen lavet ved lav temperatur i rustfrit ståltanke for at bevare frugtagtig og friskhed.

Næsen er hindbær, mirabeller og lyse kirsebær, måske lidt til den kunstige side med en sjov krydret syre. Smagsmæssigt er vinen også lidt til den neutrale side, har sødme, jordbær, hindbær, men er ikke specielt kompliceret og mangler også lidt syre, men ikke så fraværende som hos foregående. Der er en smule bitterhed i eftersmagen.

Forhandles af Erik Sørensen Vin, hvor prisen er 100 kr.

Vinanmeldelse 3/7 
Vinanmeldelser

2017 Domaine Saint Gayan, Côtes-du-Rhône Rosé Léa & Léa, Rhône, Frankrig

2017 Domaine Saint Gayan, Côtes-du-Rhône Rosé Léa & Léa, Rhône, FrankrigSelvom vinene til Côtes-du-Rhône smagningen var fundet ved lodtrækning, så var Domaine Saint Gayan repræsenteret med to vine og den anden var denne Côtes-du-Rhône Rosé Léa & Léa.

Det overraskede mig, at rosévine udgør hele 13% af den samlede produktion i Rhône … og Thomas Rydberg mente faktisk, at denne andel vil være stigende i de kommende år. I 2017 svarede de 13% til en samlet produktion af 335.180 hektoliter rosévin … det er fandeme mange druer, som kunne være anvendt til mange andre gode formål. Nå det var vist bare lige mine roséfordomme, som blev luftet der.

Denne Côtes-du-Rhône Rosé Léa & Léa er lavet på 50% Grenache, 40% Cinsault og 10% Carignan. De fleste af druerne er afstilket og vinen er presset og fermenteret med lang gæring i store betontanke.

I glasset er vinen meget lys orange … nærmest på vej til, at der mest ligner en hvidvin med lidt alder. Det skyldes formentlig, at druerne blot er presset direkte uden kort lagring med skallerne.

Næsen er egentlig meget spændende, lidt landlig med eksotisk frugt, men så byder den faktisk heller ikke på ret meget mere. I munden er vinen lidt flad med en vis fedme og fyldighed, men mangler klart lidt syre og virker dermed lidt træt … hurtigt for en årgang 2017.

Importør er Theis Vine, og prisen på flaske ligger på 120 kr.

Vinanmeldelse 2,5
Vinanmeldelser

2018 Domaine Fond Croze, Côtes-du-Rhône Cuvée Analys, Rhône, Frankrig

2018 Domaine Fond Croze, Côtes-du-Rhône Cuvée Analys, Rhône, FrankrigSidste hvidvin til Masterclass smagningen var denne Côtes-du-Rhône Cuvée Analys fra vinhuset Domaine Fond Croze, som ligger ved byen Saint Roman de Malegarde vel omkring 25-30 kilometer nordøst for Châteuneuf-du-Pape.

Vinhuset er grundlagt af Charles Long lige efter 1. verdenskrig … ja, for dem som ikke kan huske den, så var det imellem 1914 og 1918. Men familien Long producerede dog ikke selv vine, men leverede druerne til det lokale kooperativ, og det fortsatte også under sønnens Raymonds ledelse, da han overtog driften i 1958.

Han udvidede dog vingården ved tilkøb af yderligere job, men det var imidlertid først i 1997, da Raymonds sønner – og 3. generation – Daniel og Bruno overtog ledelsen, at man begyndte at lave vine i ejet navn … og det var reelt starten på Domaine Fond Croze eller Long Père & Fils, som vinhuset også hedder.

Det var Daniel, som startede med at tage ledelsen, mens broderen Bruno studerede ønologi på universitetet. Derefter gik de i gang med at lave nye vinkældre og nye metoder til både pasning af marker og produktion blev indført.

De undlod sprøjtegifte og kunstgødning har heller ikke været brugt i mange år. I 2009 startede brødrene en konvertering af deres samlede 70 hektar vinmarker til økologi og indgik samtidig et samarbejde med Philippe Cambie.

Han er jo en af Rhônes helt store profiler, og også kendt her på bloggen. Den gode Cambie har jo været fødselshjælper på en lang række vine, som jeg har skrevet om her på Houlbergs Vinblog.

Denne Côtes-du-Rhône Cuvée Analys er lavet på 100% Viognier, som kommer fra husets marker – stenede skråninger – omkring Saint Roman de Malegarde. Vinen er lavet på rustfrie ståltanke, men har lagret en periode i små egefade.

Næsen har klart masser af fedme, flomme og en lidt sjov duft, bl.a. med astronaut-is, papkasser, røg, eg, abrikos, pærer, men har slet ikke hverken en parfumeret eller aromatisk næse til trods for, at det er ren Viognier.

Til gengæld smager vinen meget aromatisk og parfumeret, men en lidt tungere og fladere smag end fx foregående vin. Alkoholen i vinen fornemmes også mere, der mangler lidt syre og generelt bliver det lidt forvirrende vin.

Forhandles af Erik Sørensen Vin, hvor en flaske koster 150 kr.

Vinanmeldelse 4/7 
Vinanmeldelser

2018 LePlan-Vermeersch, GT-Viognier, Rhône, Frankrig

2018 LePlan-Vermeersch, GT-Viognier, Rhône, FrankrigDirk Vermeersch er en tidligere racerkører, som med fuld fart og sus i vinden har kastet sig over vinproduktion. Fra hans vinhus LePlan-Vermeersch smager vi en GT vin … GT-Viognier og tester om han når det ternede flag ved målstregen.

Historien om Dirk Vermeersch, der uden eksamen startede som taxachauffør, men drømte om en karriere indenfor bilsport. Han startede lokalt og vandt i 1977 et 24-timers løb i Zolder i sin brors VW Polo og fik samme år et job som reservekører hos den sejrende bil i 24 timers løbet på Spa-Francorchamps … og så var han professionel racerkører.

Imidlertid satte en rallyulykke i 1986 en stopper for hans karriere, så han købte i stedet en benzinstation, hvor han samtidig handlede lidt med brugte biler. Men de hurtige og vilde biler trak fortsat, så Dirk blev 3 år senere officiel forhandler af Lancia og Maserati forhandler i Schilde nær Antwerpen.

Men i 1999 solgte han forretningen for en god pris, men kunne ikke sidde stille, så han købte en gammel ruin i Sydfrankrig. Han startede også et byggefirma, så han kunne renovere den gamle bygning og omdanne den til en charmerende bolig.

Ved siden af ejendomme var der en lille mark med nogle Carignan vinstokke, som Dirk samtidig begyndte at pleje helt autodidakt, og inden længe begyndte han at lave vine og er nu blevet vinproducent på fuld tid. Hans første vin – en 2003 LePlan-Vermeersch GT-S – opnåede 2 stjerner i Hachette Guide des Vins.

Siden har datteren Ann også studere til ønolog i Châteauneuf-du-Pape og har sammen med hendes mand – den tidligere rugbyspiller, biker og rockmusker Sebastien Barbara – også sprunget med i projektet.

I 2010 solgte familien den gamle ejendom og byggede i stedet et LePlan-Vermeersch ultramoderne og stort vineri i Suze-la-Rousse med 25 tilhørende hektar vinmarker.

Fra deres egne marker laver familien en række vine i GT serien, samlet omkring 80.000 flasker årligt, men derudover laver de også omkring 150.000 flasker LePlan Classic vine, hvor druerne opkøbes fra andre vinavlere. Derudover laves lidt bobler og såmænd også alkohol i form af en gin, som de kalder LePlan Belgica Gin.

Denne 2018 GT-Viognier er lavet med druer fra husets egne marker og består af 99% Viognier samt 1% Roussanne høstet med et udbytte på 35 hektoliter pr. hektar.

Druerne afstilkes, og vinen er fermenteret med halvdelen i ståltanke og den anden halvdel i nye franske egefade. Derefter er vinen lagret 3 måneder i de rustfrie ståltanke.

Næsen er urtet, aromatisk, parfumeret med en animalsk landlighed samt en lidt skæv, funky side. Der er sgu også smæk på drengen med eksotiske frugter, modne pærer, fylde, power, blomster og en lille ultrasvag oxideret side.

I munden er vinen cremet og fyldig, ja vel nærmest opulent og sød, men med en vis elegance, æbler, pærer og alkoholen på hele 14% er pænt integreret. Man fornemmer nærmest lidt tanniner, mens syren er svag. Houlberg svinger det ternede flag med 4½ lynhurtige fingre og endda med pil op.

Forhandles af Emilie Vin, hvor en flaske koster 120 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 
Vinanmeldelser

2016 Domaine Saint Gayan, L’Oratory Côtes-du-Rhône Villages Sablet, Rhône, Frankrig

2016 Domaine Saint Gayan, L'Oratory Côtes-du-Rhône Villages Sablet, Rhône, FrankrigDen 3. Rhône hvidvin ved Masterclass smagningen var denne L’Oratory Côtes-du-Rhône Villages Sablet fra Domaine Saint Gayan, der ligger 1 kilometer syd for byen Sablet.

Domaine Saint Gayan drives af Jean-Pierre Meffre og hans kone Martinne. Jean-Pierre overtog driften af vingården fra sin far Roger Meffre i 1980. Vingården har været i familiens eje siden 1709, hvor den blev købt af en ung løjtnant Pierre Goubert. Det var i slutningen af det nittende århundrede, at familien blev til Meffre, da den eneste arving Léa Goubert giftede sig med Albert Meffre.

Jean-Pierre Meffre er dermed i direkte linje 11. generation og dermed har familien  stolte traditioner og et kæmpestort historiske erfaringsgrundlag. Siden 2007 har svigersønnen Christian-Yves Carré de Lusançay også deltaget i driften.

Domaine Saint Gayan har samlet 38 hektar vinmarker fordelt på både Rasteau, Gigondas, Châteauneuf-du-Pape og Côtes de Rhône Villages Sablet. Mere en halvdelen af vingårdens marker er beplantet med vinstokke, som er mere end 80 år gamle.

Sablet er  én af de kommuner i Sydrhône, hvor man må anvende kommunenavnet efter Côtes du Rhône Villages, så man ved mere præcist hvor druerne kommer fra. Sablet er kendt for, at markerne er meget sandet og i 2017 var der samlet alene 373 hektar vinmarker i Sablet.

Denne L’Oratory Côtes-du-Rhône Villages Sablet er netop lavet med druer fra husets 1,76 hektar marker i Sablet. Druerne kommer fra 15 år gamle vinstokke og er høstet med et udbytte på 40 hektoliter pr. hektar.

Vinen er et blend på 40% Viognier, 30%, Bourboulenc, 10 Grenache Blanc, 15% Clairette og 5% Roussanne. Vinen er lavet ved, at druerne presses og derefter gærer i rustfrie ståltanke ved kontrolleret temperaturer og lagrer 7 måneder i tankene.

I næsen er vinen lidt tør, nærmest med lidt jord og ellers ikke specielt eksplosiv, men ganske neutral. Der er lidt fersken, pærer, kalk, hasselnødder og noget, som kunne dufte som symaskineolie.

Smagsmæssigt er der fennikel, lakrids … igen – som næsen – en smule tilbageholdende og næsten på vej til det kedelige, men er sådan set blød og rund. Syren er lidt vag og ufokuseret, men vinen har en lækker blid eftersmag. Der er 4 tomler med pil svagt ned.

Importør er Theis Vine, og prisen på flaske ligger på 140 kr.

Vinanmeldelse 4/7 
Vinanmeldelser

2018 Vidal-Fleury, Côtes-du-Rhône Blanc, Rhône, Frankrig

2018 Vidal-Fleury, Côtes-du-Rhône Blanc, Rhône, FrankrigHvidvinene i Rhône udgør faktisk 7% af den samlede produktion og i 2017 svarende dette til 163.026 hektoliter. En af de hvide fra Rhône er denne Côtes-du-Rhône Blanc fra Vidal-Fleury.

Vinhuset ligger ved Tupin et Semons midt i de berømte Côte-Rôtie vinmarker. Vidal-Fleury er grundlagt tilbage i 1781 af Vidal familien og er i dag det eneste vinhus i Rhônedalen, der har lavet vin uden afbrydelse siden 1781. Allerede tilbage i 1787 blev huset berømt, da den amerikanske præsident Thomas Jefferson besøgte huset … hvilken blev starten til en eksport af vinene.

I 1890’erne giftede Gustave Vidal sig med en datter af Fleury familien og dermed fik huset sit nuværende navn Vidal-Fleury, og en medgift som muliggjorde en genplantning af vinmarkerne efter den store phylloxera epidemi.

Vidal-Fleury havde oprindeligt en række vinmarker i den nordlige del af Rhôneområdet, men siden 1920 har de udvidet med marker i andre dele af Rhône og i dag opkøber huset også druer fra udvalgte vinavlere i hele Rhônedalen. Vidal-Fleury er dog i dag næsten blevet synonym med Côte-Rôtie.

Vinhuset er i dag dog ikke længere ejet af Vidal-Fleury familien, for det blev i 1984 købt af Guigal, som havde en særlig interesse i Vidal-Fleury, hvor Etienne Guigal selv blev udlært og arbejdede en lang årrække inden han i 1946 etablerede sig som vinbonde og grundlagde E. Guigal.

Guigal familien har sat Guy Sarton du Jonchay til at drive vinhuset, hvilket sker sammen med hans hustru Monika. De driver markerne sammen med Guigal og samlet har Vidal-Fleury og Guigal omkring 62 hektar i det nordlige Rhône. Hvor mange marker, som Vidal-Fleury har i den sydlige del ved jeg ikke, men de fleste af druerne opkøbes hos små vinavlere.

I 2006 startede Vidal-Fleury byggeriet af et nyt state-of-the-art winery, som blev færdigt i 2008. Det er specielt bygget til at lagre vinene indtil de er klare til salg … og I kan se vineriet på billedet ovenover.

Denne Côtes-du-Rhône Blanc er en vin, som huset har lavet siden starten af 1980’erne. I denne unge årgang 2018 er den lavet på 87% Viognier, 5% Clairette, 3% Grenache Blanc og 5% Roussanne.

Druerne er høstet både med maskine og ved håndkraft. Omkring 30% er druerne er ligget en kort periode på skindet, mens resten af druerne blot er presses direkte.

Gæringen er sket ved 16 grader i rustfrie ståltanke, hvor vinen også har lagret sur lie i 6 måneder inden filtrering, flaskning og lagring yderligere 3 måneder. Der laves årligt omkring 385 hektoliter af vinen, hvilket giver omkring 51.500 flasker.

Næsen er lidt neutral … men der er pærer, melon, ananas og måske lidt abrikos, lidt nødder, mandler og er ellers en smule opulent, lidt fluffy og svagt parfumeret. Der er blomster, papkasser, vingummibamser samt søde krydderier.

Smagen er blød, cremet, grønne æbler og tropiske frugter, en vis fylde, godt bid og friskhed, men ikke så kompleks.

Forhandles af Philipson Wine, hvor en flaske koster 79,95 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7  
Vinanmeldelser

2018 M. Chapoutier, Belleruche Côtes-du-Rhône, Rhône, Frankrig

2018 M. Chapoutier, Belleruche Côtes-du-Rhône, Rhône, FrankrigJeg var forleden til en Masterclass med temaet Côtes du Rhône arrangeret af Inter Rhône, som er en organisation, der repræsenterer over 500 Rhône producenter. Så hele formiddagen stod på vine fra Rhône og den første var denne hvide Belleruche Côtes-du-Rhône fra M. Chapoutier.

Det var Thomas Rydberg, som skulle guide os igennem vinene og fortælle om Rhône, lidt fakta om vinproduktionen i området, druerne og de i alt 11 vine, som var fordelt på 5 hvidvine, 2 rosévine og 5 rødvine.

De fleste vinkyndige kender Thomas Rydberg, som er fast vinanmelder for Ekstra Bladet og derudover laver vinmagasinet DinVinGuide og står bag AltomSpanskVin.dk. Inter Rhône havde hyret Thomas til at formidle lidt budskaber omkring vinene fra Rhône området og selvfølgelig udbrede kendskabet.

Thomas har en kæmpe viden om vin, og han fortalte en række spændende facts omkring Rhône, men de ting skal jeg nok fortælle mere om i nogle af de næste blogindlæg/anmeldelser. Nu kigger vi i stedet nærmere på denne Belleruche Côtes-du-Rhône fra M. Chapoutier.

Nu var jeg jo til en Chapoutier smagning i januar i år, så hele historien om vinhuset kan du læse i blogindlægget på Chapoutiers 2016 Invitare Condrieu … en i øvrigt spændende historie.

M. Chapoutier ejer i dag 54 hektar vinmarker i det nordlige Rhône, 90 hektar i det sydlige Rhône samt 69 hektar i Roussillon. Og så opkøber de altså også fortsat druer op i negociantdelen fra vinavlere i både det nordlige og sydlige Rhône.

Denne hvide Belleruche Côtes-du-Rhône – som også findes i en rød udgave – er lavet på et blend af druerne Grenache Blanc, Roussanne, Viognier, Clairette og Bourboulenc. Druerne høstes med maskine og stammer formentlig fra andre vinavlere.

Vinen er lavet ved, at alle klaser afstilkes, hvorefter druerne får en let maceration – specielt Viognier druerne – hvilket efterfølges af en blid presning. Derefter hviler mosten koldt, hvorefter gæring sker ved lav temperatur i rustfrie ståltanke.

Næsen byder dig på blomster, er let parfumeret, har lidt fennikel, mens frugten er abrikos, fersken, melon og lidt appelsin. Derudover er der en fin intensitet og en ganske pæn tørhed.

Smagen har til gengæld masser af syre, citron, grøn frugt, pærer og grønne æbler, fennikel, en lille bitterhed, men pakket pænt ind i en cremet og frisk smag. Det er klart en ung, frisk vin med en pæn intensitet.

Forhandles af Kjær Sommerfeldt, hvor en flaske koster 125 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 
Vinanmeldelser

2016 Calmel & Joseph, Saint-Chinian Les Crus, Languedoc, Frankrig

2016 Calmel & Joseph, Saint-Chinian Les Crus, Languedoc, FrankrigSaint-Chinian er en appellation omkring Saint-Chinian i Hérault départementet i Languedoc. Og selvfølgelig laver de to ønologer og créateurs de grands vins en Languedoc et Roussillon Laurent Calmel og Jerome Joseph også vine under denne appellation, herunder denne Saint-Chinian Les Crus.

I deres kombinerede vin- og negocianthus Calmel & Joseph har de specialiseret sig i at lave vine fra Languedoc-Roussillon og typisk på små vinerier rundt om i området. Laurent Calmel og Jerome Joseph har lavet aftaler med en lang række vinavlere rundt om i regionen og arbejder sammen med disse vinavlere … også med produktionen af vinene.

Saint-Chinian anses – sammen med Provence – at være et af de ældste områder for vindyrkning i Frankrig. Det går helt tilbage til oldtiden og romerne satte også særlig pris på vinene, som blev eksporteret i amphoraer til hele middelhavsområdet.

Saint-Chinian er mest kendt for deres rødvine, men markerne ligger højt og deres terrior med meget stenet og forskelligartet jord, som er perfekt til produktion af hvidvine, som nu fx denne Saint-Chinian Les Crus.

Le Crus serien består samlet af 5 vine, nemlig 3 røde Caramany, Montpeyroux og Terrasses du Larzac samt de to hvide Limoux samt denne Saint-Chinian.

Saint-Chinian Les Crus er lavet på 40% Grenache Blanc, 30% Roussanne, 20% Vermentino og 10% Viognier høstet med et udbytte på 30 hektoliter pr. hektar. Druerne afstikkes og presses uden udblødning. Herefter har vinen gæret i 15 dage ved 16 grader. Efterfølgende er vinen lagret 6 måneder i egetræsfade, som har været anvendt én gang tidligere.

Næsen er fyldt med melon, honningmelon, banan og kiwi, tørrede abrikoser, brunet smør, meget sødkrydret, lidt citronmåne og kager, mahognitræ, rød, hvide blomster, meget disket, afdæmpet, forsigtig og sart i aromaerne, men det sødkrydrede fylder mest. Dejlig næse.

Smagen er blød og blid i munden, har en svag bitterhed og en sødme i fin kombination, syltede citroner og igen mange lidt sødkrydrede elementer. Det er en meget smagfuld vin, fyldig, cremet, men syren ikke er vild, men alligevel giver et lille bid.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 149,95 kr., mens prisen er 129 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2009 Château Mouton Rothschild, Pauillac 1. Grand Cru Classé, Bordeaux, Frankrig

2009 Château Mouton Rothschild, Pauillac 1. Grand Cru Classé, Bordeaux, FrankrigChâteau Mouton Rothschild Pauillac 1. Grand Cru Classé i årgang 2009 var egentlig ikke med i smageprogrammet, men blev alligevel hentet op fra kælderen … en monumental vin fra et af verdenens mest legendariske vinslotte.

2009 er en stor årgang i Bordeaux, hvilket selvfølgelig har gjort denne vin ekstra efterspurgt … og det afspejles også i prisen på vinen. Den gode Robert Parker samt Decanter har givet vinen 99 point, mens Wine Spectator ligger på 98 point.

Vinen er lavet på 88% Cabernet Sauvignon samt 12% Merlot, vinificeret i 64 store 225 hektoliter temperaturstyrede egekar og lagret 19-22 måneder i nye, franske barriques.

Etiketten på 2009’eren er udsmykket af den engelsk/indiske kunstner, skulptør og maler Anish Kapoor, som oprindelig kommer fra Mumbai. Jeg skal ikke kunne sige, hvad kunstværket forestiller, men det ligner unægtelig 2 klatter rød maling.

Næsen er herlig animalsk med både blæk, gæret mørk frugt, solbær, brombær, tæt, kropsnær, kompakt og sødkrydret magi-terning og jeg får et billede i mit hoved af et smukt træ, som bare langsomt drysser sine mangefarvede blade ned over mig. Der er lidt blomsterstøv, tobak og æterisk lethed.

Men duften er nu ikke det bedste ved vinen … det er smagen, for WAUW det smager godt. Vinen er blød, men ikke bare blød. Den er fabelagtig blød og det er totalt zen i balance, hold nu kæft. Det nærmest smelter i munden og gør dig voldsomt glad.

Jeg er normalt ikke den store Bordeaux elsker, men her må man bare overgive sig. Det er cremet, den mørke frugt giver god fylde, men på en moden og let facon, tanninerne er totalt integrerede, syren balanceret og alt er som silke. Det smager sindssygt godt, hvorfor den flittige vinblogger også må hoste op med klar topkarakter … 7 drønsikre houlbergske tommelfingre.

Vinen forhandles af Philipson Wine, hvor en flaske koster 7.895 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 7/7 
Vinanmeldelser

2014 Château Mouton Rothschild, Pauillac 1. Grand Cru Classé, Bordeaux, Frankrig

2014 Château Mouton Rothschild, Pauillac 1. Grand Cru Classé, Bordeaux, FrankrigVi skulle selvfølgelig også smage den ægte Château Mouton Rothschild Pauillac 1. Grand Cru Classé … nemlig i årgang 2014, samme år som Philippine Mathilde Rothschild døde og dermed sidste vin, der bærer hendes – trykte – håndskrift på etiketten.

Jeg har været så heldig, at Bernt tidligere har serveret Château Mouton Rothschild for mig, så indtil dato har jeg smagt den dyre og eksklusive vin i årgangene 1982, 1989, 1992, 1994, 1997, 2002 … og denne eftermiddag kom jeg også til smage denne årgang 2014 samt topårgangen 2009.

Château Mouton Rothschild blev grundlagt i 1720, hvor det blev udskilt fra Lafite Rothschild og blev i begyndelsen af 1800-tallet købt af Joseph de Brane, som gav slottet navnet Brane-Mouton efter den lille bakke, som markerne ligger på.

I 1830 blev slottet solgt til advokaten Isaac Thuret fra Paris, men han kunne dog ikke vedligeholde kvaliteten i vinene  og dermed priserne på vinene, så i 1853 blev det købt af Nathaniel Mayer Rothschild, som havde fået interesse for vin,

Han var fra den rige engelske Rothschild familie og havde siden 1850 arbejdet som bankmand i sin svigerfars og onkels bank … Bank de Rothschild Freres. Han havde – som flere i familien – fået smag for de gode vine fra Medoc og det forlyder, at han kunne drikke op til 1½ flaske god vin om dagen.

Prisen for Château Brane-Mouton var 1.250.000 franske franc og straks efter købet omdøbte han slottet til Château Mouton Rothschild og var godt tilfreds, selvom slottet ved 1855 klassifikationen blev placeret i 2. cru gruppen.

Nathaniel skrev i 1864, at slottet gav stort overskud og værdien var steget til det dobbelt. På trods af dette, så besøgte han aldrig slottet, men det skyldes måske også, at han tidligere havde været ude for en jagtulykke og havde svære mén derfra.

Efter hans død i 1870 overtog hans søn James Rothschild driften og han startede byggeriet af slottet Petite Rothschild i 1880, men udviste ellers ringe interesse for slottet.

Da han pludselig døde i 1881 overtog hustruen Therese driften og derfra gik det videre til sønnen Henri Rothschild, som var en af Frankrigs rigeste personer på dette tidspunkt.

Han var uddannet læge og teaterinteresseret, men drak ikke vin og bekymrede sig ikke særligt om Château Mouton Rothschild. Han foreslog derfor i 1922 sin anden søn Philippe at overtage opsynet, hvilket kan accepterede. Philippe havde nemlig forelsket sig i slottet, da han havde opholdt sig på slottet under 1. verdenskrig.

Han blev dog først eneejer i 1947 efter 2. verdenskrig, da hans far døde og Philippe opkøbte sin broder og søsters aktier. Og det er i høj grad Philippes fortjeneste, at Château Mouton Rothschild er blevet ét af verdens mest berømte vinslotte.

Château Mouton Rothschild var således bl.a. første betydende slot, som selv begyndte at tappe vinen på flaske på slottet – noget som i dag er helt naturligt, men som var uhørt i 1920’erne, hvor vinkøbmændene tog sig af denne indbringende del.

Og så var han en ekstrem dygtig forretnings- og marketingmand. I forbindelse med slotsaftapningen i 1924 fik flaskerne et etiket med et abstrakt, moderne maleri af den franske kunstner Jean Carlu. Det var noget, som gjorde vinen anderledes og et samlerobjekt for vinkendere over hele verden.

Under 2. verdenskrig flygtede Philippe til henholdsvis Spanien og senere Sverige, mens slottet en periode blev hovedkvarter for tyskerne. Slottet led betydelig overlast, men en stor del af vinlageret blev bevaret og produktionen blev faktisk også opretholdt under hele krigen.

Efter krigen vendte Philippe tilbage og startede så den tilbagevendende praksis med skiftende kunstneretiketter, hvilket startede i årgang 1945 med Phlippe Jullianes tegning med V-tegnet i en i øvrigt fabelagtig årgang. Og siden har kunstneretiketterne været en stor del af hver årgang Château Mouton Rothschild.

Undervejs havde Philippe utallige gange klaget over, at Mouton Rothschild fejlagtigt ikke var et 1. cru slot. I 1973 kom belønningen til baron Philippe. I den indtil nu eneste ændring i 1855-klassifikation blev Château Mouton Rothschild oprykket til 1. cru.

Og det fik straks Philippe Tothschild til at ændre sit motto på etiketterne til; Premier je suis, second je fus, Mouton ne change … altså; første jeg er, anden jeg var, Mouton ændrer sig ikke.

Philippe døde i 1988, hvorefter datteren Philippine stod for driften frem til hendes død i 2014, altså året for denne vin. Siden har det været børnene Camille, Philippe og Julien Rothschild, som har haft ansvaret for driften af det legendariske vinslot.

Direktør på Mouton er Philippe Dhalluin, og han har det overordnede ansvar for alle Rothschild familiens ejendomme både i og udenfor Frankrig, hvilket vil sige: Mouton Rothschild, Clerc Milon, d’Armailhac, La Fleur Milon, Colombier-Monpelou, Petit Mouton de Mouton Rothschild, Aile d’Argent, Domaine de Baron’Arques, Opus One og Almaviva.

Château Mouton Rothschild har 90 hektar vinmarker, hvilket giver basis for 3 forskellige vine, selvfølgelig førstevinen, men Philippine stod bag flere nyskabelser, bl.a. andenvinen Le Petit Mouton de Mouton Rothschild og den hvide Aile d’Argent.

I denne årgang 2014 er vinen lavet på 81% Cabernet Sauvignon, 16% Merlot og 3% Cabernet Franc, som gærer i 64 store, temperaturstyrede egetræskar på 225 hektoliter.

Der sker den malolaktiske gæring også, hvorefter vinen lagrer et sted mellem 19-22 måneder i franske barriques … alle selvfølgelig nye fade. Pop-art maleriet på etiketten er lavet af den engelske kunstner David Hockney, der også var en personlig ven med Philippine.

Næsen er støvet med mørk og gæret frugt, solbær, blommer, sort engelsk lakrids, blæk, cigaræsker, tobak, varm og rund … meget behagelig duft med en vis æterisk lethed og syrlighed.

I munden er vinen langt mere tør end de øvrige vine denne eftermiddag, masser af tanniner, masser syre, blæk og strengere i frugten. Den virker alt for ung endnu og klart en vin, som bør gemmes i mange år. Det hele er smukt balanceret, og man imponeres over elegancen. 5½ fede fingre med pil op.

Vinen forhandles af Philipson Wine, hvor en flaske koster 5.994,95 kr., mens prisen er 4.995 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7