Mouton Rothschild smagningen sluttede med et ekstra-ekstra nummer, nemlig med en 2012 Almaviva … en vin fra Rothchilds vingård Viña Almaviva i Chile .
Viña Almaviva er skabt i samarbejde mellem Philippine Rothschild og Eduardo Guilisasti Tagle fra Viña Concha y Toro, der er Chiles største vinhus – et joint venture, som de to vinhuse startede i 1997.
Joint ventures er lavet ved, at Viña Concha y Toro er kommet med 60 hektar af deres bedste vinmarker i området Puente Alto, den nordlige del af Maipo Valley syd for Santiago, mens Rothschild familien er kommet med know-how, kunnen og erfaringer med at lave vine som Château Mouton Rothschild og Opus One … og derudover ikke mindst deres navn.
De ældste af vinmarker er plantet tilbage i 1978 og området er kendetegnet af sin klipperige undergrund, kolde og regnfulde vintre, der efterfølges af somre med varme dage og kølige nætter. Allerede for 30 år siden blev området kendt for sine optimale betingelser til dyrkning af Cabernet Sauvignon.
Derudover har de to vinhuse investeret massivt i et moderne vineri, som man startede på i 1998 og som blev indviet i år 2000. Det er tegnet af den berømte chilenske arkitekt Martín Hurtado og I kan se vineriet på billedet ovenover.
Vineriet er inspireret af området, så er der anvendt træ fra de lokale skove. Taget skal symbolisere Andesbjergenes form og dermed passe ind i omgivelserne, mens udsmykningen og interiør er inspireret af den lokale Mapuche kultur.
Inspirationen er også gengivet på vinene, idet etiketten på flaskerne er udsmykket med gamle symboler fra Chiles oprindelige beboere, mens navnet Almaviva er hentet fra hovedpersonen i Figaros Bryllup, der oprindelig er skrevet af Beaumarchais.
På etiketten er navnet Almaviva endda også skrevet med Beaumarchais’ egen håndskrift. Det var i øvrigt Wolfgang Amadeus Mozart, der bearbejdede Figaros Bryllup til en af de mest populære operaer nogensinde.
Der anvendes bedst mulig teknikker for at lave den bedste vin på Viña Almaviva. I markerne drypvandes vinstokkene, så hver enkelt stok får tilført nøjagtig den mængde vand, der er nødvendig, og drueklaserne høstes med største varsomhed på det mest optimale tidspunkt.
Vinmarkerne ligger i 650 meters højde og man har – selvfølgelig – plantet 5 forskellige druesorter, nemlig de klassiske Bordeaux druer … primært Cabernet Sauvignon og så Carménère, Cabernet Franc, Merlot og Petit Verdot.
Vinene lavet på vineriet i 2 rum, som er tilpasset størrelsen af husets to primære parceller. Der vinificeres vinene i store rustfrie ståltanke med både udblødning, alkoholisk gæring. Den malolaktisk gæring sker spontant inden vinen skal lagres.
Der sker – som på Château Mouton Rothschild – i en specialbygget Grand Chai. Ja faktisk har vinerier to af slagsen. I den første lagrer vinene på barriques 10 måneder, hvorefter fadene overføres til den anden Grand Chai, hvor de lagrer 6-9 måneder inden klaring med æggehvider og aftapning på flasker.
Denne 2012 Viña Almaviva er lavet på et blend af 65% Cabernet Sauvignon, 24% Carménère, 6% Cabernet Franc, 1% Merlot og 2% Petit Verdot. Vinen er lagret samlet 19 måneder på nye franske barriques.
Næsen er dyb, mørk, sort og gæret frugt, solbær, brombær, total frugtrigdom, tjære, engelsk lakrids, jernbanesveller, kakao, vanilje, chokolade, røg og masser af nogle grønkrydrede elementer.
Smagen er virkelig tør … grafit, tørrede blomster, solbær og andre sorte bær, en intens kraft, pænt fyldig vin, hvor tanninerne er pænt integrerede og med en god elegance. Der er lidt brændt toast, fedme og sødme i vinen, men alkoholen kan også svagt mærkes, hvorfor vinen måske dybest set burde gemmes i kælderen 5 år mere.
Vinen forhandles af Philipson Wine, hvor en flaske i seneste årgang 2015 koster 1.434,95 kr., mens prisen er 1.195 kr. ved køb af 6 flasker.
Vi skulle selvfølgelig også smage den ægte Château Mouton Rothschild Pauillac 1. Grand Cru Classé … nemlig i årgang 2014, samme år som Philippine Mathilde Rothschild døde og dermed sidste vin, der bærer hendes – trykte – håndskrift på etiketten.
Fra Großes Gewächs til almindelig dødelig Gutswein aka basisvin, men sikke en af slagsen. Det er Weingut Burggartens Frühburgunder, som jeres flittige vinblogger nu har fået i glasset.
Og næste vin var skam også fra Weingut Wöhrle, nemlig husets søstervin Lahrer Gottsacker Chardonnay GG, altså atter ægte Großes Gewächs blot på Chardonnay, der siden 1990 har været tilladt i Baden.
En lækker Tarte Tatin blev smukt akkompagneret af en sød Riesling … Ürziger Würzgarten Riesling Auslese *** fra Weingut Jos. Christoffel jr, der også kaldes Christoffel-Prüm.
Lille, fed og buttet flaske … Sancerre Comte Lafond Grande Cuvée fra vinhuset De Ladoucette. Den havde vi sgu svært ved at spotte i blindsmagningen.
Mer’ vintage champagne, og denne Grand Cellier d’Or Premier Cru fra Vilmart & Cie har jeg smagt tidligere, blot i årgang 2011. Nu smager jeg den i seneste årgang 2014.
Den sidste vin på Winemakers Fair blev Mount Edelstone Shiraz, én af de absolutte topvine fra Henschke. Den skulle jeg da lige smage, selvom det er australsk Shiraz … come on, hvor tit smager man lige vin til 1.725 kr. flasken?
På én eller anden måde, så blev jeg hængende hos Julien Sunier, for jeg skulle smage mer’ af hans fantastiske og dragende vine … og den næste var hans Régnié.
Jeg smagte endnu en vin hos Michel Digioia fra Domaine Digioia-Royer … og tror egentlig, at det reelt er samme vin, blot i årgang 2016 og nu med 1. Cru tilføjet, men uden en markangivelse. Det er vist en smule unormalt, idet man vel helst vil lave 1. Cru vine som enkeltmarksvine?