Tag-arkiv: 5½

2013 Assuli, Besi Terre Siciliane IGT Nero d’Avola, Sicilien, Italien

Med næste vin Besi Terre Siciliane IGT Nero d’Avola er vi igen på Sicilien. Denne gang er det ikke på Etnas sten- og lavarige skråninger, men derimod på den vestligste del af øen, nemlig i Trapani provinsen, hvor vi lige mellem Marsala og byen Mazara del Vallo mod syd finder vinhuset Assuli aka Baglio Assuli.

Assuli er et nyere vinhus, som er etableret af Roberto Caruso. Det fremgår ikke, hvornår huset er grundlagt, men de første årgange ser ud til at være fra 2013, så det er pt mit bedste bud.

Roberto Caruso er søn af Giacomo Caruso, som i 1948 grundlagde Sicilmarmi, opdagede den specielle marmortype Perlato di Sicilia og skabte en stor forretning på at udvinde denne marmor fra en lang række marmorbrud på øen. Han har med andre ord tjent en stor røvfuld penge på marmor. Marmor mia.

Giacomo har endda gjort det så godt, at han blev udnævnt til Cavaliere del Lavoro … en slags officiel, nærmest royal titel aka en fortjenstmedalje, som stammer tilbage fra 1923 og belønner personer, som har gjort det specielt godt indenfor enten landbrug eller industri.

Nå, men sønnike synes, at familien – også grundet deres kærlighed til vin og området ved Mazara del Vallo – ville udvide aktiviteterne til også at område vinproduktion.

De havde i forvejen lidt vinmarker, men har efterfølgende opkøbt yderligere jord og derudover investeret massive beløb i opførelsen af et topmoderne state-of-the-art vineri.

Og for at ære Giacomo, så er vineriet selvfølgelig opført med brug af den hvide marmor, som faderen så potentialet i og som skabte fundamentet for familiens formue.

Til at producere vinene, så har Roberto Caruso ansat den unge ønolog Giuseppe Bennardo. Han får dog assistance fra vinkonsulenten Lorenzo Landi, som nok er én af Italiens mest betydningsfulde vinmagere.

Der satses på Assuli primært på de to lokale druer Nero d’Avola og Grillo, men vinhuset dyrker også sorter som Zibibbo, Insolia, Cataratto, Perricone/Pignatello, Chardonnay, Syrah, Merlot og Cabernet Sauvignon.

Assulis har samlet 100 hektar vinmarker ud af deres samlede 110 hektar jord. Vinmarker ligger stort set alle ved Mazara del Vallo og er fordelt på 4 marker, nemlig Carcitella, Fontanbianca, Conca og Besi og det er planen at markerne skal omlægges til økologisk drift.

Produktionen ligger i øjeblikket på omkring 100.000 flasker, men det ventes løbende øget, for Assuli har både marker og faciliciteter til løbende udvidelse.

Der laves vine i 2 serier på Assuli, en Classic serie bestående af 4 vine og så Premium serien, hvor der samlet findes 5 vine, hvoraf denne Besi således er en af dem.

Besi er lavet på 100% Nero d’Avola fra marken Besi, en pæn stor mark på 17 hektar beliggende i højde på 100-150 meter.  Druerne er høstet ultimo september til primo oktober måned.

Druerne afstilkes, presses … med en maceration på 25-30 dage, hvorefter fermenteringen sker ved 26-28 grader. Derefter lagrer vinen på store egefade i 18 måneder og efter flaskning yderligere 6 måneder inden frigivelse.

Næsen er dyb, intens og mørk … det er mørk frugt, sødme, kanel, blæk og det dufter fandeme godt. Det er en tæt og kraftig sag, som også byder på lakrids, våde fade, eg, lidt syrlig mødding og virker sgu skruet ganske godt sammen.

I munden er det fløjl og nervøs velour … men det er dog ingen grund til at være nervøs, for det er sgu vellavet vin. Det er ikke knivskarp og mineralsk Etna vin, men bulder og brag … heldigvis på en rigtigt flot facon. Der er fedme, fylde, sødme, brændte fade og alligevel en underliggende syre, hvor en smule peber blander sig i udtrykket

Købt hos Veras Vine, hvor en flaske koster 149 kr.

Rating 5,5/7 

2000 Feudi di San Gregorio, Serpico, Campanien, Italien

Serpico er – udover den berømte film fra 1973 om den bundærlige politibetjent Frank Serpico, mesterligt spillet af Al Pacino – også topvinen hos Feudi di San Gregorio, et af de førende og mest berømte vinhuse i Campanien.

Den havde Jan sammen med naturvinen Micke Pinot Noir taget med til en lille sommeraften på terrassen, hvor jeg havde fortryllet lidt lidt charcutteri, en pizza bianco med kartofler og ansjoser samt lidt rørt tatar med rodfrugtchips og fundet lidt hvidvin og foregående Barolo fra Altare, Det er da opskrift på en god aften.

Feudi di San Gregorio blev grundlagt i 1986 i efterveerne fra et af de værste jordskælv, som har ramt Italien i nyere tid. I november 1980 ramte jordskælvet Campanien og dræbte knap 3.000 mennesker og gjorde 300.000 hjemløse.

Villaer og gårde blev ødelagt omkring jordskælvets epicenter, hvilket var ved provinsen Avellino, som også kendes om Irpinia. Det fik mange lokale til at forlade området og bosætte sig andre steder, mens andre holdt stand og genopbyggede.

For Enzo Ercolino – som kom fra Avellino, men tidligere havde bosat sig i Rom, blev det også den begivenhed, som ændrede hans kurs. I 1986 flyttede han tilbage til området sammen med hans to brødre Mario og Luciano, hans hustru Mirella Capaldo samt hendes broder Pellegrino og grundlagde Feudi di San Gregorio.

På grund af det ødelæggende jordskælv, så var der godt med muligheder for økonomisk støtte og gode finansieringsmuligheder for at igangsætte ny virksomheder i området.

Det lykkedes Enzo og Mirella at rejse 4 millioner euro på en stærk forretningsplan og så blev der investeret i en topmoderne vingård – som I også kan se på billedet ovenfor – ved Sorbo Serpico i Avellino provinsen samt tilhørende 30 hektar vinmarker. Og så var de pludselig i gang.

Vingården kaldte de Feudi di San Gregorio efter Pave Gregorius den første, da vinene fra Campania nød stor anseelse under hans pavedømme for over 1.000 år siden. Og deres første slogan var også Spirituale Vinum.

I dag har vinhuset omkring 300 hektar vinmarker og laver årligt 3 millioner flasker vin. Deres bedste marker er Vigneto dal Re, Piano di Montevergine, Cutizzi, Pietracalda og Serrocielo. Husets marker ligger alle i Irpinia området, som i dag regnes for den bedste del af Campania.

Feudi di San Gregorios marker er overvejende beplantet med de lokale druer såsom de blå Aglianico, Piedirosso og Sirica samt de grønne Greco, Fiano, Falanghina og Coda di Volpe.

De er druesorter, som besidder et kolossalt kvalitetspotentiale – et potentiale, som Feudi di San Gregorio mere end nogen andre har forstået at forløse. Og det har flere vinkritikere også fået øjnene op for.

Luca Maroni regner huset for at være Italiens allerbedste, og har ved flere lejligheder tildelt Feudi di San Gregorios vine 99 point – den højest mulige rating.

Vingården har også fået de eftertragtede og svært opnåelige 3 glas i Gambero Rosso ikke færre end 22 gange, hvilket gør Feudi til en 2-stjernet Gambero Rosso producent.

I dag er det Pellegrinos søn Antonio Capaldo, som driver vinhuset og fortsætter det arbejde som hans onkel og tante startede i 1986.  Det er i dag et stort foretagende, som udover produktionen af de omkring 3 millioner flasker vin årligt, også omfatter driften af restauranten Marennà samt ikonbutikker i flere italienske lufthavne.

Denne Serpico et en af husets absolutte topvine, og den er lavet på 100% Aglianico. Vinstokkene er præphylloxera, dvs. plantet før vinlusens hærgen i Italien for mere end et århundrede siden. Den ekstremt høje alder betyder, at høstudbyttet bliver helt mikroskopisk.

Kan ikke se noget om produktion, fx maceration eller andet, men vinen er lagret 18 måneder på franske egefade samt 8 måneder på flaske inden frigivelse.

I glasset er kanten svag orange … men vinen har jo også 17 år på bagen. Næsen byder på godt med frugt, brombær, modne blommer, herlig animalsk landlighed, svag og sød krudt, tjære, lakrids, chokolade, godt med kraft og power. Ingen tegn på alder her.

I munden er vinen ligeledes ganske levende og alderen trykker på ingen måde. Vinen er kraftig, fyldig med krydret tørhed, peber og masser af tanniner. De er virkelig tørre og sætter sig på tænderne og gummerne, hvor de udtørrer alt. Det er ikke et tannin monster, men har virkelig godt med tannin og levende syre.

Købt hos Philipson Wine, hvor en flaske (nyere årgange) koster 444,95 kr., mens prisen er 369,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Rating 5,5/7

2009 Elio Altare, Barolo, Piemonte, Italien

Lidt Barolo fra den gode hylde … nemlig en flaske 2009 fra den gode og eftertragtede Elio Altare … én af dem, der startede den modernistiske bølge i Piemonte, og dermed en af de første, der afkortede macerationsperioden og brugte små franske barriques til sine Baroloer.

Historien om Elio Altare startede i 1976, hvor Elio havde besøgt Bourgogne og var blevet inspireret til selv at lave vin på familiens vingård i La Morra. Gården Cascina Nuova havde Elios bedstefar Giuseppe Altare købt i 1948, da familien flyttede til området fra byen Dogliani.

Men familien solgte blot druerne fra de tilhørende marker til kooperativer og andre opkøbere og det fortsatte, da Elios far Giovanni Altare overtog gården. Derfor var faderen heller ikke meget for idéen om selv at skulle producere vine.

Ja faktisk syntes Giovani slet ikke om Elios idéer … først begyndte Elio at foretage grøn høst og forholdet mellem far og søn gik helt galt i 1978, da Elio med en motorsav skar de gamle store træfade – de såkaldte botti – i stykker for at lave plads til de mindre barriques.

Det fik den konsekvens, at hans far smed ham på porten og gjorde ham arveløs. Elio fortsatte dog med at arbejde med vin … og efter faderens død i 1985 arvede søsteren – der ellers ikke var videre vininteresseret – familieejendommen Cascina Nuova og vinmarkerne.

Elio tog et banklån for at købe Cascina Nuova af søsteren og nu kunne Elio for alvor udfolde sine ideer. Og siden har Elio Altare produceret stor vin på vingården, og selvfølgelig benyttet sig af korte macerationstider og en vis anvendelse af barriques.

Det vigtigste udgangspunkt for produktion af fremragende vine er dog Altares vinmarker og hans kompromisløse holdning til høstudbyttet. Af de 9 hektar Altare har til sin rådighed, ejer han selv de 5 hektar, mens resten er på lejebasis. Høstudbyttet ligger meget beskedent på 20-25 hektoliter pr. hektar.

Siden 2000 har Elios ældste datter Silvia også deltaget i driften, selvfølgelig også med hjælp fra hustruen Lucia. Den yngste datter Elena arbejder imidlertid i Tyskland.

Elio laver 13 forskellige vine, herunder flere Barolo’er og denne er blot hans almindelige Barolo. Druerne kommer fra forskellige marker ved både La Morra, Castiglione Falletto, Serralunga d’Alba og Barolo. Vinstokkene er mellem 20 og 30 år gamle.

Vinen er lavet med kort maceration i 4-5 dage og derefter lagret i franske barriques i 24 måneder. Der produceres årligt omkring 10.000 flasker af denne vin.

I næsen er det en tæt og lidt mørk Barolo … der er syrlig mødding, men er ellers virkelig imødekommende med frisk, syrlig frugt, violer, ribs, tranebær, blåbær, en omgang svag babybræk, nybagt brød, en blomstereng, jord, let kanel. Syrlig, kompleks og animalsk.

Smagen er i balance, fabelagtig, total zen og samtidig virkelig, virkelig tør. Tanninerne viser tænder, brøler og snerper, men uden det bliver for træls … for nu at sige det på jysk. Det er stram og jernholdig frugt, umoden frugt, ribs og umodne kirsebær samt lidt tobak. God balance i moderne stil.

Forhandles flere steder, bl.a. Uhrskov Vine, hvor en nyere årgang 2012 koster 529 kr.

Rating 5,5/7 

2015 Domaine des Marnes Blanches, Chardonnay Vielles Vignes, Jura, Frankrig

Vi fortsætter vort raid med vine fra Domaine des Marnes Blanches. Næste i rækken er denne Chardonnay Vielles Vignes og dermed atter i Ouillé stilen … den stil, som vinder mere og mere frem i Jura.

Det kan jo altid diskuteres, hvad der er bedst. Er det den gamle traditionelle stil, som kaldes Sous Voile … altså under slør, hvor vinen – som sherry – lagrer under et slør af gær uden at fadene toppes op, hvilket giver mere fordampning og dermed oxydering – hvorved der kommer et slør af gær på overfladen – hvilket giver mulighed for udvikling af aromaerne med nødder, karry og sherry?

Eller er det den mere moderne og udbredte stil Ouillé, hvor fadene toppes op … lidt som der gøres i naboområdet Bourgogne og de fleste andre steder? Altså den stil, som er naturligt alle andre steder end netop i Jura med de gamle, klassiske Jura vine.

Det kan hurtigt blive en kamp om enten stil – originalitet mod et mere internationalt snit – eller om teknik, gamle teknikker mod mere moderne produktion – eller ultimativt om smag og preferencer.

Jeg er absolut mest tilhænger af den normale stil, hvor fadene toppes op. For det første er jeg ikke tilhænger af en voldsom oxydering og for det andet, så mener jeg, at vinene skal afspejle deres terrior.

Det gøres ikke med de oxyderede vine … de siger ganske vist Jura, men viser intet om terrior, men alene at vinene er lagret efter de gamle foreskrifter, som er typiske for Jura.

Den fabelagtige Julien Labet har siden 1992 lavet hans vine efter de moderne metoder og han siger bl.a. at med den oxyderede stil, så duftede og smagte alle vinene ens efter lagringen under slør. De havde alle en nøddet og sherryagtig smag og havde slet ikke den personlighed, som de havde inden lagringen.

Med så er det jo godt, at vi har huse som Domaine des Marnes Blanches, som laver begge slags vine. Så sikrer vi også, at områdets gamle kulturarv ikke går tabt, således Jura fortsat vil være kendt for de oxyderede vine og deres Comte ost. Men helt sikkert også tørre, friske og spændende vine, som udtrykker det specielle terrior, som Jura bestemt byder på.

Men lad os så kigge nærmere på Domaine des Marnes Blanches’ Chardonnay fra gamle vinstokke … Vielles Vignes, som jo også netop er produceret efter Ouillé metoden.

Druerne kommer fra 75 år gamle vinstokke, som er høstet med et ganske beskedent udbytte på 20 hektoliter pr. hektar. Fermenteret i rustfrie ståltanke og derefter lagret 11 måneder på egefade og derefter flasket uden tilsætningsstoffer udover en lille knivspids svovl.

Jeg har på en varm sommerdag sat mig ud på terrassen ved sommerhuset med et iskoldt glas af vinen. View mod Vesterhavet. Arghhh. Mikroskopiske perler af dug samles hurtigt på glasset som et regiment af små forbundne soldatvandmænd. De efterlader glasset nærmest materet.

I takt med solens skråler brydes fællesskabet mellem soldaterkammeraterne dog og lader dråber løbe nedad glasset som små farisærere eller dessertørere, der forlader det broderlige sammenhold.

Jeg starter med at snuse til vinen, som har en dejlig delikat og elegant duft, som samtidig skriger bio bio øko. Der er aromaer af kogte kartofler, fersken, let nøddet smørfedme og er den samtidig let prikkende? Der er lidt salt, lidt boblende mødding og det virker, som om nogle af de gamle klassiske Jura dyder har smittet denne vin en smule.

I munden er det kridt og mineraler … i starten virker vinen først lidt varm og tilbagelænet med et klart mineralsk islæt, men så træder der en flok sure citroner til og blander sig med en central syre, sådan mere præcis … lidt som en match-box bil på skinner. Den lille metalbil efterlader et mineralsk aftryk inden den bliver sendt i et loop på banen og sikrer gentagelse på gentagelse i lang eftersmag, som har et snert af noget medicinsk i slutfasen.

Det er sgu en dejlig vin … om den er bedre end den tidligere smagte Chardonnay Les Molates kan jeg ikke helt afgøre. Jeg havner vurderingsmæssigt cirka samme sted.

Købt hos Extra Brut Vinimport, hvor prisen er 150 kr.,  men denne er desværre også allerede udsolgt.

Rating 5,5/7 

2015 Weingut Julia Bertram, Neuenahrer Sonnenberg Frühburgunder, Ahr, Tyskland

Et nyt år, en ny årgang og endnu en undskyldning for at smage på underskønne Julia Bertrams vine igen. Og vi starter turen med at smage på en Neuenahrer Sonnenberg Frühburgunder fra den tidligere vindronning, vinzerprinsesse og Weinkönigin.

Jeg hører fortsat til horden af vinelskere, som står med tabt underkæbe, en smule fråde i mundvigen, klare våde øjne, bløde knæ og næsegrus beundring af den søde Julia og hendes flotte vine. Jeg skal heller ikke skrive en masse om Tysklands bedste winzerin, for det har jeg gjort i tidligere blogindlæg, men blot kaste mig over denne vin, som jeg ikke tidligere har smagt, selvom Julia også lavede den året før.

Det er Frühburgunder fra marken Neuenahrer Sonnenberg. Marken ligger lige nord for byen Bad Neuenahr og er den østligste af de marker, som leverer druer til Julias vine.

Sonnenberg marken ligger forholdsvis lavt, men med en perfekt sydlig eksponering og en undergrund af löss, ler, lergrus og kalkaflejringer. Samtidig er Frühburgunder vinstokkene på Sonnenberg nogle af de ældste i Ahr med en alder på omkring 45 år.

Vinen er vinificeret helt traditonelt … men uden alt det skidt, som ellers normalt kan tilsættes. Som tidligere år er vinen lagret og flasket hos kæresten Baltes i Klingenberg. Den har været lagret på en kombination af store 500 liter fade og barriques. Der er ingen oplysninger om, hvor lang tid vinen er laget, men mon ikke det er omkring et års tid.

Næsen rummer den herlige søde kostald … animalsk landlighed, godt med eg, kanel, hvid peber, kirsebær, jordbær, rabarber og hustruen siger også lidt pærer. Det fanger jeg nu ikke, Men som tidligere hos Julia er der også grønne elementer, lidt bourgundisk præg og ellers svagt sødkrydrede elementer.

Smagsmæssigt har Julia her iført sig lærerindeuniform, spanskrør og store briller. Hun tåler ingen uro og straffer dig omgående med hårde slag, lækker og ren smag.

Selvom Frühburgunder burde være mere feminin, så er denne ganske stålsat med jern, syrlighed, frugtsten og mineraler. Det er søde kirsebær, men det er godt syrligt i munden og den rene frugt samt syren hænger vildt lang tid i munden. Sådanne smæk kan vi både li’ og holde til. Smak.

Den når klart ikke Julias 2014 Ahrweiler Forstberg Spätburgunder, men et par års lagring vil formentlig hjælpe den et stykke på vej. Så hvorfor ikke lade Julia hvile lidt, selvom hun er svær at holde sig fra?

Købt hos Extra Brut Vinimport, hvor prisen er 225 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7

2016 Tenuta delle Terre Nere, Etna Rosato, Sicilien, Italien

Netop som jeg havde erklæret mig som anti-rosé-fan, så dukker denne Etna Rosato fra Tenuta delle Terre Nere op og vender min verden rundt. Jeg må nu klarsynet tilslutte mig de vise ord, at you can drink rosé and still be a bad ass! Det sparker røv.

Kim fra Vinspecialisten i byen havde ganske vist lovet mig, at dette er en af de bedste rosévine og han har ret … dette er altså bare stjernegodt, siciliansk storhed. Men igen, det er rødvinene fra Tenuta delle Terre Nere jo også. Jeg har tidligere smagt og skrevet om flere af vinene her på bloggen.

Vingården Tenuta Terre delle Nere ligger omkring 5 kilometer øst for byen Randazzo, som vel nærmest ligger i den østligste og nordlige del af Sicilien.

Vinhuset er grundlagt i 2002, hvor en af Italiens bedste vinsmagere Marco De Grazia købte ejendommen sammen med hans broder Sebastiano … en ejendomme med 40-140 år gamle vinstokke med sorter som de røde Nerello Mascalese og Nerello Cappuccio samt hvide sorter som Carricante, Catarratto, Inzolia og Grecanico.

Samlet ejer brødrene over 30 hektar jord, fordelt på 10 parceller på 4 marker, nemlig markerne Calderara Sottana, Guardiola, Feudo di Mezzo samt Santo Spirito. Samlet udgør parcellerne på disse vinmarker 27 hektar, men de planlægger udvidelse til samlet 30-32 hektar vinmarker.

Markerne ligger på vulkanen Etnas nordlige skråninger og det er nogle af Europas højest beliggende vinmarker, som ligger mellem 650 og 1000 meters højde over havets overflade.

De dramatiske døgnvariationer i temperaturen og en undergrund rig på vulkansk aske er med til at give uhørt elegante og komplekse vine, som altså laves på lokale druesorter.

Tenuta Terre delle Nere sendte allerede i år 2002 deres første årgang på markedet, men måtte de første år også ud at købe druer fra flere nabogårde.

Siden 2004 har vinhuset været selvsynende fra egne vinmarker og har samtidig omlagt produktionen til økologisk drift, hvilket blev certificeret i 2008. Vinstokkene står i øvrigt som små træer efter en dyrknings- eller opbindingsmetode kaldet Alberello eller Gobelet.

Vinhuset laver 2 hvidvine, denne rosé samt 6 forskellige rødvin, først en entry-level Etna Rosso, dernæst de 4 enkeltmarksvine Etna Rosso Santo Spirito, Etna Rosso Calderara Sottana, Etna Rosso Guardiola, Etna Rosso Feudo di Mezzo og endelig vinen Prephylloxera Etna Rosso DOC La Vigna di Don Peppino, hvor druerne kommer fra de ældste vinstokke på 2 parceller på Cakderara Sottana, hvor vinstokkene aldrig har været ramt af phylloxera.

Denne Rosato er lavet på 100% Nerello Mascalse fra marker omkring Randazzo og Castiglione di Sicilia. Druerne til deres rosévin kommer fra de yngste vinstokke og er høstet med et udbytte på 6 tons pr. hektar. Lavet på rustfrie stål ståltanke og lagret kort til … blot til vinen er klar. Der laves årligt 28.000 flasker af vinen.

I glasset er det en meget bleg rosé … huset kalder selv farven for parure d’oignon, hvilket vel er en slags løgfarvet. Bleg rosa på vej mod gul. Hustruen sagde pisgul, men hun siger jo så meget sludder.

Næsen gør mig glad … lidt viskelæder fra 1. klasse, lyse bær, jordbær, abrikoser, en smule Kung-Fu is, clementiner, gamle sokker, mineraler, tør jord, grape … måske en smule associationer til Spoletino, blot uden citrus.

I munden er vinen levende, livlig og samtidig streng, syrefast. Det er en lys, let, dansende og elegant ballarina … står på en line, balancerende uden rystende ben, livlig, delikat og yndig som bare pokker. Virkelig smagfuld vin. Elsker den sgu.

Købt hos Kim i Vinspecialisten, Randers til 140  kr. Jeg købte heldigvis 3 stykker – som dog nu er drukket :o(

Vinanmeldelse 5,5/7   

2015 Domaine des Marnes Blanches, Chardonnay Les Molates, Jura, Frankrig

Efter Sous Voile vinen, den klassiske Empreinte Savagnin, hvad er så mere oplagt end at smage en vin fra Domaine des Marnes Blanches’ anden vinkælder … en af de mere bredt appellerende Blanc Ouillé vine? Og det gør vi med denne 2015 Chardonnay Les Molates.

Det er mere klassisk vin og selvfølgelig også lavet på en mere kendt drue. Fadene toppes op, som man gør i Bourgogne og alle andre steder. Der sigtes efter elegance, mineraler og energi. Det er dog fortsat totalt økologisk og … for fanden, det smager alså godt.

Druerne er høstet med ganske lavt udbytte, alene 20 hektoliter pr. hektar fra 35 år gamle vinstokke. Vinen er lavet på rustfrie ståltanke og lagret 11 måneder på egefade. Flaskes uden tilsætningsstoffer og alene sikring ved en lille knivspids svovl.

Næsen er animalsk … let dansende, blomsterrig og har en herlig inderlighed. Vinen er virkelig let i duften med lidt karameller, pærer, æbler, svag tyggegummi, blidhed og kridt. Det er en snert aromatisk og legende let. Hmmmmmmm.

Smagen er afdæmpet og tilbagetrukket … en smuk beskedenhed, som slet ikke er nødvendig, for den smager tæskede godt. Det er en nærmest aromatisk smag med pærer, mango … sådan meget nobel og delikat. Som en høflig butler, der bukker for en. Har en delikat balance mellem sødme og syre. Kraftig anbefaling herfra.

Købt hos Extra Brut Vinimport, hvor prisen er 135 kr., men desværre er vinen allerede udsolgt.

Rating 5,5/7    

2013 Trediberri, Barolo Rocche dell’Annunziata, Piemonte, Italien

Bar’ rolig … Nicola Oberto bød selvfølgelig også på en smagsprøve af hans absolutte topvin, enkeltmarksvinen Barolo Rocche dell’Annunziata.

Rocche dell’Annunziata marken ligger i La Morra, og Oberto familien ejer en 1,8 hektar parcel på den 30 hektar store mark, der hører til blandt nogle af de højt estimerede Barolo vinmarker. Første omtale af den særlige mark kan dokumenteres helt tilbage til det tolvte århundrede og marken anses i dag som en uofficiel Grand Cru Barolo.

Marken har selvfølgelig mange ejere og ligger 300 meter over havets overflade med syd, sydøst og sydvest vendte skråninger. Jordbunden består af kalkholdig ler med en høj andel af silt. Netop den særlige jord siges at være hemmeligheden bag den markante parfume, silkebløde karakter og store elegance i vinene herfra.

Vinen er lavet i store cementtanke, hvor der anvendes Pied de Cuve … en proces, hvor den naturlige bearbejdes i 6 dage til brug for fermenteringen. Maceration i 21 dage og efterfølgende er vinen lagret 24 måneder på en kombination af nye og brugte barriques samt brugte tonneaux egefade.

Duften er langt mere kompleks ved denne vin … vi snakker både blæk, grafit, lyse bær, hindbær, blommer, tørrede blomster, violer, cigaræsker, mint, let peber og lidt læder. Virker meget let, elegant og feminin i næsen.

Letheden går igen i smagen sammen med en utrolig modenhed, trods den unge alder. Vinen virker drikkelig allerede nu, og syren – som er en smule balsamisk – er godt integreret i vinen. Det er fint, let og elegant – fin struktur og koncentration.

Vinen forhandles af Philipson Wine, hvor en flaske koster 419,95 kr., men 349,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Rating 5,5/7    

2013 Bric Cenciurio, Barolo Coste di Rose, Piemonte, Italien

Og hvorfor ikk’ også lige snuppe en enkeltmarks Barolo fra Bric Cenciurio Azienda Agricola, nemlig en Barolo fra marken Coste di Rose.

Vinen er sådan set lavet næsten som den forrige, almindelige Barolo fra vinhuset, dvs. høstet med et udbytte på 40-50 hektoliter pr. hektar fra 30-40 år gamle vinstokke på Coste di Rose marken. Marken ligger tæt på Barolo by, lige klemt inde mellem den store Bussia mark og den mindre Boschetti.

Macerationsperioden er længere i enkeltmarksvinen, nemlig 25-30 dage, mens lagringen også sker større egefade, nemlig 2 år i store 2.500 liters egefade. Derefter lagrer vinen yderligere 6 måneder i ståltanke og 10 måneder på flaske inden frigivelse.

Duftmæssigt er Coste di Rose mere landlig end den almindelig Barolo, mere tæt og intens samt knap så sød i duften. Der er sammen med de lyse bær som hindbær, rabarber samt en portion læder og eg også mere jern, mineraler og nerve i duften.

Det samme gør sig egentlig gældende i smagen, som også er mere tæt og intens. Tanninerne er måske en tak mere aggressive og indikerer klart, at denne vin kan gemmes i længere tid … men ellers er forskellene ikke så store mellem de to vine.

Forhandles af Glud Vin, hvor en flaske koster 399 kr.

Rating 5,5/7    

2013 Bric Cenciurio, Barolo, Piemonte, Italien

Mer’ Nebbiolo … en Barolo DOCG fra vinhuset Bric Cenciurio … opkaldt efter et lille bakketop i kommunen Castellinaldo ved Roero.

Vinhuset Bric Cenciurio Azienda Agricola ligger midt i Barolo by og er grundlagt i 1994, da Franco Pittatore sammen med hans svoger Carlo Sacchetto forlod et stort vinhus i området og købte vinmarker for selv at producere vin. Både Franco og Carlo ejede i forvejen selv lidt marker og derudover havde de også adgang til druer fra Sacchettos familiens marker i Magliano Alfieri.

Men det ambitiøse projekt fik et knæk få år senere i 1996, da Franco Pittatore tragisk mistede livet i en traktorulykke midt i hans elskede Barolo marker.

Men selvom Franco havde været den drivende kraft i foretagendet, så overtog Carlo Sacchetto driften med hjælp fra Francos søster og Francos to sønner Alessandro og Alberto, der begge besluttede sig for at følge i faderens fodspor … dog med hjælp fra vinmageren Gianfranco Cordero.

I dag er det det primært de to sønner, som styrer foretagendet og deres tæt på 12 hektar vinmarker, som er beliggende i Barolo, Magliano Alfieri og Castellinaldo. De bedste marker er klart markerne Rose Coste og Monrobiolo Bussia, som giver druer til husets 4 forskellige Barolo’er.

Denne Barolo er husets almindelige Barolo, hvor druerne kommer fra begge af husets marker i Barolo og høstet med et udbytte på 40-50 hektoliter pr. hektar fra 30-40 år gamle vinstokke.

Vinen er lavet med maceration i 15 dage og lagring i 2 år i store 500-700 liters egefade, altså ganske traditionelt. Derefter lagrer vinen yderligere 6 måneder i ståltanke og 10 måneder på flaske inden frigivelse.

Duftmæssigt snakker vi en dejlig blød og aromatisk Barolo, hvor der er en smule sødme og varme i næsen, en vis landlighed, grafit, læder, skovbund, violer, lidt solcreme – jo, den er god nok – eg og ellers lyse bær, hindbær, kanel og svag kakao.

I munden bliver det dog mere alvorligt og flot stringent med syre, stramme og snerrende tanniner. Vinen er tør … virkelig tør og har virkelig godt med syre. Men det er på en god måde. Der er også godt med friske, syrlige bær, hindbær, rabarber og stikkelsbær. Alt i alt en rigtig dejlig Barolo.

Forhandles af Glud Vin, hvor en flaske koster 299 kr.

Rating 5,5/7