Tag-arkiv: 5½

Vinanmeldelser

2014 Teeter-Totter Wines, Cabernet Sauvignon, Californien, USA

2014 Teeter-Totter Wines, Cabernet Sauvignon, Californien, USAHvad er forskellen på en mus og en elefant? Temmelig stor. Og vidste du, at en lille mus og en stor elefant tager omtrent lige lang tid om at lade vandet samt at elefanter er bange for mus … og sikkert også omvendt. Og netop en stærk mus og en stor elefant er illustrationen på etiketten af sidste Cabernet Sauvignon vin, der kommer fra Teeter-Totter Wines.

Teeter Totter betyder i øvrigt en vippe og på etiketten er musen på vippen tilsyneladende tungere end elefanten … og det er måske endda et meget godt billede for denne vin fra Teeter-Totter Wines, for det er stor Napa Cab med en musefin lethed og elegance.

Bag Teeter-Totter Wines står franskmanden Benoit Touquette, som kommer fra Lyon og egentlig ikke oprindelig havde tænkt på vin, da han som helt ung mand i stedet ville være jagerpilot, men under optagelsesprøverne dumpede på en medicinsk test.

Derefter arbejdede han nogle år i autobranchen, en periode som vejarbejder og endda hos hans fader i bankverdenen. Det var imidlertid først, da han fik arbejde med at flaske vine i Bordeaux, at det pludselig stod lysende klart for ham, at han da skulle gøre karriere i vinindustrien.

Så samtidig med han arbejdede hos flere forskellige franske vinhuse, så tog han ved siden af arbejdet en Master uddannelse både som kemiker og ønolog fra universitetet i Bordeaux, men det gjorde blot en ting klart, nemlig at han ikke skulle arbejde i Bordeaux, hvor en karriere nærmest er umuligt, såfremt din familie ikke er vinproducenter.

For Benoit Touquette ville selv være involveret i udviklingen af nye vine, så da vennen Juan Mercado – grundlæggeren af Realm Cellars – tilbød han et job med at hjælpe med at sammenstikke hans 2009 vine, så forlod Benoit hurtigt Frankrig.

Siden har Benoit Touquette lavet vin i USA og har arbejdet med den berømte flyvende vinmager Michel Rolland. Ved dennes hjælp fik Benoit også arbejde hos daværende ansvarlige vinmager Andy Erickson på Screaming Eagle og har også arbejdet hos vinhuse som Ovid, Arietta, Jack Quinn Kata samt selvfølgelig Hartwell Estate Vineyards, som ejes af Andy Erickson.

I dag har Benoit skabt sit et vinhus eller rettere vinhuse, nemlig Fait Main og søsterhuset Teeter Totter. Begge er vinhuse, som laver små serier af vine, som faktisk kan være svære at skaffe.

Det er ikke 100% Cabernet Sauvignon, idet der skulle være 25% andre og uoplyste druer i vinen. Men efter sigende skulle de sidste druer være  6% Merlot, 5% Syrah, 5% Zinfandel, 5% Petite Sirah, 2% Petit Verdot, 1% Malbec og 1% Cabernet Franc.

Der er heller ikke mange oplysninger om produktionen udover, at vinen skulle være lagret 18 måneder på egefade. Vi springer så bare til mine smagsnoter.

Vinen er meget tæt i næsen, pakket frugt, magiterning af koncentreret frugt med kraft. Det er solbær, brombær og sorte kirsebær med nogle grønne elementer, mælkechokolade, kaffe, timian, lavendel samt bagepulver, Selvom den mørke frugt indikerer elefant, så er frugten alligevel på en måde lidt som en mus … let og nærmest lidt svævende.

Smagsmæssigt er det et meget elegant lille kraftværk med præcis og kulholdig frugt, tørhed og nærmest lidt tilbageholdt i smagen. Der er blåbær, brombær, kakao og egenoter. Frugten fylder godt i smagen, men der er fin syre og tanniner, som sætter sig på fortænderne uden det på noget tidspunkt bliver ubehageligt. Der er lidt mineralsk kalk og en eftersmag, som er mega lang og virkelig behagelig.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor en flaske normalt koster 525 kr., men i øjeblikket er på bud til 400 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vinanmeldelser

2016 Weingut Heinrich, Pinot Noir, Burgenland, Østrig

2016 Weingut Heinrich, Pinot Noir, Burgenland, ØstrigBesøg på S’vinbar – blot et kort vinøst pusterum en bidende kold, sneede februar dag – bød på en lille Pinot Noir perle fra Weingut Heinrich … et sindssygt spændende østrigsk vinhus i Burgenland.

Sabina var ikke på arbejde, så jeg valgte selv et tilfældigt glas på vinmenukortet, Komplet bulls eye … en lille biodynamisk producent, som ligger i byen Gols, hvilket jo er lige på den nordøstlige side af Neusiedler See, men ellers har deres marker på begge sider af søen ved både det kølige skovområde Leithagebirge og de solbeskinnede skråninger ved Parndorfer Platte.

Samlet har Heinrich 90 hektar økologisk- og biodynamiskdyrkede vinmarker fordelt på markern ved Parndorfer Platte samt markerne Gabarinza, Salzberg, Leithagebirge, Alter Berg og Edelgraben.

Vinhuset drives af Gernot og Heike Heinrich, som grundlagde vineriet i 1990 og har siden etableringen langsomt udvidet til de nuværende 90 hektar.

Heinrich var en af de første  i regionen til at omdanne produktionen fra primært hvidvine til kvalitetsvine på røde druer, og i dag udgør omkring 95% af produktionen rødvine på druer som Pinot Noir, Blaufränkisch, Zweigelt og St. Laurent.

Weingut Heinrich konverterede også i 2006 til ren biodynamisk produktion og er medlem af Respekt, som er en gruppering af biodynamiske producenter i Østrig. På billedet ovenfor kan I også se den gode Gernot Heinrich i færd med at grave lidt kohorn ned i den burgenlandske jord.

Gernot Heinrich hører i dag til en af de mest innovative vinproducenter. Gernot er da også blevet kåret til årets vinbonde af Falstaff Magazine, det førende magasin for Tysk og Østrigsk vin.

Der høstes et mikroskopisk udbytte pr. vinstok og de høstede druer håndsorteres nærmest enkeltvis ved ankomsten til vingården. Vinene er spontangærede, ufiltrerede og uden tilsætning af svovl i tråd med Gernots ønske om at lave naturlige vine. Flasket med ren natur, manuelt arbejde og omhyggelighed. Sådan.

Og det gælder bestemt også denne Pinot Noir fra Weingut Heinrich. Det er eneste Pinot Noir, som han laver og den er lavet med druer fra både vinmarker ved Leithagebirge og den sydøstligste del af Parndorfer Platte.

Druerne er håndplukket i midten af september, fermentering med spontangæring, maceration i 2 uger og presset forsigtigt og fermenteringen sker primært i åbne egekar. Vinen er lagret 7 måneder i store, brugte 500 liters egefade inden den er flasket ufiltreret i april 2017. Der er alene 1,0 gram restsukker pr. liter.

Da jeg bestilte og smagte vinen på S’vinbar vidste jeg ikke, at der var tale om en biodynamisk producent, men det afslørede næsen dog med det samme … herlig rustik, animalsk og urtet duft med mødding, græs, krudt, ribs, kirsebær, kul og lidt sæbe med blomsteraroma. Det er nærmest berusende dejlig næse.

I munden er vinen blød med sød mødding og proppet med frugt. Det er cremet, blødt og omslutter dig som et par håndsyede Randershandsker af bedste ophav og dannelse. Der er en vis saftighed over vinen … meget easygoing, men har alligevel tilstrækkelig med syre til at bevare interesse. Det er fandens lækker lige charmetrold.

Kostede vist nok 65 kr. for et glas på S’vinbar, men importør er ellers Korsholm Vin, som har denne flaske til 125 kr. Det er sgu et fremragende køb!

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vinanmeldelser

2016 Weingut Sohns, Lorchhäuser Seligmacher Riesling Trocken, Rheingau, Tyskland

2016 Weingut Sohns, Lorchhäuser Seligmacher Riesling Trocken, Rheingau, TysklandHvor er flasketypen Rheingauer Flöte dog smuk … mørkegrøn, slank, 35 cm høj med lodrette kanter på flaskehalsen. Og når den omklamrer lækker Lorchhäuser Seligmacher Riesling væske fra Weingut Sohns, så flasker tingene sig sgu … so to speak.

Selv hustruen min er vild med både flasken og indholdet, så jeg har meget passende placeret den sexede Rheingauer Flöte foran et af hustruens mange malerier, som vort hjem nærmest flyder over med. Og det er såmænd sagt på den allerpæneste måde, Hun er efterhånden blevet ret skrap til at fabrikere smuk kunst.

Nå, men vi er jo igen hos Weingut Sohns, som jeg sammen med et par stykker fra byggesjakket besøgte på vores roadtrip til Rheingau i oktober sidste år. Det besøg hos Weingut Sohns kan du læse om i mit blogindlæg Besøg hos Weingut Sohns … ukendt, beskeden, billig og fremragende.

Lorchhäuser Seligmacher er en mark, som jo ligger lidt væk fra selve vinhuset og de øvrige af Sohns’ marker, der jo primært ligger ved Rüdesheim, Geisenheim og Oestrich-Winkel.

Lorchhäuser Seligmacher ligger derimod et stykke nordvest for vinhuset, nemlig ved byen Lorchhäusen tæt ved Lorch am Rhein. Det er en voldsom stejl mark … hælder omkring 60 grader og Sohns købte en parcel på den skifer- og kalkholdige mark i 2014.

Det er måske ikke en af de mest kendte marker, men alene navnet salig-mager refererer til, at gennem tiderne er kommet masser af god vin fra denne mark, hvor druerne typisk modner meget tidligt og har en fin surhedsgrad samt smuk frugt.

Lorchhäuser Seligmacher Riesling Trocken er lavet alene på rustfrie ståltanke, men ellers er der ikke så mange informationer om vinen udover restsukker på 5,2 gram pr. liter, hvilket dermed gør vinen lidt mere tør end søstervinen Winkeler Hasensprung Riesling Trocken, som jeg sidst drak fra Sohns.

Fra denne Lorchhäuser Seligmacher Riesling Trocken Rheingauer Flöte fløjter det ud med god Riesling aroma … æbler, ingen petroleum endnu, men måske alligevel en lille antydning, hvilket lover god for udviklingen. Derudover lidt estragon, kørvel, et svag nøddet element, krydderier og der er en vis friskhed over vinen. Derudover nogle mineralske aftryk … og det er samlet set en næse, som ikk’ er umiddelbar, men løbende åbner sig for den tålmodige.

I munden har vinen en sød, lille og delikat fedme, godt med æbler og fersken samt både syre, sødme og bitterhed i god balance. Ved første sip tænkte jeg, at den måske have et knappenål for megen sødme, men den tanke fortager sig hurtigt. Imidlertid er vinen blid, rund og meget behagelig. Der fornemmes også lidt kalk og sten, som lige titter frem og jeg synes overordnet, at den er bedre end søstervinen Winkeler Hasensprung Riesling Trocken.

Købt på vingården til 11,50€ … svarende til 86 kr. Det er faktisk vildt billigt.

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vinanmeldelser

1995 Château Fombrauge, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, Frankrig

1995 Château Fombrauge, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, FrankrigNæste Château Fombrauge aint-Émilion Grand Cru er årgang 1995 og på etiketten dedikeret til det kongelige bryllup mellem prins Joachim og prinsesse Alexandra samme år.

Joachim og Alexandra fik således et fad Fombrauge i bryllupsgave og røg til gengæld på etiketten. Etiketten vakte en del ravage ved udgivelsen, da den presseglade Karberg i sin iver kom til at glemme de retningslinjer for markedsføring af vin og spiritus, som han selv gennem brancheorganisationen VSOD havde været med til at indføre.

Reglerne sagde, at man ikke måtte reklamere med idoler og unge under 30, og den kategori faldt dengang 26-årige prins Joachim vel i på det tidspunkt.  Men alle var vel enige i, at et kongeligt bryllup var værd at markere.

Vi kipper også med flaget, selvom brylluppet endte 20 år senere. Blendet kender jeg ikke præcist, men igen Merlot, Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon. Vi springer derfor hovedkulds i smagsnoterne.

Næsen er igen syrlige, gærede bær, kirsebær, solbær, cigaræsker, røg og frugten er – trods alderen – virkelig frisk. Der er lidt jernbanesveller, muld og meget svag lakrids.

I munden er det blødt, cremet med blæk … men man begynder nu også at fornemme alderen, selvom på det ingen måder er en træt vin. Der er en vis saftighed over vinen, som selvfølgelig også smagsmæssigt læner sig op af de andre årgange.

Årgang 1995 kan nok ikke findes mere.

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vinanmeldelser

1998 Château Fombrauge, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, Frankrig

1998 Château Fombrauge, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, FrankrigVi har alle i vores temperament en farveskala, min er mørk. Jeg er sort velour, sort chiffon og sofistikeret.  Sådan står der øverst på etiketten på næste 1998 Saint-Émilion Grand Cru fra Château Fombrauge og så er det underskrevet Erik Mortensen … den anerkendte, danske modedesigner, som jo netop døde i Paris i 1998.

Som I måske eller ved eller har gættet, så en vinen fra den periode, hvor slottet var ejet af grosserer Flemming Karberg, ejer af vin- og spiritusfirmaet Hans Just sammen med 1.200 vinglade, danske småaktionærer.

Karberg var god til at skaffe publicity, hvilket bl.a. kunne ske ved at sætte kendte og kongelige på etiketten, som netop Erik Mortensen på denne årgang 1998, som også blev sidste årgang under det danske ejerskab.

Dengang Karberg solgte andele i Château Fombrauge til 1.200 omkring småaktionærer, så skulle hver aktionær købe minimum fire aktier af 4.000 kr. Til gengæld fik de mulighed for at købe slottets vin til menneskelig pris – i starten omkring de 60 kr.

Men de gyldne løfter om pæn gevinst ved opklassificering af slotte til Grand Cru Classé blev aldrig indfriet for aktionærer og der kom aldrig – som indikeret fra starten – udbytte, men den investerede kapital fik de dog retur over et par gange efter salget i 1999.

Med en 20-årig vin kan det være svært at finde det nøjagtige blend, men skal man tro Uvinum, så er 1998 lavet på 75% Merlot, 15% Cabernet Sauvignon og 10% Cabernet Franc. Ingen oplysninger om produktionen, men den har formentlig været anderledes end hos Michel Rolland.

Det er imidlertid bestemt lige så godt med en næse af syrlige, gærede bær, egetræ, cigaræsker, bløde og søde kirsebær, solbær, sødme, modenhed og svag babybræk.

Smagen er blød, cremet … frugtsyren er fortsat spillevende. Det er jo det, som Bordeaux gør så godt, holder kvalitet med alder. Det bløde er med lidt lakrids, chokolade og så fint.

Årgang 1998 kan nok ikke findes mere.

Vinanmeldelse 5,5/7  

 

 

Vinanmeldelser

2008 Château Fombrauge, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, Frankrig

2008 Château Fombrauge, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, FrankrigSpænd sikkerhedshjelmen, for nu kommer der sgu da lige en lille vertikalsmagning af 6 x Saint-Émilion fra Château Fombrauge … et vinslot, som faktisk tidligere har været danskejet.

Château Fombrauge er i dag det største Grand Cru Classé vinslot i Saint-Emilion med samlet 58,6 hektar vinmarker. Det ligger i Saint-Christophe-des-Bardes og har siden 1999 været ejet af den store rigmand Bernard Magrez, som jeg har skrevet om her på bloggen en del gange. Han har siden – siger alle – forvandlet stedet fra skrot til slot via massive investeringer.

De oprindelige vinstokke på Château Fombrauge kan dateres helt tilbage til det 16. århundrede, hvilket gør markerne til nogle af de ældste i Saint-Émilion. Slottet … eller klosteret om man vil … er fra det 17. århundrede og oprindeligt grundlagt som et Karteuserkloster.

Det var ejet af Jacques de Canolle og kom derefter i familien Dumas de Fombrauges hænder, og de oprettede i det 18. århundrede en rigtig vinskole på stedet. Slottet var herefter ejet af Ferdinand de Taffard, som sikrede vinene fra slottet en Cru guldmedalje på verdensudstillingen i Paris i 1867. En senere efterkommer Charles Hugo måtte imidlertid sælge slottet i 1986.

Og køberen i 1986 var faktisk dansk. I perioden fra 1986-1998 var slottet nemlig danskejet, da grosserer Flemming Karberg, ejer af vin- og spiritusfirmaet Hans Just, fik idéen om at købe et Bordeaux vinslot og så sælge det på folkeaktier.

Karberg var hovedaktionær og fik ellers 1.200 vinglade småaktionærer med i projektet. Aktionærerne fik også mulighed for at leje ferielejligheder, som blev indrettet på slottet.

Fra start fik projektet en del bevågenhed, for dels var Karberg i forvejen kendt for at søsætte dansk Château Invest, hvor folk købte aktier i Bordeaux-årgange som f.eks. 1981, hvilket dog alene påførte de håbfulde aktionærer tab.

Og derudover var Karberg god til at skaffe publicity, hvilket bl.a. kunne ske ved sætte kendte og kongelige på etiketten. Det vil I se i nogle af de kommende blogindlæg. Joachim og Alexandra fik fx et fad Fombrauge i bryllupsgave og røg til gengæld på etiketten samme år … 1995. Endelig var bordeauxvin, ikke mindst Saint-Émilion, umådelig populær allerede dengang.

De glade aktionærer fik dog – udover mulighed for køb af vine fra slottet – ikke meget ud af investeringen, for overskud gav slottet ikke, så der blev aldrig udbetalt udbytte. Hvert år blev de på generalforsamlingen lovet, at opsvinget lå og lurede lige rundt om hjørnet, når slottet ville blive opklassificeret fra Grand Gru til Grand Cru Classé. Det skete bare aldrig … i hvert fald i den tid, som slottet var danskejet.

Og i 1999 måtte man sælge slottet … så dér blev det så købt af Bernard Magrez. Og siden overtagelsen har Magrez formået at løfte slottet op på et helt andet og nyt plan. Dels kvalitetsmæssigt pga. Bernard Magrez’ store vinmæssige ekspertise og store investeringer.

Herudover satte Magrez som sin første gerning verdens førende konsulterende ønolog Michel Rolland ind til at styre produktionen. Og missionen er lykkedes. I dag fremhæves slottet konstant af professionelle vinskribenter og vinsmagere hele verden over som et af de slotte i Saint-Émilion, der er i stigende kurs og virkeligt værd at holde øje med.

Nå, men lad os starte vertikalsmagningen af de 6 vine fra Château Fombrauge med årgang 2008, altså fra perioden før 2012, hvor slottet blev ophævet til Grand Cru Classé.

Blendet varierer lidt år for år, men i denne årgang 2008 består det af 77% Merlot, 14% Cabernet Franc og 9% Cabernet Sauvignon, som alle er vinificeret separat i store 70 hektoliter egekar. Maceration i 28-32 dage for Merlot druerne og 26-28 dage for Cabernet. Efter endt fermentering er vinen lagret 18 måneder … 90% på barriques – hvoraf halvdelen er nye – samt 10% cementtanke.

I den seneste årgang 2015 er blendet i øvrigt 89% Merlot, 8% Cabernet Franc, 2% Malbec og 1% Cabernet Sauvignon, så det må give nogle forskelle.

Nå, men lad os smage vinen, som i næsen er klassisk Bordeaux aroma med mørk muldjord, mørke bær, solbær, svag duft af cigaræsker og lidt vaskepulver. Frugten er dejlig frisk … nærmest med den gærede syrlighed, som ofte findes i Bordeaux.

Smagsmæssigt er det virkelig elegant, blødt og med en vis modenhed. Der er tæmmede tanniner og en saftig, rig og intens frugt, men samtidig er vinen meget lettilgængelig på en god måde … noget som Saint-Émilion virkelig kan.

En 2008’er kan efterhånden være svær at finde, men kan fås hos Felixvine til 329 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vinanmeldelser

2010 Château d’Issan, Margaux 3. Grand Cru Classé, Bordeaux, Frankrig

2010 Château D’Issan, Margaux, Bordeaux, FrankrigRen forkælelse … 1. vinen i den Bordeaux monstrøse årgang 2010 fra et af de fjorten 3. Cru Classé slotte …. det historiske Château d’Issan.

Slottet stammer tilbage fra det 12. århundrede, hvor det først hed La Mothe-Cantenac inden det skiftede navn til le manoir Théobon, da en kvindelig arving giftede sig med en greve eller herremand med dette navn. Siden skiftede slottet ejere et utal af gange og i løbet af de næste 300 år var det ejet af familier som Noailhan, Meyrac, Ségur, Salignac, de la Vergne, Escodeca de Boisse og mange flere.

Fra 1575 var slottet igennem 5 generationer ejet af Essenault familien, som endte med at ændre slottets navn. De trak deres familienavn Essenault sammen i en forkortelse … så blev det til Issan og derfor har slottet siden heddet Château d’Issan.

Siden 1945 har det været ejet af familien Cruse. Det er en familie af vinhandlere, som ejer flere slotte i Bordeaux, bl.a. Château Laujac, Château Corbin og de har også gennem tiden ejet slotte som Château la Dame Blanche, Château Haut-Bages-Libéral, Château Giscours og Château Rauzan-Ségla.

Cruse familien har også ejet Château Pontet-Canet, men måtte sælge det i 1973 efter en stor skandale, hvor det blev opdaget, at slottet havde forfalsket masser af vine, hvor billig bordvin var solgt som dyre Bordeaux vine.

Nå, men så ejer Cruse familien altså også Château d’Issan og siden 1998 har det været Emmanuel Cruse, der har stået for driften, dog har Cruse ansat Eric Pellon som daglig leder af slottet.

Emmanuel Cruse er ellers en dominerende skikkelse i Bordeaux og har bl.a. æreshverv som Grand Maître de Commanderie du Bontemps de Médoc, Graves, Sauternes et Barsac samt præsident for Grand Conseil du Vin de Bordeaux samt international præsident for Grand Maître de Commanderie de Bordeaux.

I 2012 blev halvdelen af slottet dog købt af Jacky Lorenzetti, som i forvejen ejer både Château Pédesclaux i Pauillac & Château Lilian Ladouys i Saint-Estèphe.

Château d’Issan har samlet 59 hektar vinmaker, hvor 44 hektar ligger i Margaux, 5 hektar i Haut-Médoc zonen og 10 hektar under almindelig Bordeaux Supérieur. Nogle af de bedste marker ligger faktisk nabo til 1. Cru slottet Château Margaux samt et andet 3. Cru slot Château Palmer.

På markerne dyrkes der 62% Cabernet Sauvignon og 38% Merlot og den årlige produktion ligger på 6.000 kasser af denne førstevin. Der laves dog også en andenvin på slottet, nemlig Blason d’Issan.

I denne årgang 2010 er fordelingen 61% Cabernet Sauvignon og 39% Merlot,  høstet med udbytte på 42 hektoliter pr. hektar. Vinen har lagret 16-18 måneder og der anvendes 50% nye fade hvert år. Der er produceret 106.000 flasker af vinen i denne årgang.

Næsen er ikke karakteristisk Bordeaux … ingen muldjord og tonsvis af cigaræsker, men i stedet er det sød, krydret eg, mørk frugt, solbær, brombær, hæfteplaster, vaskeklude, timian, salvie, mynte, blomster samt lidt læder. Frugten er både kraftig, sød og frisk, men syren er ganske moderat.

I munden er der dog fin tørhed, fantastisk balance. Frugten er mørke bær, cremet og blød med grafit, blæk og igen meget blød syre. Jeg ku’ godt klare mer’ syre, men egentlig meget typisk Bordeaux i smagen og læskende blød, cremet og balanceret.

Forhandles flere steder, men sådan en ældre og fremragende årgang kan fx fås hos godevine.dk, hvor prisen er 749 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vinanmeldelser

2015 Albert Boxler, Riesling Grand Cru Sommerberg Dudenstein, Alsace, Frankrig

2015 Albert Boxler, Riesling Grand Cru Sommerberg Dudenstein, Alsace, FrankrigEt Riesling skrald er også nødvendigt i et vinøst bombardement af store vine. Det blev løst med denne Riesling Grand Cru Sommerberg Dudenstein fra det alsaciske vinhus Albert Boxler.

Albert Boxler har jeg smagt flere gange og altid været begejstret for, men det er tilsyneladende længe siden, for jeg har aldrig skrevet og anmeldt en vin fra Albert Boxler her på Houlbergs Vinblog. Men det råder vi således bod på med denne Riesling Grand Cru Sommerberg Dudenstein aka Sommerberg D, som er topvinen i vinhuset.

Vinhuset Albert Boxler ligger i den lille by Niedermorschwihr omkring 8-9 kilometer nordvest for Colmar – lige på vejen mellem Ingersheim og Trois Épis … ja endda på adressen Rue des Trois Épis 78.

Vinhuset er grundlagt tilbage i 1946 af Albert Boxler, som efter 2. verdenskrig vendt tilbage til Niedermorschwihr fra Montana i USA. Han kom selv oprindelig fra den lille by, som hans forfædre havde slået sig ned i efter emigration fra Schweiz tilbage i 1673.

Familien Boxler havde bl.a. i Niedermorschwihr dyrket druer og Albert Boxler startede med at høste 1946 afgrøderne og – som den første i familien – at flaske egne vine, som blev prydet med en etiket, som var tegnet af hans fætter. Det er i øvrigt den etiket, som stadig er på alle vinene fra Boxler.

I dag er det 3. generation i form af Jean Boxler, som driver vingården. Det er ham, som I kan se på billedet ovenover. Han overtog driften af sin far Jean-Marc i 1996, men begge – både far og søn – kan tillægges æren af, at vinhuset i dag rangerer blandt de 10 bedste producenter i Alsace … i hvert fald ifølge mange anmeldere. Boxler nævnes ofte i sammenhæng med producenter som Marcel Deiss, Zindt-Humbrecht, Ostertag og Domaine Weinbach.

Jean Boxler har samlet 13,8 hektar vinmarker, hvor Grand Cru markerne Brand og Sommerberg er juvelerne og passes efter økologiske principper, selvom domænet ikke er certificeret. Jean er dog så perfektionistisk, at han har opdelt Grand Cru marken Sommerberg i forskellige områder, herunder Scheibenberg, Eckberg og Dudenstein, hvor sidstnævnte er det absolut bedste stykke med de ældste vinstokke.

En anden gren af Boxler familien er også vinbønder i Niedermorschwihr, nemlig Domaine Justin Boxler, selvom de reelt ikke har helt samme anerkendte niveau som Albert Boxler.

Nå, men denne Riesling Grand Cru Sommerberg Dudenstein er altså topvinen fra Boxler, hvor stokkene er omkring 65-70 år gamle, en jordbund med granit over kalk og beliggende 280-300 meters højde, selvfølgelig stejl som en væg og med sydøst eksponering. Der høstes også alene beskedne 30 hektoliter pr. hektar til denne vin.

Vinen laves fuldstændig traditionel som i gamle dage, dvs.  druernes naturlige gær, hviler koldt efter presning og er fermenteret i store foudres uden malolaktisk gæring, idet syren simpelthen er for høj til, at den malolaktiske gæring kan gå i gang.

Denne 2015’er har Parker ratet til 94 point og Decanter til 96 point, men der er også stor forskel på, hvilken af vinene fra Sommerberg, at folk egentlig foretrækker og sjovt nok har Parker givet 94 point til den almindelige Sommerberg fra 2015, som jo koster en anelse mindre … men sådan er der jo så meget.

Og uha, hvor det dufter godt … en meget rig og luftig ladet aroma loadet med frugt, æblesyre, pærer, blomster, mineraler og samtidig både komprimeret samt svævende. Det er virtuost klaverspil på de lyseste og højeste tangenter.

Smagsmæssigt er der samme lethed over vinen, dog blev jeg lidt overrasket over, at vinen er – som forventet – efter vild tør, men faktisk har en smule honningsødme, men ellers mineraler, forførisk frugt og fint, feminint, elegant balanceret. Det er flot nu … men lad den endelige ligge i mindst 10 år, så skal du se! Der er meget i vente.

Forhandles af Bichel Vine, hvor en flaske koster 500 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 
Vinanmeldelser

2003 Figli Luigi Oddero, Barolo Vigna Rionda, Piemonte, Italien

2003 Figli Luigi Oddero, Barolo Vigna Rionda, Piemonte, ItalienI en smuk piemontisk villa med et karakteristisk tårn lidt nordøst for La Morra finder vi vinhuset Vigneti Cantina Vini Figli Luigi Oddero, som står bag næste vin … en klassisk 2003’er Barolo Vigna Rionda.

Familien Oddero har lavet vin i området siden 1878, hvor Giacomo Oddero grundlagde vinhuset Poderi e Cantine Oddero udenfor La Morra. Vinene blev solgt på små egetræsfade, bl.a. til Amerika og vine fra Oddero blev også fremvist i 1911 ved en stor international udstilling i Torino. Men det var imidlertid først i 1951, at vinhuset reelt startede, da brødrene Giacomo og Luigi Oddero – 3. generation og børnebørn til den gamle grundlægger – begyndte at flaske og sælge vinene under egen etiket.

Arbejdsfordelingen mellem de to brødre var, at Luigi var ansvarlig for marker og vinproduktion, mens Giacomo var ansigtet udadtil og sådan kørte det også helt frem til 2006, hvor der kom en uoverensstemmelse mellem de to brødre.

Det betød, at vinhuset blev splittet op, hvor Giacomo beholdt ejendommen, mens Luigi fik de bedste marker … 32 hektar med bl.a. parceller på markerne Riva i La Morra, Rocche dei Rivera i Castiglione Falletto og Vigna Rionda i Serralunga d’Alba. Man fandt samtidig en smuk, gammel vingård lidt længere nede ad vejen, hvor man kunne producere vinene, som nu sælges og etiketteres som Figli Luigi Oddero.

I dag drives Figli Luigi Oddero imidlertid af Luigis hustru Lena og deres børn Giovanni og Maria, da Luigi desværre døde i 2009. Produktionen af vinene sker dog i samarbejde med den berømte tidligere Bruno Giacosa vinmager Dante Scaglione som konsulent og den unge vinmager Francesco Versio.

Francesco har også – som Dante Scaglione – arbejdet hos Bruno Giacosa, men har i dag ansvaret for hele produktionen på Figli Luigi Oddero … lige fra mark til kælder.

Francesco Versio viderefører ånden efter Luigi Oddero, som altid har lavet Barolo efter de klassiske dyder, dvs. lang maceration og store fade – Gamba botte – uden for meget toast, så den fine Nebbiolo-frugt ikke bliver overdøvet af ristet eg. Markerne dyrkes også uden pesticider og meget tæt på økologi.

Figli Luigi Oddero er ikke helt så kendt som det gamle Oddero, som i dag fortsat drives af Luigis bror. Giacomo var jo ansigtet udadtil og havde også alle kontakterne til kunderne, hvorfor de hos Luigi Oddero haft svært ved at sælge deres vine, herunder bl.a. et stort lager af ældre vine, som Luigi fik med i forbindelse med bruddet.

En af disse vine er fx denne 2003’er Barolo Vigna Rionda … vel husets bedste vin fra den berømte mark. Vigna Rionda er en af de mest historiske og berømte marker i Serralunga d’Alba og regnes vel sammen med Brunate og Cerequio i La Morra  og Rocche di Castiglione i Castiglione Falletto blandt de allerbedste marker i hele Barolo.

Vigna Rionda har sydlig eksponering og en høj beliggenhed, hvilket giver modne druer samtidig med at syren bevares. Vinene fra Serralunga er som tommelfingerregel længelevende, mere strukturerede og dette gælder i endnu højere grad vinene fra Vigna Rionda.

Denne Barolo Vigna Rionda er dyrket uden brug af pesticider, druerne høstes i hånden og gæres naturligt med skaller i 16-20 dage. Derefter lagres vinen 36 måneder på store, brugte fade af fransk eg efterfulgt af yderligere 24 måneder på flaske inden frigivelse. Det er altså en vin, som er høstet på den gamle, fælles vingård og færdiggjort af Luigi på den nye vingård.

Lad os smage skidtet, hvor næsen rummer lidt mørk mødding, en vis lethed, syrlige kirsebær, kandiserede kirsebær …  måske lidt mørkere i frugten end forventet. Der er måske lidt blommer, tjære, violer, kampfer, jord og lidt svage krydderier.

Smagen er – skrev jeg på min note – elegant vedkommende og har godt med bundtræk i syren. De mørkere bær går lidt igen i smagen, selvom det egentligt er ganske blidt og har en sindssyg lang eftersmag, som jeg egentlig er ret vild med. Jeg kom dog aldrig helt op at ringe … men måske en ½ flaske for mig selv og tid til fordybelse også vil hjælpe den lidt på vej.

Forhandles af Bichel Vine, hvor en flaske koster 750 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 
Vinanmeldelser

2009 Weingut Schloss Schönborn, Rüdesheimer Berg Schlossberg Riesling Erstes Gewächs, Rheingau, Tyskland

2009 Weingut Schloss Schönborn, Rüdesheim Berg Schlossberg Riesling Erstes Gewächs, Rheingau, TysklandRüdesheimer Berg Schlossberg Riesling Erstes Gewächs fra Weingut Schloss Schönborn … lækker vin og endnu en vinøs souvenir medbragt til det danske land fra vores roadtrip til Rheingau.

Du kan læse om vort besøg på Weingut Schloss Schönborn i blogindlægget Besøg hos Weingut Schloß Schönborn … i et adeligt spor. Der kan du også læse lidt om historien om vinhuset, som ejes af familien Graf von Schönborn, der laver vin i både Rheingau, Franken samt Portugal.

Vinen var én af 3 x Riesling nytårsaften og i min optik også den bedste af de tre. Druerne kommer fra marken Rüdesheimer Berg Schlossberg, der med en stigning på 70% er den stejleste vinmarker i hele Rheingau.

Rüdesheimer Berg Schlossberg har sit navn efter slotsruinen Ehrenfels fra 1211 og nyder godt af intens soleksponering. Undergrunden består af skifter og kvarsit, som i løbet af dagen opsamler varmen og afgiver den til vinstokkene om natten.

Marken er VDP klassificeret som Erstes Gewächs, som svarer til Grosses Gewächs. Erstes Gewächs er dog et udtryk, som udelukkende bruges i Rheingau-området, hvor klassifikationen og benævnelsen Erstes Gewächs indgår i lovgivningen, og derfor også skal fremgå på etiketten.

Weingut Schloss Schönborn har en parcel på 1,5 hektar på Rüdesheimer Berg Schlossberg, hvor andre ejere omfatter huse som Kloster Eberbach, Weingut Georg Breuer, Weingut Balthasar Ress, Weingut Dr. Nägler og mange flere.

Vinen er lavet med gæring på henholdsvis egetræsfade og rustfrie ståltanke. Omkring 1/3-del af vinen gærer med skallerne i egefade, mens 2/3-dele gærer spontant i ståltanke. Derefter lagrer vinen en periode, som dog ikke er oplyst. Der er 9,3 gram restsukker pr. liter i vinen.

Næsen byder på den herligste petroleum … virkelig indbydende og lækker Riesling næse af bedste skuffe. Der dufter både af et dækcenter, et værksted og det kombineres med lidt fersken, jord, peber, mineraler og samtidig har vinen en lidt fed, varm og sød side, som kunne indikere, at den ikke er helt tør. Måske er det de 9,3 gram restsukker, som kan fornemmes i duften.

I munden er der dog mere syre end forventet, men der er en herlig kraft bag syren og allerede første sip afslører en lang eftersmag. Vinen har måske en lidt laid back og krydret fladhed over sig, men syren og lidt bitterhed holder tingene på plads.

Købt på vingården, hvor en flaske kostede 23,60€ … svarende til omkring 176 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7