Fight Night Round 5 … vingutterne mod byggesjakket

Det er ikke fordi, at jeg er en vendekåbe, men til dette års vinbattle eller fight night havde jeg skiftet hold. Da Keeper var forhindret, så var jeg sprunget fra holdet med vingutterne til byggesjakket, hvor vi denne aften alene var 3 playere.

Den 5. runde af den vinøse Fight Night blev afholdt hos Flemming og som vanligt i Randers Festuge, der var begunstiget med virkelig godt sommervejr, så startede på altanen med en samme opvarmning som sidst i form af nogle rigtigt lækre bobler … en Pommery Grand Cru Royal Millésimé 2002 … en klasseårgang.

Maden

Som vanligt ved vores vinbattles, så bestilles maden udefra og vi deles om udgifterne. Det var copy / paste fra sidst … lidt godt tapas fra Rosengården og selvom menuen måske ikke virker stor, så blev alle vist mætte.

Jeg fik kun taget et enkelt foto af maden … men til de første fiskeretter, så serverede Flemming en hvidvin og det var en 2023 Chablis fra Maison Albert Bichot.

Menuen var Rosengårdens sommertapas bestående af

  • Rosengårdens koldrøgede laks med ramsløgsaioli
  • Rosengårdens varmrøgede laks på små salater med rejer og avocado
  • Yellow fin tuna med sesam og soja
  • Pankostegt kyllingeinderfilet med middelhavscouscous
  • Rosastegt kalv med sommerkartoffelsalat
  • 2 faste oste med kompot
  • Rabarbertrifli med hvid chokoladecrunch og creme
  • Aioli, surdejsbrød og focaccia

Vinene

Efter fisken gik konkurrence i gang … alle havde medbragt en flaske rødvin, men da Byggesjakket bestod af 3 deltagere og Vingutterne 4, så havde jeg medbragt 2 flasker, således hvert hold skulle gætte 4 vine … helt retfærdigt.

Det var Brix, som lagde ud … og så fulgte vi andre løbende med, således vi i denne rækkefølge smagte disse 8 vine:

Mine to medbragte vine havde jeg smagt før og Brix’s Espectacle havde jeg også smagt før, så for disse har jeg blot linket til mine tidligere anmeldelser.

Ellers har jeg ovenover også linket til mine nye eskrivelser og anmeldelser af de andre vine.

Konkurrencen

Reglerne for battlen var uændrede og simple … hver deltager medbringer vin, som modstanderholdet skal gætte både primær drue og land på.

Lad os bare det det åbenlyse … Byggesjakket blev denne gang virkelig opgraderet og styrket ved tilgangen af Yours Truely og vi udraderede vingutterne med 6-1. Det betød med andre ord, at vi spottede 6 ud af 8 mulige point.

Vi gættede ikke Caiño druesorten og på sidste Solengo gættede vi heller ikke, at primærdruen var Cabernet Sauvignon, men ellers sad vore bud lige i skabet. Slam.

Der var derefter tørst efter mere, så Flemming fandt lidt vine frem fra vores besøg hos Weingut Solveigs for et par år siden. Dem lavede jeg ikke smagsnoter på, men jeg tænker, at de er anmeldt tidligere her på vinbloggen.

Kæmpe tak til Flemming som host og provider af bobler, hvidvin, ekstra vin og for at ligge lokaler til … dejlig aften.