Besøg hos vinproducenter

Houlberg i Bolgheri … besøg hos Grattamacco med let frokost

På vores sidste dag i Bolgheri nåede vi endnu et besøg hos en vinproducent og det var nemlig det fremragende vinhus Podere Grattamacco, der præcis ligger lige mellem byerne Bolgheri og Castagneto Carducci ikke mere end 4-5 kilometer fra den italienske vestkyst.

Det var fandeme et godt valg, for Sammen med Sassicaia, Ornellaia, Guado al Tasso og Argentiera har Podere Grattamacco været med til at definere områdets internationale ry.

Lad os da også starte med at kigge lidt nærmere på vinhuset.

Podere Grattamacco

Podere Grattamacco er grundlagt i 1977 af vinhandleren Piermario Meletti Cavallari og dermed var med i bølgen af supertoscanere som Sassicaia, Ornellaia, Macchiole, Guado al Tasso og Satta. Den første årgang Grattamacco var fra 1982 og et blend på Cabernet Sauvignon, Merlot og Sangiovese.

Grattamacco er således den næstældste vingård i Bolgheri efter Sassicaia. Vingården har haft en central rolle i udviklingen af hele Bolgheri og var blandt pionererne inden for moderne kvalitetsvin i området.

Grattamacco var blandt andet den første producent til at vinificere Bolgheri Rosso, den første til at satse seriøst på Vermentino i området og er en af de få producenter, der har fastholdt Sangiovese i sin Bolgheri Superiore-blend.

I 1994 mødtes forfatterne til de regler, som senere dannede grundlag for Bolgheri-appellationen, på Grattamaccos ejendommen, så dér er reglerne for appellationen egentlig udarbejdet.

Podere Grattamacco har samlet 80 hektar jord, men heraf er alene 34 hektar vinmarker, hvor man dyrker Merlot, Cabernet Sauvignon, Sangiovese, Cabernet Franc, Petit Verdot  og Vermentino.

Markerne ligger omkring vingården og flere mener, at Grattamaccos marker er bedre placeret end Sassicaias. Huset arbejder med filosofi om minimale indgreb i kælderen og stor respekt for terroiret. Mange arbejdsprocesser udføres manuelt, og ejendommen dyrkes økologisk.

Vinene fra Podere Grattamacco har fokus på elegance, mineralitet og balance frem for ren kraft.

Ja så har huset selvfølgelig også lige 5 hektar med oliventræer … hvor de dyrker olivensorterne Frantoio, Moraiolo, Leccino og Pendolino.

I 2002 solgte Piermario Meletti Cavallari hele vinhuset til Claudio Tipa og hans søster Maria Iris. De ejer og driver i dag Grattamacco og to andre toskanske vinhuse, nemlig Castello ColleMassari, som de grundlagde i 1998 samt Poggio di Sotto, som de købte i 2011.

Claudio Tipa er oprindelig en stor kendt italiensk industrimand og i øvrigt også onkel til Ernesto Bertarelli, som vandt America’s Cup to gange … i Auckland i 2003 og i Valencia i 2007.

Rundvisning

På Grattamacco blev vi modtaget af Michela Bartalini og mens vi smagte deres 2024 Bolgheri Vermentino, så fortalte Michela  om vinhuset og hele historien.

Derefter skulle vi så vinkælderen … og det er bogstaveligt en kælder, som ligger dybt nede under vores smagelokale. Vi så først det sted, hvor vinene gælder i rustfrie ståltanke, men også de karakteristiske truncated cone‑formede trækar, hvor de laver spontan gæring uden temperaturkontrol.

De har 27 træfermenteringskar, hver behandlet individuelt som et barn, ifølge vinmageren Luca Marrone. Ingen temperaturkontrol … så man følger gæringen manuelt dagligt.

I kælderen fik vi følge af en af husets vinmagere … men jeg fik sgu ikke noteret hans navn. Derefter gik turen videre til deres barriques-kælder og Michela Bartalini fremviste os også deres skattekammer med vine fra alle årgangene.

Man er selvfølgelig særlig stolte af en flaske af husets allerførste vin tilbage fra årgang 1982. Den fremviste Michela Bartalinic med både ærefrygt og stor respekt.

Frokost

Oppe fra kælderen igen kom der løbende lidt frokost på bordet … det var – som ved de fleste øvrige besøg – totalt lækkert med 4 retter og det var først lidt antipasti i form af lidt prosciutto crudo, finocchiona salami og lagret pecorino og ved siden af en insalata di gamberi e zucchine aka en reje- og zucchinisalat.

Så fulgte en Insalata di polpo e patate – altså lidt blækspruttesalat med kartofler, grønne oliven og hakkede urter.

Derefter kom der lidt ravioli med ragù alla bolognese eller en lignende kødsauce … og der var vist også en dessert, men den fik jeg ikke taget foto af.

Vinsmagningen

Efter kælderbesøget, så sluttede husets ansvarlige vinmager Luca Marrone sig til os og supplerede Michela Bartalini i forklaringen om de enkelte vine.

Vi skulle egentlig kun ha’ smagt 3 vine, men efter vor opdagelse på Poggio al Tesero af, hvor gode Vermentino kunne blive med alder, så spurgte Rolf lige Michela, om ikke vi kunne smage deres i en ældre årgang? Og efter konferering med Luca Marrone, så smagte vi også 2021’eren.

Derudover kom vi også til at smage deres Bolgheri Superiore i to årgange og hurra for det, for 2023’eren var nok en af de bedste vine, som vi smagte i Bolgheri. Så samlet så smageprogrammet sådan ud:

Som vanligt har jeg selvfølgelig ovenover linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene.

Men sikke vine … og dermed blev Podere Grattamacco et værdigt sidste besøg og en fin afslutning på vores Bolgheri tur, for efter det fine besøg og de lækre vine på Grattamacco gik turen videre til lufthavnen og senere Danmark.

Men tak til Consorzio per la Tutela dei vini DOC Bolgheri e DOC Bolgheri Sassicaia og Carlotta Mirandola fra Promovito for et rigtigt fint besøg i Bolgheri.