2024 Nicola Di Sipio, Collinebianche, Abruzzo, Italien

2024 Nicola Di Sipio, Collinebianche, Abruzzo, ItalienNæste vin Collinebianche er lavet af brødrene  Massimo og Paolo Di Sipio fra vinhuset Azienda Agricola Nicola Di Sipio, som vi også før har mødt her på vinbloggen.

Vinen er lavet på et blend af druerne Pecorino, Trebbiano d’Abruzzo og Falanghina lavet i helt ren stil. Druerne høstes med håndkraft og presses derefter s skånsomt for at få en ren most.

Gæring er i temperaturkontrollerede rustfri ståltanke og efter endt fermentering er vinen også lagret i ståltanke inden endelig aftapning på flaske, så den er lavet helt uden brug af egefade.

I næsen er der klart noget grape og stikkelsbær suppleret med eksotiske frugter som abrikos, fersken, papaya og mango, men virker samtidig en kende tør og støvet i aromaerne. Samtidig kommer der også godt med blomster samt nogle små gærede noter.

Smagen snyder lidt, for der er mere sødme end duften indikerede samt for tidligere årgange. Der kommer igen lidt tropisk frugt og så ellers masser af grape bitterhed … grape og grapeskal. Bitterheden og sødme er lidt modsatrettede og ikke nemt forenelige, mens syren er forholdsvis blød og kommer samme med en lettere olieret cremethed. 89 point.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 95 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7