Byggemøde 11. april 2026 … hos Flemming og uden Brownnello

Lørdag den 11. april stod den på årets andet byggemøde … og denne gang med Flemming i værtsrollen og atter efter det nye koncept, hvor værten ikke selv står for alle vinene, men alle deltager med 2 medbragte rødvine.

Denne gang med en fin ad-on … hvor alle vine blev placeret i et rum, alle forsynet med sølvpapir og så skulle alle gætte på alle vinene og måske spotte sine egne?

Jeg kom 5 minutter for sent … havde om formiddagen forstuvet anklen, så gåturen hen til Flemming gik lidt langsommere end forventet, men da jeg dukkede op, så var sjakket allerede gået i gang med at nyde lidt bobler.

Der var 2 mousserende vine og begge var champagner, men de indgik ikke i konkurrencen. Den første var en Complantée Extra Brut fra champagnehuset Pascal Agrapart og den anden blev den legendariske Cristal i den nyere årgang 2016.

Maden

Allerede ved ankomst duftede der virkelig godt af mad … og efter bobler og lidt obligatoriske nødder og chips, så satte vi os til bords. Flemming havde forberedt en 3-retters middag, som så sådan her ud:

  • Forret; Varmrøget laks m/lakserogn og ejer på brød
  • Hovedret; Grillet oksemørbrad m/ostekartofler, salat og lækker sauce
  • Dessert; Ostebord samt 4 forskellige tør-kager

Lad os lige se nærmere på maden.

Varmrøget laks m/lakserogn og ejer på brød

Vi startede med lidt varmrøget laks ovenpå en ristet rugbrød, lidt salat, rogn og rejer … en stor portion, som virkelig mættede, men også smagte dejligt. Den varmrøgede laks var virkelig lækker.

Grillet oksemørbrad m/ostekartofler, salat og lækker sauce


Oksemørbrad er altid godt … og Flemming havde lavet den sygeste gode sauce, som sammen med nogle ostekartofler og salat udgjorde hovedretten … kødet var stegt i forvejen og så grillet … virkelig mørkt som smør.

Ostebord samt 4 forskellige tørkager

Desserten var også stor … der var både et stort ostebord og så 4 små, lækre kager. Jeg kunne ikke spise megen ost, så kastede mig over et par af kagerne … man har vel en sød tand?

Vinene

Det var jo anden gang, at værten ikke sørgede for alle vinene, mens vi alle havde 2 rødvine med, således værten selv også skulle have 2 vine med og derudover sørge for lidt bobler eller hvidvin til forretten, men her blev det altså 2 x bobler og dermed kom det samlede program til at se sådan her ud:

Sikke et felt … ingen dårlige eller lorte vine … Brix var godt nok i  gang med at rydde sine italienske vine ud, men Gaja Barolo er klasse … der var masser af spændende og velsmagende vine.

I særklasse var Cristal Millésimé Brut 2016, Chat Sauvage, Primordium og en Gevrey-Chambertin 1er Cru Fonteny, men alt det og mere kan du jo læse om i mine anmeldelser.

Et par stykker havde jeg smagt og skrevet om før … der har jeg bare linket til mine tidligere anmeldelser.

Konkurrencen

Flemming havde fået den fremragende idé, at alle vine med samme stanniol indpakning blev samlet … og så skiftedes vi til at hente en vin … uvist, som det var éns egen vin og det gjorde, at vi alle kunne deltage i konkurrencen i at spotte druer og land.

Det blev igen et tæt løb … kun 2 sølle point afskilte vinderen og taberen. Den stolte vinder kan I se på billedet ovenover, for det blev Brix med 13 point, mens Keeper nøjedes med 11 point … Flemming og jeg lå lige derimellem.

Dermed er det Keeper, som skal have gave med til næste omgangs vinder … formentlig på nyt byggemøde i juni måned.