Denne Spätburgunder Blanc de Noir Sekt Brut smagte vi midt i den festlige folkemængde under vinfestivalen købt fra Weingut Stark-Lindens bod på torvet.
Den er, som navnet indikerer, lavet på ren Spätburgunder, der er presset hurtigt med kortvarig kontakt med skindet, hvilket har givet den lyserøde farve.
Mosten gærer til en tør, syrefrisk grundvin lavet på ståltanke. Derefter er der sket anden gæring aka flaskegæring efter den traditionel metode. Ved flaskegæring tilsættes gær og sukker, hvorefter vinen gærer på flaske, så kulsyren bindes naturligt i vinen.
Den skulle derefter havde lagret i andengæringen – Hefelagerung – 30 måneder inden degorgering og tilsætning af lidt dosage … lidt for at sikre den tørre Brut stil. Vinen har opnået bronzepræmiering ved Landeswein‑ und Sektprämierung for årgang 2017 Blanc de Noir Sekt Brut.
Duftmæssigt er det ikke en vild og eksplosiv duft, men der er æblemos, pære, moreller og svagt fornemmes også lidt kvæde og ananas samt lidt briocheboller.
I munden er der a Aggressive bobler, godt med syre, godt med citroner, tranebær og sure æbler, nybagt æbletærte og lidt syltet lemon. Har en vis læskende saftighed og en frisk, præcis syre. 89 point.
På vingården koster en flaske 14,90€ … svarende til 111 kr.