Vores første dag i Budapest blev langt mere forvirret end i Wien, for både ankom vi senere på dagen og havde dermed ikke så megen tid, og derudover er byen slet ikke så velstruktureret som Wien.
Vi fik dog set lidt af byen, men valgte at indtage aftensmaden på hotellet … i deres Brasserie & Atrium i den hyggeligste og ret smukke atriumgård, som dog ikke var særlig befolket, da vi ankom.
Men tjeneren anviste os til et bord og vi fik både et stort menukort, et vinkort og et drinkskort. Vi besluttede os ret hurtigt for at gå helt lokalt og smage Flavours of Hungary … og valgte en 2 retters menu.
Imens spillede et lille orkester lidt stemningsmusik … klassiske stykker med violin, klaver, klarinet og kontrabass … vældig fint og hyggeligt.
Maden
Samlet bestilte vi begge det samme … hvor de 2 retter bestod af:
- Forret; Gulyásleves … gullaschsuppe med klassiske rodfrugter, oksekød og paprika
- Hovedret; Sült pisztráng … ovnstegt ørred med krydderurter, hvidløg, citron og brunet smør
Vi skulle selvfølgelig smage lidt lokal vin til maden, så jeg valgte en 2023 Egri Csillag Superiore fra Pincészet Tóth Ferenc … en vin lavet på de 4 klassiske Eger-sorter Hárslevelű, Olaszrizling, Leányka samt Rajnai Rizling … og vinen bliver også kaldt den hvide søster til Egri Bikavér.
Den har jeg selvfølgelig anmeldt og beskrevet i næste indlæg, som jeg også har linket til ovenover.
Betjeningen var meget høflig … men desværre ikke særlig opmærksom og fejlede på flere områder. Da tjeneren før servering af forretten serverede lidt brød fortalte jeg, at min kæreste havde glutenallergi, så han derfor ville hente lidt brød til hende … han spurgte endda, om hun ville have ét eller to stykker?
Men brødet kom aldrig! Han spurgte også inden forretten, om vi ville have vinen med det samme? Ja, det ville vi selvfølgelig, men den kom først langt inde i forretten.
Hovedretten var en fisk alene uden det mindste tilbehør, hvilket vi dog ikke vidste. Vi havde nok regnet med, at der blev serveret nogen sammen med fisken, men det gjorde der slet ikke … blot en fisk med lidt bagte, små tomater. Der var ikke megen brunet smør, så fisken kom til at virke tør og kedelig,
Tjeneren spurgte ikke ved bestilling, om vi måske skulle have noget sammen med fisken? Vi kunne se, at en mand ved et nabobord var havnet i samme situation, så han måtte have lidt salat fra konens tallerken, da hun havde bestilt noget andet.
Alle de andre retter på menukortet var faktisk med lidt tilbehør … vi endte med ikke at spise meget af fisken.
Konklusion
Gullaschsuppen og vinen var begge gode … og havde tjeneren været mere opmærksom, så havde hovedretten og det samlede indtryk af Corinthia Brasserie & Atrium nu nok også været bedre.
Men manglende opmærksomhed gjorde, at det blev en lidt dårlig oplevelser, hvor manglerne fik en afgørende betydning. Ja, vi kunne måske også selv have været opmærksomme og set, at der under de forskellige retter med småt stod; SIDES … men det så vi ikke og så derfor endte vi også med, kun at spise meget lidt at fisken.
Fisken ville klart have været bedre med lidt kartoftler, sauce, ærter eller salat, men her blev det i stedet en lidt neutral, underkrydret og fersk oplevelse, som ingen af os nød.
