Som en forsinket nytårsraket, så fik vi lørdag den 21 februar endelig skudt årets første vinaften i gang og den blev denne gang holdt ude hos Gert E i hans fine, lejede rækkehus.
Paul lagde bil til derud … så vi samlede alle op på vejen ud til Gert E … først mig, så Jan og sluttelig Steffen … og som rockstjerner ankom vi også de obligatoriske 10 minutter for sent … altså kl. 18.10.
Vel ankommet fik vi hurtigt et glas bobler i hånden … et ganske fint glas Les Piéces V21 fra champagnehuset J.M. Gandon, mens vi lige fik en opdateret status på alles velbefindende.
Maden
Gert E havde – med hjælp fra Merete – forberedt en 3-retters middag, som bestod af:
- Forret; Ristet rugbrød med avocado, asparges og pocheret æg
- Hovedret; Tournedos med broccoli og kartofler
- Dessert; Pandekager med is
Lad os starte med at se lidt nærmere på maden.
Ristet rugbrød med avocado, asparges og pocheret æg
Avocado sammen med ristet rugbrød og blødende æg smager bare altid godt … her med lidt asparges og ægget pocheret, hvilket også er så fint og elegant … lækker start.
Ribeyes med broccoli og kartofler
Til hovedret fik vi lidt lækker oksekød … mener Gert E fortalte, at det var ribeyes og her kom de ovenpå en bund af stegte broccoli og kartofler …. det fungerede også ganske fint.
Pandekager med is
Senere på aftenen kom der også lidt dessert … her var den is indeni hjemmelavede pandekager.
Vinene
På den vinøse front smagte vi sammenlagt 12 vine, hvilket bestod af 1 x bobler og 1 x hvidvin fra værten, men hvidvinen var helt skæv og måtte udgå. Derudover var der selvfølgelig 2 rødvine fra os alle 5, så dermed kom programmet til at se sådan her ud:
- 2021 J.M. Gandon, Les Piéces V21, Champagne, Frankrig – Gert
- 2018 Domaine de la Croisée Comtoise, Savagnin, Jura, Frankrig – Gert E – udgik med flaskefejl
- 2013 Weingut Bercher, Sasbacher Limburg Spätburgunder, Baden, Tyskland – Ulrik
- 2024 Aux Mages, Faux Pas Deliverance Zinfandel, Californien, USA – Jan
- 2024 Aux Mages, Primordium Cabernet Franc, Bordeaux, Frankrig – Gert E
- 2023 Bodegas Estévez, Mata Los Pardos, Bierzo, Spanien – Steffen
- 2023 Weingut Michel, Spätburgunder Alte Reben, Baden, Tyskland – Paul
- 2023 Domaine Chapel, Chiroubles, Bourgogne, Frankrig – Ulrik
- 2018 Domaine Clos de la Chapelle, Volnay 1er Cru Clos de la Chapelle, Bourgogne, Frankrig – Jan
- 2017 Fratelli Revello, Barolo Le Radici, Piemonte, Italien – Steffen
- 2023 Will Arnold, Sand Castles, Rhône, Frankrig – Gert E
- 2018 Bibi Graetz, Testamatta Rosso, Toscana, Italien – Paul
WAUW … sikke et felt … lige til at blive forpustet af … og som vanligt har jeg selvfølgelig ovenover linket til alle mine beskrivelser og anmeldelserne af vinene.
Jeg havde forinden smagt 4 af vinene … der har jeg bare linket til mine tidligere anmeldelser.
Det var nærmest ene af highlights … Emil Skyttes 2 vine var out-standing, men også Mata Los Pardos fra Bodegas Estévez samt en smuk Volnay 1er Cru Clos de la Chapelle imponerede mig … men det gjorde alle vinene faktisk.
Konkurrencen
Med én vin ude med flaskefejl, så var der samlet 11 vine at spotte … og dermed 9 udover de egne medbragte 2 vine, så dermed var der maksimalt 18 point at vinde.
Jeg endte som den heldige og lidt dygtige med 13 point, mens Gert E tog andenpladsen, Jan og Steffen på en delt 3. plads, mens Paul DM endte sjok med 4 point.
Mit highlight i konkurrencen blev, at jeg gættede vinen 2024 Primordium Cabernet Franc fra Aux Mages. Den havde denne lidt karakteristiske duft af blyanter og grafit som Loire vine ofte har og så samtidig vild let, æterisk og småvildt indtryk, som slet ikke passer ind i noget mønster.
Jeg havde læst om Primordium fra Bordeaux, har endda et par stykker liggende hjemme, men aldrig smagt den før. Men den havde noget Emil Skytte over sig, så jeg tænkte, at dette måtte sgu være Primordium … gættede Cabernet Franc og Frankrig … BINGO.
Kæmpe tak til Gert E for et perfekt værtsskab … til drengene for at medbringe gode vine, hygge og medbringe godt humør … glæder mig allerede til næste gang.





