Houlberg tester … 6 vine fra Società Agricola Pieve di Santo Stefano

Jeg har igen fået 6 vine til test fra Salus Vin og alle kommer fra et spændende og historisk italiensk vinhus kaldet Pieve Santo Stefano eller helt korrekt Società Agricola Pieve di Santo Stefano.

Men inden jeg lige kaster mig over vinene, så lad os lige se lidt nærmere på vinhuset.

Pieve Santo Stefano

Società Agricola Pieve di Santo Stefano ligger ved siden af romanske kirke Pieve di Santo Stefano fra 1200-tallet og den tilhørende kirkegård omkring 7 kilometer nordvest for byen Lucca og Pisa længere mod syd i Toscana.

Vinhuset holder til i ejendommen Villa Sardini, som blev bygget af den vigtige adelsfamilie Sardini, midt i vinmarker og olivenlunde, nær kirken. Familien havde ellers siden middelalderen boet i Lucca … faktisk helt frem til franskmændenes erobring af Lucca i 1799.

Sardini familien var en adelig og respekteret familie, som gennem mange, mange generationer boede i Lucca … den første, der bosatte sig i Lucca, var Dino Sardini i det 14. århundrede,

Han kom fra den nærliggende by Pieve San Paolo. Han var en indflydelsesrig herre og egentlig uddannet i militæret. De fleste af hans efterkommere kom også til at dominere mange områder … både politisk, diplomatisk, finansielt og industrielt … en var endda biskop.

De to mest berømte repræsentanter for Sardini-familien var helt sikkert Scipione i det 16. århundrede i Frankrig og Giovan Battista Dominico i det 18. århundrede i Lucca.

Scipio Sardinis blev en slags finansminister for Katharina af Medici og senere hendes søn Kong Henry III. Han blev senere hertug af Buzancy samt greve af Chaumont og giftede sig med den smukke Isabeau de la Tour d’Auvergne og sammen havde de et stort palads i både Blois og i Paris.

Giovan Battista Domenico blev republikken Luccas ambassadør på sit højdepunkt i det 18. århundrede og var én af ​​de mest magtfulde herskere. Han gjorde en karriere dedikeret til Republikken Lucca, men han spillede også en vigtig politisk rolle.

Gennem flere århundrede drev Sardini-familien også produktion af vin og olivenolie, men ejerskabet sluttede i år 1900, hvor den sidste ejer fra Sardini-familien blev Giacomo Sardini, der endda som den første Sardini opnåede titlen som markis.

Ejendommen overgik derefter til Giurlani, en Lucchesi-industrifamilie, der var meget aktiv inden for produktion og forarbejdning af korn. I begyndelsen af ​​det 20. århundrede var Adolfo Giurlani blandt de første italienere, der kunne handle kornfutures på Chicago Board of Trade.

Adolfos datter Pia Giurlani blev senere gift med Cavaliere Francesco Piccioli fra Corsanico … og i dag ejes vingården fortsat af bl.a. Piccioli familien via Società Agricola Pieve di Santo Stefano S.r.l., som er et italiensk anpartsselskab.

Vinmager på Pieve Santo Stefano er ønologen Stefano Lippo, der sandsynligvis også er medejer … og han står for driften af selskabets i alt 60 hektar jorder, hvoraf omkring 12 hektar er dedikeret til vinmarker.

Samlet dyrkes man fortsat permanente afgrøder som oliven og druer … og huset laver årligt 70.000–80.000 flasker vin om året, afhængigt af årgang og selektion. Markerne dyrkes økologisk og man har sorter som Sangiovese, Merlot, Ciliegiolo, Colorino, Syrah og Cabernet Sauvignon.

Ledelsesmæssigt for Lippo hjælp af Francesca Bigazzi og hun er administrativ og kommerciel ansvarlig … håndterer kommunikation, marketing og salg for vingården, mens Stefano Lippo i produktionen får hjælp fra konsulentønologen Lorenzo Landi, der i forvejen samarbejder med andre gode italienske vingårde og nok er én af Italiens mest betydningsfulde vinmagere.

Udover produktion af vin og olivenolie, så har familie også lidt Agriturismo med udlejning af 7 feriehuse/-lejligheder.

Vinene

Jeg har smagt 6 vine fra Pieve Santo Stefano og det er disse vine:

Som vanligt har jeg selvfølgelig ovenover linket til alle mine beskrivelser og anmeldelser af vinene.

Konklusion

Selvom Società Agricola Pieve di Santo Stefano ligger i det nordlige Toscana og dermed langt fra Bolgheri i det sydlige Toscana, så dyrker familien ikke kun Sangiovese, men er stærk på sorter som Merlot og  Cabernet Sauvignon, som de bl.a. laver SuperToscaner vine på.

Dermed laver de vine med en bredere pallette og for et bredere publikum. Således laver de både Sangiovese baserede vines som fx Ludovico og Villa Sardini, bordeaux-blends som Lippo og Vento dell’Ovest samt de mere eksperimentende Stellina og Le Galline.

Dermed spiller vinene også på flere tangenter … stilen er meget konsekvent og altid med gæring i ståltanke med temperaturkontrol og meget få pump-overs for at undgå hårde tanniner.

Under maceration undgår man pump-overs helt for at få blødere, mere naturlige tanniner, mens sur lie lagring bruges til at give noget tekstur og egefade bruges selektivt og aldrig invasivt.

Vinene holder et meget højt niveau .. og mine favoritter var specielt Le Galline, Vento dell’Ovest og Ludovico Sardini, men fedt at smage 6 vine fra ét vinhus og med så stor diversitet.