2023 Damien Guadagnolo, Trousseau, Jura, Frankrig

2023 Damien Guadagnolo, Trousseau, Jura, FrankrigSå startede battlen … og Gert E lagde ud med en overraskende vin … en 2023 Trousseau fra et forholdsvis nye vinhus Damien Guadagnolo fra den sydlige del af Révermont i Jura.

Damien startede sin vinrejse i 2015 med en lille familieejet vinmark i Orbagna, men arbejdede derefter i 7 år delvis hos den berømte Jura-producent Jean-François Ganevat, hvor han lærte håndværket og egentlig blot solgt sine druer til Ganevats negociant-vine.

Arbejdet hos Ganevat for egentlig blot for at supplere sin indkomst som professionel bokser, men i 2023 lagde han boksehandskerne på hylden og fokuserede fuldt ud på vinproduktion.

Trods udfordringer som hagl, frost og tørke i de første år, så har han siden fået opbygget et stærkt ry for sine vine, der laves fra hans små 2 hektar vinmarker med Chardonnay, Poulsard og Trousseau.

Alle marker er certificeret biodynamiske, og han arbejder uden kemiske tilsætningsstoffer. Hans tilgang til vinfremstilling er naturlig og minimalistisk.

Han laver fx sine rødvine som i Beaujolais brug af hele klaser, carbonisk maceration, spontangæring alene med alle druernes egne gærceller og uden tilsætning af svovl eller andre stoffer … og sådan er denne også lavet.

Duften er moden, let reduktiv med en lys frugt af jordbær, hindbær, kandiserede kirsebær, godt med frugt sødme på en let og luftig måde suppleret med blomster, røg, lejrbål, kul og kastanjer. Der er godt med blomsteraromaer.

Smagen er rund og blød, virkelig som velour og fløjl, lys og let, levende, livlig og også smagsmæssigt er der godt med blomster, jordbær og knuste hindbær. Elsker sgu denne sød/syrlige lethed, vitterlig en drønlækker vin. 97 point.

Forhandles af Reduktivt, hvor en flaske koster 365 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7