2017 Compañía Vinícola del Norte de España, Imperial Gran Reserva, Rioja, Spanien

2017 Compañía Vinícola del Norte de España, Imperial Gran Reserva, Rioja, SpanienDerefter stod den på et Gran Reserva battle mellem Rioja og Ribera del Duero og den første kombattant blev en 2017 Imperial Gran Reserva fra Compañía Vinícola del Norte de España.

Jeg har før smagt vinen i årgang 2014 og er i denne årgang 2017 lavet på 85% Tempranillo, 10% Graciano og 5% Mazuelo.

Vinen laves kun i de bedste år, lavet med druer, der er høstet med håndkraft. Efter høsten opbevares de 24 timer i et koldt kølerum, hvorefter den alkoholiske gæring sættes i gang i franske åbne franske egetræskar ved 28-29 grader.

Efter endt fermentering er vinen lagret 24 måneder på  nye fade, 70% franske og 30% amerikanske egetræsfade med racking hver 8. måned. Så er vinen flasket og så lagret yderligere 36 måneder i de hundrede år gamle kældre inden frigivelse.

Duftmæssigt er det en vin, hvor du både får kraft og dybde, men også en frisk syrlighed, selvom det faktisk var aftenens ældste. Duften er mørk, vold og intens med kandiserede blåbær, blommer, figner og dadelpålæg, men derudover er der tobak, tjære, kanel, brun farin, kaffe, lakrids og teaktræsolie.

I munden er frugten temmelig frisk, for den har godt med en kølig, rank og man mærker på ingen måder alderen. Igen er det den mørke frugt, der præger smagsbilledet, men der kommer også noget hindbær og ribs suppleret med en gavmild peberkværn. 94 point.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 549 kr., mens prisen dog er 490 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7