2018 Domaine Belle, Crozes-Hermitage Les Pierrelles, Rhône, Frankrig

2018 Domaine Belle, Crozes-Hermitage Les Pierrelles, Rhône, FrankrigDerefter stod den på nordrhônsk vin i form af en 2018 Crozes-Hermitage Les Pierrelles fra Domaine Belle i Lernage nær Tain‑l’Hermitage.

Domaine Belle blev formelt etableret som moderne domaine i 1990 af Albert og Philippe Belle, men familiens historie går tilbage til 1600‑tallet.

Dengang tilhørte de fleste vinmarker ved landsbyen Château de Larnage, men omkring 1769 fik flere familier små parceller. Senere i 1933 blev Louis Belle medstifter af kooperativet i Tain‑l’Hermitage.

Senere i 1970’erne overtog Albert Belle vingården og begyndte at lave vin selv, men det var først i 1990, at Albert og Philippe Belle etablerede Domaine Belle som moderne, selvstændigt domaine.

I dag drives huset af Philippe Belle, mens Albert gik på pension i 2003, men heldigvis er næste generation med Guillaume og Valentin Belle på vej ind.

Domaine Belle råder over 25 hektar vinmarker fordelt på Crozes‑Hermitage, Hermitage og Saint‑Joseph. Stilen er terroirdrevet, granit‑ og lerbaseret, med fokus på Syrah, Marsanne og Roussanne, lange macerationer og lagring i foudres og demi‑muids.

Denne 2018 Crozes-Hermitage Les Pierrelles er på ren Syrah fra marken Les Pierrelles … en granit‑ og kalkholdigt mark i Larnage og den er lavet uden afstilkning med gæring i temperaturstyrede ståltanke med daglig remontage og pigeages over 5 uger afsluttende med en maceration finale à chaud … en varm afsluttende maceration.

Efter endt fermentering er vinen lagret 12-18 måneder på en kombination af nye og 1‑års fade brugte egefade.

Duften er dyb og mørk … der er jernbanesveller, sorte oliven, sød finsk og tør engelsk lakrids, tobak, kærnemælk, flæsk, kanel, peber, nøddeskaller, røg, toast, kakao og en frugt fed frugt med solbær, blommer og brombær.

Hold nu kæft … det er intens og smager virkelig godt … der er peber, flæsk, bacon, baconfedt, violer, brombær, solbær, blåbær og nogle ret tætte og faste tanniner, godt med kraft, struktur og alt meget fabelagtigt balanceret … 94 point.

Forhandles af Vinkyperen, hvor en flaske koster 199 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  half_thumb

2024 Domaine Tremeaux, Mercurey 1er Cru Les Croichots, Bourgogne, Frankrig

2024 Domaine Tremeaux, Mercurey 1er Cru Les Croichots, Bourgogne, FrankrigDomaine Trémeaux er et lille, historisk og familieejet domaine i Mercurey i hjertet af Côte Chalonnaise og derfra har jeg smagt en 2024 Mercurey 1er Cru Les Croichots.

Vinhuset blev grundlagt i begyndelsen af 1900‑tallet af Gabriel Trémeaux. Gabriel blev krigsfange under 1. verdenskrig og hans hustru Marthe drev domænet i fem år og viste sig som en markant vinbonde

Sønnen Georges Trémeaux moderniserede domænet i midten af århundredet med bl.a. køb af traktor og fokus på vinproduktion, mens Gilles Trémeaux senere overtog og indførte systematisk fadvinifikation

Siden 1998 har Gilles arbejdet sammen med sin søn Nicolas, som repræsenterer 5. generation

Domaine Trémeaux råder over 10 hektar udelukkende i Mercurey, fordelt på både Village‑ og Premier Cru‑parceller. Stilen er klassisk Côte Chalonnaise: Pinot Noir og Chardonnay, håndværk, lave udbytter og traditionel vinifikation med fadlagring.

Denne 2024 Mercurey 1er Cru Les Croichots er selvfølgelig på 100% Pinot Noir, som familien håndplukker fra 50 år gamle stokke på den 1er Cru-klassificerede og sydvendte kalkstensmark Les Croichots.

I vineriet fremmes frugten ekspressivt ved 100% afstilkning samt koldmaceration inden gæringen. Efter endt fermentering er vinen så lagret 12 måneder på 228 liters burgundiske egetræsfade, 20% helt nye og resten 3 år gamle.

Dejlig fin, delikat, sart og elegant næse … der er violer, rosenblade, fennikel, syrlige kirsebær, jordbær, blodappelsin og så nogle klare noter fra fadlagringen med eg, vanilje og chokolade.

I munden er vinen mere rank … og har også en lidt vermouthagtig bitterhed, en vild syre og frugt med ribs, rabarber, granatæbler og grønne jordbær, igen lidt fennikel, bitre tanniner og samtidig denne burgundiske lethed. 92 point.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 399,95 kr., mens bedste pris er 199,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7