2022 Castello di Bolgheri, Bolgheri Superiore, Toscana, Italien

2022 Castello di Bolgheri, Bolgheri Superiore, Toscana, ItalienDet viste sig, at Federico Zileri Dal Verme havde taget to årgange med af hans topvin Castello di Bolgheri Bolgheri Superiore, for udover 2021’eren, så smagte vi også årgang 2022.

Blendet i 2022’eren er det samme som året før … 75% Cabernet Sauvignon samt 20% Cabernet Franc og 5% Merlot fra over 20 år gamle vinstokke og efter høst er de først afstilket og derefter knust.

Vinificering er sket med parceller separat og delvist i stålfade og delvist i egetræsfade og 500-liters egefade med lang maceration i op til 30 dage for Cabernet Sauvignon og op til 20 dage for Cabernet Franc og Merlot for at bevare tanninernes elegance.

Det meste gæret med lokale gærtyper og efter endt fermentering er vinen lagret i 20 måneder på træfade, hvoraf de første 12 måneder er i 500-liters fade og efter blanding er vinen er den lagret 8 måneder på 35-hektoliter egetræsfade.

Lad os starte med det åbenlyse … 2021’eren er klart bedre, men 2022 var også et varmere år og det kan også smages i vinen, der i duften først virker mere frisk, men ikke så koncentreret eller med samme balance. Det er dog smooth, meget blødt og fadpræget er også mere frisk eg suppleret med lidt estragon, agern og en frugt af solbær, brombær og kirsebær.

Men UHHH det smager sgu også godt … men virker klart yngre med mere kant, friskere og mere lilla frugt, brombær, solbær, kirsebær og så har den også – som 2021’eren – en frisk og alligevel fin syre, mens tanninerne er polerede og fandens godt integrerede. Den har også en drøngod, lækker og totalt silkeblød tekstur. 95 point.

Forhandles af Philipson Wine, hvor en flaske i normal størrelse koster 595 kr.

Vinanmeldelse 6/7

2020 La Madonnina, Opera Omnia, Toscana, Italien

2020 La Madonnina, Opera Omnia. Toscana, ItalienUnder middagen i Enoteca Tognon blev der også – udenfor nummer – smidt en flaske magnum ind af en 2020 Opera Omnia fra vinhuset La Madonnina på den berømte vinvej Via Bolgherese i Castagneto Carducci.

La Madonnina er en tenuta aka landejendom, der strækker sig over omkring 50–70 hektar, hvoraf kun 6 hektar er beplantet med vin og resten er olivenlunde, frugtplantager og et større skovområde.

Der findes også en gammel landejendom og en villa, mens de nuværende vinmarker blev plantet i 2002, hvilket gør projektet relativt ungt. Ejendommen blev købt i 2014 af den russiske investor Konstantin Nikolaev, som investerede i udvikling af vingården.

Driften og vinifikationen varetages af den kendte italienske ønolog Riccardo Cotarella. Han står også bag denne Opera Omnia Bolgheri Superiore DOC, som er topvinen i huset.

Den er lavet på et blend af Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc samt Merlot, der har gennemgået gæring og maceration over i store ståltanke med temperaturkontrol. Efter endt gæring er vinen lagret 18 måneder på barriques og nogle måneder på flaske.

Duften er dyb på fad … der er lakrids, chokolade, nøddeskaller og kastanjer, mens frugten er solbær, solbærsyltetøj, brombær og sorte kirsebær … godt med fedme, tyngde og kraft med lidt grafit.

I munden er der mere fedme … mere lakrids, lakradsrod og samtidig virker alkoholen også pænt fremtrædende og frugten mørk, solbær, brombær, enebær supplereret med peber, som skaber tyngde, krop med nogle store opulente dansehåndtag … 94 point.

Ikke fundet herhjemme, men i Italien koster en flaske i normal størrelse 68,50€ … svarende til 510 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2021 Castello di Bolgheri, Bolgheri Superiore, Toscana, Italien

2021 Castello di Bolgheri, Bolgheri Superiore, Toscana, ItalienDerefter blev det Federico Zileri Dal Verme til at servere sin egen Bolgheri Superiore Castello di Bolgheri vin og det blev en 2021 og ligeledes i magnum som alle aftenens vine.

Den er lavet på en blend af 75% Cabernet Sauvignon samt 20% Cabernet Franc og 5% Merlot fra over 20 år gamle vinstokke og efter høst er de først afstilket og derefter knust.

Vinificering er sket med parceller separat og delvist i stålfade og delvist i egetræsfade og 500-liters egefade med lang maceration i op til 30 dage for Cabernet Sauvignon og op til 20 dage for Cabernet Franc og Merlot for at bevare tanninernes elegance.

Det meste gæret med lokale gærtyper og efter endt fermentering er vinen lagret i 20 måneder på træfade, hvoraf de første 12 måneder er i 500-liters fade og efter blanding er vinen er den lagret 8 måneder på 35-hektoliter egetræsfade.

Uhhhhh et klart niveau op … kæmpe bordeauxagtige noter med noget våd muldjord, jordslået kælder, våde fade, kanel, finsk lakrids, lakridskonfekt, champignon, svampe, nødder, røget salami, lavendel og grafit. Frugten er solbær, brombær og sorte kirsebær, næsen er meget ædel og aromatisk med lidt teaktræolie og den er balanceret flot mellem frugt og aftryk fra fadene.

I munden er vinen blød, cremet og nærmest mundsmeltende … virkelig lækker og totalt silkeblød tekstur, rund og ufattelig smukt afbalanceret. Syren og frisk, men moden … tanninerne er polerede og fandens godt integrerede … alt er velkomponeret og lækkert, så dermed 97 point.

Forhandles af Philipson Wine, hvor en flaske i normal størrelse koster 595 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7