2021 Weingut Stark-Linden, Heimersheimer Spätburgunder, Ahr, Tyskland

2021 Weingut Stark-Linden, Heimersheimer Spätburgunder, Ahr, TysklandVi gik derefter fra Gutswein til Ortswein hos Frederick hos Weingut Stark-Linden, for vinen var nemlig en Heimersheimer Spätburgunder 2021.

Druerne til vinen kommer fra husets forskellige marker ved Heimersheim og er fra 2021 høsten. Gæring og maceration er sket i ståltanke og efter endt fermentering er vinen så lagret i egetræsfade uden oplysning om hvor lang tid.

Heimersheimer Spätburgunder er klart lysere i glasset end den forrige basisvin, men igen er frugten primært kirsch aka kirsebær, ribs, tranebær, lemon og citrus på en lidt kødfuld, urter, umamiagtig og nøddet facon … fortsat bondsk, krydret og rå, men fadpræget nu også er tydeligere.

I munden virker frugten faktisk lysere med saftige ribs, rabarber, hindbær, lemon og citroner … bidder de helt rigtige steder med lidt grøn syre, jordrede elementer, tydelige og markante tanniner samt et lidt maskulint udtryk med tør eftersmag. 92 point.

På vingården koster en flaske 15,90€ … svarende til 118 kr.

Vinanmeldelse 5/7

2022 Weingut Stark-Linden, Spätburgunder Trocken, Ahr, Tyskland

2022 Weingut Stark-Linden, Spätburgunder Trocken, Ahr, TysklandVed havebordet i gården hos Weingut Stark-Linden startede vi med at smage deres Gutswein på Spätburgunder i årgang 2022.

Druerne til vinen kommer fra husets forskellige marker og er fra 2022 høsten, som gav meget modne, men friske druer, hvilket afspejles i vinens struktur og syrebalance.

Gæring og maceration er sket i ståltanke og efter endt fermentering er vinen så lagret i egetræsfade uden oplysning om hvor lang tid.

Duften virker pænt bondsk med animalsk, sødlig kostald, sorte og sure kirsebær, ribs, tranebær, noget krop og fylde … egentlig meget fin og rund frugt.

Smagen er blød og mørk … kirsebær, ribs, tranebær med en ganske velintegreret syre, beskedne tanniner og meget saftig, læskende og letløbende. 90 point.

På vingården koster en flaske 10,90€ … svarende til 81 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2021 Weingut Stark-Linden, Spätburgunder Blanc de Noir Sekt Brut, Ahr, Tyskland

N.V. Weingut Stark-Linden, Spätburgunder Blanc de Noir Sekt Brut, Ahr, TysklandDenne Spätburgunder Blanc de Noir Sekt Brut smagte vi midt i den festlige folkemængde under vinfestivalen købt fra Weingut Stark-Lindens bod på torvet.

Den er, som navnet indikerer, lavet på ren Spätburgunder, der er presset hurtigt med kortvarig kontakt med  skindet, hvilket har givet den lyserøde farve.

Mosten gærer til en tør, syrefrisk grundvin lavet på ståltanke. Derefter er der sket anden gæring aka flaskegæring efter den traditionel metode. Ved flaskegæring tilsættes gær og sukker, hvorefter vinen gærer på flaske, så kulsyren bindes naturligt i vinen.

Den skulle derefter havde lagret i andengæringen – Hefelagerung – 30 måneder inden degorgering og tilsætning af lidt dosage … lidt for at sikre den tørre Brut stil. Vinen har opnået bronzepræmiering ved Landeswein‑ und Sektprämierung for årgang 2017 Blanc de Noir Sekt Brut.

Duftmæssigt er det ikke en vild og eksplosiv duft, men der er æblemos, pære, moreller og svagt fornemmes også lidt kvæde og ananas samt lidt briocheboller.

I munden er der a Aggressive bobler, godt med syre, godt med citroner, tranebær og sure æbler, nybagt æbletærte og lidt syltet lemon. Har en vis læskende saftighed og en frisk, præcis syre. 89 point.

På vingården koster en flaske 14,90€ … svarende til 111 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7