2015 Weingut Pollig-Schmidt, Ahrweiler Silberberg Spätburgunder, Ahr, Tyskland

2015 Weingut Pollig-Schmidt, Ahrweiler Silberberg Spätburgunder, Ahr, TysklandDen helt store oplevelse for mig ved besøget hos Weingut Pollig-Schmidt var klart denne ældre 2015 Ahrweiler Silberberg, som vi smagte nede i den lille kælder og slog forrige topvin.

Vinen er fra det år, hvor Torsten Pollig og Jan Schmidt grundlagde vinhuset. Den er lavet som de øvrige … altså med spontangæring i kælderen, hvor det sker i de grønne gæringskar.

Efter endt fermentering er vinene så lagret 18 måneder på barriques … i størrelser fra 50-228 liter afhængig af, hvor meget der kan laves af de enkelte vine.

I glasset kan alderen ses … der er i kanten klart nogle småbrunlige nuancer, men duften er to-die-for …ultrablød, rund og alligevel pænt luftig, let og æterisk. Der er nødder, skovbund, tobak, toast, vanilje, karamel, kanel, chokolade, kakao, urtede elementer, frugt af mørke kirsebær, kogte kirsebær, brombær og ribs.

Hold nu kæft, hvor det smager fremragende … tæt, saftig og struktureret med god modenhed og vinen smelter nærmest i munden nougat i solen. Der er kandiserede mørke kirsebær, let syltede jordbær, ribs og frugten er pænt sødmefuld, men alt er nu poleret rundt, blødt og mør som vat i en tørretumbler … alt er fint afstemt, afdæmpet og afbalanceret … kæft det smager godt, så dermed 98 point.

På vingården koster en flaske i nyeste årgang 18€ … svarende til 134 kr. – billigt og sikke et potentiale.

Vinanmeldelse 6,5/7 

2022 Weingut Pollig-Schmidt, Ahrweiler Rosenthal Spätburgunder – R –, Ahr, Tyskland

2022 Weingut Pollig-Schmidt, Ahrweiler Rosenthal Spätburgunder – R –, Ahr, TysklandSidste vin hos Weingut Pollig-Schmidt inden vi gik ned i vinkælderen var deres topvin …. en 2022 Ahrweiler Rosenthal Spätburgunder – R – og det er fandeme også en fabelagtig lækkercremet vin.

Den er spontangæret i kælderen, hvor det sker i de grønne gæringskar.

Efter endt fermentering er vinene så lagret i 2 år på nye, tyske barriques og der er kun lavet sølle 150 flasker af vinen.

Duften er dyb … faddyb med ædelhed, ædeltræ, mahogni, teaktræsolie, woody, tæt … der er karamel, kakao, mælkechokolade og godt med vanilje. Det er kompakt, kompleks, koncentreret og har frugt med kandiserede kirsebær, sorte kirsebær, hindbær, brombær, ribs og lette krydderier … intens og smuk afbalanceret.

Vinen også nærmest smelter i munden … ARRGHHHH … cremet, blød og flyder bare rund i kæften med største velbehag  som fløjl på velour eller nervøs velour. Det er raffineret med klar og moden frugt med mørke kirsebær, hindbær og fin afdæmpet frugtsødme, en kølig og ren syre, finkornede tanniner, der er flot integrerede, spændstig, frisk, venlig og dyb på én gang … 97 point.

På vingården koster en flaske 75€ … svarende til 559 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7 

2021 Weingut Pollig-Schmidt, Spätburgunder PSP – R-, Ahr, Tyskland

2021 Weingut Pollig-Schmidt, Spätburgunder PSP – R-, Ahr, TysklandDenne 2021 Spätburgunder PSP – R- blev næstsidste vin oppe i stuen hos Weingut Pollig-Schmidt.

Torsten Pollig fortalte, at druerne til vinen alle kommer fra Walporzheimer Alte Lay marken. Den er spontangæret i kælderen, hvor det sker i de grønne gæringskar.

Efter endt fermentering er vinene så lagret 18 måneder på barriques og for denne Spätburgunder PSP – R- alene på nye fade.

Med denne vin er behagesygen igen tilbage … det er fløjlsblødt, cremet, pleasende tæt, kompakt og fadpræget med sød finsk lakrids, vanilje, kanel, tobak, sort peber samt en frugt af kirsebær, hindbær, brombær og ribs … alt med et modent udtryk, som virkelig er så fin, behageligt og poleret.

Smagen er også meget rund og behagelig  … venlig, høflig, men egentlig også lettere i strukturen, end duften lige indikerede. Der er kirsebær, hindbær og ribs, frugtsødmen er klart større end forrige … endda pænt udtalt og dermed sødere end forventet, men det giver bare en rund, saftig, læskende og lækker Spätburgunder. 94 point.

På vingården koster en flaske 45€ … svarende til 335 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2022 Weingut Pollig-Schmidt, Walporzheimer Alte Lay Spätburgunder – R –, Ahr, Tyskland

2022 Weingut Pollig-Schmidt, Walporzheimer Alte Lay Spätburgunder – R –, Ahr, TysklandTilbage på sporet … næste Spätburgunder hos Weingut Pollig-Schmidt blev deres 2022 Walporzheimer Alte Lay Spätburgunder – R – hvor R’et står for Reserve.

Walporzheimer Alte Lay ligger lige nedenunder Walporzheimer Domlay, er nabo til Kräuterberg og leverer efter manges vurdering – ofte nogle af de allerbedste Ahr vine.

Den er selvfølgelig lavet med spontangæring i kælderen, hvor det sker i de grønne gæringskar og efter fermentering er vinene så lagret 18 måneder på barriques … i størrelser fra 50-228 liter afhængig af, hvor meget der kan laves af de enkelte vine.

Duften er igen meget rund, behagelig, mere røget, mere krydret og ganske koncentereret, meget tæt, balsamisk med røg, grannåle, vilde kirsebær, hindbær og ribs. Der er tørrede urter, masser af fad, kanel, vanilje, chokolade og lidt stenet mineralitet.

Uha … det smager sgu godt … meget tæt, koncentreret og selvom frugten måske nok er lidt til den mørkere side med kirsebær, ribs og hindbær, så virker syren i denne vin mere lys, stringent og klingende ren. Det er en ret munter og lystig Spätburgunder med tydelige og alligevel integrerede tanniner samt den skønne, lyse syre, som sammenlagt spiller godt sammen … 95 point.

På vingården koster en flaske 35€ … svarende til 261 kr.

Vinanmeldelse 6/7

2023 Weingut Pollig-Schmidt, Ahrweiler Rosenthal Frühburgunder, Ahr, Tyskland

2023 Weingut Pollig-Schmidt, Ahrweiler Rosenthal Frühburgunder, Ahr, TysklandMed næste vin i spisestuen hos Torsten Pollig fra Weingut Pollig-Schmidt skiftede vi igen druesort og det var med vinen 2023 Ahrweiler Rosenthal Frühburgunder.

Også denne er lavet på fuldstændig samme måde som de forrige med spontangæring i kælderen, hvor det sker i de grønne gæringskar. Efter endt fermentering er vinene så lagret 18 måneder på barriques … i størrelser fra 50-228 liter afhængig af, hvor meget der kan laves af de enkelte vine. Her er det et ganske lille fad, for der er kun lavet beskedne 90 flasker af vinen.

Frühburgunder har jo mindre, giver mere tætte og kraftige vine, da skindet forholdsmæssigt fylder mere og det kan duftes, for nu er der mere krop, er mere tæt og så er der også pænt med fad, finsk lakrids, lakridspoletter, chokolade, kakao, violer og frugt af sorte kirsebær, brombær og hyldebær.

Smagen er egentlig rund, behagelig med en cremet mundfornemmelse, godt med peber, tydelig stenet mineralitet, finkornede, tætte tanniner, frugt af kirsebær, solbær, brombær, ribs samt lidt citron, som rykker noget. Der er god lang eftersmag. 92 point.

På vingården koster en flaske 32€ … svarende til 238 kr.

Vinanmeldelse 5/7

2022 Weingut Pollig-Schmidt, Spätburgunder PSP, Ahr, Tyskland

2022 Weingut Pollig-Schmidt, Spätburgunder PSP, Ahr, TysklandDerefter smagte vi hos Weingut Pollig-Schmidt deres 2022 Spätburgunder PSP, hvor PSP står for Pollig-Schmidt Premium.

Torsten Pollig fortalte, at det er en vin, der typisk laves fra de nogle af de bedste druer fra forskellige marker. I denne årgang 2022 er det fx mest druer fra Walporzheimer Alte Lay marken.

Ellers er den jo atter lavet på fuldstændig samme måde som de forrige, altså med spontangæring i kælderen, hvor det sker i de grønne gæringskar. Efter endt fermentering er vinene så lagret 18 måneder på barriques … i størrelser fra 50-228 liter afhængig af, hvor meget der kan laves af de enkelte vine.

Duftmæssigt er der blæk, grafit, røg, gran og samtidig let, luftig og ikke helt så slikket eller varm som fx Silberberg, men er i stedet lidt mere ren, klar og har en let mørkere frugt og fadlagringen træder heller ikke så meget frem med vanilje eller sød lakrids.

Smagsmæsssigt er der også mere syre, mere struktur og smagen er ligeledes heller ikke slikket, rund og behagesyg, men smagen er dog fortsat læskende saftig, flyder rundt og har frugt med kirsebær, ribs og hindbær suppleret med citroner og lemon, mens tanninerne er en smule tydligere, men fortsat blide og velintegrerede. 94 point.

På vingården koster en flaske 29€ … svarende til 216 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2022 Weingut Pollig-Schmidt, Ahrweiler Rosenthal Portugieser, Ahr, Tyskland

2022 Weingut Pollig-Schmidt, Ahrweiler Rosenthal Portugieser, Ahr, TysklandTorsten Pollig og Jan Schmidt hos Weingut Pollig-Schmidt laver også et par vine, der ikke er på Spätburgunder … som nu fx denne 2022 Ahrweiler Rosenthal Portugieser.

Portugieser er ikke en drue, som fylder alverden hos Weingut Pollig-Schmidt … har læst et sted, at den kun udgør 3% … og med beskedne 0,83 hektar vinmarker, så fylder druen – med simpel matematik – kun 249 m² eller lidt mere end grundplanen i et større parcelhus.

Den er også lavet med spontangæring i kælderen, hvor det sker i de grønne gæringskar. Efter endt fermentering er vinene så lagret 18 måneder på barriques … i størrelser fra 50-228 liter afhængig af, hvor meget der kan laves af de enkelte vine.

Jeg ved ikke, hvor mange liter vin man får fra 249 m² … men jeg tænker, at vi snakker ganske små størrelser.

Duften er nu langt mørkere, mere kompakt, tæt og alligevel med husets utroligt venlige og behagelige side, har godt med læskende saftighed, godt med peber og krydderier. Den er måske lidt mere rå end deres Spätburgundere og har denne mørke, rustikke frugt med sorte kirsebær, jordbær og blommer suppleret med lidt violer.

Smagen er blød, tæt, pakket, mørk og saftig og har en næsten selvudslettende lys syre, som er meget afdæmpet. Der nogle milde krydderier, en frugt med solbær, mørke kirsebær og en smule ribs, blide tanniner, saftig og ukompliceret, krydret og venlig. 91 point.

På vingården koster en flaske 28€ … svarende til 209 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2023 Weingut Pollig-Schmidt, Ahrweiler Silberberg Spätburgunder, Ahr, Tyskland

2023 Weingut Pollig-Schmidt, Ahrweiler Silberberg Spätburgunder, Ahr, TysklandDerefter stod den faktisk kun på Lagen- og Premiumweine hos Weingut Pollig-Schmidt og denne 2023 Ahrweiler Silberberg Spätburgunder synes jeg var virkelig fabelagtig til prisen.

Alle vinene hos Weingut Pollig-Schmidt er lavet på fuldstændig samme måde … spontangæring i kælderen, hvor det sker i de grønne gæringskar. Efter endt fermentering er vinene så lagret 18 måneder på barriques … i størrelser fra 50-228 liter afhængig af, hvor meget der kan laves af de enkelte vine … og denne skulle ifølge Torsten Pollig være lagret på nye fade.

Igen er der pænt med fadnoter … masser af chokolade, sød finsk lakrids, vanilje, kanel, karamel og lidt candyfloss … meget moderne med rund og fin frugt af sorte kirsebær, saftige jordbær, ribs, der så suppleres med let gran, røg og tobak, men er yderst behagelig.

Smagen er cremet og blød … alt er blødt, venligt og rundt, vinen saftig, læskende og ultracremet. Det er faktisk bare vildt blødt som på Bamseline niveau, mens frugten er kandiserede kirsebær, syltetøj af jordbær, pænt med frugtsødme, en tæt struktur, bløde syre og fine og blide tanniner … virkelig godt glas fyldig Spätburgunder. 94 point.

På vingården koster en flaske 18€ … svarende til 134 kr., hvilket er utroligt billig for sådan en Lagenwein i denne kvalitet.

Vinanmeldelse 5,5/7

2023 Weingut Pollig-Schmidt, Spätburgunder, Ahr, Tyskland

2023 Weingut Pollig-Schmidt, Spätburgunder, Ahr, TysklandSå stod den ellers på rødvin på Spätburgunder hos Weingut Pollig-Schmidt og den første, der var en 2023 Spätburgunder, har Torsten Pollig skrevet er en Ortswein.

Torsten fortalte, at der skyldes, at alle druerne reelt kommer fra Ahrweiler, hvor Weingut Pollig-Schmidt jo har små parceller på Silberberg og Rosenthal markerne.

Alle vinene hos Weingut Pollig-Schmidt er lavet på fuldstændig samme måde … spontangæring i kælderen, hvor det sker i de grønne gæringskar. Efter endt fermentering er vinene så lagret 18 måneder på barriques … i størrelser fra 50-228 liter afhængig af, hvor meget der kan laves af de enkelte vine.

Duftmæssigt træder fadlagningen pænt fra … der er cedertr, våde fade, en dejlig rund og lettere mørk frugt, der nok mest er kirsebær, jordbær og måske lidt rib. Der er meget populistisk, behageligt, der kommer lidt lakrids, gran, røg og tobaksnoter med … har en rigtig venlig side af Ahr med fylde og stor frugtsødme.

Smagen er vitterlig også meget frugtrig … og frugtsødmen også ganske udtalt, hvilket giver en meget omgængelig, rund, varm og lidt fyldig vin, hvor der er godt med mørke kirsebær, saftige jordbær og igen lidt ribs, fine tanniner og en snas af noget mineralitet, som dog aldrig præger tingene særligt meget. 91 point.

På vingården koster en flaske 16€ … svarende til 119 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2023 Weingut Pollig-Schmidt, Rosé Spätburgunder, Ahr, Tyskland

2023 Weingut Pollig-Schmidt, Rosé Spätburgunder, Ahr, TysklandHos Weingut Pollig-Schmidt lagde vi lidt forsigtigt ud med en rosévin, for det var husets 2023 Rosé Spätburgunder.

Jeg vil gerne skrive, at vinen alene er lavet i ståltanke, men jeg er faktisk ikke sikker på, om vinhuset i det hele taget ejer en ståltank … eller om vinen blot er gæret i fade efter en kort presning af druerne.

Duftmæssigt er der noget tyngde, her lidt fond og ellers en frugt med mirabeller, kirsebær og derudover er der en let blomstrende duft med en støvet mineralitet.

Smagen er egentlig let og omgængelig … sådan lidt halvtør, frugtsød og frugtrig med kirsebær, kandiserede kirsebær, jordbær, hindbær samt let appelsinskal. 90 point.

På vingården koster en flaske 12€ … svarende til 89 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7