2018 Viñadores de Gredos, Paso de Cebra Albillo Real, Madrid, Spanien

2018 Viñadores de Gredos, Paso de Cebra Albillo Real, Madrid, SpanienDet er vinmageren Rubén Díaz, der står bag huset Viñadores de Gredos og i battle 1 lagde vi ud med hans hvide 2018 Paso de Cebra Albillo Real.

Vinen er lavet på Albillo Real fra 60-80 år gamle vinstokke i Sierra de Gredos. Deb er lavet med spontangæring uden tilsatte gærstammer, hvilket er typisk for naturlige vine og så med 20 dages skindkontakt, hvilket giver struktur og kompleksitet.

Efter gæring er vinen lagret på gamle egefade og derefter under flor (som Sherry) i omkring 45 dage, hvilket tilfører en let oxidativ karakter og ekstra dybde. Den er ufiltreret og minimalt svovlet, hvilket bevarer vinens autenticitet og terroirudtryk. Kun omkring 2.000 flasker blev produceret i denne årgang.

Nu har vi stukket snotten ned i en buket blomster, men derudover er der en blød, hvid stenfrugt med fersken, pærer, lidt sandeltræ, sødkrydrede elementer … man fornemmer en vis fyldighed på vej mod at være en kende olieret med lidt leret mineralitet.

Smagen er også en kende olieret og fyldig … meget ekspressiv, blomstret og smagfuld … har en varme i mineraliteten, urtede undertoner og en nærmest nøgen sjæl, hvor syren er spinkel, elegant og alligevel fremstår rimelig ren og ren. 92 point.

Købt hos Vinpusheren, hvor en flaske koster 159 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

Moderne spansk battle mellem Sierra de Gredos og Bierzo

Jeg afholdte for et stykke tid siden en spansk tvekamp mellem vine fra de nyere og hypede vinområder Sierra de Gredos og Bierzo … og det var en fair kamp med samlet 10 deltagere.

Jeg havde fået frie hænder til afholdelse af en vinsmagning og så valgte jeg rimelig hurtigt, at det skulle være en battle mellem to af mine favorit spanske vinområder, nemlig Sierra de Gredos og Bierzo med en tiltro til, at den ville Sierra de Gredos vinde.

Men inden jeg løfter sløre for, hvilket område, der løb med sejren, så lad os lige ganske kort kigge nærmere på de to områder, som så blev centrum for smagningen

Sierra de Gredos

Sierra de Gredos er en bjergkæde i det centrale Spanien, mellem Ávila, Cáceres, Madrid og Toledo. Det strækker sig over provinserne Ávila, Toledo og Madrid og en bjergkæde med vinmarker i højder fra 600 til over 1200 meter. Området er en del af en regionspark. Det højeste bjerg er Pico de Almanzor på 2.592 meter over havet.

Det samlede vinareal i hele Sierra de Gredos anslås til at være relativt lille, sandsynligvis er det under 500 hektar, men der findes ingen officiel samlet statistik.

Mange vinmarker ligger på stejle bjergskråninger og er svært tilgængelige – nogle pløjes stadig med muldyr. Det har et køligt mikroklima med store temperaturudsving mellem dag og nat og det høje beliggenhed giver langsom modning og god syrebevarelse

Vinstokkene er ofte gamle og fritstående (bush vines). Garnacha – eller Grenache som vi kender den som – er den mest udbredte og ikoniske drue. Andre sorter er den hvide Albillo Real og røde sorter som Cariñena, Morate, og enkelte internationale sorter.

Mange vinmarker består af gamle vinstokke, ofte over 50-100 år gamle. Der er ingen officiel DO-status for hele området, men mange vine sælges under Vino de la Tierra de Castilla y León eller Madrid DO.

I vinproduktionen er der fokus på minimal intervention og økologisk/biodynamisk dyrkning. Mange producenter arbejder med hele klaser, naturlig gæring og brug af cement, træ eller neutrale fade.

Vinstilen er ofte elegant, frisk og terroir-drevet, med lav alkohol og høj syre og området har fået international opmærksomhed takket være vinmagere som Daniel Gómez Jiménez-Landi, Fernando García (Comando G), Rubén Díaz fra Viñadores de Gredos, Las Pedreras og 4 Monos Viticultores.

Bierzo

Bierzo er beliggende i León-provinsen i den autonome region Castilla y León. Området er omkranset af bjerge, hvilket skaber et mikroklima med både atlantisk og kontinentalt præg.

Ifølge den officielle DO Bierzo (Denominación de Origen Protegida) er der registreret 2.854 hektar vinmarker. Andre kilder angiver op til 4.274 hektar med beplantede vinmarker. Vinmarkerne ligger typisk i højder fra 450 til 900 meter.

Vinmarkerne er fordelt på 23 kommuner, bl.a. Cacabelos, Corullón, Villafranca del Bierzo og Ponferrada. Mange vinmarker ligger på
terrasserede bjergskråninger i højder fra 450 til 1.000 meter.

Jordbunden er primært skifer, kvarts og ler, med variationer afhængigt af underområde. Kombinationen af atlantisk fugt og kontinental varme giver lange vækstsæsoner og god modning.

Mange vinmarker ligger på terrasserede skråninger, især i underområdet Valtuille. Mencía er den dominerende blå drue – giver elegante, friske og mineralske vine, mens Godello er den vigtigste grønne drue – kendt for struktur og lagringspotentiale.

Andre sorter er typisk Doña Blanca, Palomino, Alicante Bouschet aka Garnacha Tintorera og i vinproduktionen er der fokus på terroir og gamle vinstokke – mange er over 50-100 år gamle. Der arbejdes i dag med stigende brug af minimal intervention, hele klaser og naturlig gæring.

Vinstilen spænder fra frugtige og tilgængelige til komplekse enkeltmarksvine med lagringspotentiale og kendte navne er bl.a. Raúl Pérez, som er pioner for moderne Bierzo-vin, men derudover findes der César Márquez, som er terroir-fokuseret og Bourgogne-inspireret.

Descendientes de J. Palacios er kendt for ikoniske vine som La Faraona og Pétalos, mens Castro Ventosa – traditionelt hus med dybe rødder i Valtuille.

Vinene i tvekampen

Inden vi gik til battlen, så smagte vi lige – mens jeg fortalte om de to vinområder, lidt bobler. Det var en 2022 Burbujas de Arquitón Pèt Nat fra Las Pedreras i Sierra de Gredos … så var vi ligesom i gang. Den har jeg før smagt og anmeldt her på vinbloggen.

Jeg havde lavet smagningen med i alt 6 battles … vino a vino med 2 sæt hvidvine og 2 sæt rødvine. Jeg havde dog snydt en lille smule, for den hvide Goliardo A Telleira fra Bodegas Forjas del Salnés var ikke fra Bierzo, men reelt fra Rías Baixas tæt på Bierzo. Men druerne er fra en mark, hvor Raúl Pérez også laver vin fra … så det hænger alligevel lidt sammen.

Men ellers så programmet sådan her ud, hvor den første i hvert sæt var fra Sierra de Gredos og den anden fra Bierzo.

Battle 1

Battle 2

Battle 3

Battle 4

Battle 5

Battle 6

De 2 vine fra Raúl Pérez havde jeg smagt før … så der har jeg blot linket til mine tidligere beskrivelser og anmeldelser. De andre har jeg selvfølgelig også linket til ovenover.

Konklusion

Som jeg skrev indledningsvis havde jeg nok regnet med en klar sejr til Sierra de Gredos, da vinene derfra smager så fremragende, lyse og lette, moderne og næsten burgundiske, men i mit ejet lille regnskab blev det faktisk til en klokkeklar sejr til Bierzo, som vandt alle 6 runder.

Jeg har skrevet mine egne ratings på listen ovenover. Det var dog ikke alle omkring bordet, som var enige i hvert battle … og heldigvis for det … smag er jo forskellige. Men alle få øjnene på for, hvor både Sierra de Gredog og Bierzo virkelig kan.

En vin som Valtuille Cepas Centenarias fra Raúl Pérez smager afsindig godt … har også fået hele 98 point af Parkers Wine Advocate og det bedste er … den koster kun 400 kr. Det er for mig en vild pris for sådan en fantastisk vin … men sig det ikke videre, så så kan man fortsat købe vinen og jeg købte efterfølgende også lige en kasse.

2024 Les Grands Chais de France, La Brune et Fils Chardonnay, Languedoc, Frankrig

2024 Les Grand Chais de France, La Brune et Fils Chardonnay, Languedoc, FrankrigJeg har smagt endnu en vin fra GCF Group aka Les Grands Chais de France og det er denne 2024 La Brune et Fils Chardonnay.

Det er en Vin de France og er lavet på Chardonnay druer fra både Loire og Languedoc.

Vinen er skånsomt fremstillet med temperaturkontrolleret gæring i rustfri ståltanke og så med delvis malolaktisk gæring og lagring i ståltankene.

Det er duftmæssigt ingen fed og fadlagret Chardonnay, men virker til at have en skarp syre, en syrlig frugt med grønne æbler, en smule umodne pærer, lidt nøddeskaller, gærede noter og grønne planter.

I munden er der også godt med syre … en ganske rigtig skarp syre med citroner, lemon og grønne æbler. Det bliver samtidig en kende kedeligt og uden bund, intensitet eller kompleksitet, men bestemt godkendt til en varm sommerdag på terrassen. 85 point.

Forhandles af Bevco.dk, hvor en flaske koster 99 kr., mens prisen er 69 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4/7