Til en skøn og klassisk tiramisu skulle vi selvfølgelig også nyde lidt siciliansk dessertvin og der var det jo oplagt, at vi smagte Marsala og det blev løst med denne Marsala Sweet Fine I.P. fra vinhuset Camene.
Camene er et vinhus beliggende i det berømte vinområde omkring Marsala på Sicilien … lige mellem Marsala, Mazara og Salemi. Dette område er kendt for et typisk siciliansk terroir, som også afspejles i vinene fra Camene.
Det er et privatejet vinhus, der er grundlagt omkring 2005-2008 og de laver deres vine fra omkring 30 hektar vinmarker, hvor de først og fremmest fokuserer på traditionelle sicilianske druesorter som Catarratto, Grillo og Inzolia til de hvide vine, samt Nero d’Avola til deres røde vine.
Druerne høstes manuelt i små kasser for at sikre kvalitet, og vinfremstillingen foregår med omhu, herunder med gæring i store, temperaturkontrollerede ståltanke, hvor vinene også lagres.
Deres Marsala-vine, som er kendt for deres varme ravfarve og rige aromaer, lagres ofte i egetræsfade i op til et år, hvilket giver vinene en kompleks bouquet med noter af tørret frugt, dadler og abrikos. Disse vine passer godt til desserter eller kan nydes som et glas efter maden, som et alternativ til portvin.
Camene Marsala Sweet Fine I.P. er lavet af en blanding af druesorterne Catarratto, Grillo og Inzolia. Druerne høstes i hånden og presses forsigtigt. Vinen gæret på ståltanke, men er lagret i et år på egetræsfade.
I Marsala-vin betegner “I.P.” forkortelsen for “Indicazione Geografica Protetta” (beskyttet geografisk betegnelse). Dette er en EU-beskyttelse, der sikrer, at vinen kommer fra et bestemt geografisk område, i dette tilfælde Marsala-regionen på Sicilien, og at den opfylder visse kvalitets- og produktionsstandarder.
Marsala Fine I.P. er således en Marsala-vin, der er fremstillet i overensstemmelse med disse regler, hvilket garanterer autenticitet og kvalitet. Denne betegnelse beskytter også mod forfalskning og sikrer, at forbrugeren får en ægte produkt fra Marsala-området.
Dejlig lækker og sød duft … nødder, nøddeskaller, dadler, abrikos, lidt nougatchokolade og karamel … og så alligevel med lidt friskere frugt og blød alkoholvelvære.
I munden er det en hektarsød sag … der er tørret mørk frugt … igen er det dadler, figner, tørret abrikos og oktanstyrken på 17% er fint integreret og forstyrrer ikke det søde glansbillede. Det var perfekt til afslutningen med tiramisu, så 90 point.
Forhandles af Vinhuset Randers, hvor en flaske koster 100 kr.
Sidste rødvin i den lille sicilianske vinsmagning var igen fra Idda projektet mellem Angelo Gaja og Alberto Graci … det var en 2020 Idda Etna Rosso.
Af alle vinene i den sicilianske smagning denne aften, så kendte jeg næste vin mest … igen var den fra I Custodi og det var deres 2022 Pistus Etna Rosso.