2021 Weingut Pollig-Schmidt, Ahrweiler Silberberg Spätburgunder, Ahr, Tyskland

2021 Weingut Pollig-Schmidt, Ahrweiler Silberberg Spätburgunder, Ahr, TysklandPå Restaurant Eifelstube var den anden 2021 Silbergberg Spätburgunder så fra Weingut Pollig-Schmidt, som vi lige et par timer forinden havde besøgt. Der smagte vi også vinen, men i en nyere årgang, så derfor var det fint at smage vinen sammen med vinen fra Schumacher fra samme mark og i samme årgang.

Jeg skal nok senere lave et større indlæg om vores besøg hos Weingut Pollig-Schmidt, så derfor kigger jeg blot nærmere på denne vin, hvor druerne kommer fra den meget stejle Ahrweiler Silberberg mark mellem Rosenthal og Walporzheimer Kräuterberg.

Vinen er lavet med spontangæring nede i Pollig-Schmidts lille kælder under huset … og efter endt fermentering er den lagret 18 måneder på egefade .

Også her er der en næse med lidt blomstret, men duften er langt mere kompakt, mørk, tæt og endda også mere mere sødme, krop og sjæl. Der er fond, har mere aftryk fra fadene med chokolade, kakao, kanel, sød finsk lakrids, karamel og candyfloss. Frugten er kirsebær, jordbær og ribs … er samtidig herlig animalsk og landlig.

Igen slår Pollig-Schmidts lidt mørkere og tættere stil også til i smagen … virker lidt mere flomme og utrolig behagelig, igen er der oksefond, mens frugten nærmest er brombær, syltede kirsebær og lemon, en tæt struktur, fin balance, god syre og mineralitet … og det er jo samtidig til en pris noget lavere end fx Schumacher. 93 point.

Ingen forhandler herhjemme, men på vingården koster den 18€ … svarende til 134 kr. og det er fandeme billigt.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2021 Weingut Paul Schumacher, Ahrweiler Silberberg Spätburgunder, Ahr, Tyskland

2021 Weingut Paul Schumacher, Ahrweiler Silberberg Spätburgunder, Ahr, TysklandPå vores Ahr roadtrip besøgte vi om fredagen efter besøget hos Weingut Pollig-Schmidt på en anbefaling fra Julia Bertram så Restaurant Eifelstube, hvor vi smagte to vine, som begge var årgang 2021 og fra marken Ahrweiler Silberberg og den første var fra Weingut Paul Schumacher.

Det er et vinhus, som vi ikke besøgte denne gang, men jeg var dog på besøg hos Paul Schumacher tilbage i 2019 … men det kan du læse mere om i mit indlæg Besøg hos Weingut Paul Schumacher … den tørre, hyggelige og syrlige side af Ahr.

Ahrweiler Silberberg marken ligger lige mellem Rosenthal og Walporzheimer Kräuterberg og er en satans sejl sydvestvendt mark. Den har formentlig sit navn efter gamle en historisk udgravning af sølvmalm på stedet og under udgravninger har man også fundet gamle smelteovne ved marken, som har en undergrund med löss og greywacke … en speciel stenart.

Druerne er høstet med lavt udbytte, spontangæring i åbne gæringskar og efter endt fermentering er vinen lagret i en kombination af nye og gamle barriques.

Som altid med Paul Schumachers vine er det klart den lyse og syrlige side af Ahr … meget elegant, lys, aromatisk og æterisk med skovbund og nøddemix, let gran og røg, blomster og virker endda parfumeret … har en lys frugt af hindbær, lyse kirsebær, moreller, jordbær og ribs, hvorved det virker sart, feminint og tiltrækkende.

Smagen er også nærmest lys og feminin … har en ren og præcis frugt med ribs, moreller, lyse og letsyrlige kirsebær, en snas lemon og den er meget smagsfuld på en svævende let måde, klar og stringent og det er sgu svært ikke at blive begejstret. 95 point.

Ingen forhandler herhjemme pt, men på vingården koster en flaske 29€ … svarende til 216 kr.

Vinanmeldelse 6/7